På dagsordenen 4. november, Skole-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Horsens
SUU Implementering af beskæftigelsesreform på ungeområdet
I løbet af 2026 og 2027 implementeres beskæftigelsesreformen, som medfører væsentlige ændringer i kommunernes varetagelse af beskæftigelsesindsatsen. Skole-, Unge- og Uddannelsesudvalget orienteres om status på implementeringen af beskæftigelsesreformen på ungeområdet.
Kort fortalt
- Hvem
- Skole-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Horsens Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på horsens.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at
1. Skole-, Unge- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Med beskæftigelsesreformen følger en ændret varetagelse af kommunernes
beskæftigelsesindsats. Reformen implementeres løbende i 2026 og 2027 og lægger op til en
beskæftigelsesindsats, som skal bygge på frisættelse, forenkling og værdighed.
Et centralt element i beskæftigelsesreformen er at give mere frihed til borgere, der kan selv, og
at udsatte borgere skal mødes med en højere grad af tillid og værdighed. Reformen medfører
bl.a. færre krav om antallet af samtaler med ledige samt større frihed til, at kommunerne kan
tilrettelægge indsatsen efter lokale forhold og den enkelte borgers behov.
Økonomi
Med reformen skal udgifterne til beskæftigelsesindsatsen på landsplan reduceres med 2,7 mia.
kr. varigt.
I Horsens Kommune medfører beskæftigelsesreformen, at Ungdomscentret skal reducere
udgifterne med 9,2 mio. kr. varigt, når reformen er fuldt indfaset. Som led i den gradvise
implementering skal Ungdomscentret reducere udgifterne med 3 mio. kr. i 2026. Reduktionen i
2026 finansieres af tidligere års uforbrugte midler på området samt løbende tilpasninger.
Status på implementering og den videre proces
Skole-, Unge- og Uddannelsesudvalget godkendte på udvalgsmøde i marts 2026 nogle
pejlemærker for fremtidens beskæftigelsesindsats for unge. Pejlemærkerne er vedlagt som
bilag.
På baggrund af pejlemærket blev der nedsat tre tværfaglige arbejdsgrupper, som har
udarbejdet anbefalinger til, hvordan beskæftigelsesreformens overordnede rammer kan
omsættes til praksis i Horsens Kommune med fokus på hhv. målgrupper, tilbud og ny
beskæftigelsesfaglighed.
Anbefalingerne indgår nu i det videre arbejde med implementeringen af
beskæftigelsesreformen.
/ BS
Kilde: Horsens Kommune, Skole-, Unge- og Uddannelsesudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.