Hvidovre
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 24. juni, Kommunalbestyrelsen, Hvidovre

Godkendelse af øget varmebehov for fjernvarmen i Nymarken og Mågeparken

Direktøren indstiller til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. at beslutte, at det ikke er relevant at dokumentere, om fjernvarmeprojektet er billigere end fortsat naturgasforsyning i den samfundsøkonomiske beregning. 2. at godkende det opdaterede projektforslag, så Mågeparken og Nymarken forsynes med ekstra varme fra Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS).

Klima og grønt

Kort fortalt

Forslaget
  • Beslutte, at det ikke er relevant at dokumentere, om fjernvarmeprojektet er
  • Godkende det opdaterede projektforslag, så Mågeparken og Nymarken forsynes
Hvem
Kommunalbestyrelsen, Hvidovre Kommune
Hvornår
Onsdag 24. juni 2026
Status
Besluttet. Ad 1. Kommunalbestyrelsen godkendte, at det ikke er relevant at dokumentere, om fjernvarmeprojektet er billigere end fortsat naturgasforsyning i den samfundsøkonomiske beregning. Ad 2. Kommunalbestyrelsen godkendte det opdaterede projektforslag, så Mågeparken og Nymarken forsynes med ekstra varme fra Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren indstiller til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget at anbefale over for
Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1. at beslutte, at det ikke er relevant at dokumentere, om fjernvarmeprojektet er
billigere end fortsat naturgasforsyning i den samfundsøkonomiske beregning.

2. at godkende det opdaterede projektforslag, så Mågeparken og Nymarken forsynes
med ekstra varme fra Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS).

Behandling i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget 1. juni 2026

Ad 1. Anbefales godkendt.
Ad 2. Anbefales godkendt.

Behandling i Økonomiudvalget 15. juni 2026

Ad 1. Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets indstilling anbefales godkendt.
Ad 2. Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Plan og Miljø har udarbejdet dette dagsordenspunkt.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for varmeplanlægningen
Kommunalbestyrelsen skal sammen med forsyningsselskaber og andre berørte parter
planlægge varmeforsyningen i kommunen. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen
definerer, at projektforslag fra varmeleverandører skal godkendes ud fra oplysninger om
energi, samfundsøkonomi og miljø.
En godkendelse af et ændret varmebehov ændrer ikke på områdets status som
fjernvarmeområde.
Kommunalbestyrelsen besluttede 25. september 2012, at fjernvarmen skulle udbygges til hele
kommunen. Efter 2014 gik udbygningen i stå, fordi nye projekter kun kunne godkendes, hvis de
var billigere end varme fra naturgasfyr. Prisen på naturgas var lavere i de år.
Siden januar 2021 er lovgivningen opdateret, fordi man ønsker at udfase naturgassen, uanset
om den er det billigste alternativ. Kommunalbestyrelsen har fået mulighed for at beslutte, at
varme fra naturgasfyr ikke er en relevant varmekilde at sammenligne med. Det er derfor
indstillet, at Kommunalbestyrelsen beslutter at alternativ med naturgas ikke skal med i de
samfundsøkonomiske beregninger.
Forslag om øget varmebehov
Kommunalbestyrelsen godkendte i maj 2023 et projektforslag om fjernvarme i Mågeparken og
Nymarken, vedhæftet som bilag ”Projektforslag Nymarken og Mågeparken”.
Siden godkendelsen af projektforslaget har Kommunalbestyrelsen godkendt en ny lokalplan for
området ved Tårnfalkevej (Fuglekvarteret), der indebærer udvikling af et nyt boligområde der
har større varmebehov end de oprindelige industribygninger. Hvidovre Fjernvarmeselskab
ønsker derfor at opdatere projektforslaget med det øgede varmebehov.
Hvidovre Fjernvarmeselskab har opdateret projektforslaget med samfundsøkonomiske
beregninger, hvor det oprindelige projekt indgår som reference, og det opdaterede projekt med
et større varmebehov indgår som projektforslag. Se bilag ”Opdaterede økonomiske
beregninger for Nymarken-Mågeparken”.
Figur 1 viser projektområdet og det nye boligområde ved Tårnfalkevej (nordlig og sydlig del).

Figur 1: Fjernvarmeforsyningsområdet Nymarken og Mågeparken markeret med pink
ledningsnet. Det nye boligområde ved Tårnfalkevej er afgrænset med gul og turkis stiplet
markering.
Ledningsføringen for det nye boligområde er vist på Figur 2.

Figur 2: Den planlagte ledningsføring for det nye boligområde ved Tårnfalkevej.
Varmen leveres af VEKS (Vestegnens Kraftvarmeselskab), som allerede har infrastruktur og
varmekapacitet til den øgede varmelevering.
Det oprindelige projektforslag blev screenet for miljøpåvirkninger, og administrationen
meddelte den 8. maj 2023 afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingspligt. Da
ændringen i projektet ikke har en væsentlig skadelig indvirkning virkning på miljøet, har
administrationen vurderet, at der ikke skal gennemføres en ny VVM-screening.
Økonomi for projektet

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at projektet er det billigste for samfundsøkonomien. Der
sammenlignes med samfundsøkonomien for det oprindelige projekt. Den
samfundsøkonomiske udgift beregnes ud fra bl.a. investeringer, drifts- og miljøomkostninger.
Der er kortlagt jordforurening i området, og udgifterne til håndteringen af den vil indgå i
udbuddet på linje med andre udgifter til gravearbejdet.
I nutidsværdi for
projektperioden 2024-2043

Projekt
Alternativ
Fordel
(større fjern- (individuelle
for
varmebehov) varmepumper) projekt

Energiforbrug

Investeringer

Reinvesteringer

Scrapværdi

Drift og vedligehold

CO2-ækvivalenter

SO2

NOX

PM2,5

Samfundsøkonomi i alt

Set i forhold til referencen ligger udgifterne ved etablering af fjernvarme med det højere
varmebehov ca. 78,6 mio. kr. lavere svarende til cirka 26% af udgifterne for alternativet med
individuelle varmepumper.
Det ses, at fjernvarmen fortsat er den samfundsøkonomisk billigste løsning.
Kommunalbestyrelsen kan dermed godkende projektforslaget.
Administrationen anbefaler
Da samfundsøkonomien for fjernvarme er bedre end for individuelle varmepumper, anbefales
det at godkende projektforslaget.

Politiske beslutninger og aftaler
Kommunalbestyrelsen godkendte den 30. maj 2023, pkt. 28 projektforslaget ”Konvertering til
fjernvarme af Nymarken og Mågeparken i Hvidovre”.
Kommunalbestyrelsen besluttede den 20. december 2022, pkt. 19 at vedtage Varmeplan 2022,
og dermed at hele Hvidovre kommune skal have fjernvarme. Det opdaterede projektforslag er
med til at udmønte Varmeplan 2022 i området Nymarken og Mågeparken.
Projektet er et væsentligt bidrag til at opfylde målene om CO 2-reduktion i Hvidovres Klimaplan

Økonomiske konsekvenser
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag
Kommunalbestyrelsen skal godkende projektet i henhold til § 4 i Lov om varmeforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 124 af den 2. februar 2024, med senere ændringer.
Forudsætninger for kommunalbestyrelsens godkendelse af projekter for kollektive
varmeforsyningsanlæg og kommunalbestyrelsens behandling af sager fremgår af
Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, også kaldet
”projektbekendtgørelsen”, jf. bekendtgørelse nr. 1091 af den 8. september 2025.
Ifølge projektbekendtgørelsens §19, stk. 5 kan Kommunalbestyrelsen bestemme, at scenarier,
hvor der anvendes fossile brændsler som hovedbrændsel, herunder mineralsk olie og
naturgas, ikke anses som relevante scenarier til brug for de samfundsøkonomiske analyser.
Det oprindelige projekt er blevet screenet i henhold til § 21 i Lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af den 3. januar
2023. Der blev truffet afgørelse om ikke VVM-pligt. Da ændringen i projektet ikke ændrer
virkningen på miljøet, har administrationen vurderet, at der ikke skal laves en ny VVMscreening.

Høring
Det opdaterede projektforslag er sendt i høring hos VEKS.
Der er ikke kommet bemærkninger til det opdaterede projektforslag.
Det oprindelige projektforslag var i høring hos naturgasdistributionsselskabet EVIDA, og
ændringen berører ikke deres forretning. Det opdaterede projektforslag er derfor ikke sendt i
høring hos EVIDA.

Klima-, miljø- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser
Fjernvarmen udleder mere luftforurening end individuelle varmepumper, til gengæld udsender
varmepumperne mere støj. Efterhånden som fjernvarmen bliver mere baseret på vedvarende
energi vil påvirkningen af miljø og klima blive mindre.

Beslutning

Ad 1. Kommunalbestyrelsen godkendte, at det ikke er relevant at dokumentere, om
fjernvarmeprojektet er billigere end fortsat naturgasforsyning i den samfundsøkonomiske
beregning.

Ad 2. Kommunalbestyrelsen godkendte det opdaterede projektforslag, så Mågeparken og
Nymarken forsynes med ekstra varme fra Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS).

Kilde: Hvidovre Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 14. Læs den originale sag hos kommunen.