Fælles-offentlige materialestationer

Behandling i Økonomiudvalget 15. juni 2026

Ad 1. Anbefales ikke godkendt.
Ad 2. Anbefales ikke godkendt.
Ad 3. Anbefales godkendt.

Indstilling

Direktøren indstiller til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget at anbefale overfor
Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen

1. at godkende, at Hvidovre Kommune forpligter sig til at indgå i en samarbejdsaftale
om det fortsatte arbejde med fælles-offentlige materialestationer og udpege en
kontaktperson på direktørniveau.

2. at give tillægsbevilling i 2026 på 0,5 mio. kr. som foreslås finansieret af
kassebeholdningen. For årene 2027-2029 foreslås dette at indgå i
budgetlægningen for 2027-2030.

Eller

3. at godkende, at Hvidovre Kommune udgår af det konkrete videre forløb med
fælles-offentlige materialestationer.

Behandling i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget 1. juni 2026

Udvalget undlader med bemærkning om, at der frem mod Økonomiudvalget udarbejdes
en supplerende sagsfremstilling baseret på udvalgets drøftelser.

Sagsfremstilling

Dette dagsordenspunkt er udarbejdet af Center for Trafik og Ejendomme.

Baggrund

Projektet er igangsat og ledet af Region Hovedstaden, hvor administrationen i Hvidovre
Kommune har været inviteret med til et første dialogmøde og sidenhen har været en del af
følgegruppen for projektet.
En arbejdsgruppe har stået for det praktiske i forhold til valg og brug af ressourcer. Det drejer
sig om 8 kommuner, herunder Ballerup, Furesø, Guldborgsund, Hillerød, Holbæk, København,
Slagelse og Sorø samt Region Hovedstaden.
Arbejdsgruppen har haft til formål at bestemme, hvilken forretningsmodel, der skulle fortsættes
med: en privatmodel, et privat-offentlige partnerskab eller en fuldt offentlig finansieret model,
enten drevet af det offentlige selv eller af en privat indbudt aktør.
Projektet er nået til et stade, hvor der er behov for en beslutning for det videre forløb, da det
fremadrettet vil kræve ressourcer.
Arbejdsgruppen har valgt, at projektet fortsætter med at afdække muligheden for en
privatdrevet forretningsmodel. Hvor private aktører etablerer og driver materialestationerne for
egne midler. Dette kræver viden om den forventede mængde af materialer
materialestationerne kommer til at håndtere – levering og aftag fra de enkelte tilmeldte
offentlige institution. Der er en stor usikkerhed forbundet med denne model.
Etableringsomkostninger til materialestationer og de miljømæssige krav er høje. Det er uvist,
hvor præcist samarbejdspartnerne i projektet kan beregne levering og aftag, som skal være
med til at prissætte materialerne i en tid, hvor prisen på fx genbrugstegl er nedadgående.
Markedssituationen
Der er eksterne og andre markedskræfter i gang med at etablere sig på markedet for genbrug
og genanvendelse. De store nedrivningsvirksomheder bruger det aktivt som en del af deres
forretningsmodel og tilbudsgivning efter at selektiv nedrivning blev et lovkrav fra 1. juli 2025 på
bygninger over 250 m2. De har oprettet online byggemarkeder for genbrugsmaterialer. Dette er
i sig selv ikke noget nyt, da fx virksomheden Genbyg har eksisteret siden 1998, RGS Nordic
(nu Blue Phoenix) har eksisteret siden 1990 og Norrecco siden 2007. Genbyg håndterer
mindre materialer til genbrug, mens Blue Phoenix og Norrecco modtager byggeaffald på deres
eksisterende materialestationer, som enten bliver deponeret, anvendt til genanvendelse,
nyttiggørelse, energinyttiggørelse eller solgt til anden side til genbrug, som det er tilfældet med
mursten, der fx bliver afhændet til virksomheden Gamle Mursten. Det er også disse forskellige
markedsaktører, der er blevet hørt i forbindelse med markedsafdækning og interesse for

deltagelse i et udbud.
Det videre forløb for projektet
I 2026 afklares hvilke aktører, der er interesserede i at deltage i projektet. Der skal beregnes
på totaløkonomien, og hvilke konsekvenser det får for bygherre. I 2026, 4. kvartal, skal der
godkendes udbud af materialestationer til private aktører og fastsættelse af en betalingsmodel.
Forventeligt vil der i 4. kvartal 2026 være behov for et eksplicit politisk mandat.
Konsekvenser af en beslutning
Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at deltage, så kræver det en vis afsættelse af ressourcer,
herunder økonomi, men ligeledes medarbejderressourcer til at drive projektet videre i det
fælles-offentlige regi. Der vil være behov for forskellige kompetencer i et bredt samarbejde med
de andre offentlige institutioner. På et senere tidspunkt vil det være muligt at træde ud af
samarbejdet, hvis kommunalbestyrelsen ikke længere tror på projektet.
Ønsker kommunalbestyrelsen ikke at deltage i det videre forløb, er det uvist, om man kan
tilslutte sig en aftale på et senere tidspunkt. Dette har Region Hovedstaden eller
arbejdsgruppen ikke meldt noget ud omkring. Det må forudsættes, at man kan deltage på lige
markedsvilkår, når materialestationerne er etableret.
En beslutning om ikke at tilslutte sig har ingen direkte effekt på administrationens arbejde.
Arbejdet med at nedbringe LCA-niveauet* i nybyggeri, renoveringer og ombygninger fortsætter,
og hvor kravstillelserne til genbrug og genanvendelse vil blive øget i takt med skærpelserne i
lovgivningen og arbejdet med pilotprojekter godkendt i Bæredygtighedsplan 1.0.
*LCA står for Life Cycle Assessment (livscyklusvurdering). Det er en videnskabelig metode til
at beregne og dokumentere et produkts, en ydelses eller en bygnings samlede miljøpåvirkning
gennem hele dets levetid – fra "vugge til grav" så at sige.
Økonomi i forhold til projektet
Såfremt Hvidovre Kommune deltager i projektet vil dette betyde udgifter til rådgivning i
forbindelse med afklaring til, hvor mange materialer kommunen forventer at afgive og aftage i
perioden. Dette omfatter en strategisk analyse af kommunens ejendomsportefølje på sigt –
hvad rives ned og i hvilken mængden forventes det at bygge. Derudover til juridiske rådgivning
og til udarbejdelse af businesscase bag samarbejdet mellem de offentlige institutioner.
Regionen vurderer, at Hvidovres andel er i alt 2 mio. kr. fordelt over fire år med 0,5 mio. kr. i
hvert af årene 2026-2029.

Politiske beslutninger og aftaler
Der er ingen tidligere politiske beslutninger eller aftaler på området.

Økonomiske konsekvenser
Der er ikke afsat særskilte midler til formålet.

Såfremt det besluttes at Hvidovre Kommune skal deltage i det videre arbejde med fællesoffentlige materialestationer, vil dette beløbe sig til 0,5 mio. kr. årligt i fire år (2026-2029).

0,5 mio. kr.

0,5 mio. kr.

0,5 mio. kr.

0,5 mio. kr.

Administrationen foreslår, at midlerne finansieres af kassebeholdningen i 2026 og at årene
2027-2029 indgår i budgetlægningen for 2027-2030.

Retsgrundlag
Deltagelse i det videre arbejde med fælles-offentlige materialestationer vurderes at ligge inden
for Kommunalfuldmagtsreglerne.

Høring
Der er ikke høringspligt i denne sag.

Klima-, miljø- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser
En analyse foretaget af Region Østdanmark i 2023 viste, at der i Region Hovedstaden årligt
generes 2 mio. tons byggeaffald. Af det byggeaffald genbruges kun 1% direkte mens 4,5 %
genanvendes i nye produkter og 75% bliver knust og brugt som vejfyld. Den resterende del
bliver forbrændt eller deponeres. Der er derfor et stort potentiale for genbrug og
genanvendelse.
Der er ikke fremlagt et endeligt estimat af Region Østdanmark for en samlet besparelse på
CO2, men en overslagsberegning foretaget af administrationen viser, at der vil være tale om
~19.500 ton byggeaffald til genbrug og genanvendelse for alt byggeri foretaget indenfor
kommunegrænsen.

Beslutning

Ad 3. Kommunalbestyrelsen godkendte, at Hvidovre Kommune udgår af det konkrete
videre forløb med fælles-offentlige materialestationer.