Hvidovre
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 24. juni, Kommunalbestyrelsen, Hvidovre

Status på tandregulering og behov for øget finansiering

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. at tage orienteringen om den endelige økonomiske opgørelse ifm.

Kort fortalt

Forslaget
  • Tage orienteringen om den endelige økonomiske opgørelse ifm. Hvidovre
  • Tage orienteringen om, at der forventes et merforbrug på 1,7 mio. kr. til
  • Godkende, at Hvidovre Kommune Tandplejen tilføres 1,3 mio. kr. i 2027 og 0,6

Og 1 punkter mere i indstillingen herunder.

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Hvidovre Kommune
Hvornår
Onsdag 24. juni 2026
Status
Besluttet. Ad 1.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale over for
Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
1. at tage orienteringen om den endelige økonomiske opgørelse ifm. Hvidovre
Kommunes udtrædelse til efterretning
2. at tage orienteringen om, at der forventes et merforbrug på 1,7 mio. kr. til
tandreguleringsopgaven i Hvidovre Kommune Tandpleje i 2026 som følge af den
endelige økonomiske opgørelse i forbindelse med udtrædelsen, højere udgifter
end forventet til udbud af behandlingsforløb til at afvikle ventelisten og behov for
at etablere et ventilationssystem i personaleområdet til efterretning

3. at godkende, at Hvidovre Kommune Tandplejen tilføres 1,3 mio. kr. i 2027 og 0,6
mio. kr. i 2028 til at videreføre behandlingen af en gruppe patienter, der er
overtaget fra Tandreguleringen I/S, og som kræver længere behandling end
tidligere forudsat
4. at tage orientering om, at der indarbejdes tekniske korrektioner som en del af
budget 2027-2030 i Tandplejens budget til tandregulering på 1,9 mio. i 2027,
intet i 2028 samt 1,7 mio. kr. i 2029 og årene frem til efterretning.

Behandling i Børne- og Uddannelsesudvalget 1. juni 2026

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales taget til efterretning.
Ad 3. Anbefales godkendt.
For: Gruppe F, Ø, O og C.
Imod: Gruppe A.
Gruppe A ønsker, at sagen behandles i budgetforligskredsen.
Ad 4. Taget til efterretning

Behandling i Økonomiudvalget 8. juni 2026

Ad 1. Børne- og Uddannelsesudvalgets indstilling anbefales taget til efterretning.
Ad 2. Børne- og Uddannelsesudvalgets indstilling anbefales taget til efterretning.
Ad 3.
For: Gruppe F, C, O, I og L.
Imod: Gruppe A.
Gruppe A ønsker, at sagen behandles i budgetforligskredsen.
Børne- og Uddannelsesudvalgets indstilling anbefales godkendt.
Ad 4. Børne- og Uddannelsesudvalgets indstilling anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Dette dagsordenspunkt er udarbejdet af Center for Børn og Familier.

Hvidovre Kommune er pr. 1. januar 2026 udtrådt af det fælleskommunale §60a-selskab
Tandreguleringen I/S. Det er sket på vilkår, der er fastlagt i den udtrædelsesaftale, som er
politisk godkendt i alle ejerkommuner ultimo 2025.

Hvidovre Kommune har etableret egen tandreguleringsklinik i tilknytning til den kommunale
tandpleje i Enghøj-klinikken på 1. sal på Bødkerporten. Derudover har Hvidovre Kommune
beholdt adgang til fire behandlingsstole, et lille røntgenrum samt brugsret til
steriliseringsområde, venteområde og toiletfaciliteter i stueetagen, hvor Tandreguleringen I/S
fortsat har til huse. Der er ansat medarbejdere til at løse tandreguleringsopgaven, ligesom
Hvidovre Kommune som følge af udtrædelsen fik virksomhedsoverdraget 9 årsværk, heraf
også vakante stillinger.

Kommunens egen tandreguleringsklinik stod klar i september 2025, og overtog inden da

Hvidovre-ventelisten til tandregulering efter aftale med Tandreguleringen I/S. Ventelisten var da
på 750 børn og unge (medio 2025). Hvidovre Kommunes Tandpleje indkaldte de første
Hvidovre-borgere til tandregulering i september 2025. Tandplejen overtog derudover pr. 1.
januar 2026 ca. 800 igangværende Hvidovre-patienter fra Tandreguleringen I/S.

Der blev i forbindelse med budget 2025-2028 afsat 16,33 mio. kr. over en 4-årig periode til at
etablere egen tandreguleringsklinik, udtræde af selskabet og afvikle ventelisten. Det har
desværre vist sig, at finansieringen ikke er tilstrækkelig grundet væsentligt ændrede
forudsætninger, hvorved der er opstået uforudsete udgifter. Dette uddybes i det følgende, hvor
det også fremgår, hvilket finansieringsbehov der ses i indeværende år, 2027-2028 og fra 2029
og frem.

Endelig økonomisk opgørelse af udtrædelsen på baggrund af regnskab 2025
Hvidovre Kommunes udtrædelse af Tandreguleringen I/S er sket på baggrund af en
udtrædelsesaftale, som er politisk godkendt i alle kommuner.

Størstedelen af udtrædelsesaftalen er effektueret ved udtrædelsen pr. 1. januar 2026, men den
endelige opgørelse ved udtrædelsen har hidtil udestået, idet det har afventet regnskab 2025 for
Tandreguleringen I/S.

Regnskab 2025 forelægger nu. Det bemærkes, at årets regnskabsresultat for
Tandreguleringen I/S er et underskud på driftsbudgettet på 3,3 mio. kr. Underskuddet kan bl.a.
henføres til stigende materialeudgifter og et merforbrug på personaleudgifter. Hvidovre
Kommune har i 2025 givet et driftsbidrag på 8,1 mio. kr. i grundbudget og 2,5 mio. kr. i ekstra
ressourcer; samlet set 10,6 mio. kr.

Med regnskab 2025 er det således muligt at lave den endelige opgørelse af en række poster,
herunder selskabets aktiver og passiver, indfrielse af den gæld, der er i selskabet, afregning af
indefrosne feriepenge, for de medarbejdere, der ikke længere er ansat i Tandreguleringen I/S
og de it-relaterede udgifter, der har været forbundet med udtrædelsen.

Den endelige opgørelse indebærer en højere udgift for Hvidovre Kommune end forudsat i
budget 2025-2028.

Det skyldes bl.a. en øget udgift til indfrielse af gæld i selskabet grundet underskuddet i 2025
samt udgifter til bl.a. overførsel af data ifm. overdragelse af administrationskommuneopgave fra
Hvidovre Kommune til Ishøj Kommune og et mindre bidrag til etablering af et røntgenrum. Det
er udgifter, som ikke var forventede, da budget 2025-2028 blev vedtaget.

Merforbrug i 2026

De øgede udgifter som følge af opgørelse af udgifter i forbindelse med udtrædelsen bidrager til
et merforbrug i 2026 på 1,7 mio. kr.

Merforbruget skyldes imidlertid også andre forhold. Der har været behov for at installere et
ventilationssystem i personaleområdet i den del af Tandplejen, som er bygget ud til
tandreguleringsklinik.

Derudover har der været højere udgifter til afvikling af ventelisten til tandregulering end
forventet. Det skyldes, at relativt mange børn og unge fra Hvidovre Kommune er kommet i
behandlingsforløb som følge af det udbud til private specialtandlæger, som Tandreguleringen
I/S gennemførte i 2025.

Samtidigt har Hvidovre Kommune været forpligtiget til at få virksomhedsoverdraget
medarbejdere fra Tandreguleringen I/S. Det har skabt stor behandlingskapacitet, hvilket har
betydet, at kommunens egen tandreguleringsklinik har kunnet opstarte en del patienter fra
ventelisten i 2026 (startende allerede i september 2025).

Samlet set forventes således et merforbrug på 1,6 mio. kr. til tandregulering i 2026.
Merforbruget indgår i økonomirapporteringerne i 2026. Kommunalbestyrelsen skal tage
orienteringen om dette merforbrug til efterretning.

Det bemærkes desuden, at der i forslag til investeringsoversigt til 2027-2030 indgår et forslag
om at etablere en trappe mellem stueetagen og første sal i Enghøj-klinikken på Bødkerporten.
Tandplejen har således behandlingsrum på begge etager og skal i dag benytte enten en
udvendig trappe eller den vareelevator af ældre dato, som er etableret i bygningen. En
indvendig trappe vil bidrage til at lette dagligdagen og styrke arbejdsmiljøet. Estimatet for
opførelse af trappe er på nuværende tidspunkt ikke opgjort, men forventes at være af en
mindre størrelsesorden.

Status på igangværende patienter og udgiftsbehov til færdiggørelse af disse
Hvidovre Kommune tandpleje overtog som følge af udtrædelsen ca. 800 igangværende
Hvidovre-patienter fra Tandreguleringen I/S.

Ca. 200 af disse patienter er i behandlingsforløb eksternt. Det sker via frit valgs-ordningen
(privat tandregulering med egenbetaling), hos privat tandlæge via det udbud, som
Tandreguleringen I/S gennemførte i 2025, og i forløb på Tandlægeskolen ved Københavns
Universitet.

For de resterende ca. 600 patienter, som er overtaget, varetages behandlingen i Hvidovre
Kommunale Tandpleje. Det sker ved et team, som er sammensat af bl.a. de

virksomhedsoverdragede medarbejdere, og en erfaren specialtandlæge, som er ansat i en
tidsbegrænset stilling 3 dage om ugen, da den specialtandlæge-stilling, som Hvidovre
Kommune fik virksomhedsoverdraget, var vakant.

Siden 1. januar 2026 har det nævnte team afsluttet 99 patienter. Der er fortsat 344 i aktiv
bøjlebehandling og 174 patienter i retention (dvs. fastholdelse af den nye tandstilling).

De overdragne patienter er børn og unge i forskellige aldre og på forskellige stadier i deres
tandreguleringsbehandling. Det var forventet, at disse patienter blot skulle føres videre i de
opstartede behandlinger og kunne afsluttes inden for en relativt kort periode.

En gennemgang af igangværende og tidligere tandreguleringsforløb viser, at en andel af de
overdragne patienter kræver en mere omfattende og ressourcekrævende
tandreguleringsindsats end forudsat i de oprindelige behandlingsplaner. Det omfatter ca. 20
pct. af de 344 patienter i aktiv behandling.

De tandreguleringsforløb, det drejer sig om, er karakteriseret ved sen eller manglende
igangsættelse af behandling, behandling uden tilstrækkelig effekt eller behandling, hvor der
ikke er opnået et varigt sundhedsmæssigt forsvarligt resultat.

Samlet set betyder disse forhold, at behandlingen for en gruppe patienter er blevet både mere
omkostningstung og tidskrævende end forventet. Nogle af dem kræver behandling i yderligere

Det betyder, at opgaven med at færdiggøre behandlingerne af disse patienter ikke kan ske i
den resterende del af kalenderåret 2026. Vurderingen er, at færdiggørelsen vil foregå i hele
2027 og første halvdel af 2028, hvilket ikke kan rummes inden for tandplejens økonomiske
ramme.

Det betyder, at der er behov for en tilførsel på 1,3 mio. kr. i 2027 og 0,85 mio. kr. i 2028 til dette
formål.

En sådan tilførsel vil gøre, at specialtandlægen og det øvrige team kan færdiggøre
behandlingerne på alle de overdragne patienter inden for kortest mulig tid. Herved kan det
undgås, at deres behandlingsforløb forlænges yderligere. Hvis behandlingsforløbene
forlænges, vil det øge risikoen for skader på disse patienters tænder og tandrødder.

Kommunalbestyrelsen skal godkende, at Tandplejen tilføres de 1,3 mio. kr. i 2027 og et beløb
på 0,6 mio. kr. i 2028. Når der ikke er behov for en tilførsel på de fulde 0,85 mio. kr. i 2028, så
skyldes det at en mindre del i 2028 kan finansieres inden for den allerede afsatte ramme fra

budget 2025-2028. Der er derfor behov for at tilføre Tandplejen 0,6 mio. kr. i 2028 til denne
opgave.

Det samlede finansieringsbehov 2027-2008 og for 2029 og frem opsummeres slutteligt og
fremgår i tabelform under afsnittet om økonomiske konsekvenser.

Alternativet til den ekstra tilførsel er, at Tandplejen ikke kan opstarte nye patienter i
tandregulering, da de allerede afsatte ressourcer vil skulle anvendes til færdiggørelse af
overdragne patienter. Det vil betyde, at ventelisten til tandregulering i Hvidovre Kommune igen
vil stige, og et antal børn og unge ikke vil få rettidig opstart af behandling.

Status på afvikling af venteliste til tandregulering
Som beskrevet indledningsvist overtog Tandplejen ventelisten på ca. 750 Hvidovre-borgere
medio 2025. Børnene og de unge på ventelisten havde da ventet på behandling i 1-5 år.

Afvikling af venteliste i 2025
Tandplejen gennemførte en re-visitation af samtlige patienter fra ventelisten i maj/juni 2025.
Det skyldes, at det er god sundhedsfaglig praksis at børn og unge, der er visiteret til
tandregulering, løbende følges og vurderes.

Tandplejens specialtandlæger lavede på baggrund af re-visitationerne en prioritering af
børnene og de unge på ventelisten, idet der var børn og unge med akut behov for
tandregulering.

Fra september 2025, hvor tandreguleringsklinikken stod klar, til udgangen af året 2025, blev
der igangsat ca. 170 børn og unge fra ventelisten.

Ved re-visitationen var der tillige en andel af børnene og de unge, som blev vurderet til ikke
længere at have tandreguleringsbehov, der falder ind under Sundhedsstyrelsens kriterier for at
få rettet tænder. Dvs. at tandreguleringsbehovet enten var forsvundet eller nu ”blot” var
kosmetisk. Kommunen har ikke lovhjemmel til at foretage tandregulering af kosmetisk karakter.
Det er forventeligt, at op til 25 pct. af de børn og unge, der er henvist til tandregulering, over tid
selv vil vokse sig ud af et behandlingsbehov, jf. Sundhedsstyrelsens kriterier. Det skyldes, at
der er tale om børn og unge i fortsat vækst. Derfor vil der ske en kontinuerlig udvikling af
børnenes og de unges tandstilling i forbindelse med at kæberne vokser. Disse børn og unge vil
blive fulgt i forbindelse med de ordinære tandeftersyn i den almene tandpleje og blive henvist til
tandregulering på ny, hvis der er grund til det.

Dertil kommer ca. 150 børn og unge som ved re-visitation blev vurderet til at have en såkaldt

”observations-status”. Det betyder, at der ikke er indikation for, at de skal i behandling nu, men
at de skal observeres og visiteres igen efter 12 mdr. i forhold til om de skal tilbydes behandling
eller ej. Disse børn og unge er ikke længere på ventelisten, men har observations-status.

Dertil kommer, at ventelisten blev reduceret med yderligere 130 børn og unge, som blev
henvist til et behandlingsforløb hos private tandlæger, som følge af et udbud, som
Tandreguleringen I/S gennemførte i 2025. Hvidovre Kommune var en del af dette udbud i

Ved udgangen af 2025 var ventelisten til tandregulering på ca. 300 børn og unge.

Afvikling af venteliste frem til april 2026 og aktuel status
I perioden fra årsskiftet til april 2026 er der opstartet yderligere ca. 200 børn og unge i
tandregulering.

Ventelisten pr. maj 2026 er på ca. 175 børn, som skal indkaldes til materialeoptag og opstart af
behandling i 2026. Forventningen er, at disse patienter indkaldes rettidigt; dvs. i den måned,
som de er vurderet til at skulle indkaldes i. Når ventelisten er på flere end 100 børn og unge
(de 300 patienter ultimo 2025 minus de 200 opstartede patienter frem mod april) skyldes det, at
der vedvarende visiteres børn og unge til tandregulering.

Den fortsatte afvikling af ventelisten ved at opstarte nye patienter, er dog betinget af den ekstra
tilførsel af midler til færdiggørelse af de overdragne patienter på 1,3 mio. kr. i 2027 og 0,85 mio.
kr. i 2028 (med et reelt behov for at tilføre 0,6 mio. kr.), der er omtalt ovenfor. Ellers ville de i
forvejen afsatte midler skulle prioriteres til de overdragne patienter. Som tidligere omtalt vil det
føre til forøget ventetid for nye patienter.

Opsummering på udgiftsbehov 2027-2028 samt drift fra 2029 og frem
Udover de udgifter, som er angivet ovenfor, ifm. færdiggørelse af de overdragne patienter, er
der også et behov for yderligere tilførsel af midler i 2027 og 2028.

Udgiftsbehov i 2027
Som det fremgår ovenfor, er der behov for at tilføre 1,3 mio. kr. i 2027 til færdigbehandling af
de Hvidovre-patienter, der er overtaget fra Tandreguleringen I/S.

Der er imidlertid sket markante prisstigninger på materialer, hvilket yderligere øger
udgiftsbehovet. Der vil desuden være udgifter til nødvendigt vedligehold og reparation af
udstyr.

Samtidigt vil der også i 2027 være ekstra udgifter forbundet med afviklingen af ventelisten via
det udbud til private specialtandlæger, som Tandreguleringen I/S gennemførte i 2025. Hvidovre
Kommunes betaling for de sidste Hvidovre-patienter i denne ordning falder først i 2027.

Der vil være en huslejeindtægt fra Tandreguleringen I/S, der fortsat lejer størstedelen af
stueetagen på Bødkerporten, hvilket bidrager til at reducere det samlede finansieringsbehov.

Samlet set er vurderingen, at der vil være behov for en tilførsel 1,9 mio. kr. i 2027 til materialer,
betaling af udbud mv.

Beløbet på 1,9 mio. kr. kommer således udover de 1,3 mio. kr., der er nævnt ovenfor, og som
er målrettet færdigbehandling af de overtagne patienter fra Tandreguleringen I/S. Det samlede
behov i 2027 er altså 3,2 mio. kr.

Tilførslen indarbejdes som en teknisk korrektion til budget 2027 i forbindelse med
budgetlægningen for 2027-2030.

Udgiftsbehov i 2028
Som det fremgår ovenfor, er der behov for at tilføre 0,85 mio. kr. i 2028 til færdigbehandling af
de Hvidovre-patienter, der er overtaget fra Tandreguleringen I/S.

Hertil kommer udgift til prisstigninger på materialer samt nødvendige udgifter til vedligehold og
reparation af udstyr. Der er dog i budget 2025-2028 afsat midler til afvikling af venteliste i 2028,
som bidrager til at reducere behovet for yderligere tilførsel.

Endelig vil der være en huslejeindtægt fra Tandreguleringen I/S, som også bidrager til at
reducere behovet for yderligere tilførsel.

Samlet set er vurderingen, at der vil være behov for en tilførsel på 0,6 mio. kr. i 2028. Det er
det beløb, der som beskrevet ovenfor, er forelagt som en tilførsel til Kommunalbestyrelsens
godkendelse.

Drift fra 2029 og frem
Fra 2029 og frem vil der være behov for en årlig tilførsel af midler til tandreguleringens budget
på 1,7 mio. kr. Beløbet indarbejdes som en teknisk korrektion til budget 2029 og fremover i
forbindelse med budgetlægningen for 2027-2030.

Behovet for den årlige tilførsel på 1,7 mio. kr. fra 2029 og frem skyldes flere forhold.

Grundlæggende er det grundbudget på 6,45 mio. kr., der i budget 2025-2028 er lagt for 2029
og frem, for lavt i forhold til det reelle behov. Den ekstra finansiering skal dels dække de
forventede lønudgifter til personale, dels udgifter til prisstigninger på materialer samt udgifter til
nødvendigt vedligehold og reparation af udstyr og maskiner.

Finansieringsbehovet til ovenstående er samlet set 2,5 mio. kr. Herfra trækkes
huslejeindtægten fra Tandreguleringen I/S, så det samlede finansieringsbehov for 2029 og
frem herefter er 1,7 mio. Kr.

Det årlige grundbudget for tandregulering i Hvidovre Kommune Tandpleje vil fra 2029 således
være 9 mio. kr. (afrundet).

Til sammenligning var Hvidovre Kommunes bidrag 2025 til Tandreguleringen I/S’ budget på
10,6 mio. kr. inklusiv ekstra ressourcer. Hertil skal der lægges en andel af driftsunderskuddet i
2025 på 3,3 mio. kr. (ca. 0,9 mio. kr.) for at opnå et sammenligneligt beløb; i alt ca. 11,5 mio.
kr.

Vurderingen er således, at tandregulering i Tandplejen med et grundbudget fra 2029 og frem
på 9 mio. kr. fortsat vil være mere omkostningseffektiv end tandregulering i det
fælleskommunale selskab, som Hvidovre Kommune er udtrådt af.

Politiske beslutninger og aftaler
Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 16. december 2025, pkt. 11, at godkende
udtrædelsesaftale for Hvidovre Kommunes udtrædelse af det fælleskommunale selskab
Tandreguleringen I/S med udgangen af 2025. Kommunalbestyrelsen blev samtidigt orienteret
om status på overdragelse af administrationskommuneopgaven og etableringen af egen
tandreguleringsklinik.

Børne- og Uddannelsesudvalget blev på sit møde den 3. november 2025, punkt 2, under
meddelelser orienteret om status på etablering af egen tandreguleringsklinik.

Børne- og Uddannelsesudvalget blev på sit møde den 2. juni 2025, punkt 12 orienteret om
status på udtrædelse af Tandreguleringen I/S, etablering af egen tandregulering og udbud til
afvikling af venteliste til efterretning

Børne- og Uddannelsesudvalget blev på sit møde den 3. februar 2025, punkt 7, orienteret om
status på udtrædelse af Tandreguleringen I/S, etablering af egen tandreguleringsklinik og
udbud af behandlingsforløb til at nedbringe ventelisten.

Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 29. oktober 2024, punkt 9 at træde ud af
Tandreguleringen I/S med virkning fra udgangen af 2025 og etablere egen tandregulering i
tilknytning til den kommunale tandpleje.

Økonomiske konsekvenser
Der er afsat 16,33 mio. kr. i budget 2025-2028 over en 4-årig periode udover det almindelige
basisbudget til tandregulering. Som det fremgår ovenfor, er der et øget finansieringsbehov,
som er opsummeret i nedenstående tabel.

Mio. kr.

2029 og frem

Ekstra udgifter til
færdiggørelse af
overtagne patienter

Øvrigt udgiftsbehov,
herunder stigende
materialepriser og
udbud

Huslejeindtægt fra
Tandreguleringen I/S

Samlet

I 2026 forventes et merforbrug på 1,6 mio. kr. Dette indgår i økonomirapporteringerne i 2026.
Der er behov for en tilførsel på 3,2 mio. kr. i 2027, hvor af de 1,3 mio. kr. skal anvendes til
færdigbehandling af overtagne patienter fra Tandreguleringen I/S. Der er behov for en tilførsel
på 0,6 mio. kr. i 2028. Her skal der anvendes 0,85 mio. kr. til færdigbehandling af overtagne
patienter fra Tandreguleringen I/S, men udgiftsbehovet reduceres grundet huslejeindtægt. Der
er behov for en tilførsel på 1,7 mio.kr. årligt fra 2029 og frem.

Alle beløb for 2027-2029 og frem medtages i budget 2027-2030.

Retsgrundlag
Bekendtgørelse om tandpleje (Bekendtgørelse nr. 871 af 26. juni 2024) omhandler kommunens
forpligtigelser ifm. børne- og ungdomstandpleje. Det fremgår af § 2, nr. 4, at Børne- og
Ungdomstandplejen skal omfatte bl.a. tandregulering.

Høring
Der er ikke høringspligt i denne sag.

Klima-, miljø- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser
Der er ikke umiddelbart klima-, miljø- eller bæredygtighedsmæssige konsekvenser i denne sag.

Beslutning

Ad 1. Kommunalbestyrelsen tog orienteringen om den endelige økonomiske opgørelse
ifm. Hvidovre Kommunes udtrædelse til efterretning
Ad 2. Kommunalbestyrelsen tog orienteringen om, at der forventes et merforbrug på 1,7
mio. kr. til tandreguleringsopgaven i Hvidovre Kommune Tandpleje i 2026 som følge af
den endelige økonomiske opgørelse i forbindelse med udtrædelsen, højere udgifter end
forventet til udbud af behandlingsforløb til at afvikle ventelisten og behov for at etablere et
ventilationssystem i personaleområdet til efterretning
Ad 3.
Ændringsforslag fra Socialdemokratiet (A). Ændringsforslag til stk. 3, at udgiften
oversendes til budgetforligskredsen
For: 5
Imod: 15
Undlod: 1
FORKASTET.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at Hvidovre Kommune Tandplejen tilføres 1,3 mio. kr. i
2027 og 0,6 mio. kr. i 2028 til at videreføre behandlingen af en gruppe patienter, der er
overtaget fra Tandreguleringen I/S, og som kræver længere behandling end tidligere
forudsat.
Gruppe A stemmer imod med henvisning til eget forslag.

Ad 4. Kommunalbestyrelsen tog orientering om, at der indarbejdes tekniske korrektioner
som en del af budget 2027-2030 i Tandplejens budget til tandregulering på 1,9 mio. i
2027, intet i 2028 samt 1,7 mio. kr. i 2029 og årene frem til efterretning.

Kilde: Hvidovre Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.