Besluttet 10. august, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, Hvidovre
18. Beslutning – Anlægsregnskab for projekt 2506 Supercykelsti Avedøreruten
Direktøren indstiller til Klima-, Miljø-, og Teknikudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. At godkende anlægsregnskabet for projekt 2506 – Supercykelsti Avedøreruten, med et mindreforbrug på knap 1,1 mio. kr. Beløbet tilgik kassen med Regnskab 2023 og Regnskab 2024.
Kort fortalt
- Hvem
- Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, Hvidovre Kommune
- Hvornår
- Mandag 10. august 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1. Anbefales godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren indstiller til Klima-, Miljø-, og Teknikudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
At godkende anlægsregnskabet for projekt 2506 – Supercykelsti Avedøreruten, med et mindreforbrug på knap 1,1 mio. kr. Beløbet tilgik kassen med Regnskab 2023 og Regnskab 2024.
Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt er udarbejdet af Center for Trafik og Ejendomme.
Projektet, der har til formål at etablere stibelysning på en ca. 3,2 km supercykelstistrækning kaldet Avedøreruten, herunder i to tunneller, er færdigetableret og i drift. Herudover er der etableret en hævet flade med tilhørende skiltning på Tårnfalkevej, så cyklister ikke længere har vigepligt, når Tårnfalkevej krydses. Arbejderne er udført og afregnet i årene 2020-2024. Politiske beslutninger og aftaler Klima-, Miljø- og Teknikudvalget godkendte den 19. august 2019, punkt, at ”Hvidovre Kommune accepterer Vejdirektoratets tilsagn om tilskud fra ”Pulje til fremme af Cyklisme”, også selvom Københavns Kommune ikke gennemfører deres del af projektet. Egenfinansiering (60%): 2,9 mio. kr.”
Det bemærkes, at Supercykelstisamarbejdet tidligere har været delvist finansieret af
regionerne. Denne finansieringsmulighed er dog bortfaldet, og finansieringen efter 2027 er derfor fortsat uafklaret. Kommunalbestyrelsen godkendte den 3. november 2025, at Hvidovre Kommune midlertidigt forhøjer sit bidrag til samarbejdet i 2026 og 2027, mens alternative finansieringskilder undersøges.
Økonomiske konsekvenser Der er netto afsat i alt 2,9 mio. kr. til anlægsprojekt 2506 Supercykelsti Avedøre-ruten. Over hele anlægsperioden, 2020-24, er der afholdt nettoudgifter på ca. 1,8 mio. kr. Det medfører et resultat på knap 1,1 mio. kr. i mindreforbrug.
Der foreligger medfinansiering fra staten på projektet.
Hvis Kommunalbestyrelsen godkender anlægsregnskabet, vil beløbet forblive i kassen, idet mindreforbruget (i 2 delbeløb) rent teknisk er placeret der, som led i afslutningen af Regnskab 2023 (ca. 264 t.kr.) og Regnskab 2024 (ca. 832 t.kr.).
Projekt
Projekt 2506 – Supercykelsti Avedøreruten
Regnskab 1.803.948 kr.
Bevilling 2.900.000 kr.
Forskel 1.096.052 kr.
Retsgrundlag Hvidovre Kommunes Principper for Økonomistyring, kapitel 4, hvorefter der skal aflægges særskilt regnskab i fagudvalget og efterfølgende Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen for anlægsprojekter, hvor bruttoudgifterne er over 2 mio. kr.
Høring Der er ingen høringspligt i denne sag.
Klima-, miljø- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser Etablering af stibelysning er udført med LED-belysning, som udleder mindre CO2 og medfører en besparelse i udgifter til strøm.
Beslutning
Ad 1. Anbefales godkendt.
Kilde: Hvidovre Kommune, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 18. Læs den originale sag hos kommunen.