Besluttet 10. august, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, Hvidovre
23. Orientering - status på anlægssager pr. 1. juni 2026
Direktøren indstiller til By-og Planudvalget, Børne-og Uddannelsesudvalget, Erhvervs-og Beskæftigelsesudvalget, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, Kultur-og Fritidsudvalget, Social-Sundheds-og Borgerserviceudvalget samt Ældreudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget 1. at tage orienteringen om anlægsstatus pr. 1. juni 2026 til efterretning.
Skoler og børnÆldre og sundhedKultur og fritidErhverv og job
Kort fortalt
- Forslaget
- Tage orienteringen om anlægsstatus pr. 1. juni 2026 til efterretning.
- Hvem
- Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, Hvidovre Kommune
- Hvornår
- Mandag 10. august 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1. Anbefales taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren indstiller til By-og Planudvalget, Børne-og Uddannelsesudvalget, Erhvervs-og Beskæftigelsesudvalget, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, Kultur-og Fritidsudvalget, Social-Sundheds-og Borgerserviceudvalget samt Ældreudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget
1. at tage orienteringen om anlægsstatus pr. 1. juni 2026 til efterretning.
Behandling i By- og Planudvalget 10. august 2026
Ad 1. Anbefales taget til efterretning.
Behandling i Børne- og Uddannelsesudvalget 10. august 2026
Ad 1. Anbefales taget til efterretning.
Behandling i Ældreudvalget 10. august 2026
Ad 1. Anbefales taget til efterretning.
Behandling i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 10. august 2026
Ad 1. Anbefales taget til efterretning.
Behandling i Kultur- og Fritidsudvalget 10. august 2026
Ad 1. Anbefales taget til efterretning.
Behandling i Social-, Sundheds- og Borgerserviceudvalget 10. august 2026
Ad 1. Anbefales taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt er udarbejdet af Center for Trafik og Ejendomme.
De væsentligste projekter med særlige udfordringer, som fremhæves i nærværende orientering, er:
Padelbaner. Projekt nr. 0402/06. Afvigelse på tid.
Udvikling af Hvidovre Havn. Projekt nr. 2517. Afvigelse på tid, samt, potentielt økonomi.
Støjdæmpende foranstaltninger indendørs, Engstrandsskolen. Projekt nr. 3476. Afvigelse på tid.
Hvidovregade 49, Udvidelse af Paletten inkl. udearealer og parkering, samt midlertidig værkstedspavillon. Projekt nr. 5803. Afvigelse på tid.
Udvidelse af Værket (Midlertidig pavillon). Projekt nr. 5808. Afvigelse på tid.
På udvalgsmøderne gennemgår administrationen status på de aktuelle projekter ud fra følgende kriterier:
Udfordringer på økonomi (Ø) tid (T) eller kvalitet/kompleksitet (K) Stor foranderlighed eller usikkerhed i proces Offentlig eller politisk bevågenhed
I vedlagte bilag ”Status på anlægssager pr. 1. juni 2026” markeres bygge-og anlægsprojekterne ift. Økonomi, Tid og Kvalitet med følgende signaturer: På økonomi markeres forandring i forhold til den givne bevilling. På tid markeres forandring i forhold til seneste politiske beslutning i den givne sag. Der er sat X i feltet, hvor der er ændringer, og der er skrevet en bemærkning udfor sagen. Enkelte steder er status (farvekode) ikke ændret, men det har været relevant at afgive bemærkninger til sagen. Hvis der ikke er
bemærkninger, kører projektet inden for den aftalte ramme.
Der tages forbehold for, at der kan ske ændringer i projekternes status, i perioden fra 1.juni 2026 og til primo august 2026, hvor sagen forelægges. Udvalgene vil i givet fald blive orienteret herom på udvalgsmøderne.
Væsentligste projekter med afvigelser Med henvisning til vedlagte bilag ”Status på anlægssager pr. 1. juni 2026” gennemgås nedenfor de væsentligste projekter med rød og blå farvemarkering
Padelbaner. Projekt 0402/06. Afvigelse på tid. Kommunalbestyrelsen har i maj 2026 (lukket sag) behandlet sag om etablering af padelbaner på Bødkerporten 2A. Der har været en indledende dialog med Hvidovre Tennisklub om etablering af padelbaner på Hvidovre Stadion, herunder afklaring af roller og proces. Klubben er orienteret om, at kommunen betragter klubben som udvikler, og at de som udvikler skal få udarbejdet en støjrapport, før at lokalplanarbejdet kan fortsætte.
Udvikling af Hvidovre Havn. Projekt nr. 2517. Afvigelse på tid, samt, potentielt også økonomi. Konstateret omfang af ikke kortlagt jordforurening i området påvirker projektets tid og økonomi. Sag herom forelægges fagudvalg, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen i august 2026. Sag om byggeprogram og udbudsbetingelser udskydes som følge heraf, til ultimo 2026. Ændret periodisering af anlægsudgifter, som følge af forsinkelsen indarbejdes i Budget 2027.
Støjdæmpende foranstaltninger indendørs, Engstrandsskolen. Projekt nr. 3476. Afvigelse på tid. EU-udbud af totalrådgivning pågår. Sagen er pt. forsinket på grund af manglende projektledelsesressourcer, med forventet udførelse i 2028. Center for Skole og Uddannelse samt Engstrandsskolen inddrages i den ændrede proces- og tidsplan. Sag om projektindhold, økonomi og tid forventes politisk behandlet primo 2027. Ændret periodisering af anlægsudgifter som følge af forsinkelsen, indarbejdes i Budget 2027.
Hvidovregade 49, Udvidelse af Paletten inkl. udearealer og parkering, samt midlertidig værkstedspavillon. Projekt nr. 5803. Afvigelse på tid. EU- udbud af rådgivning er gennemført, og der er fundet et totalrådgiverfirma til projektering mv. Der er indtrådt risiko for øgede udgifter og forsinkelse som følge af ny viden om omfang af skybrudssikring. Der har desuden været komplikationer ifm. EU- udbuddet af totalrådgivning, som ligeledes har medført forsinkelse. Sag om projektjusteringer, tid og økonomi forventes forelagt i september 2026. Ændret periodisering af anlægsudgifter, som følge af forsinkelsen, indarbejdes i Budget 2027. Den midlertidige værkstedspavillon forventes planmæssigt at stå
færdig ultimo juni. Grundet ferielukning i Paletten i juli, tages pavillonen i brug efter sommerferien 2026.
Udvidelse af Værket (Midlertidig pavillon). Projekt nr. 5808. Afvigelse på tid. Løsning med midlertidige pavilloner er under udarbejdelse. Placering af pavilloner har været udfordret af pladsproblemer på grunden i forhold til brugerbehov, samt hensynet til bevaringsværdige træer på grunden. En pavillonløsning forventes derfor først at kunne ibrugtages i 4. kvt. 2027. Sag om projektgrundlag, økonomi og tid samt udbudsform forventes forelagt til politisk behandling i august 2026. Ændret periodisering af anlægsudgifter som følge af projektets forsinkelse, indarbejdes i Budget 2027.
Politiske beslutninger og aftaler Status på anlægssager er senest forelagt til orientering i maj 2025 for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, punkt 9, Kultur- og Fritidsudvalget, punkt 12, Ældreudvalget, punkt 5, Børneog Uddannelsesudvalget, punkt 10, By- og Planudvalget, punkt 8, og Erhvervs-og Beskæftigelsesudvalget, punkt 13. På mødet den 4. maj, under punkt 9, udsatte Social-, Sundheds-og Borgerserviceudvalget orienteringssagen, hvorefter den skal behandles på Social-, Sundheds-og Borgerserviceudvalgets udvalgsmøde den 1. juni 2026, og derefter i Økonomiudvalget, den 15. juni 2026.
Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser i denne orienteringssag.
Retsgrundlag Der er ikke noget retsgrundlag i denne orienteringssag.
Høring Sagen sendes i høring i Seniorrådet.
Klima-, miljø- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser Der er ingen klima-, miljø- eller bæredygtighedskonsekvenser i denne orienteringssag.
Beslutning
Ad 1. Anbefales taget til efterretning.
Kilde: Hvidovre Kommune, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 23. Læs den originale sag hos kommunen.