Hvidovre
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 10. august, Social-, Sundheds- og Borgerserviceudvalget, Hvidovre

6. Drøftelse - Præsentation af data fra Sundhedsprofilen 2025

Direktøren indstiller til Social-, Sundheds- og Borgerserviceudvalget 1. at drøfte data fra Sundhedsprofilundersøgelsen 2025 med udgangspunkt i præsentation på nærværende møde.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Forslaget
  • Drøfte data fra Sundhedsprofilundersøgelsen 2025 med udgangspunkt i præsentation på nærværende møde.
Hvem
Social-, Sundheds- og Borgerserviceudvalget, Hvidovre Kommune
Hvornår
Mandag 10. august 2026
Status
Besluttet. Ad 1. Drøftet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren indstiller til Social-, Sundheds- og Borgerserviceudvalget
1. at drøfte data fra Sundhedsprofilundersøgelsen 2025 med udgangspunkt i præsentation på nærværende møde.

Sagsfremstilling

Center for Sundhed og Ældre har udarbejdet dette dagsordenspunkt.
Hvert fjerde år gennemfører Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Region Hovedstaden, Sundhedsprofilundersøgelsen. 100.000 tilfældigt udvalgte borgere i Region Hovedstaden modtog i februar 2025 spørgeskemaet ”Hvordan har du det?”. I Hvidovre Kommune modtog 2.450 borgere spørgeskemaet, hvoraf 40,1 % svarede på undersøgelsen.
Udvalgte tendenser og områder Under KRAMS-faktorerne[1], ses der på områder som kost, rygning/nikotin og søvn en betydelig udvikling/høj forekomst blandt borgere i Hvidovre Kommune.
19 % af borgerne i Hvidovre scorer lavt på kostskalaen, hvilket betyder, at de typisk har et lavt indtag af frugt, grønt og fisk samt højt indtag af mættet fedt. På trods af at andelen af borgere, der ryger dagligt er faldet til 11 %, er andelen der enten bruger vapes/e-cigaretter eller nikotinposer steget – hhv. 4,2 % og 3,1 %.

19 % af borgerne i Hvidovre angiver at være meget generede af søvnproblemer. Det er signifikant flere end i 2021 (14 %). Ydermere er ligger andelen af borgere med moderat overvægt højt (35 %), og der er signifikant flere borgere med svær overvægt (19 %) sammenlignet med Regionsgennemsnittet (14 %).
Under betegnelsen ”Mental sundhed” ses der en betydelig udvikling over tid eller høj forekomst, i områderne stress og ensomhed. 33 % af borgerne i Hvidovre Kommune scorer højt på stressskalaen. Det er signifikant højere sammenlignet med 2017 (27 %). Derudover oplever 19 % af de 16-34-årige ensomhed.
Under kategorien ”Kronisk sygdom” er der betydelig udvikling/høj forekomst blandt borgere med rygsygdom og type 2 diabetes.
16 % af borgerne i Hvidovre har svaret ja til spørgsmålet om diskusprolaps eller andre rygsygdomme. Det er signifikant flere sammenlignet med regionsgennemsnittet (13 %). Baseret på registerdata fremgår det, at 6,7 % af borgerne i Hvidovre Kommune lever med type 2 diabetes. Dette er en signifikant stigning siden 2021, hvor andelen lå på 6,2 %. Samtidig er andelen signifikant højere end Regionsgennemsnittet på 4,8 %.
Præsentation af data Center for Sundhed og Ældre vil fremlægge væsentlige resultater fra rapporten for udvalget. På mødet vil der være mulighed for at stille spørgsmål til data og resultater, og udvalget kan drøfte ønsker til fremtidige indsatser. Lokale data fra Sundhedsprofilen vil indgå i det forestående arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse i Hvidovre Kommune.
Sundhedsprofilen i Region Hovedstaden har været en den af den landsdækkende undersøgelse siden 2010, og har løbende lavet undersøgelser hvert fjerde år (2013, 2017, 2021 og 2025.
[1] KRAMS er en forkortelse for Kost, Rygning (nikotin), Alkohol, Motion og Søvn
Politiske beslutninger og aftaler Den 4. april 2022, punkt 3, tog Ældre- og Sundhedsudvalget orientering om Sundhedsprofil for region og kommuner 2021 til efterretning.
Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.
Retsgrundlag Det følger af sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 5. september 2024, med senere

ændringer, § 119, stk. 1-2, at kommunalbestyrelsen ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne har ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis, og at kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.
Høring Der er ikke høringspligt i denne sag.
Sundhedsmæssige konsekvenser Regions Hovedstadens Sundhedsprofil 2025 giver både et indblik i, hvordan sundhedstilstanden er blandt borgerne i Hvidovre Kommune, og et indblik i, hvordan tilstanden er sammenlignet med andre kommuner i Region Hovedstaden.

Beslutning

Ad 1. Drøftet.

Kilde: Hvidovre Kommune, Social-, Sundheds- og Borgerserviceudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.