Besluttet 25. august, Kommunalbestyrelsen, Hvidovre
13. Beslutning - Klubfaciliteter til Pumptrack
Direktøren indstiller til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget og Kultur og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: 1. at godkende placeringen af klubfaciliteten i byggefeltet sydvest for pumptrackbanen. 2. at godkende ”løsning 1”, dvs. etablering af en uisoleret …
Kort fortalt
- Forslaget
- Godkende placeringen af klubfaciliteten i byggefeltet sydvest for pumptrackbanen.
- Godkende ”løsning 1”, dvs. etablering af en uisoleret skibscontainer på ca. 28 m², som kan realiseres inden for den afsatte økonomiske ramme på 0,250 mio. kr.
- Godkende ”løsning 2” dvs. etablering af en træbygning på ca. 24 m², som forudsætter yderligere finansiering.
Og 2 punkter mere i indstillingen herunder.
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Hvidovre Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 25. august 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1. – 5. Gruppe F, Liste L, Gruppe O og I stillede ændringsforslag om, at sagen sendes tilbage til fagudvalgsbehandling med henblik på at få belyst, om der for indeværende beløb kan foretages en træbelægning af skibscontaineren udenpå bygningen, da dette vurderes at være en mere æstetisk løsning. For: 11. F (6), L (2), O (2), I (1). Imod: 10. A (5), C (3), Ø (1), B (1). Ændringsforslaget godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren indstiller til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget og Kultur og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
1. at godkende placeringen af klubfaciliteten i byggefeltet sydvest for pumptrackbanen.
2. at godkende ”løsning 1”, dvs. etablering af en uisoleret skibscontainer på ca. 28 m², som kan realiseres inden for den afsatte økonomiske ramme på 0,250 mio. kr.
eller
3. at godkende ”løsning 2” dvs. etablering af en træbygning på ca. 24 m², som forudsætter yderligere finansiering. Valget indbefatter samtidig en godkendelse af en supplerende anlægsbevilling på 0,350 mio. kr. med finansiering fra kassebeholdningen.
4. at godkende at projektet opføres i totalentreprise, og at tilbud indhentes ved underhåndsbud med tildelingskriteriet laveste pris.
5. at godkende tidsplanen for projektet.
Behandling i Økonomiudvalget 17. august 2026
Ad 1. Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets og Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.
Ad 2. For: Gruppe F, Liste L og Gruppe I. Imod: Gruppe A, C og O. Anbefales godkendt.
Ad 4. Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets og Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.
Ad 5. Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets og Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.
Bemærkning: Gruppe A, C og O mener en træbygning passer bedre ind i området.
Behandling i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget 10. august 2026
Ad 1. Anbefales godkendt.
Ad 2. For: Gruppe F.
Imod: Gruppe A, B og C, da en træbygning passer bedre ind i området. Anbefales ikke godkendt.
Ad 3. For: Gruppe A, B og C. Imod: Gruppe F med bemærkning om, at man ønsker midlertidigt at opstille en stålcontainer for på et senere tidspunkt at opstille en permanent træbygning såfremt dette kan forhandles i de kommende budgetforhandlinger. Dette for at sikre at foreningen inden for en overskuelig tidsramme får et klubhus. Anbefales godkendt.
Ad 4. Anbefales godkendt. Ad 5. Anbefales godkendt.
Behandling i Kultur- og Fritidsudvalget 10. august 2026
Ad 1. Anbefales godkendt.
Ad 2. For: Gruppe F og liste L. Imod: Gruppe A, C og O, da en træbygning passer bedre ind i området. Anbefales ikke godkendt.
Ad 3. For: Gruppe A, C og O. Imod: Gruppe F og Liste L med bemærkning om, at man ønsker midlertidigt at opstille en stålcontainer for på et senere tidspunkt at opstille en permanent træbygning såfremt dette kan forhandles i de kommende budgetforhandlinger. Dette for at sikre at foreningen inden for en overskuelig tidsramme får et klubhus. Anbefales godkendt.
Ad 4. Anbefales godkendt. Ad 5. Anbefales godkendt.
Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt er udarbejdet af Center for Trafik og Ejendomme og Center for Kultur og Fritid med deltagelse af Center for Plan og Miljø.
I forbindelse med etableringen af pumptrackbanen i fritidsområdet ved Brøndby Havnevej er det politisk besluttet at etablere mindre klubfaciliteter til brug for foreningen Hvidovre Trail, herunder til opbevaring, samlingspunkt og ophold i tilknytning til aktiviteterne på banen.
I forbindelse med Budgetaftale 2025 blev der afsat anlægssum på 0,250 mio. kr. til etablering af klubfaciliteter. Administrationen har været i dialog med formanden for Hvidovre Trail om mulige løsninger, og på den baggrund har administrationen i samarbejde med rådgiver undersøgt mulighederne for placering og etablering af klubfaciliteter i området.
Planforhold Pumptrackbanen er beliggende i et område udlagt til offentlige rekreative formål i henhold til Lokalplan 511. Ifølge planen kan bebyggelse kun opføres inden for et afgrænset byggefelt. Administrationen foreslår, at klubfaciliteterne placeres inden for dette byggefelt på den del, der ligger tættest på pumptrack- og MTB-banen, så der sikres den mest funktionelle anvendelse. Placeringen er drøftet med formanden for Hvidovre Trail og fremgår af vedlagte bilag: ”Kort, placering i byggefelt”, hvor den foreslåede placering er markeret.
Placeringen er fastlagt i overensstemmelse med lov om modernisering af Køge Bugt Strandpark (anlægsloven), og bebyggelsen må kun opføres til områdets brug og drift. Klubfaciliteterne skal anvendes til klubaktiviteter i tilknytning til pumptrackbanen, herunder som samlingssted, ophold i forbindelse med aktiviteter samt opbevaring af tasker og overtøj.
Lokalplanen stiller krav om, at ny bebyggelse skal have karakter af at ligge i et grønt område, og at bebyggelsens ydre beklædning og konstruktion skal være i træ samt fremstå med en homogen og æstetisk fremtræden.
Det bemærkes, at uanset valg af løsning, forudsætter det at Kystdirektoratet meddeler dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvilket kan have betydning for den videre myndighedsbehandling.
Løsningsmuligheder Der er udarbejdet to mulige løsninger for etablering af klubfaciliteter:
Løsning 1 Etablering af en uisoleret skibscontainer på ca. 28 m² med el og niveaufri adgang. Løsningen kan realiseres inden for den afsatte økonomiske ramme på 0,250 mio. kr. Det bemærkes, at denne løsning forudsætter dispensation fra Lokalplan 511 vedrørende
materialevalg samt Kystdirektoratets dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvilket kan have betydning for den videre myndighedsbehandling.
Løsning 2
Etablering af en mindre træbygning på ca. 24 m² med el og niveaufri adgang. Denne løsning forudsætter yderligere finansiering og vil kræve en supplerende anlægsbevilling på 0,350 mio. kr. Træbygningen vil som udgangspunkt kunne opføres i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Det bemærkes, at denne løsning også forudsætter Kystdirektoratets dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvilket kan have betydning for den videre myndighedsbehandling.
Afledte driftsudgifter For begge løsninger indgår der udgifter til blandt andet strømforsyning og etablering af niveaufri adgang. Der vil være begrænsede afledte driftsudgifter til el og vedligehold. Det bemærkes at der ikke installeres vand/kloak og toiletfaciliteter i nogle af løsningsmulighederne.
Afledte driftsudgifter til strøm udgør ca. 20 t.kr. årligt og vedrører primært brug af elkedel og belysning, idet det er forudsat, at klubfaciliteterne er uopvarmede. De samlede årlige driftsudgifter vurderes til 30 t.kr. Den afledte drift kan ikke holdes inden for den eksisterende driftsramme, hvorfor de 50 t.kr. søges indarbejdet ifm. Budget 2027.
Udbudsform Begge løsninger er permanente anlæg, og der indgår udgifter til blandt andet etablering af niveaufri adgang samt uforudsete udgifter inden for de respektive økonomiske rammer. Projektet foreslås gennemført som totalentreprise med tilbud indhentet ved underhåndsbud efter tildelingskriteriet laveste pris, idet der er tale om en mindre og velafgrænset opgave med et klart beskrevet indhold. Der foreligger desuden en tidsplan for projektets gennemførelse.
Handlemuligheder Administrationen vurderer ud fra et fagligt synspunkt, at løsning 2 med træbygningen er den mest hensigtsmæssige, da denne løsning fremstår bedre tilpasset det åbne landskab og områdets karakter med fokus på udendørs aktiviteter. Samtidig anvendes naturmaterialer, hvilket understøtter den visuelle sammenhæng med omgivelserne, og løsningen er i overensstemmelse med lokalplanen.
Hvis projektet skal holdes inden for budgettet, er løsning 1 en mulighed. Det bemærkes dog, at denne løsning kræver dispensation fra lokalplanen, men forventes at kunne gennemføres inden for det afsatte budget.
Tidsplan Projektet er igangsat i ultimo 2025 og omfatter projektering, myndighedsbehandling, indhentning af tilbud samt dialog med formanden for Hvidovre Trail om projektets muligheder. Tidsplanen viser, at anlægget forventes færdigt i sommeren 2027 ved valg af løsning 2, mens det ved valg af løsning 1 forventes klar i efteråret 2027, da denne løsning kræver dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.
Politiske beslutninger og aftaler Kommunalbestyrelsen godkendte på deres møde den 8. oktober 2024, punkt 3, ”Beslutning - 2. behandling af budgetforslag 2025 og overslagsårene 2026-2028”.
Der er med Budgetaftale 2025 truffet beslutning om at afsætte midler til etablering af klubfaciliteter i tilknytning til pumptrackbanen. Der er ikke tidligere truffet politisk beslutning om placering, løsning eller gennemførelse af projektet.
Økonomiske konsekvenser Der er afsat en anlægssum på 0,250 mio. kr. til projekt 0311 Pumptrack, klubhus. Hele dette beløb er frigivet.
Projektets aktuelle økonomi Før 2026 2026
I alt
mio. kr. (løbende priser)
0311 Pumptrack, klubhus
Der er ikke p.t. afsat afledt drift på anlægsprojektet. Den skønnede udgift til fremadrettede forbrugsafgifter søges indarbejdet ifm. Budget 2027.
Retsgrundlag Efter kommunestyrelseslovens § 40, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019, er bevillingsmyndigheden hos kommunalbestyrelsen. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den nødvendige bevilling.
Efter naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. januar 2024, må der ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse, ske beplantning eller terrænændringer, etableres hegn eller placeres campingvogne og lignende.
Der kan efter planlovens § 19, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 29. maj 2024, meddeles dispensation fra lokalplaners bebyggelsesregulerende bestemmelser, herunder regulering af bygningers facade- og tagmaterialer.
Høring Der er ikke høringspligt i denne sag.
Klima-, miljø- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser Projektet vurderes ikke at have væsentlige klima- eller miljømæssige konsekvenser. Etablering af klubfaciliteter sker inden for eksisterende byggefelt og i begrænset omfang. Eventuelle bæredygtighedshensyn vil kunne indgå i den videre konkretisering af projektet.
Punkt 14: 14. Beslutning - Udvikling af Hvidovre Havn - Forurening 21/24023 Afbud: Mikkel Dencker, Martin Amby
Beslutning
Ad 1. – 5. Gruppe F, Liste L, Gruppe O og I stillede ændringsforslag om, at sagen sendes tilbage til fagudvalgsbehandling med henblik på at få belyst, om der for indeværende beløb kan foretages en træbelægning af skibscontaineren udenpå bygningen, da dette vurderes at være en mere æstetisk løsning. For: 11. F (6), L (2), O (2), I (1). Imod: 10. A (5), C (3), Ø (1), B (1). Ændringsforslaget godkendt.
Kilde: Hvidovre Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet tirsdag 25. august 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.