Besluttet 29. september, Kommunalbestyrelsen, Hvidovre
28. Beslutning - Tryghedsfremmende tiltag - videoovervågning 2026
Direktøren indstiller til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. at godkende administrationens anbefalede initiativer til tryghedsfremmende tiltag til udførelse i 2026.
Kort fortalt
- Forslaget
- Godkende administrationens anbefalede initiativer til tryghedsfremmende tiltag til udførelse i 2026.
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Hvidovre Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 29. september 2026
- Status
- Besluttet. Gruppe C stiller ændringsforslag om, at midlerne til overvågning ved Multihuset i stedet bruges på overvågning ved tunnellen under Hvidovrevej til Frihedens Butikscenter. For: 5 C (3), O (2) Imod:16 A (5), F (6), L (2), Ø (1), I (1), B (1) Forkastet. 8 stemte for, 0 imod.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren indstiller til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
1. at godkende administrationens anbefalede initiativer til tryghedsfremmende tiltag til udførelse i 2026.
Behandling i Økonomiudvalget 21. september 2026
Ad 1. Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets indstilling anbefales godkendt inkl. ændringsforslag om, at overvågning ved HBC-hallen suppleres med overvågning uden for hallen.
Gruppe C stiller ændringsforslag om, at midlerne til overvågning ved Multihuset i stedet bruges på overvågning ved tunnellen under Hvidovrevej til Frihedens Butikscenter.
For: Gruppe C og O. Imod: Gruppe F, Liste L og Gruppe I. Undlader: Gruppe A. Ikke vedtaget.
Behandling i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget 7. september 2026
Ad 1. Gruppe C stiller ændringsforslag om, at midlerne til overvågning ved Multihuset i stedet bruges på overvågning ved tunnellen under Hvidovrevej til Frihedens Butikscenter. Gruppe C stemmer for. Gruppe B og F stemmer imod. A undlader. Ikke vedtaget.
Gruppe C, A og F stiller ændringsforslag om, at overvågning ved HBC-hallen suppleres med overvågning uden for hallen, hvis det kan holdes inden for den samlede økonomiske ramme. Gruppe B stemmer imod. Vedtaget.
Den samlede indstilling, inkl. det vedtagne ændringsforslag: Gruppe C, A og F stemmer for. Gruppe B stemte imod med bemærkning om, at B går ind for tryghedsfremmende tiltag, men ikke udendørs overvågning. Vedtaget.
Sagsfremstilling
Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet dette dagsordenspunkt. Der er i Budgetaftale 2025 afsat 1,50 mio. kr. årligt (perioden 2025-34) til tryghedsfremmende tiltag. Administrationen anbefaler, at der gennemføres videoovervågningsprojekter på 12
udvalgte lokationer i 2026. Nedenfor er der for hver lokation angivet en overslagspris for udstyret i form af kameraer mv. Priserne er ex. moms. Dertil kommer udgifter til gravning og ledningsarbejder. Disse udgifter vil kunne afholdes inden for det bevilgede beløb. Opsætningen af videoovervågningen forudsætter politiets godkendelse. Administrationen har modtaget svar om, at politiet ingen indvendinger har til opsætning af tv-overvågning på de udvalgte steder.
HBC-hallen Der er et ønske om, at der opsættes kamera i gangarealet i stueplan, der kan optage alle, der kommer ind i hallen. Der har flere gange været ubudne gæster i hallen, der har stjålet pant samt ting fra omklædningsrum, røget hash og lignende. Anslået udgift til materialer ca. 70 t.kr.
Avedøre Idrætscenter Centeret har fire overvågningskameraer, der er ude af drift. Det skaber utryghed blandt personalet, specielt om aftenen, hvor man er alene på jobbet. Anslået udgift til materialer ca. 24 t.kr.
Frihedens Idrætscenter (ny skøjtehal) Der er et ønske om overvågning ved og i ishal 2. I den forgange sæson var der nogle uroligheder ved offentligt skøjteløb om aftenen, både i og uden for hallen. Anslået udgift til materialer ca. 17 t.kr.
Avedøre Stadion Der observeres salg af stoffer på forpladsen og ved p-pladsen om aftenen og om natten. Det skaber en del utryghed blandt stedets brugere. Anslået udgift til materialer ca. 60 t.kr.
Kunstgræsbanen ved Sønderkær Der er observeret salg af stoffer – folk mødes kort og forsvinder igen, bl.a. via mandehullerne i hegnet. Anslået udgift til materialer ca. 54 t.kr.
Avedøre Stations forplads Der færdes utryghedsskabende grupperinger i området, hvilket skaber utryghed blandt de øvrige der færdes i området.
Anslået udgift til materialer ca. 62 t.kr.
Hvidovre Havn Formålet er at opsætte udendørs overvågning og styrke den generelle tryghedsopfattelse på kommunens havneanlæg. Havnemolen blev i 2025 renoveret for et stort millionbeløb, og det er derfor oplagt at styrke overvågningen for at forebygge hærværk og øvrig kriminalitet på havnen samt ved de klubfaciliteter, der benyttes af sejlerne. Anslået udgift til materialer ca. 141 t.kr.
P-pladsen på Claus Petersens Alle 5 (rådhuset) Formålet er at opsætte udendørs overvågning og styrke den generelle tryghedsopfattelse i området. I dag er området ikke overvåget, og der har været episoder med hærværk på parkerede biler. Der er også forlydender om, at der fra tid til anden foregår salg af stoffer i området i de sene aftentimer. Dette skaber utryghed for en del borgere. Anslået udgift til materialer ca. 67 t.kr.
Multihuset på Høvedstensvej Formålet er at udvide den udendørs overvågning, da aktiviteten i og omkring ejendommen er steget væsentligt, efter at hjemmeplejen har samlet sit personale samt hjemmeplejens og sygeplejens bilpark på lokationen. Formålet er ikke at overvåge medarbejdernes færden, men derimod at skabe øget tryghed for personalet, især i de sene aften- og nattetimer. Anslået udgift til materialer ca. 76 t.kr.
Kulturhuset Risbjerggård Formålet er at udvide den indendørs overvågning, da Kulturhus Risbjerggård er åbent for besøgende hele aftenen for at sikre et åbent hus for borgerne, også selvom der ikke er arrangementer. Desuden benytter gæster fra restauranten toiletterne i teaterfløjen. Anslået udgift til materialer ca. 67 t.kr.
Enghøjhuset Formålet er at udvide både den udendørs og indendørs overvågning i og omkring Enghøjhuset, særligt ved biblioteket i Avedøre, hvor der har været episoder med unge grupperinger, som opholder sig på stedet og skaber utryghed. Anslået udgift til materialer ca. 80 t.kr.
Bådelaugets bro ved Mørtelrenden samt p-pladsen ved Mørtelrenden Overvågningskamera ved Bådelaugets bro. Opmærksomheden henledes på, at det er privat område, hvorfor opsætning skal ske i samarbejde med Bådelauget. Der er mistanke om
narkotikasalg på parkeringspladsen. Begge steder virker utrygge, især p-pladsen ved Mørtelrenden.
Kommunen kan kun finansiere overvågning her, hvis Bådelauget har lovhjemmel til overvågningen. Dette skal afklares nærmere. Anslået udgift til materialer ca. 68 t.kr.
Fordelingen af puljen for 2026 forslås således:
Lokation HBC-hallen Avedøre Idrætscenter Frihedens Idrætscenter Avedøre Stadion Sønderkær Avedøre Station Hvidovre Havn Rådhuset Multihuset Risbjerggård Enghøj Bådelaugets bro og p-plads Sum
Pris ex. moms 70 t.kr. 24 t.kr. 17 t.kr. 60 t.kr. 54 t.kr. 62 t.kr. 141 t.kr. 67 t.kr. 76 t.kr. 67 t.kr. 80 t.kr. 68 t.kr. 0,79 mio. kr.
Udgifter til gravning og ledningsarbejder skal tillægges summen, men kan afholdes inden for det bevilgede beløb på i alt 1,50 mio. kr. i 2026.
Politiske beslutninger og aftaler
Kommunalbestyrelsen godkendte på deres møde den 8. oktober 2024, punkt 3, 2. behandlingen af budgetforslag 2025 og overslagsårene 2026-2028.
Der er i Budgetaftale 2025 i alt afsat 1,50 mio. kr. årligt (til og med 2034) til belysning og andre tryghedsfremmende tiltag.
Økonomiske konsekvenser
Der er afsat et årligt rådighedsbeløb på 1,50 mio. kr. i perioden 2025-34 til belysning og andre tryghedsfremmende tiltag. Midlerne blev afsat som led i Budgetaftale 2025. Projektets samlede anlægssum udgør 15,00 mio. kr.
Budgettet i 2026 indgår med restmidler overført fra Regnskab 2025 på 1,38 mio. kr. – foruden det oprindelige rådighedsbeløb på 1,50 mio. kr.
Med Budgetaftalen i 2026 blev der meddelt teknisk frigivelse af rådighedsbeløbet for 2026 (KB 7.10.25 pkt. 3) inden for de frihedsgrader der kan ske for mindre anlægsprojekter i sammenkædning til en budgetaftale. Det var samtidig en forudsætning, at indholdsmæssige tiltag efterfølgende blev godkendt i fagudvalg. Det er det, som den aktuelle sag drejer sig om.
Projektets samlede økonomi
Mio. kr. (26-priser)
Før 2026
2537/Belysning og andre 0,12 tryghedsfremmende tiltag
Mio. kr. (26-priser)
2537/Belysning og andre 1,50 tryghedsfremmende tiltag
Anlægssum i alt 15,00
Projektets samlede anlægsbevilling:
Mio. kr.
2537/Belysning og andre tryghedsfremmende tiltag
Nuværende anlægsbevilling
Ansøgning om anlægsbevilling
Ny samlet anlægsbevilling
Oprindeligt rådighedsbeløb for 2025 er frigivet til supplerende belysning på hhv. Avedøre Station, Åmarken Station samt Musikskolen (KB 30.9.25 pkt. 26).
Retsgrundlag
I henhold til vejlovens § 7, jf. Lovbekendtgørelse nr. 435 af 24. april 2024 om offentlige veje m.v., er Kommunalbestyrelsen vejmyndighed for kommunevejene.
Efter § 8 er det Vejmyndighedens ansvar at holde sine offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. Vejmyndigheden bestemmer, hvilke arbejder der skal udføres på dens veje, og afholder de udgifter, der er forbundet med sikring og andre forberedende foranstaltninger, anlæg, drift og vedligeholdelse af disse veje.
Etablering af tv‑overvågning på kommunale arealer sker med hjemmel i lov om tv ‑overvågning (lovbekendtgørelse nr. 182 af 24. februar 2023):
Offentlige myndigheder må foretage tv‑overvågning af arealer, som ligger i tilknytning til egne bygningers indgange og facader, når tv‑overvågningen er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. Denne hjemmel anvendes for overvågning ved
kommunale bygninger, herunder rådhuset, idrætsanlæg, kulturhuse, biblioteker og andre kommunale ejendomme.
Kommunalbestyrelsen kan efter drøftelse med politidirektøren med henblik på at fremme trygheden foretage tv‑overvågning af offentlig gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel, og som ligger i nær tilknytning til et boligområde. Denne hjemmel anvendes, hvor overvågningen vedrører offentlige færdselsarealer i nær tilknytning til boligområder.
Tv‑overvågningen skal gennemføres under iagttagelse af reglerne om skiltning og oplysning om overvågning samt reglerne om behandling, opbevaring og sletning af billed‑ og lydoptagelser efter databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og tv‑overvågningslovens bestemmelser om behandling af personoplysninger i forbindelse med tv‑overvågning. For Bådelaugets område bemærkes, at der er tale om privat ejendom. Eventuel tv ‑overvågning her skal ske i overensstemmelse med tv‑overvågningslovens regler for private og kan ikke gennemføres som kommunal tv‑overvågning af offentlig gade, vej eller plads. Kommunens eventuelle medfinansiering forudsætter, at den overvågning, som Bådelauget foretager, i sig selv er lovlig efter tv‑overvågningsloven.
Høring Der er ikke høringspligt i de overstående projekter.
Klima-, miljø- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser Der er ikke væsentlige klima-, miljø- eller bæredygtighedsmæssige konsekvenser i denne sag.
Punkt 29: 29. Beslutning - Amagermotorvej: §3 dispensationer til oprensning, nedlæggelse samt etablering af erstatningssøer og paddeskrab
Afbud: Sophie Bisgaard Farganis
Beslutning
Gruppe C stiller ændringsforslag om, at midlerne til overvågning ved Multihuset i stedet bruges på overvågning ved tunnellen under Hvidovrevej til Frihedens Butikscenter. For: 5 C (3), O (2) Imod:16 A (5), F (6), L (2), Ø (1), I (1), B (1) Forkastet
For: 18 A (5), C (3), F (6), L (Finn Blohm), O (2), I (1) Undlod: 3 L (Pia Mols), Ø (1), B (1) Ad 1. Kommunalbestyrelsen godkendte administrationens anbefalede initiativer til tryghedsfremmende tiltag til udførelse i 2026 inkl. at overvågning ved HBC-hallen suppleres med overvågning uden for hallen.
Kilde: Hvidovre Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet tirsdag 29. september 2026, punkt 23. Læs den originale sag hos kommunen.