Besluttet 29. september, Kommunalbestyrelsen, Hvidovre
12. Beslutning – Donation af udfaset bil til Ukraine
Direktionen indstiller Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen 1. at godkende, at Hvidovre Kommunes udfasede VW Crafter doneres til Biler til Ukraine.
Kort fortalt
- Forslaget
- Godkende, at Hvidovre Kommunes udfasede VW Crafter doneres til Biler til Ukraine.
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Hvidovre Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 29. september 2026
- Status
- Besluttet. 18 stemte for, 0 imod.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen
1. at godkende, at Hvidovre Kommunes udfasede VW Crafter doneres til Biler til Ukraine.
Behandling i Økonomiudvalget 14. september 2026
Ændringsforslag fra Gruppe F: Det foreslås, at den lokale forening Free Sky spørges, om de ønsker, at bilen skal doneres til Ukraine gennem Free Sky. Hvis Free Sky ikke ønsker at modtage bilen, doneres den til “Biler til Ukraine”.
For: Gruppe F, C, O, A og H Imod: Gruppe I
Sagsfremstilling
Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet dagsordenspunktet.
NGO'en Biler til Ukraine har henvendt sig til Hvidovre Kommune med en forespørgsel om donation af udfasede kommunale biler. Organisationen indsamler biler fra blandt andet kommuner og andre offentlige organisationer og transporterer dem til Ukraine. Organisationen efterspørger navnlig dieseldrevne varevogne, stationcars, mindre lastbiler og busser.
Vej og Park har gennemgået mulighederne og identificeret én bil, som på nuværende tidspunkt kan doneres. Der er tale om en ca. 11-12 år gammel dieseldrevet VW Crafter, indrettet som mandskabsvogn med lad og en kran med en løftekapacitet på 500 kg. Bilen er i god stand, men skal ikke længere anvendes i kommunens drift, da den er blevet for dyr i drift.
Hvis bilen ikke doneres, vil den blive afhændet ved salg. Den forventede salgsindtægt er ca. 20.000 kr. Beløbet har ikke praktisk betydning for driften i Vej og Park. Politiske beslutninger og aftaler Ingen bemærkninger. Økonomiske konsekvenser Ved donation af bilen vil Hvidovre Kommune ikke modtage af en forventet salgsindtægt på ca. 20.000 kr. Den manglende indtægt vil kunne rummes inden for Bilordningens samlede budgetramme i 2026. Retsgrundlag Sagen behandles efter kommunalfuldmagtsreglerne.
Ankestyrelsen har fastslået, at kommuner inden for rammerne af kommunalfuldmagten kan yde begrænset humanitær støtte til udlandet, og at støtten blandt andet kan bestå af naturalier som køretøjer.
Høring Der er ikke høringspligt i denne sag.
Klima-, miljø- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser Der er ikke umiddelbart klima-, miljø- eller bæredygtighedsmæssige konsekvenser i denne sag.
Punkt 13: 13. Beslutning - Indtægts- og udgiftsbevilling samt tilskudsansøgning vedr. cirkuskonference i 2027
Afbud: Sophie Bisgaard Farganis
Beslutning
For: 15 A (5), F (6), L (2), O (2) Imod: 6 C (3), Ø (1), I (1), B (1) Ad 1. Kommunalbestyrelsen godkendte, Økonomiudvalgets beslutning at Hvidovre Kommunes udfasede VW Crafter doneres til foreningen Free Sky og de sender bilen til Ukraine. Der var en fejl i protokolleringen af sagen i Økonomiudvalget, hvor Hvidovre Listen fremgår som Gruppe H. Der skulle have stået Liste L. Gruppe C, B, I og Ø stemmer imod forslaget, da vi mener, at processen har været utilfredsstillende. Undervejs i forløbet er der valgt en lokal aktør frem for den NGO, der oprindeligt har efterspurgt ældre biler til Ukraine. Vi anerkender og støtter formålet med at hjælpe Ukraine, og vi ser positivt på initiativet. Vores modstand retter sig derfor ikke mod selve sagen, men mod den måde, processen er blevet håndteret på.
Kilde: Hvidovre Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet tirsdag 29. september 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.