Besluttet 5. oktober, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, Hvidovre
8. Beslutning - Miljø og energipuljen 2026 og 2027
Direktøren indstiller til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, 1. at godkende prioritering af anvendelsen af midler fra Miljø- og energipuljen i 2026 samt i 2027. 2. at godkende anlægsbevilling på 11,050 mio. kr. til projekt 0944/Miljø- og energipuljen 2026-2027.
Kort fortalt
- Forslaget
- Godkende prioritering af anvendelsen af midler fra Miljø- og energipuljen i 2026 samt i 2027.
- Godkende anlægsbevilling på 11,050 mio. kr. til projekt 0944/Miljø- og energipuljen 2026-2027. Finansiering sker via det afsatte rådighedsbeløb i 20262027.
- Hvem
- Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, Hvidovre Kommune
- Hvornår
- Mandag 5. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1. Anbefales godkendt. Ad 2. Anbefales godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren indstiller til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen,
1. at godkende prioritering af anvendelsen af midler fra Miljø- og energipuljen i 2026 samt i 2027.
2. at godkende anlægsbevilling på 11,050 mio. kr. til projekt 0944/Miljø- og energipuljen 2026-2027. Finansiering sker via det afsatte rådighedsbeløb i 20262027.
Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt er udarbejdet af Center for Trafik og Ejendomme. Det blev i forbindelse med Budgetaftale 2026 besluttet at omdanne Miljø- og energipuljen til en Klimafond. Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 26. maj 2026, at omdannelsen fra Miljø- og energipuljen til Klimafond sker fuldt ud fra 2028, og at Miljø- og energipuljen videreføres på 2025-niveau (7,175 mio. kr.) i 2026 og 2027. Tiltagene i Miljø- og energipuljen skal ses i sammenhæng med Klimaplanens energi-initiativer, hvorfor dette fremhæves i denne mødesag. Der fremlægges en separat mødesag i oktober 2026 med konkret forslag til prioritering af Klimaplanens midler til energiinitiativer på kommunale ejendomme. Administrationen fremlægger i denne mødesag forslag til prioritering af midlerne i Miljø- og
energipuljen 2026 og 2027, samt giver en status på puljens igangværende initiativer. Miljø- og energipuljen anvendes blandt andet til energioptimering af belysning, energirenovering af tekniske installationer samt andre energieffektiviserende tiltag på tværs af kommunens ejendomme.
Formålet med puljen Administrationen arbejder løbende med at identificere og gennemføre energi- og driftsoptimerende tiltag, hvor der vurderes at være et relevant potentiale for at reducere kommunens energiforbrug og driftsudgifter. De gennemførte og igangværende energieffektiviseringstiltag bidrager til reduceret energiforbrug og eller reduceret energikøb. Etablering af solcelleanlæg på kommunale ejendomme vil bidrage til øget produktion af vedvarende energi og kan samtidig reducere kommunens behov for køb af elektricitet fra elnettet. Udskiftning af ældre belysning til mere energieffektive løsninger reducerer elforbruget, mens etablering af bassintæppe på Præstemosebadet forventes at reducere varmetabet fra bassinvandet og dermed energiforbruget. Samlet understøtter tiltagene kommunens arbejde med energieffektivisering, reduktion af energiforbrug og CO2-udledning samt en mere energieffektiv drift af kommunens ejendomme.
Miljø- og energipuljen indeholder i 2026 og 2027 i alt 14,350 mio. kr.
Konkrete projekter, der er eller forventes igangsat i 2026 og 2027
Præstemosebadet – perimetersikring og bassintæppe – ca. 0,8 mio. kr. Der arbejdes med at etablere perimetersikring (hegn) omkring Præstemosebadet. Formålet er at sikre området og begrænse risikoen for, at uvedkommende får adgang til Præstemosebadet. Perimetersikringen skal samtidig understøtte etableringen af et bassintæppe over bassinet. Bassintæppet forventes at kunne reducere varmetabet fra bassinvandet, når bassinet ikke er i brug, og dermed reducere energiforbruget og de tilhørende driftsudgifter. Solceller på kommunale ejendomme – ca. 2,9 mio. kr. Administrationen er i gang med et initiativ med henblik på etablering af solcelleanlæg. Administrationen har identificeret 10 lokaliteter som vurderes egnet til montering af større arealer af solceller. Administrationen har bedt Wissenberg Rådgivende ingeniører om at projektere en række solcelle projekter. Der arbejdes med en model, hvor der udarbejdes et standardparadigme som er generisk for kommende solcelle projekter, samt appendixer for hvert enkelt delprojekt. Administrationen forventer at anvende en betydelig andel af Miljø- og energipuljen i supplement til klimaplanens midler til solceller og batterier. Montering af solceller giver en
økonomisk besparelse på driften ved at bidrage til at reducere energikøb.
Den lovgivning, der “frisætter” solceller for kommuner og regioner, i form af en særskilt ordning for solcelleanlæg på offentlige bygninger til egetforbrug er vedtaget i september 2026.
Administrationen arbejder konkret på to solcelle-projekter, og håber at finde løsninger, der muliggør opstart af etablering af solcelleanlæggene i 2026, men det må forventes at arbejderne kommer til at gå ind i 2027. Forarbejdet – som er i gang - omfatter blandt andet vurdering af bygningernes egnethed, tagforhold, elforbrug, nettilslutning, økonomi samt de nødvendige udbuds- og myndighedsforhold.
Erfaringerne fra projekterne forventes at kunne anvendes ved en eventuel efterfølgende udrulning af solcelleanlæg på andre kommunale ejendomme. Dette som en del af indsatsen i Klimaplanen om opsætning af kommunale solceller.
Udskiftning af belysning i Kometen – ca. 0,5 mio. kr.
I Kometen er der identificeret en række ældre belysningsarmaturer, som er modne til udskiftning. Der arbejdes derfor med udskiftning af lyskilder og armaturer med henblik på at reducere elforbruget og samtidig forbedre belysningen for bygningens brugere.
Udskiftning af belysning på Dansborgskolen – ca. 0,3 mio. kr.
På Dansborgskolen er der identificeret områder, hvor udskiftning af eksisterende lyskilder vurderes at have et relevant energibesparende potentiale.
Der gennemføres derfor udskiftning på de områder, hvor investeringen vurderes at stå mål med den forventede energibesparelse.
Optimering af teknisk installation på Hvidovre Stadion – ca. 0,3 mio. kr.
På Hvidovre Stadion gennemføres udskiftning af glykol i det relevante tekniske anlæg. Tiltaget har til formål at optimere driften af anlægget og reducere energiforbruget og de tilhørende driftsudgifter.
Udskiftning af belysning på øvrige skoler – ca. 0,6 mio. kr.
Administrationen arbejder desuden med at identificere og gennemføre udskiftninger af belysning på kommunens øvrige skoler.
Der er særligt fokus på de såkaldte "lavthængende frugter", hvor ældre lyskilder eller armaturer kan udskiftes relativt enkelt og med en forventning om en relevant energibesparelse.
Udskiftningerne gennemføres løbende på de lokationer, hvor forholdet mellem investering og forventet energibesparelse vurderes at være attraktivt.
Udskiftning af ventilationsanlæg – ukendt økonomi p.t.
Administrationen arbejder ligeledes på at identificere ældre ventilationsanlæg, altså kun selve aggregatet, og udskifte dem, der hvor der er en energibesparelse. Dette arbejde vil pågå pt. og såfremt man finder relevante anlæg, der bør udskiftes, vil arbejderne gennemføres i slutningen af 2026 og 2027. Administrationen arbejder med at undersøge pris og omfang.
Kommende indsatser
I 2027 vil administrationen prioritere en del at puljen til at planlægge kommende investeringer af klimaplanens midler. Dette kan ske som indhentning af relevant rådgivning, analyser eller
projektansættelse til særlige indsatser. Administrationen ser planlægningen og forberedelsen af kommende indsatser som særligt vigtigt, særligt koblingen til Helhedsplan er central.
Der vil fortsat være fokus på energioptimering af belysning, tekniske installationer og varmeforbrug samt på etablering af vedvarende energiproduktion på kommunale ejendomme sideløbende med planlægning af de kommende års indsatser.
Udbud
Miljø- og energipuljen indeholder i 2026 og 2027 i alt 14,350 mio. kr.
Alle initiativer er under 1 mio. kr. i investering og derfor udbydes opgaverne med laveste pris som tildelingskriterium. Udbud på solceller vil være beskrevet i mødesagen vedrørende udmøntning af klimaplanens midler.
Politiske beslutninger og aftaler Kommunalbestyrelsen tog på deres møde den 26. maj 2026, punkt 19, orientering om omdannelsen af Miljø- og energipuljen til efterretning.
Kommunalbestyrelsen godkendte scenarie 3, En omdannelse fra Miljø- og energipuljen til Klimafond, hvor Miljø- og energipulje videreføres på 2025-niveau (7,175 mio. kr.) i 2026 og 2027, og fra 2028 overgår fuldt ud til Klimafond.
Klima-, Teknik-, og Miljøudvalget tog på deres møde den 7. april 2026, punkt 18, orienteringen om anvendelsen af midler fra Miljø- og energipuljen i 2025 til efterretning.
Økonomiske konsekvenser De skitserede initiativer omkring Miljø- og energitiltag for årene 2026-27 indgår med finansiering afsat under anlægsprojekt 0944/”Miljø- og energipuljen 2026-27” samt med dele af anlægsmidler i 2026 fra Klimaplanens underprojekt ”Kommunale bygninger, energirenovering”. Opsummeret svarer dette til et årligt budget på 7,175 mio. kr. for henholdsvis 2026 og 2027 dvs. en budgettotal på 14,350 mio. kr. over de 2 år:
Projektets samlede økonomi
Mio. kr. (26-priser)
0944/Miljø- og energipuljen 2026-27
1060-01/Klimaplan/ Kommunale bygninger, energirenovering – Delsum fra dette underprojekt*)
Total vedr. Miljø- og energipuljetiltag 2026-27
*) Derudover indgår 2,800 mio. kr. i samme underprojekt til andre formål i regi af Klimaplanen.
Projektets samlede anlægsbevilling:
Mio. kr.
1060-01/Klimaplan/ Kommunale bygninger, energirenovering
0944/Miljø- og energipuljen 2026-27
Total vedr. Miljø- og energipuljetiltag 2026-27
Nuværende anlægsbevilling 3,300
Ansøgning om anlægsbevilling 0,00
Ny anlægsbevilling 3,300
Den nuværende anlægsbevilling (underprojektet ”Kommunale Bygninger, energirenovering”) blev oprindeligt meddelt af Kommunalbestyrelsen på møde 16. december 2025 (punkt 5). På møde i Kommunalbestyrelsen 26. maj 2026 (punkt 19) blev midlerne ændret til at indgå som del af aktiviteterne forbundet med Miljø- og energipuljetiltag 2026-27 for så vidt angår det skitserede scenarie 3 (udvalgssagen fra maj).
Retsgrundlag Regler i henhold til Indenrigs- og Boligministeriet, Budget- og regnskab for kommuner, kapitel 7.2.
Lov nr. 762 af 8. september 2026 (Regelforenkling for solcelleanlæg for offentlige bygninger – ændring af elforsyningsloven). Ikrafttræden 14. september 2026.
Høring Der er ikke høringspligt i denne sag.
Sundhedsmæssige konsekvenser Tiltagene bidrager indirekte til forbedret indeklima i kommunens bygninger gennem modernisering af tekniske installationer og belysning.
Klima-, miljø- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser De gennemførte energieffektiviseringstiltag bidrager til reduceret energiforbrug og anvendelse af grøn energi, hvorved CO2-udledning fra kommunens ejendomme i driften understøtter kommunens klimamålsætninger.
Beslutning
Ad 1. Anbefales godkendt. Ad 2. Anbefales godkendt.
Kilde: Hvidovre Kommune, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.