Besluttet 5. oktober, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, Hvidovre
9. Beslutning - BRT-Light, fælles interessevaretagelse
Direktøren indstiller til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. at godkende, at Hvidovre Kommune deltager i fælles interessevaretagelse sammen med de andre BRT-kommuner i forhold til de fra statens side afsatte midler i Infrastrukturplan 2035.
Kort fortalt
- Forslaget
- Godkende, at Hvidovre Kommune deltager i fælles interessevaretagelse sammen med de andre BRT-kommuner i forhold til de fra statens side afsatte midler i Infrastrukturplan 2035.
- Hvem
- Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, Hvidovre Kommune
- Hvornår
- Mandag 5. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1. For: Gruppe F, A og Gruppe B. Imod: Gruppe C. Anbefales godkendt.
- Næste skridt
- Såfremt Kommunalbestyrelsen godkender denne sag, deltager Hvidovre Kommune i en fælles interessevaretagelse over for staten i forhold til at få etableret et ”BRT-Light-koncept” sammen med de øvrige BRT-kommuner, hvor der søges medfinansiering fra midlerne i Infrastrukturplan 2035.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren indstiller til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
1. at godkende, at Hvidovre Kommune deltager i fælles interessevaretagelse sammen med de andre BRT-kommuner i forhold til de fra statens side afsatte midler i Infrastrukturplan 2035.
Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt er udarbejdet af Center for Trafik og Ejendomme.
Baggrund Som en del af Infrastrukturplan 2035 afsatte Regeringen i 2021 ca. 1,5 mia. kr. til medfinansiering af to BRT-linjer i Hovedstadsområdet. Linjerne er tiltænkt at erstatte og opgradere de nuværende Movia S-buslinjer 200S og 400S, hvor den førstnævnte løber gennem Hvidovre Kommune. Statens medfinansiering var på tidspunktet estimeret til ca. 50 % af den forventede samlede anlægsudgift.
Forundersøgelser Forundersøgelse af ”Projekt BRT-200S” blev sat i gang i 2022 med Movia og Vejdirektoratet for bordenden, Region Hovedstaden var med og med kommunal deltagelse fra Hvidovre, Rødovre, Brøndby, Gladsaxe og Københavns kommuner. Udgangspunktet for økonomi og linjeføring var den screening som Movia havde fået lavet omkring 2018. Primo 2025 forelå den endelige rapport med opdaterede og gennemregnede tal for passagerer, drifts- og anlægsøkonomi. Projektet viste sig nu dyrere og andelen af kommunal finansiering blev nu væsentligt mere end de oprindeligt afsatte 50 %. Samtidig udviste staten nu ikke længere imødekommenhed for lempelige finansieringsvilkår. Kommunerne havde oprindeligt fået et ”tilsagn” om langsigtede lån, som i tilfældet Hovedstadens Letbane, samt mulighed for at projektet blev fritaget for begrænsningen i det kommunale anlægsloft. Flere kommuner, blandt andre Rødovre, ønskede nu ikke længere at bakke op om projektet i sin oprindelige form.
Alternativt projekt – ”BRT-Light” ”BRT-borgmestergruppen”, bestående af borgmestrene for Gladsaxe, Herlev, Albertslund og Ballerup kommuner besluttede i september 2025 at nedsætte en arbejdsgruppe med en revideret tilgang til projektet, hvor man i stedet ville se på, hvad man reelt kan få af fremkommelighedsmæssige og passagermæssige gevinster ved at fravige BRT-konceptet på delstrækninger og derved billiggøre løsningen. En ”value for money”-løsning, som er valgt med succes i Aalborg, Helsingborg og Malmø. Med andre ord ”BRT-Light”. Se også vedlagte bilag ”BRT-Light Flyer”, hvor et udkast til fælles koncept forklares.
På Økonomiudvalgets møde den 21. september 2026 deltog Movia, ved chefkonsulent Mathias Sdun, hvor der blev redegjort for BRT-Light-konceptet.
Videre proces
Såfremt Kommunalbestyrelsen godkender denne sag, deltager Hvidovre Kommune i en fælles interessevaretagelse over for staten i forhold til at få etableret et ”BRT-Light-koncept” sammen
med de øvrige BRT-kommuner, hvor der søges medfinansiering fra midlerne i Infrastrukturplan 2035. Eventuelle senere beslutninger om konkrete anlægsprojekter, finansiering, garantistillelse mv. vil skulle forelægges Kommunalbestyrelsen særskilt.
Politiske beslutninger og aftaler På Kommunalbestyrelsens møde den 29. april 2025, punkt 27, tog Kommunalbestyrelsen orienteringen om den endelige rapport for den forberedende analyse af BRT-linje 200S til efterretning.
Kommunalbestyrelsen godkendte på deres møde den 26. april 2022, punkt 22, en forundersøgelse af en BRT fra Avedøre Holme til Gladsaxe Trafikplads til 543.000 kr. finansieret af det afsatte beløb i 2022 på anlægsprojekt 2514 BRT-linje langs Ring 2½, forundersøgelse.
Økonomiske konsekvenser Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.
Retsgrundlag Kommunalbestyrelsens beslutning om at deltage i fælles interessevaretagelse hviler på kommunestyrelseslovens regler om kommunalbestyrelsens kompetence til at varetage kommunens anliggender samt de ulovbestemte kommunalfuldmagtsregler, herunder den kommunale interesse i at fremme kollektiv trafik, fremkommelighed og klima. Den overordnede statslige ramme for projektet er ”Aftale om udmøntning af investeringsmidler i Bedre og billigere kollektiv trafik for perioden 2022-2035”, som parterne bag ”Infrastrukturplan 2035” har tilsluttet sig. ”Infrastrukturplan 2035” blev indgået den 28. juni 2021 mellem Regeringen og de øvrige aftalepartier. Trafikselskabsloven (lov om trafikselskaber) indeholder herudover hjemmel til, at kommuner kan finansiere faste anlæg, der kan anvendes til fjernbuskørsel og offentlig servicetrafik. Denne lovgivning vil være relevant i forbindelse med eventuelle senere beslutninger om konkrete anlægsprojekter og finansiering vedrørende BRT‑Light. Projektet gennemføres i overensstemmelse med lovbekendtgørelse nr. 537 af den 19. maj 2025 om trafikselskaber jf. § 3 c, der beskriver kommunernes mulighed for at finansiere anlæg til fjernbuskørsel og offentlig servicetrafik.
Høring Der er ikke høringspligt i denne sag.
Klima-, miljø- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser At fremme kollektiv trafik har bl.a. til formål at reducere klimabelastningen fra den samlede transport samt at nedbringe trængslen på vejene.
Beslutning
Ad 1. For: Gruppe F, A og Gruppe B. Imod: Gruppe C. Anbefales godkendt.
Kilde: Hvidovre Kommune, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.