På dagsordenen 27. oktober, Kommunalbestyrelsen, Hvidovre
Miljø og energipuljen 2026 og 2027
Direktøren indstiller til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, 1. at godkende prioritering af anvendelsen af midler fra Miljø- og energipuljen i 2026 samt i 2027. 2. at godkende anlægsbevilling på 11,050 mio. kr. til projekt 0944/Miljø- og energipuljen 2026-2027.
Kort fortalt
- Forslaget
- Godkende prioritering af anvendelsen af midler fra Miljø- og energipuljen i 2026
- Godkende anlægsbevilling på 11,050 mio. kr. til projekt 0944/Miljø- og
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Hvidovre Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 27. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Sid med til mødet
- Byrådets møder er offentlige, så du kan selv sidde med, når sagen behandles tirsdag 27. oktober 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren indstiller til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget at anbefale overfor
Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen,
1. at godkende prioritering af anvendelsen af midler fra Miljø- og energipuljen i 2026
samt i 2027.
2. at godkende anlægsbevilling på 11,050 mio. kr. til projekt 0944/Miljø- og
energipuljen 2026-2027. Finansiering sker via det afsatte rådighedsbeløb i 20262027.
Behandling i Økonomiudvalget 19. oktober 2026
Ad 1. Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets indstilling anbefales godkendt.
Ad 2. Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets indstilling anbefales godkendt.
Behandling i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget 5. oktober 2026
Ad 1. Anbefales godkendt.
Ad 2. Anbefales godkendt.
Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt er udarbejdet af Center for Trafik og Ejendomme.
Det blev i forbindelse med Budgetaftale 2026 besluttet at omdanne Miljø- og energipuljen til en
Klimafond. Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 26. maj 2026, at omdannelsen fra
Miljø- og energipuljen til Klimafond sker fuldt ud fra 2028, og at Miljø- og energipuljen
videreføres på 2025-niveau (7,175 mio. kr.) i 2026 og 2027.
Tiltagene i Miljø- og energipuljen skal ses i sammenhæng med Klimaplanens energi-initiativer,
hvorfor dette fremhæves i denne mødesag. Der fremlægges en separat mødesag i oktober
2026 med konkret forslag til prioritering af Klimaplanens midler til energiinitiativer på
kommunale ejendomme.
Administrationen fremlægger i denne mødesag forslag til prioritering af midlerne i Miljø- og
energipuljen 2026 og 2027, samt giver en status på puljens igangværende initiativer.
Miljø- og energipuljen anvendes blandt andet til energioptimering af belysning,
energirenovering af tekniske installationer samt andre energieffektiviserende tiltag på tværs af
kommunens ejendomme.
Formålet med puljen
Administrationen arbejder løbende med at identificere og gennemføre energi- og
driftsoptimerende tiltag, hvor der vurderes at være et relevant potentiale for at reducere
kommunens energiforbrug og driftsudgifter.
De gennemførte og igangværende energieffektiviseringstiltag bidrager til reduceret
energiforbrug og eller reduceret energikøb.
Etablering af solcelleanlæg på kommunale ejendomme vil bidrage til øget produktion af
vedvarende energi og kan samtidig reducere kommunens behov for køb af elektricitet fra
elnettet.
Udskiftning af ældre belysning til mere energieffektive løsninger reducerer elforbruget, mens
etablering af bassintæppe på Præstemosebadet forventes at reducere varmetabet fra
bassinvandet og dermed energiforbruget.
Samlet understøtter tiltagene kommunens arbejde med energieffektivisering, reduktion af
energiforbrug og CO2-udledning samt en mere energieffektiv drift af kommunens ejendomme.
Miljø- og energipuljen indeholder i 2026 og 2027 i alt 14,350 mio. kr.
Konkrete projekter, der er eller forventes igangsat i 2026 og 2027
Præstemosebadet – perimetersikring og bassintæppe – ca. 0,8 mio. kr.
Der arbejdes med at etablere perimetersikring (hegn) omkring Præstemosebadet. Formålet er
at sikre området og begrænse risikoen for, at uvedkommende får adgang til Præstemosebadet.
Perimetersikringen skal samtidig understøtte etableringen af et bassintæppe over bassinet.
Bassintæppet forventes at kunne reducere varmetabet fra bassinvandet, når bassinet ikke er i
brug, og dermed reducere energiforbruget og de tilhørende driftsudgifter.
Solceller på kommunale ejendomme – ca. 2,9 mio. kr.
Administrationen er i gang med et initiativ med henblik på etablering af solcelleanlæg.
Administrationen har identificeret 10 lokaliteter som vurderes egnet til montering af større
arealer af solceller.
Administrationen har bedt Wissenberg Rådgivende ingeniører om at projektere en række
solcelle projekter. Der arbejdes med en model, hvor der udarbejdes et standardparadigme som
er generisk for kommende solcelle projekter, samt appendixer for hvert enkelt delprojekt.
Administrationen forventer at anvende en betydelig andel af Miljø- og energipuljen i
supplement til klimaplanens midler til solceller og batterier. Montering af solceller giver en
økonomisk besparelse på driften ved at bidrage til at reducere energikøb.
Den lovgivning, der “frisætter” solceller for kommuner og regioner, i form af en særskilt ordning
for solcelleanlæg på offentlige bygninger til egetforbrug er vedtaget i september 2026.
Administrationen arbejder konkret på to solcelle-projekter, og håber at finde løsninger, der
muliggør opstart af etablering af solcelleanlæggene i 2026, men det må forventes at arbejderne
kommer til at gå ind i 2027. Forarbejdet – som er i gang - omfatter blandt andet vurdering af
bygningernes egnethed, tagforhold, elforbrug, nettilslutning, økonomi samt de nødvendige
udbuds- og myndighedsforhold.
Erfaringerne fra projekterne forventes at kunne anvendes ved en eventuel efterfølgende
udrulning af solcelleanlæg på andre kommunale ejendomme. Dette som en del af indsatsen i
Klimaplanen om opsætning af kommunale solceller.
Udskiftning af belysning i Kometen – ca. 0,5 mio. kr.
I Kometen er der identificeret en række ældre belysningsarmaturer, som er modne til
udskiftning. Der arbejdes derfor med udskiftning af lyskilder og armaturer med henblik på at
reducere elforbruget og samtidig forbedre belysningen for bygningens brugere.
Udskiftning af belysning på Dansborgskolen – ca. 0,3 mio. kr.
På Dansborgskolen er der identificeret områder, hvor udskiftning af eksisterende lyskilder
vurderes at have et relevant energibesparende potentiale.
Der gennemføres derfor udskiftning på de områder, hvor investeringen vurderes at stå mål
med den forventede energibesparelse.
Optimering af teknisk installation på Hvidovre Stadion – ca. 0,3 mio. kr.
På Hvidovre Stadion gennemføres udskiftning af glykol i det relevante tekniske anlæg. Tiltaget
har til formål at optimere driften af anlægget og reducere energiforbruget og de tilhørende
driftsudgifter.
Udskiftning af belysning på øvrige skoler – ca. 0,6 mio. kr.
Administrationen arbejder desuden med at identificere og gennemføre udskiftninger af
belysning på kommunens øvrige skoler.
Der er særligt fokus på de såkaldte "lavthængende frugter", hvor ældre lyskilder eller armaturer
kan udskiftes relativt enkelt og med en forventning om en relevant energibesparelse.
Udskiftningerne gennemføres løbende på de lokationer, hvor forholdet mellem investering og
forventet energibesparelse vurderes at være attraktivt.
Udskiftning af ventilationsanlæg – ukendt økonomi p.t.
Administrationen arbejder ligeledes på at identificere ældre ventilationsanlæg, altså kun selve
aggregatet, og udskifte dem, der hvor der er en energibesparelse. Dette arbejde vil pågå pt. og
såfremt man finder relevante anlæg, der bør udskiftes, vil arbejderne gennemføres i slutningen
af 2026 og 2027. Administrationen arbejder med at undersøge pris og omfang.
Kommende indsatser
I 2027 vil administrationen prioritere en del at puljen til at planlægge kommende investeringer
af klimaplanens midler. Dette kan ske som indhentning af relevant rådgivning, analyser eller
projektansættelse til særlige indsatser. Administrationen ser planlægningen og forberedelsen
af kommende indsatser som særligt vigtigt, særligt koblingen til Helhedsplan er central.
Der vil fortsat være fokus på energioptimering af belysning, tekniske installationer og
varmeforbrug samt på etablering af vedvarende energiproduktion på kommunale ejendomme
sideløbende med planlægning af de kommende års indsatser.
Udbud
Miljø- og energipuljen indeholder i 2026 og 2027 i alt 14,350 mio. kr.
Alle initiativer er under 1 mio. kr. i investering og derfor udbydes opgaverne med laveste pris
som tildelingskriterium. Udbud på solceller vil være beskrevet i mødesagen vedrørende
udmøntning af klimaplanens midler.
Politiske beslutninger og aftaler
Kommunalbestyrelsen tog på deres møde den 26. maj 2026, punkt 19, orientering om
omdannelsen af Miljø- og energipuljen til efterretning.
Kommunalbestyrelsen godkendte scenarie 3, En omdannelse fra Miljø- og energipuljen til
Klimafond, hvor Miljø- og energipulje videreføres på 2025-niveau (7,175 mio. kr.) i 2026 og
2027, og fra 2028 overgår fuldt ud til Klimafond.
Klima-, Teknik-, og Miljøudvalget tog på deres møde den 7. april 2026, punkt 18, orienteringen
om anvendelsen af midler fra Miljø- og energipuljen i 2025 til efterretning.
Økonomiske konsekvenser
De skitserede initiativer omkring Miljø- og energitiltag for årene 2026-27 indgår med
finansiering afsat under anlægsprojekt 0944/”Miljø- og energipuljen 2026-27” samt med dele af
anlægsmidler i 2026 fra Klimaplanens underprojekt ”Kommunale bygninger, energirenovering”.
Opsummeret svarer dette til et årligt budget på 7,175 mio. kr. for henholdsvis 2026 og 2027
dvs. en budgettotal på 14,350 mio. kr. over de 2 år:
Projektets samlede økonomi
Mio. kr. (26-priser)
Før 2026
I alt
0944/Miljø- og energipuljen
1060-01/Klimaplan/
Kommunale bygninger,
energirenovering – Delsum
fra dette underprojekt*)
Total vedr. Miljø- og
energipuljetiltag 2026-27
*) Derudover indgår 2,800 mio. kr. i samme underprojekt til andre formål i regi af Klimaplanen.
Projektets samlede anlægsbevilling:
Mio. kr.
Nuværende
anlægsbevilling
Ansøgning om
anlægsbevilling
Ny
anlægsbevilling
1060-01/Klimaplan/
Kommunale bygninger,
energirenovering
0944/Miljø- og energipuljen
Total vedr. Miljø- og
energipuljetiltag 2026-27
Den nuværende anlægsbevilling (underprojektet ”Kommunale Bygninger, energirenovering”)
blev oprindeligt meddelt af Kommunalbestyrelsen på møde 16. december 2025 (punkt 5). På
møde i Kommunalbestyrelsen 26. maj 2026 (punkt 19) blev midlerne ændret til at indgå som
del af aktiviteterne forbundet med Miljø- og energipuljetiltag 2026-27 for så vidt angår det
skitserede scenarie 3 (udvalgssagen fra maj).
Retsgrundlag
Regler i henhold til Indenrigs- og Boligministeriet, Budget- og regnskab for kommuner, kapitel
Lov nr. 762 af 8. september 2026 (Regelforenkling for solcelleanlæg for offentlige bygninger –
ændring af elforsyningsloven). Ikrafttræden 14. september 2026.
Høring
Der er ikke høringspligt i denne sag.
Sundhedsmæssige konsekvenser
Tiltagene bidrager indirekte til forbedret indeklima i kommunens bygninger gennem
modernisering af tekniske installationer og belysning.
Klima-, miljø- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser
De gennemførte energieffektiviseringstiltag bidrager til reduceret energiforbrug og anvendelse
af grøn energi, hvorved CO2-udledning fra kommunens ejendomme i driften understøtter
kommunens klimamålsætninger.
Kilde: Hvidovre Kommune, Kommunalbestyrelsen, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.