Hvidovre
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

På dagsordenen 27. oktober, Kommunalbestyrelsen, Hvidovre

Frigivelse af statslige midler til forbedring af skolernes læringsrum

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. at der meddeles anlægsbevilling på 22,60 mio. kr., finansieret med rådighedsbeløb i 2026-27 under anlægsprojekt ”3477/Skolernes kvalitetsprogram, indretning og inventar”

Skoler og børnBudget og økonomi

Kort fortalt

Forslaget
  • Der meddeles anlægsbevilling på 22,60 mio. kr., finansieret med rådighedsbeløb
Hvem
Kommunalbestyrelsen, Hvidovre Kommune
Hvornår
Tirsdag 27. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Sid med til mødet
Byrådets møder er offentlige, så du kan selv sidde med, når sagen behandles tirsdag 27. oktober 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale over for
Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
1. at der meddeles anlægsbevilling på 22,60 mio. kr., finansieret med rådighedsbeløb
i 2026-27 under anlægsprojekt ”3477/Skolernes kvalitetsprogram, indretning og
inventar”

Behandling i Økonomiudvalget 19. oktober 2026

Ad 1. Børne- og Uddannelsesudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Behandling i Børne- og Uddannelsesudvalget 5. oktober 2026

Ad 1. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt i samarbejde med
Center for Trafik og Ejendomme.
Som en del af folkeskolens kvalitetsprogram er der lokalt afsat 24,60 mio. kr. i perioden 202528. Midlerne er en del af Økonomiaftalen og skal understøtte udviklingen af læringsmiljøer, der
fremmer varieret undervisning, leg og læring.
Det er op til kommunal prioritering at foretage de konkrete investeringer i folkeskolernes fysiske
rammer og faciliteter.

Med Budgetaftale 2026-28 blev aftaleparterne i Hvidovre Kommune enige om at investere i
indsatsen En skole for alle. I forbindelse med budgetaftalen var aftaleparterne også enige om,
at læringsmiljøerne på skolerne skal være mere fleksible og indrettes, så de tilgodeser den
konkrete klassesammensætning og mindre fællesskaber.
Midlerne fra kvalitetsprogrammet skal anvendes til indretning og inventar, der understøtter
varierede læringsformer, leg, bevægelse og elevernes forskellige læringsbehov. Samtidig skal
investeringerne bidrage til at udvikle mere fleksible læringsmiljøer, som kan tilpasses den
konkrete klassesammensætning og understøtte både det brede klassefællesskab og mindre
fællesskaber.
Midlerne kan ikke anvendes til ventilation, lyddæmpende ombygning, generel ombygning eller
lignende.
Anvendelsen af midlerne understøtter dermed både intentionerne i folkeskolens
kvalitetsprogram og Hvidovre Kommunes ambition om blandt andet at styrke læringsmiljøerne
gennem En skole for alle, hvor flere børn og unge får mulighed for at deltage aktivt i skolens
faglige og sociale fællesskaber.
Midlerne fordeles lokalt på baggrund af skolernes elevtal samt en faglig vurdering af de enkelte
skolers behov og tilstanden af det eksisterende inventar.
I 2025 er der gennemført en inddragende proces med alle skoler med henblik på at identificere
løsninger, der imødekommer de lokale behov. Børnenes forslag fra elevinddragelsesdagen
(fish-tank) i februar 2025 er ligeledes indgået i arbejdet.
De inddragende processer har blandt andet medfør til, at der på Gungehusskolen er skabt et
nyt ungemiljø, hvor udskolingseleverne i specialsporet er samlet med udskolingseleverne fra
almensporet. Det betyder, at eleverne fra specialsporet altid føler, at de har en direkte adgang
til at deltage aktivt i almenundervisningen.
På Frydenhøjskolen har midlerne givet mulighed for at samle alle børnehaveklasserne i et
fælles ”årgangshus”. Børnehaveklasserne har tidligere haft en mere selvstændig praksis, men
der er nu givet muligheder for et fælles blik for børnene og for, hvordan de voksne kan skabe
rammer i fællesskab, som inkluderer flere.
Center for Trafik og Ejendomme bidrager med rådgivning om indretning, eventuelle mindre
bygningsmæssige tilpasninger og myndighedsforhold, herunder godkendelse af brandforhold
ved ændringer i indretning og opstilling af inventar.

Politiske beslutninger og aftaler
Børne- og Uddannelsesudvalget blev den 3. november 2025, punkt 1, orienteret om planen for
forbedringer af de fysiske rammer på Hvidovres Kommunes folkeskoler som en del af
Folkeskolens Kvalitetsprogram.
Udvalget blev samtidig præsenteret for processen og de pædagogiske overvejelser bag samt
det første tiltag med forbedring af Frydenhøjskolens læringsrum.
Børne- og Uddannelsesudvalget blev orienteret om aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram
den 19. august 2024, punkt 15.
Kommunalbestyrelsen tog den 25. maj 2021, punkt 13, en 10-årsplan for skolernes læringsrum
til efterretning.

Økonomiske konsekvenser
I budgetårene 2027-28 indgår rådighedsbeløb på 22,85 mio. kr. (27-priser), hvortil der endnu
ikke er givet anlægsbevilling.
Projektets samlede anlægssum udgør 24,86 mio. kr.

Projektets samlede økonomi
Mio. kr.

Korr.

I alt

3477/Skolernes
kvalitetsprogram, indretning og
inventar

Projektets samlede anlægsbevilling:
Mio. kr.

Nuværende
anlægsbevilling

Ansøgning om
anlægsbevilling

Korrigeret
anlægsbevilling

3477/Skolernes
kvalitetsprogram,
indretning og inventar

Retsgrundlag
Det følger af folkeskolelovens § 1 (lovbekendtgørelse nr. 1100 af 5. september 2025 med
senere ændringer), at folkeskolen skal fremme elevernes alsidige udvikling.
Det fremgår af folkeskolelovens §§ 40, stk. 2 og stk. nr. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1100 af 5.
september 2025 med senere ændringer), at kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer
for skolernes virksomhed. Kommunalbestyrelsen træffer desuden beslutning om bevillinger til
skolevæsenet og de økonomiske rammer for de enkelte skoler.”

Høring
Der er ikke høringspligt i denne sag.

Kilde: Hvidovre Kommune, Kommunalbestyrelsen, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.