Hvidovre
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

På dagsordenen 2. november, Børne- og Uddannelsesudvalget, Hvidovre

Orientering - Det specialiserede børneområde - status og udvikling pr. 30. september 2026

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale 1. at tage orientering om udvikling og status på det specialiserede børneområde pr. 30. september 2026 til efterretning

Kort fortalt

Forslaget
  • Tage orientering om udvikling og status på det specialiserede børneområde pr.
Hvem
Børne- og Uddannelsesudvalget, Hvidovre Kommune
Hvornår
Mandag 2. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 2. november 2026. Du finder dem på hvidovre.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale

1. at tage orientering om udvikling og status på det specialiserede børneområde pr.
30. september 2026 til efterretning

Sagsfremstilling

Dette dagsordenspunkt er udarbejdet af Center for Økonomi og Personale samt Center for
Børn og Familier.

Parallelt med økonomirapportering pr. 30. september 2026, som forelægges for Børne- og
Uddannelsesudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, forelægges denne
særskilte sag med økonomi og øvrig ledelsesinformation (antal, udvikling m.m.) på det
specialiserede børneområde.

Der har været en markant udvikling i udgifterne til det specialiserede børneområde i årene
2022-2024. Fra 2026 ses et fald i udgifterne, når der sammenlignes med 2022. På nuværende
tidspunkt forventes – med de kendte forudsætninger – et forbrug i 2026 på 223,4 mio. kr. Det
afsatte budget er på 222,8 mio. kr. og dermed forventes et merforbrug på 0,7 mio. kr. Der vil
uagtet det forventede merforbrug være tale om et fald i udgifterne på ca. 7,4 mio. kr.
sammenlignet med 2025. Skønnet tager udgangspunkt i de børn og unge, der på nuværende
tidspunkt er indskrevet i tilbuddene samt en forventet tilgang i løbet af året.

Der en stor usikkerhed omkring sager, der afventer afgørelser i Ankestyrelsen. Disse sager kan
potentielt belaste økonomien yderligere. De er ikke indregnet grundet usikkerhed omkring

afgørelserne.

Udgiftsudviklingen 2022-2024 var karakteriseret ved stigende udgifter – særligt til anbringelser.
I perioden frem mod 2024 sås et stigende antal anbringelser, som skabte et stort pres på
økonomien. Derudover var der i årene 2022-23 betydelige udgifter forbundet med afgørelser
fra Ungdomskriminalitetsnævnet (UKN) og særligt i 2024 var der væsentlige udgifter til lange
varetægtsfængslinger af flere unge.

Der er igennem de sidste par år arbejdet målrettet med alternativer til anbringelser og mere
intensivt familiearbejde. Udviklingen i udgifterne og sammensætningen af udgifterne afspejler
dette strategiske og faglige fokus på området. Der fokuseres på, at indsatser skal ske så tæt
på børnenes og de unges nærmiljø som muligt, i så stort samspil med almenmiljøer som muligt
og med tydelig inddragelse af børnenes og de unges stemme. Derudover er der sat massivt
ind for at arbejde endnu mere med intensive familierettede indsatser og behandlingsmæssige
indsatser, der er tilrettelagt i tæt samarbejde med dagtilbud, skoler og fritidstilbud, så børnene,
de unge og familierne oplever en sammenhængende indsats.

Det er et udtalt fagligt fokus at arbejde med alternativer til anbringelse, der hvor der er
potentiale for det i familierne, og barnets tilknytning til familien har en sådan karakter, at en
anbringelse også vil være risikofyldt for barnets trivsel og udvikling. Det kræver ofte en massiv
investering i familiebehandling og nogle gange kompenserende foranstaltninger såsom
aflastning eller mere håndholdt praktisk hjælp i hjemmet, hvilket udviklingen i udgifterne på
området afspejler.

Når der fortsat er et pres på økonomien på området, og formentlig også vil være det
fremadrettet skyldes det blandt andet, at anbringelser og aflastninger i eksterne tilbud ses at
stige i pris. Der er på landsplan en stor efterspørgsel på ret specialiserede anbringelses- og
aflastningstilbud, og det presser prisen op. Der er således bundet mange penge til enkelte
borgere, hvor forhandlingsrummet med leverandørerne er meget lille, og det gør økonomien på
området svært styrbar.

Her arbejdes der med alternative og lokale løsninger, men det er ikke altid, at det lykkes at
holde børn og unge i egne tilbud grundet karakteren af børnenes, de unges eller familiernes
vanskeligheder. Det er derfor forventningen, at der også i 2026 og årene frem er behov for
meget tæt faglig ledelse og styring på området, og at der er behov for kontinuerligt at prioritere
indsatser til de sårbare børn, unge og forældre, der har mest brug for det.

Tabel 1: Regnskaber for årene 2022-2025 og forventet regnskab for 2026 sammenholdt
med budget
Mio. kr.

Mio. kr.

Oprindeligt budget

Korrigeret budget

Regnskab/forventet regnskab *

Mer-/mindreforbrug

Kilde: Egne tal i 2026-priser - * forventet regnskab i 2026.
I 2023 og 2024 blev der givet tillægsbevillinger, som efterfølgende viste sig at være for høje.
Midlerne tilgik efterfølgende kassebeholdningen.

Der ses et forventet udgiftsfald i udgifterne fra 2025 til 2026, så udgiftsniveauet på nuværende
tidspunkt i højere grad er i nærheden af 2022-niveau.

I grafen nedenfor vises data fra tabel 1 i grafisk form.

Graf 1: Oprindeligt og korrigeret budget for 2022-2026 samt regnskaber for 2022–2025
og forventet regnskab for 2026

Tabel 2: Regnskaber for årene 2022-2025 og forventet regnskab for 2026 fordelt på
foranstaltninger
Mio. kr.

Anbringelser - psykosociale område

Anbringelser - handicapområdet

Mio. kr.

Tilgang - skøn på kommende sager

Forebyggelse, øvrig

Dagbehandling

Aflastning - handicapområdet

Afgør. fra
Ungdomskriminalitetsnævnet

Øvrige tilbud

Samlet

Kilde: Egne tal i 2026-priser - * forventet regnskab i 2026.
Udgifterne på området var 230,8 mio. kr. i 2025 og forventes i 2026 at være på 223,4 mio. kr.
Faldet i udgifterne fra 2025 til 2026 findes primært i udgifterne til anbringelser, både på det
psykosociale område og på handicapområdet. Faldet i udgifter på anbringelser opvejes af
stigende udgifter til eksterne forebyggende foranstaltninger samt til aflastning på
handicapområdet.

Tabel 3: Forventet regnskab 2026 fordelt på eksterne & interne tilbud
Mio. kr.

Interne
tilbud

Eksterne
tilbud

Samlet

Anbringelser - psykosociale område

Anbringelser - handicapområdet

Tilgang - skøn på kommende sager

Forebyggelse, øvrig

Dagbehandling

Aflastning - handicapområdet

Afgør. fra
Ungdomskriminalitetsnævnet

Øvrige tilbud*

Samlet

Kilde: Egne tal i 2026-priser
* Øvrige tilbud (interne tilbud) - i tallet indgår forventet regnskab for alle foranstaltninger som
ikke er anbringelser eller dagbehandling
Der ses en stigning i udgifterne til interne tilbud, når der sammenlignes med 2025 hvor
udgifterne på interne tilbud var 82,6 mio. kr. En medvirkende faktor til de stigende udgifter er

bl.a. at der er tilført midler til forebyggelse til blandt andet at arbejde med flere af de familier,
hvor vi ser høje bekymringer, men hvor vi vurderer, at det er bedst for barnet at forblive i
familien. Tilsvarende ses et fald i udgifterne til eksterne tilbud.

Tabel 4: Helårspersoner for årene 2022-2025 samt forventet for år 2026
Helårspersoner

Anbringelser - psykosociale område * 119,3

Anbringelser – handicapområdet *

Tilgang - skøn på kommende sager

Forebyggelse, øvrig **

Dagbehandling ***

Aflastning - handicapområdet

Afgør. fra
Ungdomskriminalitetsnævnet

Samlet

Kilde: Faktiske antal helårspersoner i 2022-2025 - * forventet antal i 2026
* Anbringelser - Borgere fra egne tilbud; Kilden, DHH, Porten, XYZH-House indgår i
opgørelsen
** Forebyggelse - Der indgår ikke borgere fra egne tilbud
*** Dagbehandling - Hvidborg Dagbehandling indgår i opgørelsen

I 2023 og 2024 ses et fald i forhold til 2022 i antallet af børn med særlige behov, som visiteres
til anbringelsestilbud og eksterne tilbud. Fra 2025 ses en stigning, tallet falder igen i 2026.

Antallet af anbragte børn forventes reduceret fra i alt 116,2 helårspersoner i 2025 til forventet
107,4 helårspersoner i 2026.

Antallet af børn og familier, der modtager forebyggende foranstaltninger uden for egne tilbud,
er fra 2023 reduceret i takt med, at Poppelgården, Hvidovre Ungecenter og Hvidborg varetager
flere opgaver for børnene, de unge og familierne. Fra 2024 til 2026 ses imidlertid en stigning i
antallet af familier, der modtager forebyggende foranstaltninger uden for egne tilbud. Dette
skyldes både, at eksterne aktører ind i mellem også bruges, når der arbejdes med
forebyggende tiltag som alternativ til anbringelser, og at eksterne leverandører bruges i kortere
og mere afgrænsede forløb, så kommunens egne tilbud arbejder med de borgere, der har det
største behov.

Antallet af børn i dagbehandling, herunder på Hvidborg, er nogenlunde stabilt over perioden.
Der ses i perioden en stigning i borgere, der modtager aflastning på handicapområdet frem til
2025, fra 2026 ses et fald.

Antallet af unge, der har fået en afgørelse i Ungdomskriminalitetsnævnet er faldet over årene,
fra 2026 ses en stigning.

Tabel 5: Gennemsnitspris pr. barn/ung for årene 2022-2026

Anbringelser - psykosociale område

Anbringelser - handicapområdet

Tilgang - skøn på kommende sager

Forebyggelse, øvrig

Dagbehandling

Aflastning - handicapområdet

Afgør. fra
Ungdomskriminalitetsnævnet

Kilde: Egne tal i 2026-priser - * forventet regnskab i 2026

Der har været en entydig stigning i gennemsnitspriserne i perioden 2022-2024 på næsten alle
foranstaltningsområder. Fra 2026 er gennemsnitspriserne på flere foranstaltningsområder
faldet med undtagelse af aflastning på handicapområdet (§ 90/84).

Gennemsnitsprisen på dagbehandling er faldet siden 2023, hvilket skyldes en tættere
opfølgning på skoleforløbene og en mere målrettet indsats for at hjælpe børn over i mindre
indgribende skoletilbud og dermed tættere på almenområdet, når de er klar til dette.

Graf 2: Udvikling i henholdsvis udgifter, antal helårspersoner og demografi for 0-17
årige

Grafikken viser, at udgifterne fra 2022 til forventet 2026 er på nogenlunde samme niveau,
mens antallet af borgere (opgjort i helårspersoner) er steget med 4 %. I samme periode er der
ikke sket en udvikling i antallet af 0-17-årige.

Politiske beslutninger og aftaler
På Kommunalbestyrelsens møde den 7. oktober 2025, pkt. 3, blev der - i forbindelse med
behandlingen af budget 2026-2029 – besluttet at tilføre de specialiserede områder i alt 30,0
mio. kr. med udgangspunkt i en realistisk budgettering. 7,5 mio. kr. af disse blev tilført det
specialiserede børneområde.

Økonomiske konsekvenser
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag
Der er intet retsgrundlag i denne orienteringssag.

Høring
Der er ikke høringspligt i denne sag.

Klima-, miljø- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser
Der er ikke nogen klima-, miljø- eller bæredygtighedsmæssige konsekvenser i denne sag.

Kilde: Hvidovre Kommune, Børne- og Uddannelsesudvalget, dagsorden fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.