På dagsordenen 2. november, Børne- og Uddannelsesudvalget, Hvidovre
Bevilling af midler fra TrænerAkademiet til Hvidovre Ungdomsskole
Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget 1. at godkende indtægtsbevillingen på 421.000 kr. fra TrænerAkademiet til Hvidovre Ungdomsskole således de kan gennemføre indsatserne i forbindelse med projektet. 2. at godkende indtægts- og udgiftsbevillingen på i alt 421.000 kr. i årene …
Kort fortalt
- Forslaget
- Godkende indtægtsbevillingen på 421.000 kr. fra TrænerAkademiet til Hvidovre
- Godkende indtægts- og udgiftsbevillingen på i alt 421.000 kr. i årene 2026-2028
- Hvem
- Børne- og Uddannelsesudvalget, Hvidovre Kommune
- Hvornår
- Mandag 2. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 2. november 2026. Du finder dem på hvidovre.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget
1. at godkende indtægtsbevillingen på 421.000 kr. fra TrænerAkademiet til Hvidovre
Ungdomsskole således de kan gennemføre indsatserne i forbindelse med
projektet.
2. at godkende indtægts- og udgiftsbevillingen på i alt 421.000 kr. i årene 2026-2028,
fordelt med 170.000 kr. i år 2026, 141.000 kr. i år 2027 og med 110.000 kr. i år
Sagsfremstilling
Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt i samarbejde med
Kultur og Fritid, som er præsenteret i projektets styregruppe og med deltagelse i projektets
forankring.
Foreningslivet oplever udfordringer med at rekruttere og fastholde frivillige ledere og trænere.
Undersøgelser viser imidlertid, at mange unge gerne vil engagere sig frivilligt i foreningerne,
hvis de bliver introduceret til mulighederne og får den rette støtte.
Ved at understøtte de unges engagement vil foreningslivets grundlag blive styrket samtidig
med, at de unge udvikler ansvarsfølelse, sociale relationer og ledelseskompetencer. For at
imødekomme dette har Center for Ungdomsstudier med støtte fra Den A.P. Møllerske
Støttefond udviklet TrænerAkademiet. TrænerAkademiet er et landsdækkende projekt, der skal
engagere og uddanne unge som frivillige trænere og ledere i det lokale foreningsliv.
Hvidovre Kommune er udvalgt til at deltage i dette treårige projekt sammen med 17 andre
kommuner. Projektet er forankret i Hvidovre Ungdomsskole, som i forbindelse hermed har
modtaget en bevilling på 421.000 kr.
Projektets målgruppe
Projektets primære målgruppe er unge i aldersgruppen 13-17 år. Det gælder både unge, der
allerede er aktive i foreningslivet, og unge, der endnu ikke deltager i organiserede
fritidsaktiviteter.
Der er særligt fokus på unge i moderat udsatte positioner, som kan have begrænset adgang til
organiserede fritidsaktiviteter.
Projektet gennemføres i samarbejde med de lokale foreninger, klubber, erhvervsskoler og
øvrige relevante aktører.
Projektet i praksis
Gennem projektet arbejdes der med rekruttering, uddannelse og støtte. I praksis består det af:
Et praksisorienteret akademiundervisningsforløb.
Ansættelse af en lokal akademileder, der koordinerer indsatsen.
Nye modeller for rekruttering af unge allerede fra 7. klassetrin.
Styrkede introduktions- og udviklingsforløb for nye unge trænere/ledere.
Deltagelse i tværkommunale netværk med henblik på erfaringsudveksling og
metodeudvikling.
I projektperioden arbejdes der målrettet med at forankre indsatsen på tværs af skoler,
Ungdomsskolen og foreningslivet, så indsatsen kan videreføres lokalt, også efter at
projektperioden er udløbet. På skoleområdet arbejdes der blandt andet med at integrere
TrænerAkademiets metoder i undervisningen, så lærerne selv kan gennemføre forløbene med
afsæt i de materialer og erfaringer, der udvikles i projektperioden. Samtidig udbredes
rekrutteringsforløbet til kommunens foreninger i tæt samarbejde med Ungdomsskolen.
Politiske beslutninger og aftaler
Børne- og Uddannelsesudvalget blev orienteret om projektet d. 4. maj 2026. på pkt. 7.
Økonomiske konsekvenser
Der gives en indtægts- og udgiftsbevilling til Hvidovre Ungdomsskole på i alt 421.000 kr.
TrænerAkademiet bevilliger 421.000 kr. i årene 2026-2028, fordelt med 170.000 kr. i år 2026,
Den eksterne bevilling skal anvendes til at gennemføre TrænerAkademiets indsatser, herunder
lønomkostninger mm. til en akademileder, afholdelse af akademisamlinger og akademicamps i
projektets treårige periode.
Retsgrundlag
Kommunalbestyrelsen afholder alle udgifter ved ungdomsskolevirksomheden og fastsætter
årligt en beløbsramme for udgifterne til den enkelte ungdomsskole, jf. ungdomsskoleloven
(lovbekendtgørelse nr. 441 af 16. april 2026 om ungdomsskoler) § 5. Indtægtsbevillingen fra
TrænerAkademiet til Hvidovre Ungdomsskole kan således indarbejdes i ungdomsskolens
økonomiske ramme og anvendes til de beskrevne aktiviteter i projektet.
Projektet understøtter endvidere de samarbejder mellem folkeskoler, ungdomsskoler og
lokalsamfundets forenings- og fritidsliv, som følger af folkeskoleloven (lovbekendtgørelse nr.
1100 af 5. september 2025 om folkeskolen) § 3, stk. 4, idet aktiviteterne bidrager til at
engagere unge i meningsfulde fællesskaber og understøtter opfyldelsen af folkeskolens formål
og mål for undervisningen.
Høring
Der er ikke høringspligt i denne sag.
Kilde: Hvidovre Kommune, Børne- og Uddannelsesudvalget, dagsorden fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.