Besluttet 29. juni, Byrådet, Ikast-Brande
Stadepladser på vejareal - Udskillelse af arealer (E)
Teknik- og Stabsdirektøren indstiller, at proceduren for nedlægges af vejarealer igangsættes for de 5 områder med serveringsvogne der udarbejdes ensartede lejekontrakter for de 5 serveringsvogne, herunder garantistillelse der opkræves leje for arealerne, svarende til markedsprisen udgiften på …
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet, Ikast-Brande Kommune
- Hvornår
- Mandag 29. juni 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt. Behandlingsforløb Udviklings- og Erhvervsudvalget 17. juni 2026 Økonomi- og Planudvalget 23. juni 2026 Byrådet 29. juni 2026 Tidligere udvalgsbeslutninger Beslutning fra Udviklings- og Erhvervsudvalget, den 17. juni 2026, punkt 9: Anbefales. afbud. Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, den 23. juni 2026, punkt 13: Anbefales.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Teknik- og Stabsdirektøren indstiller, at
proceduren for nedlægges af vejarealer igangsættes for de 5 områder med
serveringsvogne
der udarbejdes ensartede lejekontrakter for de 5 serveringsvogne, herunder
garantistillelse
der opkræves leje for arealerne, svarende til markedsprisen
udgiften på 80.000 kr. til matrikulære ændringer afholdes over driften for
Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter
Sagsfremstilling
I Ikast-Brande Kommune er der 5 steder, hvor der er placeret en serveringsvogn på offentligt
vejareal. Hvert sted er der tale om en bygning, som ejes og vedligeholdes af den enkelte
erhvervsdrivende, der lejer arealet af Ikast-Brande Kommune. Fra disse 5 steder sælges der
bl.a. grillmad, pizza, is, kaffe mv. Enkelte har også spillemaskiner. Stederne er placeret i
henholdsvis Ikast, Brande, Nørre Snede og Ejstrupholm. Alle 5 steder har eksisteret længe før
kommunesammenlægningen, og der betales kvartalsvis leje for benyttelse af arealet. Placering
af serveringsvognene med tilhørende fotos kan ses af bilag 1.
Teknik og Miljø er blevet opmærksomme på, at der i henhold til vejlovens bestemmelser ikke
kan opkræves leje på vejarealer - ud over de faktiske udgifter. Der er indgået lejekontrakt med
hver enkelt lejer, hvoraf det fremgår, at lejerne står for renholdelse omkring serveringsvognen.
Kommunen har derfor kun minimale udgifter på arealerne, hvilket ikke står mål med de
lejeindtægter, der opkræves.
For at sikre den fortsatte indtægt nedlægges arealerne som vejareal.
Tabel 1 viser størrelsen på de arealer, der anvendes til lejemålet, samt oplysninger om
lejeindtægt baseret på januar kvartal 2026, kontraktudløb og garanti.
Tabel 1. Oversigt over stadepladser.
Kontraktperioden har som udgangspunkt været 10 år. Hvis der sker ejerskifte af
serveringsvognen er der udarbejdet en ny 10 årig lejekontrakt til den nye lejer af arealet. Ny
kontrakt er også udarbejdet, hvis lejer har ønsket renovering af serveringsvognen, og der kun
har været en kortere lejeperiode tilbage. Søndergade 4 i Ejstrupholm har haft samme ejer i
mange år, og der er i lejekontrakten angivet, at efter 10 års leje er der et års opsigelse fra
begge parters side.
Garantistillelse
De 4 af lejerne har stillet garanti til at dække f.eks. de installationsmæssige ændringer, der vil
være nødvendige, hvis lejer ikke længere ønsker stedet - og ikke kan eller vil sælge vognen.
Teknik og Miljø er ikke bekendt med, hvorfor der ikke er krævet en garanti for Nørregade 7 i
Ikast.
Udvalget har følgende muligheder:
1. Arealerne udskilles matrikulært, således at der kan opkræves leje af arealerne
2. Arealerne fastholdes som offentlig vej og kontrakterne ændres, så der alene opkræves
administrationsgebyr ved kontraktændringer, svarende til de faktiske udgifter
Teknik og Miljøs bemærkninger
Det anbefales, at der igangsættes dialog med de respektive lejere om deres arealbehov.
Vejarealerne nedlægges herefter og udskilles til eget matrikelnummer.
Nye kontrakter udarbejdes og ensartes i forhold til leje, garanti og øvrige vilkår for alle 5 lejere.
Det forventes, at nye lejekontrakter kan træde i kraft pr. 1. januar 2027.
Budgetmæssige konsekvenser
Udskillelse af de 5 arealer til selvstændige matrikler medfører en udgift på ca. 80.000 kr. (ekskl.
moms). Udgiften afholdes over driften for Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter.
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsforløb
Udviklings- og Erhvervsudvalget 17. juni 2026
Økonomi- og Planudvalget 23. juni 2026
Byrådet 29. juni 2026
Tidligere udvalgsbeslutninger
Beslutning fra Udviklings- og Erhvervsudvalget, den 17. juni 2026, punkt 9:
Anbefales.
Simon Vanggaard deltog ikke i behandlingen af dette punkt pga. afbud.
Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, den 23. juni 2026, punkt 13:
Anbefales.
Kilde: Ikast-Brande Kommune, Byrådet, referat fra mødet mandag 29. juni 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.