Ikast-Brande
Skift kommune
KøbenhavnIkast-BrandeAlle kommuner

Besluttet 29. juni, Byrådet, Ikast-Brande

Drøftelse af forslag til udviklingsområde i Rammeaftale 2027-28 (E)

Direktøren for Voksenområdet indstiller, at forslag til udviklingsområde i Rammeaftale vedrørende børneområdet 2027-2028 drøftes. forslaget om borgere med komplekse udfordringer som udviklingsområde i Rammeaftale 2027-2028 godkendes.

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Ikast-Brande Kommune
Hvornår
Mandag 29. juni 2026
Status
Besluttet. Godkendt. Behandlingsforløb Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 17. juni 2026 Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget 17. juni 2026 Økonomi- og Planudvalget 23. juni 2026 Byrådet 29. juni 2026 Tidligere udvalgsbeslutninger Beslutning fra Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget, den 17. juni 2026, punkt 7: Sagen blev drøftet og udvalget anbefaler at gå videre med det foreslåede udviklingsområde. Beslutning fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, den 17. juni 2026, punkt 2: Dot 1: Drøftet Dot 2: Anbefales.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Voksenområdet indstiller, at
forslag til udviklingsområde i Rammeaftale vedrørende børneområdet 2027-2028
drøftes.
forslaget om borgere med komplekse udfordringer som udviklingsområde i
Rammeaftale 2027-2028 godkendes.

Baggrund

Kommunerne og regionen i Midtjylland indgår hvert andet år en rammeaftale om samarbejdet
på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Formålet med rammeaftalen er
at sikre fælles principper for styring og udvikling af det sociale område på tværs af kommuner
og region.
Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet i Midtjylland
(DASSOS), der består af direktører med ansvar for det specialiserede socialområde i
kommunerne, udarbejder i det kommende halvår et udkast til en rammeaftale for perioden
2027-28, som behandles i KKR Midtjylland med efterfølgende godkendelse i alle byråd og i
regionsrådet.
Som led i processen har KKR Midtjylland på sit møde den 13. april 2026 godkendt forslag til
udviklingsområde(r) for den kommende rammeaftale, med henblik på drøftelser i hver af de
midtjyske kommuner.
Det er kommunernes ansvar at koordinere det specialiserede social- og
specialundervisningsområde i samarbejde med regionen. Denne koordination foregår via
rammeaftalen, som indeholder aftaler om fælles udviklingstiltag, kapacitet og styring på det
sociale område.
Området omhandler bl.a. tilbud til borgere med fysiske og mentale handicaps eller psykiske
lidelser, hvor kommunerne sammen med regionen i regi af rammeaftalen skal sikre, at der er
den nødvendige kapacitet i regionen som helhed i form af fx tilbud til børn og unge eller
voksne. En række af tilbuddene har en faglig specialisering, der gør, at det ikke er fagligt og
økonomisk bæredygtigt, at alle kommuner opretter tilbud til bestemte målgrupper.
Nedenstående udviklingsområde adresserer denne udfordring.
Læs om den nuværende Rammeaftale 2025-26: https://ikastbrande.dk/media/aiqbwt14/rammeaftale-2025-26.pdf
Det er en vigtig del af processen, at kommunerne og regionen giver input og bemærkninger til
udviklingsområdet for den nye Rammeaftale, da Rammeaftalen efter godkendelse skal
omsættes til konkrete tiltag for borgerne, der er tilknyttet det sociale område. De midtjyske
byråd samt regionsrådet har derfor nu mulighed for at afgive bemærkninger til den kommende
Rammeaftale. KKR Midtjylland behandler herefter det endelige udkast til Rammeaftale 2027-28
på KKR mødet den 1. september 2026. Rammeaftale 2027-28 sendes til endelig godkendelse
i kommuner og region i perioden primo september til 1. december 2026.
Forslag til udviklingsområde: Borgere med komplekse udfordringer
Forud for DASSOS’ og KKR Midtjyllands drøftelse af mulige udviklingsområder, har der været
gennemført en rundspørge hos alle 19 kommuner, hvor kommunerne har haft mulighed for at
give input til bl.a. udviklingsområderne. Resultatet heraf er samlet i de kommunale
indberetninger for hhv. børne- og ungeområdet og voksenområdet.
DASSOS drøftede behovet for at kommunerne står stærkere sammen om
kapacitetsudfordringer på det specialiserede socialområde. På den baggrund har KKR
Midtjylland godkendt forslaget fra DASSOS om, at der arbejdes videre med ”borgere med
komplekse udfordringer” som et overordnet udviklingsområde. Herunder foreslås det, at der

bl.a. arbejdes med ”mental sundhed og psykiatri” samt ”overgangen fra børne- og
ungeområdet til voksenområdet”, hvilket er en fortsættelse af fokus fra den nuværende
rammeaftale.
Borgere med komplekse udfordringer
Kommunerne peger i de kommunale indberetninger på, at der fortsat er udfordringer med en
række målgrupper indenfor både børn- og voksenområdet med komplekse udfordringer. Der
peges bl.a. på følgende målgrupper, hvor der kan være behov for at udvikle tilbudsviften:
Børn og unge med komplekse udfordringer, herunder psykiatri, autisme, betydelige
udviklingsmæssige vanskeligheder, selvskadende adfærd, misbrug, flere
funktionsnedsættelser og intellektuelle handicap m.v. Der er oftest tale om flere
udfordringer på én gang.
Børn og unge med høj grad af udadreagerende adfærd – herunder voldsparathed og
adfærd forbundet med sikkerhedsrisici, kriminalitetstruede unge, mangel på pladser på
sikret/særlig sikret institution, matchningsudfordringer ift. eksisterende børne- og
ungehjem pga. risiko for andre beboere samt behov for høj normering, behov for
skærmning m.v.
Voksne med komplekse udfordringer, herunder autisme, psykiatri, misbrug,
udviklingshæmning, senhjerneskadede, betydelige plejebehov kombineret med
psykiatriske eller adfærdsmæssige udfordringer. Der er oftest tale om flere udfordringer
på én gang.
Voksne med udadreagerende adfærd (på tværs af diagnoser), herunder problemer med
at indgå i almindelige tilbud pga. risiko for medbeboere, voldsom reaktion ved
overstimulering, behov for skærmede fysiske rammer og høj personalenormering.
Som en del af udviklingsområdet ”borgere med komplekse udfordringer” fortsættes
arbejdet med de fælles kommunale principper for samarbejdet på det specialiserede
socialområde. Formålet med principperne er at:
Styrke kvalitet og effekt af borgerindsatsen
Styrke samarbejdet gennem gensidig forpligtethed om kapacitet, forsyningssikkerhed og
fælles styringspraksis
Knække den stigende udgiftskurve
DASSOS er der desuden enig om, at man i det videre arbejde med udarbejdelse af udkast til
rammeaftaleskal søge at gøre den så handlingsorienteret som muligt, så de fælles indsatser i
stigende grad kan bidrage til at håndtere de økonomiske og kapacitetsmæssige udfordringer
på området.
Administrativ bemærkning til udviklingsområde i Rammeaftale 2027-2028
Administrationen på voksenområdet har været inddraget i processen frem mod forslaget til
udviklingsområde – herunder i forbindelse med drøftelser i DASSOS samt på temadag – og
har derfor ikke yderligere indholdsmæssige bemærkninger.
Administrationen på både voksen- og børneområdet bakker op om, at borgere med komplekse

udfordringer indarbejdes som udviklingsområde i Rammeaftale 2027-2028. Der er faglig
enighed om, at DASSOS indstiller ét samlet og overordnet udviklingsområde frem for flere
særskilte udviklingsområder.
Det anbefales, at dette meddeles til KKR Midtjylland.

Beslutning

Godkendt.

Behandlingsforløb
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 17. juni 2026
Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget 17. juni 2026
Økonomi- og Planudvalget 23. juni 2026
Byrådet 29. juni 2026

Tidligere udvalgsbeslutninger
Beslutning fra Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget, den 17. juni 2026, punkt 7:
Sagen blev drøftet og udvalget anbefaler at gå videre med det foreslåede udviklingsområde.
Beslutning fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, den 17. juni 2026, punkt 2:
Dot 1: Drøftet
Dot 2: Anbefales.
Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, den 23. juni 2026, punkt 18:
Anbefales.

Kilde: Ikast-Brande Kommune, Byrådet, referat fra mødet mandag 29. juni 2026, punkt 17. Læs den originale sag hos kommunen.