Budgetopfølgning pr. 30.06.2026

Indstilling

Teknik- og stabsdirektøren indstiller, at
udvalget godkender budgetopfølgningen pr. 30.06.2026.
udvalget frigiver den betingede bevilling vedrørende bærbare batterier på -264.000
kr.

Teknik- og Stabsdirektøren indstiller, at
Der meddeles lovliggørende dispensationer fra Lokalplan nr. 421 og
landzonetilladelse til de udførte terrænreguleringer ud over +/- 0,5 m til følgende
anlæg på golfbanen (Bogstavet henviser til punkter i kortet i sagsfremstillingen) :
(G) to etablerede bassiner adskilt af en tunnel
(H) et etableret teested formet som terrasser med stålbeklædte støttemure
(I) en etableret byggematerialeplads anlagt på et plateau på ca. 2.200 m².
Plateauet kan efterfølgende blive anvendt til arrangementer/events. Der
fastsættes vilkår om, at eksisterende beplantning rundt om plateauet skal

opretholdes som afskærmning mod omgivelserne
(J+K) to etablerede platforme i en eksisterende sø samt en anlagt bro. Den
ene platform anvendes som et nyt teested. På den anden platform ønskes
opført en ny toiletbygning. Der fastsættes vilkår om, at toiletbygningens
tagudhæng max må være på 0,5 m.
Der meddeles midlertidige (gældende i max 3 år), lovliggørende dispensationer fra
Lokalplan nr. 421 og midlertidig landzonetilladelse til de udførte terrænreguleringer
ud over +/- 0,5 m til:
(D) en etableret, midlertidig byggeplads med oplagsplads, sorteringsanlæg og
afskærmende hegn. Der fastsættes vilkår om retablering af landskabet i
henhold til status i 2023 og om tilplantning med træer på bakkeøens skråning
(C) en etableret, midlertidig, øst-vest vendt byggevej fra Remmevej til den nye
bolig- og erhvervsbygning på Remmevej 38
(E1) udført terrænregulering af et areal på ca. 0,8 ha ved Remmevej – i
forbindelse med en igangværende indvinding af råstoffer.
Der meddeles afslag på de ansøgte, lovliggørende dispensationer fra Lokalplan nr.
421 og afslag på ansøgte lovliggørende landzonetilladelser til de udførte
terrænreguleringer ud over +/- 0,5 m til:
(F) et etableret teested på bakkeøens skråning østfor golfbanens klubhus
(A) et etableret vejanlæg, der løber fra Remmevej, op over bakkeøens
skråning til den nye bolig- og erhvervsbygning på Remmevej 38. Vejen bliver
p.t. anvendt som midlertidig byggevej, men ønskes efterfølgende anvendt som
permanent vejadgang til den nye bolig- og erhvervsbygning.
Der meddeles afslag på de ansøgte dispensationer fra Lokalplan nr. 421 og
landzonetilladelser til:
(E2) at terrænregulere til og at anlægge en sø på ca. 4.000 m2 på det areal,
hvor der aktuelt bliver indvundet råstoffer. Søen ønskes anlagt efter endt
råstofindvinding.
(B) at terrænregulere mere end +/- 0,5 m til et bassin på bakkeøens skråning
til håndtering af overfladevand fra det ansøgte nye permanente vejanlæg
(N) at terrænregulere mere end +/- 0,5 m til en ny green på bakkeøens
skråning i den sydlige ende af golfbanen.
Der meddeles afslag på de ansøgte dispensationer fra naturbeskyttelseslovens §3
til:
(L) at opretholde det inddragede, naturbeskyttede overdrev som en del af
golfbanen

(M) at opretholde det inddragede, naturbeskyttede hedeareal til sti og som en
del af golfbanen
(A) at opretholde det inddragede, naturbeskyttede hedeareal på bakkeøens
skråning til midlertidigt vejanlæg, som efterfølgende ønskes permanentgjort.
Der bør dermed heller ikke meddeles dispensation fra lokalplanen i denne
sammenhæng. Administrationen går i dialog med lodsejer om den bedst mulige
retablering af de beskyttede arealer.

Teknik- og Stabsdirektøren indstiller, at
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 2 til Ikast-Brande Kommuneplan 2025-2037 og
Forslag til Lokalplan nr. 475 godkendes og sendes i offentlig høring i minimum 8
uger sammen med en ledsagende miljørapport, som rummer miljøvurderingerne af
planerne og af det konkrete projekt
Der afholdes informationsmøde i høringsperioden.

Teknik- og Stabsdirektøren indstiller, at
Forslag til Tillæg nr. 8 til Ikast-Brande Kommuneplan 2025-2037 godkendes og
sendes i offentlig høring
Forslag til Lokalplan nr. 450 godkendes med de ændringer, der er beskrevet i
sagsfremstillingen og sendes i offentlig høring med tilhørende miljørapport og
miljøkonsekvensrapport.

Teknik- og Stabsdirektøren indstiller, at
opsamling på borgermøder om lokale klimahandlinger og Klimahandledag tages til
efterretning
forslag til opfølgende initiativer vedr. pulje til grønne hverdagshandlinger og
Klimahandledag drøftes

Teknik- og Stabsdirektøren indstiller, at
udvalget tager stilling til, om der kan gives tilladelse til etablering af en
entreprenørvirksomhed på den pågældende adresse i landzone, og om der kan
gives tilladelse til de ansøgte pladser med tilhørende nedknusningsaktivitet.

Teknik- og Stabsdirektøren indstiller, at
der meddeles afslag på ansøgningen om landzonetilladelse til etablering af et
stand-alone-batterianlæg, og at der efterfølgende administrativt kan meddeles
afslag på sammenlignelige ansøgninger.

Teknik- og Stabsdirektøren indstiller, at
orienteringen tages til efterretning.

Teknik- og Stabsdirektøren indstiller, at
der træffes beslutning om, hvorvidt der i det konkrete tilfælde kan afviges fra
kommuneplanens retningslinjer, så det ønskede staldanlæg med tilhørende
hønsegårde m.v. kan placeres på det kommuneplanudpegede lavbundsareal.

Teknik- og Stabsdirektøren indstiller, at
Det drøftes, hvilken fremtidig model der arbejdes videre med
Tilføjelse august 2026: Det drøftes, og der vælges hvilken model, som skal indgå i
taksten for affaldsområdet i 2027

Teknik- og Stabsdirektøren indstiller, at
gebyrer for tømning - og indsamling af mad/restaffald 2027 for private husstande
godkendes i henhold til takst- og gebyrbladet
gebyrer for genbrugsordninger 2027 for private godkendes i henhold til takst- og
gebyrblad, samt beslutning i sag 10
øvrige gebyrer for bl.a. tømning og indsamling af affald for kommunale institutioner
og erhvervsvirksomheder godkendes i henhold til det samlede takst- og gebyrblad
for 2027

Teknik- og Stabsdirektøren indstiller, at
Gebyrer for erhvervsvirksomheders brug af genbrugspladsen 2027 godkendes
Der godkendes et separat gebyr for trailer for de virksomheder, som betaler pr.
besøg svarende til et dobbeltgebyr pr. besøg

Teknik- og Stabsdirektøren indstiller, at
sagen oversendes til budgetforhandlinger 2027.

Teknik- og Stabsdirektøren indstiller, at
der gives en tillægsbevilling i form af både indtægtsbevilling på -1.090.000,00 kr. og
en udgiftsbevilling på 1.090.000,00 kr. til gennemførelse af en forundersøgelse af et
kvælstofvådområdeprojekt ved Sandfeld Enge.

Teknik- og Stabsdirektøren indstiller, at
der gives en tillægsbevilling i form af både indtægtsbevilling på -1.245.000 kr. og en
udgiftsbevilling på 1.245.000 kr. til gennemførelse af en forundersøgelse af et
kvælstofvådområdeprojekt ved Bording Ådal.

Teknik- og Stabsdirektøren indstiller, at
der gives en tillægsbevilling i form af både indtægtsbevilling på -1.584.000 kr. og en
udgiftsbevilling på 1.584.000kr. til gennemførelse af en forundersøgelse af et
kvælstofvådområdeprojekt ved Tulstrup og Højris Enge.

Teknik- og Stabsdirektøren indstiller, at
der gives en tillægsbevilling i form af både indtægtsbevilling på -2.000.000 kr. og en
udgiftsbevilling på 2.000.000 kr. til gennemførelse af en forundersøgelse af et
kvælstofvådområdeprojekt ved Øvre Fjederholt Å og Isen Bæk.

Teknik- og Stabsdirektøren indstiller, at
der gives en anlægsbevilling i form af både indtægtsbevilling på -1.761.000 kr. og
en udgiftsbevilling på 1.761.000 kr. til gennemførelse af en realisering af et
lavbundsprojekt ved Klode Mølle Trekanten, jævnfør tilsagn fra Styrelsen for Grøn
Arealomlægning og Vandmiljø.
Beløbene frigives.

Sagsfremstilling

Denne sag behandles sideløbende i alle udvalg.
Alle fagudvalg skal følge op på områdets forbrug af budgettet 3 gange om året, 2. gang i 2026
er pr. 30. juni 2026. Opfølgningen viser, at budgettet for 2026 forventes at kunne overholdes.
Der henvises til vedlagte bilag for nærmere detaljering.

Opfølgning af budgettet sker ud fra disse punkter:
1. Tallene er opgjort som nettotal
2. Der er særskilt redegjort for områder, hvor datagrundlaget er usikkert, eller hvor forbruget
kræver en særskilt gennemgang. Disse områder er nærmere beskrevet som
usikkerheder.
3. Der er alene rapporteret om afvigelser, hvis et område søger færre eller flere penge, end
Byrådet har bevilget budgettet.

Budgetmæssige konsekvenser
Ingen.

Remmevej 35-36, Ikast - Ansøgning om lovliggørende dispensationer fra
Lokalplan nr. 421 og naturbeskyttelseslovens § 3 samt lovliggørende
landzonetilladelser til diverse anlæg på ejendommen

Sagen behandles på et fælles møde i Udviklings- og Erhvervsudvalget og Klima-, Natur- og
Bæredygtighedsudvalget, den 26. august 2026 kl. 10.30 i mødelokale 100, Rådhuset.

Byrådet besluttede den 3. februar 2025 (pkt. 13), at igangsætte ny kommune- og
lokalplanlægning for det eksisterende biogasanlæg på Sdr. Ommevej 38 sydvest for Blåhøj.
Byrådet besluttede samtidig at sende et debatoplæg i offentlig forhøring i 4 uger. Forhøringen
sluttede den 6. marts 2025, der indkom 11 høringssvar.
Byrådet besluttede på mødet den 28. april 2025 (pkt. 3), at sætte arbejdet med vedvarende
energiprojekter (VE) på pause i resten af den daværende byrådsperiode, dvs. til den 31.
december 2025. På byrådets møde den 19. maj 2026 (pkt. 1) besluttede man imidlertid at
genoptage arbejdet med planlægning for biogasanlæg.
Planlægningen for udvidelsen af biogasanlægget indebærer, at der skal udarbejdes et forslag
til et tillæg til Ikast-Brande Kommuneplan 2025-2037 og et forslag til en ny lokalplan, som skal
muliggøre en udvidelse af biogasanlægget. Dertil skal der udarbejdes en miljøvurdering af

planerne og en miljøkonsekvensvurdering af det konkrete projekt. De to miljøvurderinger
samles i én rapport benævnt, Miljørapport. Forslag til planerne og den ledsagende miljørapport
er nu udarbejdet og klar til at blive sendt i offentlig høring i 8 uger sammen med et udkast til en
§25 tilladelse (miljøtilladelse) til det konkrete biogasanlæg.
Teknik og Miljø anbefaler, at der afholdes et informationsmøde ca. midtvejs i
offentlighedsperioden. Datoen er endnu ikke fastlagt, men den forventes at ligge i oktober
måned 2026.
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 2 og Forslag til Lokalplan nr. 475 er udarbejdet på baggrund
af byrådets ønske om at give mulighed for at udvide det eksisterende biogasanlæg. Byrådet
ønsker ligeledes at sikre de natur - og miljømæssige interesser omkring planområdet. Planerne
vil bidrage til at nedbringe udledningen af CO2. Anlæggets beliggenhed ligger centralt i forhold
til leverandørerne og aftagerne af biomassen, og bidrager til at nyttiggøre områdets
husdyrgødning, affaldshalm samt øvrige restprodukter fra landbrug og industri, til produktion af
grøn energi, der kan erstatte fossile brændsler. Anlæggets overskudsvarme skal fortsat leveres
til fjernvarmeforbrugerne i Blåhøj.
Bygherre og projektejer er Copenhagen Infrastructure Partners (CIP).
I Ikast-Brande Kommuneplan 2025-2037 er planområdet kun delvist omfattet af et
rammeområde til biogasanlæg, og planområdet er ikke omfattet af retningslinjerne for placering
af fælles biogasanlæg. De ønskede ændringer i området forudsætter derfor ny
kommuneplanlægning. Det er vurderet, at det ønskede projekt medfører så væsentlige
ændringer i arealanvendelsen, at det også forudsætter udarbejdelse af en ny lokalplan.
Formålet med Kommuneplantillæg nr. 2 og Lokalplan nr. 475 er, at ændre plangrundlaget for
det eksisterende biogasanlæg og for et landbrugsareal nord for anlægget. Med vedtagelsen af
kommuneplantillægget og lokalplanen bliver der udlagt et område med mulighed for at opføre
et nyt biogasanlæg med tilhørende tekniske anlæg, herunder anlæg til forædling af biogas og
CO2-forflydning. Desuden bliver der planlagt for et areal til fremtidige teknologier relateret til
produktion af biogas. Det eksisterende biogasanlæg bliver delvist
genanvendt. Kommuneplantillægget skal skabe de overordnede, planmæssige rammer for
etablering af et nyt biogasanlæg inden for planområdets afgrænsning. Med tillægget bliver der
udlagt en konsekvenszone på 500 m omkring rammeområdet. Den udlagte konsekvenszone
medfører, at der ikke må planlægges for eller etableres boliger og anden ny miljøfølsom
anvendelse uden en konkret vurdering af støj, lugt og sikkerhed inden for zonen. Lokalplanen
skal sikre en hensigtsmæssig vejadgang, trafikafvikling og at anlægget bliver etableret på en
sådan måde, at påvirkningen fra anlægget bliver til mindst mulig gene for omgivelserne,
herunder naboer og naturen omkring anlægget.
Planområdet omfatter et landzoneareal på ca. 19 hektar. Arealet ligger ca. 830 m sydvest for
Blåhøj og ca. 500 m nordvest for Blåhøj Multihus/Blåhøj Hallen og Blåhøj Friskole. Mod nord er
planområdet afgrænset af Trælundvej, og mod syd af dyrkede marker. Mod vest er
planområdet afgrænset af dyrkede marker. Mod øst er området afgrænset af Sdr. Ommevej og
dyrkede marker.

Luftfotoet viser med rød streg planområdets afgrænsning. Nord er opad.
Udvidelsen af biogasanlægget sker delvist i åbent land, mens en del bliver placeret på de
arealer, der i dag rummer det eksisterende biogasanlæg.
De nærmeste naboer er placeret jævnt rundt om planområdet. Lige nord for planområdet er
der registreret en beboelse på adressen Trælundvej 11, hvor projektejerne har indgået en
betinget købsaftale, hvorved at boligen nedlægges. Der er derudover 200-300 m til de
nærmeste naboer. Nærmeste, samlede bebyggelse er Blåhøj ca. 600 meter nordøst for
planområdet.
Teknik og Miljø vurderer, at området er velegnet til etablering af et nyt biogasanlæg, da der
allerede, i dag, ligger et biogasanlæg i planområdet. Det er vurderet, at der er et lokalt
biomassegrundlag, og der desuden er god vejadgang mod syd og nord via Sdr. Ommevej, som
er en overordnet kommunevej. I projektet bliver der taget hensyn til de omgivende,
landskabelige samt miljø- og naturmæssige interesser. Der er en mindre §3-beskyttet sø og et
vandløb, Pytmose Bæk, umiddelbart syd for anlægget, som der har været opmærksomhed
omkring i projektudviklingen. Der etableres jordvolde langs hele planområdets afgrænsning.
Volden har til formål at inddæmme eventuelt spild i ulykkestilfælde og sikre at dette ikke løber
ned i Pytmose Bæk og søen.
De eksisterende beplantningsbælter ved det eksisterende biogasanlæg og på den sydøstlige
side af de eksisterende tanke i den nordlige del af planområdet bevares. Dog kan mindre dele
af beplantningsbæltet ved tankene reduceres af hensyn til vejadgangen og anlæg af
parkeringspladser. Der etableres levende hegn langs planområdets østlige grænse, hvor der
ikke allerede er beplantning. Beplantningsbæltet består af minimum 3 rækker blandende buske

og træer. Langs Trælundvej, øst for Trælundvej 11, skal der ligeledes etableres ny beplantning
i form af en række træer af samme type og med samme afstand som de eksisterende træer
langs Trælundvej. Det eksisterende plantebælte langs lokalplanområdets vestlige grænse
bevares.
Projektbeskrivelse
Copenhagen Infrastructure Partners ønsker at udvide det eksisterende biogasanlæg, Blåhøj
Biogas. Udvidelsen af anlægget omfatter både en udvidelse af behandlingskapaciteten til
625.000 ton biomasse pr. år samt en areal- og bygningsmæssig udvidelse. Udvidelsen
indebærer en ombygning af det eksisterende anlæg, så området med det eksisterende anlæg
fremadrettet bliver benyttet til opgradering af biogas og håndtering af CO2.
De to eksisterende tanke mod nord bliver genbrugt og omdannet til lager og bliver integreret i
forbindelse med udvidelsen. Derudover vil en af de eksisterende tanke blive omdannet til
vandtank, mens de nuværende bygninger skal bruges til varmecentral og lager. Den
resterende udvidelse af Blåhøj Biogas bliver placeret på marken nordvest for det eksisterende
biogasanlæg. Det udvidede anlæg bliver opført som et traditionelt anlæg med
forbehandlingsteknologi til håndtering af flere typer biomasse, forlagertanke, reaktortanke,
eftergasningstanke og lagertanke til afgasset biomasse. Der bliver desuden etableret en
biomassehal til lugtende biomasse samt åbne plansiloer til ikke-lugtende biomasse.

Billedet viser en foreløbig situationsplan. Nord er opad.
Anlæggets overskudsvarme skal fortsat leveres til fjernvarmeforbrugerne i Blåhøj. Da det
udvidede biogasanlæg får en væsentlig højere kapacitet og dermed også væsentlig mere
overskudsvarme end det eksisterende anlæg, får flere borgere og områder mulighed for at

blive forsynet med fjernvarme til en attraktiv pris, direkte afledt af overskudsvarme fra
biogasanlægget.
Med en indfødning af maksimalt 625.000 ton biomasse til Blåhøj Biogas, hvoraf 385.000 ton er
husdyrgødning, vil biogasanlægget bidrage til maksimalt ca. 69.000 ton CO2-ækvivalenter pr.
år (ækvivalenter = omregningsfaktorer til sammenligning af forskellige drivhusgassers indvirken
på drivhuseffekten). I beregningen er der taget højde for biogasanlæggets eget energiforbrug til
biogasprocessen samt at biomassen transporteres 20 km i gennemsnit hver vej. Derudover vil
den planlagte CO2-fangst på anlægget bidrage til ca. 39.000 ton CO2-ækvivalenter pr. år og
heri er indregnet, at dette vil skulle transporteres for at nå en slutbruger. Det er vurderingen, at
udvidelsen af Blåhøj Biogas samlet kan bidrage til, at Ikast-Brande Kommune kan opnå en
CO2-reduktion på maksimalt ca. 108.000 ton CO2-ækvivalenter pr. år. Det nuværende Blåhøj
Biogas har en årlig reduktion på ca. 5.000 tons CO2-ækvivalenter.
For at minimere den visuelle påvirkning placeres tankene tilbagetrukket fra vejen. Derudover
etableres beplantningsbælter i den udstrækning, det er nødvendigt mod syd og øst for at
skærme mod indsyn. Det vil primært være de høje reaktortanke, som bliver synlige elementer i
landskabet. Reaktortankene er i anlægsdesignet placeret bag en hal med langsiden sydvest,
så de højeste elementer ikke fremstår visuelt markant fra vest og syd, hvorfra trafikken
passerer.
I Forslag til Lokalplan nr. 475 er der indtegnet to adgangsveje til anlægget. Den ene er den
nuværende indkørsel via Sdr. Ommevej, som fremover skal benyttes som adgang til
varmecentralen og gashåndteringen, samt afhentning af CO2, mens den anden adgang skal
være adgangsvejen til det resterende anlæg via Trælundvej, hvor der i forvejen afhentes
afgasset biomasse fra det eksisterende anlæg.
I dag bidrager Blåhøj Biogas med en trafikbelastning på ca. 36 ture pr. døgn (18 ture ind til
anlægget og 18 ture ud af anlægget) ved 250 arbejdsdage pr. år. På baggrund af den ønskede
biomasseplan og en behandlingskapacitet på 625.000 ton pr. år vil biogasanlægget have en
samlet trafikal belastning på 56.658 ture pr. år. Ved 312 arbejdsdage pr. år svarer det til 182
ture pr. døgn (91 ture ind til anlægget og 91 ture ud af anlægget). Fordeling af trafikken til/fra
biogasanlægget forventes at fordeles således, at ca. 22 % kommer fra nord og ca. 78 %
kommer fra syd. Se kortet herunder.

Kortet er fra projektbeskrivelsen og viser den forventede fordeling af trafikken til og fra
biogasanlægget.
Planområdet er markeret med rødt. Kortet er ikke målfast. Nord er opad.
I det oprindelige projektoplæg var der tale om, at anlægget skulle kunne håndtere op til
600.000 tons biomasse/årligt. I projekteringen af anlægget er det i mellemtiden blevet muligt at
håndtere yderligere 25.000 tons biomasse årligt når produktionen er fuld udbygget. Dette
betyder, at det samlede antal ture stiger med 12 ture pr. dag til i alt 182 ture ved 312
arbejdsdag pr år. Det betyder, at der vil køre 91 køretøjer ind til og 91 køretøjer ud fra
biogasanlægget pr. døgn. Hvis CO2 fra biogasanlægget bliver afsat som flydende CO2,
transporteres dette også på lastbiler, som vil medføre yderligere ca. 10 ture pr. døgn (5 ture ind
til anlægget og 5 ture ud af anlægget) ved 312 arbejdsdage.
Anlæggets producerede mængde biogas svarer til gasforbruget for ca. 18.000 husstande årligt.
Anlægget vil producere grøn, ikke fossilt, biogas hver dag året rundt.
Biogasanlæg er underlagt risikobekendtgørelsen, hvis anlægget har et gasoplag på over 10 ton
biogas og skal derfor sikkerhedsgodkendes af sikkerhedsmyndighederne. Anlægget skal være
sikkerhedsgodkendt før der kan gives endelig godkendelse til drift af anlægget. Blåhøj Biogas
vil have et gasoplag på over 10 ton biogas. Dermed skal anlægget risikovurderes og
sikkerhedsgodkendes.
Foroffentlighedsfasen
Byrådet besluttede på mødet den 3. februar 2025 (pkt. 13), at de ønskede ændringer i
planområdet medfører så væsentlige ændringer i kommuneplanens bestemmelser og
retningslinjer for arealerne, at der skulle gennemføres en foroffentlighedsfase, så naboer, m.fl.

tidligt i planprocessen kunne få mulighed for at komme med ideer og forslag til den videre
planlægning. Den offentlige forhøring sluttede den 6. marts 2025. Der indkom 11 høringssvar
som alle fremgår af høringsnotatet der er vedlagt denne dagsorden. I notatet fremgår også
Teknik og Miljøs vurdering i forhold til hvert enkelt høringssvar. Høringssvarene er videst muligt
indarbejdet i planforslagene samt i miljøvurderingerne.
Med få undtagelser kan høringssvarene grundlæggende kategoriseres i de fire nedenstående
grupper:
Trafikale forhold/sikkerhed - man er bekymret for at der kommer så meget trafik og om
vejforhold og trafiksikkerhed er dimensioneret til dette.
Lugtgener - man er bekymret for om der kommer så mange lugtgener at man ikke kan
opholde sig udendørs i perioder.
Støjforhold - man er bekymret for om støjniveauet bliver for højt. Både indenfor på
anlægget og udenfor på vejene.
Naturforhold - man er bekymret for ukontrolleret lækage som vil ende i Tilløb til Pytmose
Bæk og i selve Pytmose Bæk.
Alle høringssvar fremgår i deres fulde længde i høringsnotatet hvor også Teknik og Miljøs
vurderinger fremgår.
Teknik og Miljø afholdt i forbindelse med foroffentlighedsfasen et offentligt debatmøde den 17.
februar, 2025, jævnfør en tidligere politisk beslutning om afholdelse af borgermøder om
etablering af vedvarende energianlæg. Der var tale om et "politisk/holdningsbaseret" møde
med en styret debatproces. Formålet med mødet var primært at indkalde ideer og forslag til
den videre planlægning. Fokus på mødet var: ”Hvad skal vi undersøge i det videre
planarbejde?” Der var stor tilslutning og spørgelyst på mødet. De fremmødte diskuterede
muligheder og bekymringer i fællesskab, så lokalsamfundet kunne idéudvikle og give input til
den videre planlægning.
Miljøvurderinger
Planlægningen forudsætter udarbejdelse af en miljøvurdering af planerne og en
miljøkonsekvensvurdering af det konkrete biogasanlæg. Miljøvurderingen og
konsekvensvurderingen er afgrænset i forhold til nedenstående emner, med udgangspunkt i
miljøvurderingslovens brede miljøbegreb. Et afgrænsningsnotat har været i offentlig høring i 4
uger, herunder også hos berørte myndigheder. Den offentlige høring i forbindelse med
afgrænsning af miljøvurderingen sluttede d. 7. november 2025. Her indkom der 8 høringssvar
med forslag til emner, der skulle tages i betragtning. Bl.a. med baggrund i høringssvarene er
følgende emner vurderet i miljørapporten:
Støj
Lugt
Luft
Lys

Trafik
Flora og fauna
Natura 2000-områder og bilag IV-arter
Jordbund og jordforurening
Grundvand og overfladevand
Klima og klimatilpasning
Ressourceforbrug
Visuelle forhold
Landbrugsinteresser
Kumulative effekter
Sårbarhed overfor større ulykker og/eller katastrofer
De ovenstående forhold er analyseret, beskrevet og vurderet i Miljørapporten, der er vedlagt
denne dagsorden som bilag. Nedenstående emner har der været særlig opmærksomhed
omkring:
Trafik:
Teknik og Miljø gør opmærksom på, at fordelingen af den trafikale vejbelastning i forbindelse
med transporter til og fra biogasanlægget er vejledende, da leverandøraftalerne kun er
foreløbige og under udarbejdelse. Den procentvise fordeling er udarbejdet ud fra de landmænd
i nærområdet, der foreløbigt har vist interesse i projektet, samt de nuværende leverandører af
husdyrgødning. I forbindelse med miljøkonsekvensrapporten af det konkrete projekt har
rådgivningsvirksomheden Niras udarbejdet et trafiknotat, som indgår i de samlede bilag. I
notatet er der udover nøgletal for den nuværende trafik også angivet den forventede tilvækst i
trafikken på 2026-niveau som følge af en realisering af projektet.
Af hensyn til naboerne, vil trafikken til og fra anlægget primært blive afviklet i tidsrummet 06.00
– 22.00 på hverdage og 06.00 – 18.00 på lørdage/søndage. Udvikler ønsker mulighed for, at
en mindre del (maks. 10 %) af den samlede trafik til og fra anlægget kan komme uden for disse
tidsrum. Der vil være behov for kampagneperioder i korte perioder i foråret, sommer og
sensommer i forbindelse med høst/såning. I disse korte perioder vil der være et behov for at
kunne transportere landbrugsbiomasse til biogasanlæggets plansiloer. I kampagneperioder
ønskes der mulighed for at køre hele døgnet.
Teknik og Miljø vurderer på baggrund af trafiknotatet, at der i krydset Sdr.
Ommevej/Trælundvej ikke er behov for at etablere en venstresvingsbane til bilister/lastvogne,
der kommer fra syd og skal dreje ind til biogasanlægget. Trælundvej asfalteres og udvides fra
Sdr. Ommevej og frem til indkørslen mod nord. Asfalteringen af Trælundvej er noget af det
første, der kommer til at ske, således at der i anlægsfasen, sikkert, kan transporteres
byggematerialer mm. frem til byggepladsen.
På baggrund af den udførte trafikanalyse vurderes de analyserede knudepunkter at kunne
afvikle den forventede fremtidige trafik ved realisering af projektet på tilfredsstillende vis,

ligesom der ikke vurderes at være væsentlige negative påvirkninger i relation til
trafiksikkerhed.
Grundvand:
I forbindelse med projektets anlægsfase vil der være behov for midlertidig
grundvandssænkning. Den midlertidige grundvandssænkning vurderes ikke at have en
påvirkning på beskyttede naturtyper, dels fordi sænkningstragten udelukkende er inden for
projektområdet. En sænkningstragt er området omkring en brønd, hvor grundvandets niveau er
blevet sænket, fordi der pumpes vand op. Derfor påvirker grundvandssænkningen ikke
tilstanden i vandløb, Pytmose Bæk og Tilløb til Pytmose Bæk og omkringliggende § 3beskyttede naturområder. Sænkningstragten har en udbredelse på 20 – 25 meter. Der er
derfor stor afstand til vandløbene. For at undgå, at okkerholdigt grundvand fra den midlertidige
grundvandssænkning påvirker tilstanden i omkringliggende §3-beskyttede naturområder,
etableres et midlertidigt nedsivningsbassin uden udløb til noget vandløb.
Projektområdet ligger delvist inden for et område med særlige drikkevandsinteresser (OSDområde) og nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Projektområdet ligger udenfor
boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Der er udarbejdet en vandhåndteringsplan, som er
godkendt af Teknik og Miljø. Der har ikke været behov for at udarbejde en supplerende
grundvandsredegørelse. Grundvandsspejlet ligger højt i området (ca. 1-5 meter under terræn).
Risikoen for forurening af grundvand og omkringliggende vandløb i alle projektets faser
vurderes i miljørapporten som ubetydelig. Det skyldes en række sikkerhedsforanstaltninger på
anlægget, herunder etablering af voldanlæg omkring hele anlægget, omfangsdræn omkring
alle nedgravede tanke, inspektionsbrønde og niveaumålere med alarmfunktion.
CIP er i dialog med Evida om tilslutning til gasnettet. Tilslutningen sker ved M/R-station Krog,
på adressen Langagervej 3, 7190 Billund. På vegne af Billund Kommune og Ikast-Brande
Kommune har Ikast-Brande Kommune har Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
(SGAV) overdraget kompetencen til miljøvurdering (VVM-behandlingen) af hele projektet til
Ikast-Brande Kommune. Billund Kommune har således besluttet at overdrage kompetencen til
at foretage miljøvurdering af den del af gasledningen, der er beliggende i Billund Kommune, til
Ikast-Brande Kommune.
Støj:
Miljørapporten viser, at realiseringen af planerne og etableringen af anlægget ikke vil medføre
væsentlige støjgener for naboerne til anlægget. Støjberegningerne viser, at
støjgrænseværdierne hos alle naboer overholdes.
Lugt:
Lugtberegningerne i miljørapporten viser, at biogasanlægget vil overholde
lugtgrænseværdierne. Biogasanlæggets lugt- og støjkilder placeres og håndteres i lukkede
haller med ventilation og luftrensning. Eventuel afgivelse af lugtpartikler vil blive reguleret i
anlæggets miljøgodkendelse.
Risiko for udslip fra anlægget:
Miljørapporten viser, at risikoen for tanklækage vurderes minimal. CIP har adskillige års
erfaring med drift og vedligehold af biogasanlæg, dermed er der stor viden om, hvordan man
sikrer sig mod udslip. Der vil desuden blive foretaget en række sikkerhedstiltag, som mindsker

risikoen for udslip af biomasse fra anlægget, herunder etablering af en jordvold på mellem 2-5
meter rundt om hele anlægget. Dette sikrer, at der, ved uheld og evt. tanklækage, ikke slipper
forurenet vand/væsker ud i de omkringliggende arealer og vandløb. Yderligere beskrivelse i
forbindelse med jordvolden kan ses i bilag 5b i de samlede bilag til miljørapporten.
Samlet vurderes det, at realisering af planerne og etableringen af det konkrete biogasanlæg
ikke vil få væsentlige, negative miljøpåvirkninger, herunder konsekvenser for samfund,
befolkning, trafik, miljø og natur.
Udvalget skal tage stilling til følgende
Udvalget skal beslutte, om Forslag til Tillæg nr. 2 til Ikast-Brande Kommuneplan 2025-2037 og
Lokalplan nr. 475 kan godkendes og sendes i offentlig høring sammen med miljørapporten og
udkast til §25- tilladelsen. Udvalget skal desuden beslutte, om der skal afholdes et
informationsmøde i høringsperioden.
Kommuneplanen er en 12-årig plan, som sammenfatter den overordnede arealanvendelse og
bebyggelsesforhold i kommunen og sætter rammerne for al lokalplanlægning. Hvis Byrådet
ønsker at gennemføre en planlægning, der ikke er i overensstemmelse med den gældende
kommuneplan, skal byrådet enten vente til revisionen af kommuneplanen eller vedtage et tillæg
til kommuneplanen. Tillægget skal ændre kommuneplanen, så den bliver i overensstemmelse
med den ønskede, nye planlægning. Kommuneplanen er ikke direkte bindende for borgerne.
Byrådet har dog pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse. Byrådet kan ikke
meddele tilladelse eller stille vilkår på baggrund af en kommuneplan. Byrådet kan derfor heller
ikke dispensere fra kommuneplanen.
I Ikast-Brande Kommuneplan 2025-2037 er planområdet kun delvist udlagt til biogasanlæg,
idet den sydlige del af planområdet er omfattet af rammeområde nr. 25.T1.12, som er udlagt til
Teknisk anlæg, Biogasanlæg. Området er ikke omfattet af kommuneplanens retningslinjer for
placeringen af fælles biogasanlæg. Den vestlige del af planområdet er omfattet af
rammeområde nr. 25.T2.18, som er udlagt til Teknisk anlæg, Forsyningsanlæg.
Rammeområdet omfatter en vindmølle, som står 152 m uden for nærmeste hjørne af
planområdet til biogasanlæg. Derfor skal der efter Planlovens kap. 6 om planers
tilvejebringelse og ophævelse udarbejdes et tillæg til kommuneplanen. Dels for at udlægge
hele planområdet til Teknisk anlæg, Biogasanlæg, dels for at lade planområdet blive omfattet
af kommuneplanens retningslinjer for placeringen af fælles biogasanlæg. Teknik og Miljø
vurderer, at der ikke umiddelbart er planmæssige hindringer for at ændre plangrundlaget.
Den sydlige del af planområdet er omfattet af den eksisterende lokalplan for det eksisterende
biogasanlæg: "Lokalplan nr. 366 – Tekniske anlæg, Sdr. Ommevej, Blåhøj”. Den vestlige del
af planområdet er omfattet af den eksisterende Lokalplan nr. 57 for et vindmølleområde ved
Blåhøj. Det er vindmøllen ved Trælund. Det er vurderet, at de ønskede ændringer i det aktuelle
planområde er så væsentlige, at de forudsætter udarbejdelse af en ny lokalplan jævnfør
Planlovens § 13. De dele af de eksisterende lokalplaner, som ligger inden for det nye
planområde, vil blive aflyst ved endelig vedtagelse af den nye lokalplan.
En lokalplan er en fysisk plan, der regulerer den fremtidige anvendelse af et afgrænset
område. Byrådet kan gennem lokalplanen fastlægge juridisk bindende bestemmelser for,
hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier m.m. skal placeres og udformes inden

for lokalplanområdet. Lokalplanen indebærer ikke handlepligt, men ejere og brugere af en
ejendom skal i forbindelse med nyt byggeri og anlæg overholde planens bestemmelser. En
lokalplan er ikke til hinder for, at eksisterende lovlige forhold kan fortsætte som hidtil.
Projektet er omfattet af bilag 2 til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af
konkrete projekter (VVM). For projekter omfattet af bilag 2, kan projektudvikler anmode om, at
der gennemføres en miljøvurdering uden forudgående screening, hvis det vurderes, at
projektet kan få væsentlig indflydelse på miljøet. Projektudvikleren har fremsat denne
anmodning, og Teknik og Miljø er enig i vurderingen af dette. Dermed skal der udarbejdes
miljøvurdering af forslagene til kommuneplantillæg og lokalplan, desuden skal projektudvikler
udarbejde en miljøkonsekvensvurdering af det konkrete biogasanlæg. I denne sag er de to
miljøvurderinger samlet i én miljørapport.
Udvalget har følgende muligheder:
1. at godkende planforslagene uden ændringer, og sende dem i offentlig høring med
miljørapporten i 8 uger, som anbefalet
2. at godkende planforslagene med mindre justeringer og sende dem i offentlig høring med
miljørapporten i 8 uger som anbefalet. Justeringer må ikke være i strid med planernes
principper og må ikke ændre væsentligt på planernes indhold
3. at tilbagesende planforslagene til Teknik og Miljø for større ændringer i planerne
4. at forkaste planforslagene med den begrundelse, at planerne ikke længere er i
overensstemmelse med udvalgets ønsker for området.

Budgetmæssige konsekvenser
Ingen.

Forslag - Kommuneplantillæg nr. 8 og Lokalplan nr. 450 – Teknisk
anlæg, Solceller, Ilskovvej, Det åbne land

Byrådet skal beslutte, om man ønsker at sende Forslag til Tillæg nr. 8 til Ikast-Brande
Kommuneplan 2025-2037 og et tilrettet Forslag til Lokalplan nr. 450 i offentlig høring sammen
med den tilhørende miljørapport og miljøkonsekvensrapport.
Byrådet besluttede på mødet den 24. april 2023 (pkt. 7) at igangsætte ny kommune- og
lokalplanlægning for seks store solcelleanlæg i det åbne land, herunder for et solcelleanlæg
ved Ilskovvej nord for Faurholt. Planlægningen indebærer udarbejdelse af et tillæg til IkastBrande Kommuneplan og en lokalplan, så det eksisterende plangrundlag for området kan blive
ændret.
På mødet den 7. oktober 2024 (pkt. 9) godkendte Byrådet forslag til Tillæg nr. 31 til tidligere

Ikast-Brande Kommuneplan 2021-2033 og Lokalplan nr. 450 med tilhørende miljøvurderinger.
Planforslagene var i offentlig høring i perioden fra den 10. oktober 2024 til og med den 5.
december 2024. Teknik og Miljø modtog i høringsperioden fem høringssvar.
Endelig, politisk behandling af planerne kunne ikke gennemføres som planlagt, fordi Byrådet
på mødet den 28. april 2025 (pkt. 3) besluttede, at sætte arbejdet med vedvarende
energiprojekter (VE) på pause i resten af den daværende byrådsperiode, dvs. til den 31.
december 2025.
Ved Byrådets konstituering i november 2025 blev det dog aftalt, at: ” De aktuelt pauserede VE
sager kan genoptages efter individuel vurdering hos borgmesterskabet, idet
konstitueringspartierne konstaterer at tidligere indgået aftale om VE-anlæg er bragt til ophør.”
Borgmesterskabet blev efterfølgende enige om, at administrationen kunne genoptage
sagsbehandlingen af de pauserede plansager angående solcelleanlæg. Planlægningen for
solcelleanlægget ved Ilskovvej er derfor genoptaget.
Siden offentliggørelsen af forslagene til Kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan 2021-2033
og Lokalplan nr. 450 for solcelleanlægget ved Ilskovvej har projektudvikler, Ænergy, ønsket at
ændre projektet, så der kan blive etableret et BESS-batterianlæg (Battery Energy Storage
System) i tilknytning til solcelleanlægget. Batterianlægget skal medvirke til at stabilisere elnettet
og lagre overproduktion af strøm fra solcellerne. Da der er tale om en væsentlig ændring i
forhold til de tidligere offentliggjorte planforslag, og fordi Byrådet i oktober 2025 vedtog en ny
kommuneplan, skal planforslagene i fornyet, offentlig høring. Derfor skal Byrådet nu beslutte,
om man ønsker at godkende og offentliggøre det, tilrettede forslag til Lokalplan nr. 450 og
forslaget til Tillæg nr. 8 til den nugældende Kommuneplan 2025-2037.
Planerne skal udlægge området til tekniske anlæg og muliggøre etableringen af det ansøgte
solcelleanlæg med batterianlæg. En realisering af planerne vil øge produktionen af vedvarende
energi i kommunen.
Teknik og Miljø gør opmærksom på, at der pågår planlægning for et biogasanlæg på
tilgrænsende arealer nord for planområdet (se figur 1). Det betyder, at nærområdet til
solcelleanlægget også kan blive karakteriseret ved et større teknisk anlæg til vedvarende
energi, såfremt Byrådet beslutter at vedtage disse planer endeligt.

Figur 1: Kortet viser med rød stiplet linjeafgrænsningen af planområdet til solcelleanlægget ved
Ilskovvej. Med skraveret orange vises planområdet til biogasanlæg. Nord er opad.
Formålet med Kommuneplantillæg nr. 8 er, at skabe de overordnede, planmæssige rammer for
etableringen af et teknisk anlæg inden for planområdet, så det bliver muligt at etablere det
ansøgte solcelleanlæg med batterianlæg. Der er ikke et eksisterende plangrundlag for
området, som muliggør etableringen af anlægget. Med vedtagelsen af kommuneplantillægget
bliver der derfor udlagt et nyt rammeområde til solcelleanlæg i Kommuneplan 2025-2037. Med
Kommuneplantillæg nr. 8 bliver der udlagt et nyt rammeområde nr. 25.T3.1 til tekniske anlæg til
solcelleanlæg. Et areal i den nordlige del af planområdet er i dag omfattet af kommuneplanens
retningslinjer for potentielle økologiske forbindelser. Med vedtagelse af kommuneplantillægget
bliver arealet i stedet omfattet af retningslinjer for, økologiske forbindelser, for at give den
truede sommerfugl Brun Pletvinge, som lever på Linnebjerg Bakke, og andre arter bedre
mulighed for spredning i området. Tillægget sætter rammerne for lokalplanlægningen.
Formålet med Lokalplan nr. 450 er at muliggøre, at planområdet kan anvendes til opsætning af
det konkrete, jordbaserede solcelleanlæg, samt dets dertilhørende tekniske installationer og
anlæg, i form af batterianlæg, transformere, teknikbygninger, lynfangsmaster og
koblingsudstyr. Med vedtagelsen af lokalplanen fastsættes der bestemmelser for udformningen
af anlægget, vejadgang og etablering af afskærmende beplantning m.m. Lokalplanen skal
sikre, at anlægget etableres på en måde, hvor påvirkningen fra solcelleanlægget bliver til
mindst mulig gene for omgivelserne, herunder naboer samt omgivende landskab, natur, dyreliv
og vandmiljø.
Med Lokalplan nr. 450 bliver der udlagt to byggefelter. Byggefelt A er udlagt til opstilling af
solcellepaneler med tilhørende bebyggelse og tekniske anlæg i form af

distributionstransformere og teknikbygninger. Derudover kan der etableres læskure til
græssende dyr. Selve solcellemodulerne skal opstilles i lige, parallelle rækker, med
antirefleksbehandlede solcellepaneler for at mindske reflektionsgener hos omkringboende og
trafikken. Solcellepanelerne må have en højde på maksimalt 3 meter over terræn. Mindre
teknikbygninger og distributionstransformere, som vil blive placeret ca. 10 steder rundt i
anlægget, må have en højde på maksimalt 4 meter. Byggefelt B er udlagt til et centralt
beliggende teknikområde, hvor der kan opføres batterianlæg med en maksimal højde på 4
meter, lynfangsmaster med en maksimal højde på 15 meter samt teknikbygninger,
transformere og koblingsudstyr med højder på maksimalt 6 meter. Batterianlægget består af 32
fritstående containere, der måler 2,5 x 6 x 2,9 meter (BxLxH). Containerne placeres i grupper
af 8 containere. Med lokalplanens bestemmelser sikres det, at der bliver etableret
afskærmende beplantningsbælter, med minimum 3 rækker træer og en samlet bredde på
mindst 5 meter, langs flere strækninger af områdets afgrænsning og mod Ilskovvej. I områdets
nordlige del, langs Ruskær Grøft, sikrer lokalplanen, at der udlægges areal til en faunapassage
i en bredde på mindst 25 meter inden for kommuneplantillæggets udpegning "økologisk
forbindelse". Faunapassagen vil blive forbundet med en tilsvarende ny faunapassage inden for
biogasanlæggets planområde.
Der er udarbejdet en miljørapport med en miljøvurdering af planforslagene og en
miljøkonsekvensrapport, der beskriver det konkrete projekts eventuelle påvirkninger af miljøet
og eventuelle afværgeforanstaltninger. Resultatet af miljøvurderingerne definerer de krav,
Ikast-Brande Kommune vil stille i den efterfølgende § 25-tilladelse til anlægget. Udkastet til §
25-tilladelsen bliver offentliggjort sideløbende med planforslagene og miljørapporterne.

Figur 2: Kortet viser disponeringen af lokalplanområdet, herunder byggefelterne A og B til
solceller, batterianlæg, tekniske anlæg, beplantningsbælter og faunapassage samt

kabeltracéet til tilslutningspunktet, som er en eksisterende transformerstation nordøst for
planområdet. Nord er opad.
Projektet
Planområdet ligger i den nordlige del af Ikast-Brande Kommune ved kommunegrænsen til
Herning Kommune. Der er fra planområdet ca. 1,7 km til landsbyen Faurholt mod syd, og der
ligger enkelte boliger omkring området. Området udgør et samlet areal på ca. 86 ha, som er
beliggende i landzone og som i dag bliver anvendt til landbrugsformål i form af dyrkningsjorder i
omdrift. Heraf udlægges ca. 78 ha til solcelleanlæggets tekniske enheder, mens det øvrige
areal friholdes til beplantningsbælter og faunapassage. Gennem planområdet forløber
landevejen Ilskovvej, der forbinder landsbyen Ilskov (i Herning Kommune) i nord med Ikast
mod syd. Terrænet inden for planområdet er forholdsvist fladt med enkelte læhegn og en
bevoksning i den vestlige del af området. Langs østsiden af Ilskovvej står eksisterende
læhegn. Nordøst for planområdet ligger Præstegård Plantage og vest for området ligger
Linnebjerg Plantage på en bakkeø i landskabet.
Solcelleanlægget skal bidrage til produktion af vedvarende energi, og anlægget vil blive koblet
på det overordnede elnet ved Munklinde station ca. 830 meter mod nordøst. Solcelleanlæggets
kapacitet er 58 MW, og anlægget forventes at kunne producere ca. 68.500 MWh årligt,
svarende til elforbruget for ca. 17.000 husstande.

Figur 3: Principskitsen viser, hvordan planområdet tænkes indrettet med solpaneler og
batterianlæg. Nord er opad.

Figur 4: Principskitsen viser, hvordan teknikområdet i byggefelt B kan indrettes med
batterianlæg. De mindre, blå felter angiver battericontainere i grupper af 8. Nord er opad.
Ændringer i forhold til tidligere godkendte og offentliggjorte planforslag
I forhold til de tidligere offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg og lokalplan er der sket
ændringer. Det offentliggjorte forslag til Tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2021-2033 faldt bort, da
Byrådet vedtog den nye kommuneplan i oktober 2025. Der er derfor i stedet udarbejdet et
forslag til Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2025-2037, indholdet er dog meget lig det tidligere
forslag til tillæg. Det offentliggjorte forslag til Lokalplan nr. 450 og miljøvurderingerne er tilrettet,
som følge af justeringer i solcelleprojektet, herunder projektudviklers ønske om at indarbejde
batterianlæg. Desuden er der foretaget ændringer med baggrund i input fra høringssvar til de
tidligere offentliggjorte planforslag. Derudover er der foretaget en vurdering af projektets
påvirkninger på recipienter og grundvand i henhold Lov om vandplanlægning og
Indsatsbekendtgørelsens § 8.
Anlæggets kapacitet var tidligere beregnet til 50 MW med en forventning om at kunne
producere ca. 53.000 MWh årligt, svarende til elforbruget for ca. 13.200 husstande. I
overensstemmelse med ændringerne i det konkrete, tilrettede projekt er anlæggets kapacitet
øget til en kapacitet på 58 MW med en forventning om at kunne producere ca. 68.500 MWh
årligt, svarende til elforbruget for ca. 17.000 husstande.
I det nye forslag til kommuneplantillæg nr. 8, er der ændret på følgende punkter:
I redegørelsen er der tilføjet et nyt afsnit om ”Kulturhistoriske værdier” under ”Forhold til
Ikast-Brande kommuneplan 2025-2037”. Det nye afsnit beskriver anlæggets påvirkning af
de kulturhistoriske værdier tilknyttet Myremalmsområdet og Damholt-Hodsager mergel-

bane syd for planområdet.
I redegørelsen er der tilføjet et nyt afsnit om ”Højspændingsanlæg og gasledninger”
under ”Forhold til Ikast-Brande kommuneplan 2025-2037”. Det nye afsnit beskriver, at der
skal tages hensyn til gastransmissionsledningen, der løber langs planområdets østlige
afgrænsning og Energinets oplyste DS-standarder og bekendtgørelse nr. 1114 om
sikkerhed for udførelse af elektriske anlæg (Elsikkerhedsloven).
I redegørelsen er der tilføjet et nyt afsnit om "Vandområdeplaner" under "Forhold til
anden planlægning". Det nye afsnit beskriver anlæggets påvirkning på vandområdeplaner
i overensstemmelse med Lov om vandplanlægning og Indsatsbekendtgørelsens § 8.
I redegørelsen er der desuden tilføjet et nyt afsnit om "Beredskab", som beskriver,
hvordan det med Planlovens § 11a stk. 8 og kommuneplanens retningslinjer om Byvækst
sikres, at der er tilstrækkelig afstand til bymæssig bebyggelse og boliger i
overensstemmelse med defensiv brandslukningstaktik fra Brand & Redning Midtvest.
I rammebestemmelserne for rammeområde nr. 25.T3.1 er det tilføjet, at der er mulighed
for at anvende området til batterianlæg med en maksimal højde på 4 meter over terræn.
I det tilrettede forslag til Lokalplan nr. 450, er der ændret på følgende punkter:
I lokalplanens redegørelse:
er anlæggets kapacitet præciseret i overensstemmelse med det konkrete, tilrettede
solcelleprojekt
er der tilføjet et nyt afsnit om ”Elsikkerhedsloven” under Love og beskyttelseslinjer.
På baggrund af et høringssvar fra Energinet Gastransmission A/S (fra første
høring), beskrives det, at der skal tages hensyn til Energinets oplyste DSstandarder og bekendtgørelse nr. 1114 om sikkerhed for udførelse af elektriske
anlæg (Elsikkerhedsloven). Teknik og Miljø vurderer, at overholdelse af Danske
standarder og anden lovgivning ikke indgår i de forhold, som kan beskrives i en
lokalplans bestemmelser. I det konkrete tilfælde kan det dog med fordel indskrives
som en serviceoplysning i lokalplanens redegørelse, på samme vis som f.eks.
henvisningen til museumsloven.
er der tilføjet et nyt afsnit om "Vandområdeplaner" under "Forhold til anden
planlægning". Det nye afsnit beskriver anlæggets påvirkning på vandområdeplaner i
overensstemmelse med Lov om vandplanlægning og Indsatsbekendtgørelsens § 8.
er der tilføjer en beskrivelse i afsnit om "Forhold til kommuneplanen & øvrig
planlægning" under "Store solcelleanlæg", som redegør for, at der ikke er planlagt
eller mulighed for at planlægge for bymæssig bebyggelse inden for 300 meter fra
batterianlægget, og afstanden til enkeltboliger kan overholdes og varetages med
lokalplanen - i overensstemmelse med defensiv brandslukningstaktik fra Brand &
Redning Midtvest.
I lokalplanens bestemmelser er der tilrettet i:
§ 1, § 2, § 3, § 6 og § 7, så det fremgår, at området kan anvendes til batterianlæg
med en maksimal højde på 4 meter. Batterianlægget kan placeres inden for

byggefelt B, der er udlagt til teknikområde, og batterianlægget bliver omfattet af
lokalplanens bonusvirkning.
§ 5 om veje, så antal vejadgange og placeringen af dem stemmer overens med det
konkrete solcelleprojekt. Der gives mulighed for 4 adgangsveje til området øst for
Ilskovvej i stedet for de 2 tidligere tilladte.
§ 8.3 om beplantningsbælter. På baggrund af et høringssvar fra DN Ikast-Brande
(fra første høring), er det præciseret, at eksisterende beplantning skal bevares i nye
beplantningsbælter, som vist i princippet på lokalplanens kortbilag 2. Ændringen
skal sikre, at eksisterende læhegn, som omkranser området, ikke bliver fældet i
anlægsfasen, men at eksisterende træer og buske bibeholdes og suppleres i
overensstemmelser med lokalplanens bestemmelser om beplantningsbælter.
Læhegnene fungerer som eksisterende ledelinjer for dyr i området og afskærmer
anlægget visuelt set fra omkringliggende arealer. Såfremt læhegnene ville blive
fældet ville der gå flere år, inden de nye beplantningsbælter har en afskærmende
effekt.
§ 8.7 om skiltning, så det fremgår, at der kan opsættes mindre henvisningsskilte fra
adgangsvejen til teknikområdet i byggefelt B.
Lokalplanens kortbilag 2 om anvendelse er tilrettet:
På baggrund af et høringssvar fra projektudvikler Ænergy (fra første høring) er
placeringen af det fastlagte beplantningsbælte rykket ned langs planområdets
sydlige afgrænsning (øst for Ilskovvej) ca. 25 meter tættere på sidevejen Ilskovvej.
Ingen eksisterende læhegn skal bevares ved den sydlige afgrænsning, der er
dermed tale om et nytilplantet beplantningsbælte. Teknik og Miljø vurderer, at der
ikke er natur- eller landskabsinteresser, som hindrer, at beplantningsbæltet kan
rykkes ca. 25 meter længere mod syd for at følge afgrænsningen af planområdet og
Linnebjergvej, på samme vis som langs Ilskovvej. Det landskabelige hensyn i
forhold til indblik og afskærmning vurderes at være fastholdt, og den nye placering
vil ikke ændre væsentligt på planens muligheder for at etablere solcellepaneller.
Afstanden mellem byggefelt A og § 3 naturbeskyttet hede øst for Ilskovvej er
reduceret fra 20 til 10 meter. Grundet eksisterende træbeplantning i kanten af
hedeområdet vurderer Teknik og Miljø, at der kan etableres solcelleanlæg tættere
på hedearealet end tidligere angivet. Afstanden på 20 meter fra solcelleanlæg til § 3
naturbeskyttet hede vest for Ilskovvej fastholdes, da anlægget placeres syd for
hedearealet og skyggepåvirkningen dermed er større.
Den første offentlighedsperiode
I høringsperioden for de tidligere godkendte og offentliggjorte planforslag, det vil sige i perioden
fra den 10. oktober 2024 til og med den 5. december 2024, modtog Teknik og Miljø fem
høringssvar fra nedenstående myndigheder, interesseorganisationer og nærliggende lodsejer.
A. Energinet Gastransmission A/S
B. Danmarks Naturfredningsforening, Ikast-Brande

C. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
D. Lodsejer, Ruskærvej 29, 7451 Sunds (Herning Kommune)
E. Ænergy P/S (projektudvikler på solcelleanlægget)
Bemærkningerne fra høringssvarene omhandler følgende emner:
Naturforhold, herunder
ønsker om bevarelse af eksisterende beplantning i læhegn og skovarealer
flagermusundersøgelser
opfordringer til projektudvikler ift. anlægs- og driftsfase
Støjberegninger og kumulativ støjpåvirkning fra solcelleanlæg og biogasanlæg
Mulighed for kontakt til projektejer i driftsfasen vedr. støj
Overholdelse af Elsikkerhedsloven og DS-standard ift. afstand til nærliggende
gastransmissionsledning
Ønsker til ændringer af bestemmelser i lokalplanen, herunder
mulighed for opstilling af solpaneller i Byggefelt B tiltænkt tekniske installationer og
anlæg.
flytning af læhegn ved sidevejen til Ilskovvej ved planområdets sydlige afgrænsning
(øst for Ilskovvej)
Teknik og Miljø vurderer, at de indkomne bemærkninger og indsigelser primært angår
lokalplanlægningen. Bemærkninger fra høringssvar A fra Energinet Gastransmission A/S,
høringssvar B fra Danmarks Naturfredningsforening og høringssvar E fra Ænergy P/S
(projektudvikler) har givet anledning til ændringer i det tilrettede lokalplanforslag, som det
fremgår af afsnittet ovenfor.
I høringsperioden blev der afholdt et offentligt informationsmøde den 14. november 2024 på
Hotel Medi i Ikast. Informationsmødet blev afviklet jævnfør Klima-, Natur- og
Bæredygtighedsudvalgets tidligere godkendte proces for borgerdialog i forbindelse med
planlægningen for VE-anlæg (udvalgsmøde den 7. juni 2023, pkt. 5). Med udgangspunkt i den
godkendte proces, var informationsmødet et "Servicemøde/Infomøde" med deltagelse af
projektejerne. Mødet havde til formål at informere borgerne om planlægningen og indholdet i
miljørapporterne for, at klæde dem fagligt på til at kunne indsende høringssvar. Planforslag og
miljørapporter blev præsenteret af fagfolk og projektejer. Der var forholdsvis lille deltagelse til
mødet, med ca. 15 fremmødte.
Teknik og Miljø vurderer på den baggrund, at der ikke er grundlag for at holde et nyt
informationsmøde i høringsperioden for de nye/tilrettede planforslag.
Miljøvurderinger
Ikast-Brande Kommune har foretaget en miljøvurdering af forslagene til kommuneplantillæg og
lokalplan. Projektejerne har desuden foretaget en miljøkonsekvensvurdering af det konkrete
solcelleanlæg. Miljøvurderingen og miljøkonsekvensvurderingen er begge udarbejdet af COWI,

og fremgår af to selvstændige rapporter. De to rapporter er i store træk enslydende, og kan
læses uafhængigt af hinanden.
Forud for udarbejdelsen af miljøvurderingen og miljøkonsekvensvurderingen har Ikast-Brande
Kommune i et afgrænsningsnotat foretaget en afgrænsning af, hvilke miljøpåvirkninger de to
rapporter skulle vurdere på. Afgrænsningsnotatet har været offentliggjort på Kommunens
hjemmeside, og det har været i høring hos offentligheden og berørte myndigheder i perioden 4.
marts til 18. marts 2024. Der er i perioden kommet fem høringssvar. På baggrund af input fra
høringen af afgrænsningsnotatet samt den afholdte fordebat, har Teknik og Miljø og COWI
vurderet på følgende miljøpåvirkninger i rapporterne:
Landskab, kulturmiljø og visuelle forhold - i driftsfasen
Natur, fauna og beskyttede arter - i anlægs- og driftsfasen
Menneskers sundhed, støj - i driftsfase
På baggrund af projektudviklers ønske om at indarbejde batterianlæg i solcelleanlægget, er
afgrænsningen af relevante miljøpåvirkninger ændret, så yderligere to emner indgår i
miljøvurderingen af de nye/tilrettede planforslag:
Grundvand og vandområder - i anlægs- og driftsfase
Ulykker/brand - i driftsfase
Samlet vurderes det, at realiseringen af planerne og etableringen af det konkrete solcelleanlæg
med batterianlæg ikke vil få væsentlige, negative miljøpåvirkninger, herunder konsekvenser for
samfund, befolkning, trafik, miljø og natur, grundvand og vandområder. Det er i
miljørapporterne vurderet, at det konkrete anlæg ikke medfører væsentlige indvirkninger på
andre miljøfaktorer. Der er herunder også vurderet på de kumulative effekter (dvs. eventuelle
øgede, samlede effekter) med det tilgrænsende biogasprojekt.
Udvalget skal tage stilling til følgende
Udvalget skal beslutte, om forslag til Tillæg nr. 8 til Ikast-Brande Kommuneplan 2025-2037 og
Lokalplan nr. 450 kan blive godkendt og sendt i offentlig høring i 8 uger i perioden fra den 10.
september 2026 til og med den 5. november 2026 sammen med miljøvurderingen af planerne,
miljøkonsekvensvurderingen af det konkrete projekt og udkast til § 25-tilladelse.
Plan- og lovgivningsmæssige forhold
Kommuneplanen er en 12-årig plan, som sammenfatter den overordnede arealanvendelse og
bebyggelsesforhold i kommunen og sætter rammerne for al lokalplanlægning. Hvis Byrådet
ønsker at gennemføre en planlægning, der ikke er i overensstemmelse med den gældende
kommuneplan, skal byrådet enten vente til revisionen af kommuneplanen eller vedtage et tillæg
til kommuneplanen. Tillægget skal ændre kommuneplanen, så der bliver overensstemmelse
med den ønskede, nye planlægning. Kommuneplanen er ikke direkte bindende for borgerne.
Byrådet har dog pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse. Byrådet kan ikke
meddele tilladelse eller stille vilkår på baggrund af en kommuneplan. Byrådet kan derfor heller
ikke dispensere fra kommuneplanen.
Før en lovændring af Planloven i januar 2024 kunne Kommunalbestyrelsen kun tilvejebringe

forslag til ændringer af kommuneplanen, der ikke er truffet beslutning om i en vedtaget
planstrategi, hvis der blev gennemført en forudgående indkaldelse af ideer og forslag m.v. med
henblik på planlægningsarbejdet. Nu er det frivilligt, om man ønsker en foroffentlighedsfase.
Der blev gennemført en foroffentlighedsfase (fordebat) for kommuneplanlægningen for
solcelleanlægget før lovændringen - i overensstemmelse med de daværende krav.
En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de fremtidige forhold inden for lokalplanens
område. Byrådet kan gennem lokalplanen fastlægge juridisk bindende bestemmelser for,
hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier m.m. skal placeres og udformes inden
for lokalplanens afgrænsning. Lokalplanen indebærer ikke handlepligt, men ejere og brugere af
en ejendom skal i forbindelse med nyt byggeri og anlæg overholde planens bestemmelser. En
lokalplan er ikke til hinder for, at eksisterende, lovlige forhold kan fortsætte som hidtil. En
lokalplan må ikke være i uoverensstemmelse med kommuneplanen.
Forslaget til Lokalplan nr. 450 er udarbejdet efter Planlovens § 13, men er ikke i
overensstemmelse med Ikast-Brande Kommuneplan 2025-2037. Planområdet er ikke omfattet
af rammebestemmelser i kommuneplanen. Der skal derfor efter Planlovens kap. 6 om Planers
tilvejebringelse og ophævelse laves et tillæg til kommuneplanen, der udlægger arealerne til de
ønskede formål. Med vedtagelsen af Kommuneplantillæg nr. 8 bliver planområdet udlagt i et
nyt rammeområde 25.T3.1 til Teknisk anlæg til solcelleanlæg. Teknik og Miljø vurderer, at der
ikke er planmæssige hindringer for at ændre plangrundlaget. Planlægningen er i
overensstemmelse med kommuneplanens generelle retningslinjer for store solcelleanlæg i det
åbne land samt retningslinjerne for udformning af anlæg og afskærmning. Ud fra en afvejning
af funktionelle, æstetiske, planlægningsmæssige og miljømæssige hensyn vurderes det, at
solcelleanlægget kan indpasses i planområdet, uden væsentlige negative påvirkninger på miljø
og omgivelser. I lokalplanforslaget er der redegjort nærmere for anvendelse, vejadgang,
placering og udformning af ny bebyggelse og anlæg, beplantning m.m.
Planerne er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM) også kaldet Miljøvurderingsloven. Ifølge miljøvurderingslovens § 8, stk. 1 skal
myndigheden gennemføre en miljøvurdering af planer, hvis de udarbejdes inden for fysisk
planlægning og arealanvendelse og fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til de
projekter, der er omfattet af lovens Bilag 1 og 2. Solcelleanlæg er anført på lovens Bilag 2, pkt.
3, litra a) Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand. Teknik og Miljø har
vurderet, at planlægningen er miljøvurderingspligtig, og at den ikke er omfattet af lovens
undtagelsesbestemmelse i §8, stk. 2, som muliggør at der træffes en screeningsafgørelse efter
§10 om miljøvurdering. Dermed skal der udarbejdes en miljøvurdering af forslagene til
kommuneplantillæg og lokalplan, desuden skal projektudvikler udarbejde en
miljøkonsekvensrapport for det konkrete biogasanlæg i henhold til miljøvurderingslovens § 19,
stk. 4.
Forud for miljøvurderingen og miljøkonsekvensvurderingen skal Ikast-Brande Kommune
jævnfør miljøvurderingsloven foretage en afgrænsning af indholdet i rapporterne. Inden IkastBrande Kommune foretager en endelig afgrænsning af miljørapportens og
miljøkonsekvensrapportens indhold og sender en myndighedsudtalelse til bygherre om
miljøkonsekvensrapporten, skal Ikast-Brande Kommune jævnfør miljøvurderingslovens § 32,
stk. 3, nr. 2 og § 35, stk. 3, nr. 2 høre offentligheden og berørte myndigheder. Høringen går på,

hvilke miljøpåvirkninger, der er relevante at få vurderet i miljørapporterne. Et
afgrænsningsnotat har derfor været i 2 ugers offentlig høring og i høring hos berørte
myndigheder.
I henhold til EU´s Vandrammedirektiv skal projekter og planer vurderes for deres
overensstemmelse med vandplanlægningen jf. indsatsbekendtgørelsens § 8 stk. 2 og 3.
Indsatsbekendtgørelsens § 8 er en national implementering og konkretisering af
vandrammedirektivets krav om forebyggelse af forringelse og opfyldelse af miljømål for
overfladevand og grundvand, som skal sikres gennem indsatsprogrammer og
vandområdeplaner. Det skal derfor belyses, hvorvidt projektet indebærer en direkte eller
indirekte påvirkning af overfladevandområder eller grundvandsforekomster, hvor miljømålet
ikke er opfyldt. Recipientvurderingen skal sikre, at en eventuel udledning ikke forringer
vandforekomstens tilstand og ikke hindrer opfyldelse af miljømålene. Vurderingen er bindende
for, om der kan gives tilladelse til projektet, og vurderingen skal foreligge inden, der gives
tilladelse. Forringes tilstanden eller hindres målopfyldelse, kan der ikke gives tilladelse,
medmindre kriterierne for fravigelse er opfyldt. Skal et projekt og/eller planer miljøvurderes, så
skal vurderingen efter indsatsbekendtgørelsens § 8 sendes i offentlig høring samtidig med
miljørapport/miljøkonsekvensrapport, enten som et selvstændigt afsnit i rapporterne eller som
et bilag til dem.
Med baggrund i miljøkonsekvensrapporten for solcelleanlægget, skal Ikast-Brande Kommune
lave et udkast til en tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25 til anlægget. Dette udkast
forudsætter ikke politisk godkendelse, men vil blive offentliggjort sammen med
miljøkonsekvensrapporten.
Udvalget har følgende muligheder
1. at godkende planforslagene som fremlagt, og sende dem i offentlig høring med
miljørapporter som anbefalet.
2. at godkende planforslagene med mindre justeringer, og sende dem i offentlig høring med
miljørapporter. Justeringer må ikke være i strid med planernes principper og må ikke
ændre væsentligt på planernes indhold. Det vil sige, uden at ændre på planernes
områdeafgrænsning, hovedformål og anvendelse eller ændre væsentligt i planernes
øvrige indhold
3. at tilbagesende planforslagene til Teknik og Miljø for større ændringer i planerne
4. at forkaste planforslagene med den begrundelse, at planerne ikke længere er i
overensstemmelse med udvalgets ønsker for området.

Budgetmæssige konsekvenser
Ingen.

Opsamling og næste skridt vedr. borgermøder om lokale klimahandlinger
og Klimahandledag 2026

I marts 2026 var der arrangeret fire borgermøder om lokale klimahandlinger og
Klimahandledag 2026.
Formålet med borgermøderne var dels at udvikle eller videreudvikle fælles, grønne
hverdagshandlinger og dels at aftale eventuelle aktiviteter i forbindelse med Klimahandledag
2026. Møderne fulgte endvidere op på ideer og aktiviteter fra arrangementet ”Sammen er vi
Grønnere” d.9. september 2025.
I denne sagsfremstilling forelægger Teknik og Miljø en kort opsamling på møderne, samt et
forslag til evt. opfølgende initiativer.
Opsamling på borgermøderne
Borgermøderne foregik i Engesvang (10.marts), Ikast (11.marts), Nørre Snede (19.marts), og
Brande (23.marts). Mødet i Ikast havde kun en enkelt deltager pga. frafald, mens de øvrige
møder havde mellem 8 og 12 deltagere, plus mødeledere fra Ikast-Brande Kommune og
Democracy X.
Ved møderne blev der aftalt en række konkrete aktiviteter, som enten blev igangsat i

forbindelse med bibliotekernes verdensmålsuge og Klimahandledag i uge 17, eller som vil blive
igangsat senere i 2026.
I forbindelse med Klimahandledag, var der i Engesvang arrangeret grøn fællesspisning og
cykeltur i samarbejde med Ikast-Brande Cricket Club, ligesom Nørre Snede Grønne
Nabofællesskaber i samarbejde med Ikast-Brande biblioteker havde arrangeret et arrangement
med markedsplads, grøn fællesspisning og konceptet ”LEGO – build the change” i Nørre
Snede.
Senere på året er der bl.a. planlagt sanketure, grønne fællesspisninger og andre tiltag, som
demonstrerer eller inspirerer til grønne hverdagshandlinger.
Herudover er der udviklet en række initiativer, som kan iværksættes i takt med at de planlagte
aktiviteter gennemføres.
Til at understøtte fremdriften i de grønne initiativer, er der udnævnt en række frivillige, grønne
ambassadører fra de respektive lokalområder. De grønne ambassadører mødes kvartalsvis
eller efter behov.
Forslag til opfølgende initiativer
Teknik og Miljø vurderer, at der vil være brug for økonomisk støtte, hvis der skal sikres fortsat
fremdrift i arbejdet med at realisere de grønne tiltag. Teknik og Miljø foreslår, at der etableres
en pulje til at understøtte de grønne handlinger. Erfaringer fra de hidtil gennemførte og
planlagte aktiviteter viser, at der primært er behov for støtte til lokaleleje, oplægsholdere og
materialer. Teknik og Miljø vurderer, at en pulje med et budget på 30.000 kr. årligt vil kunne
dække de mest relevante aktiviteter. Midlerne foreslås finansieret fra midlerne til
Klimaindsatser. Puljen vil kunne udmøntes halvårligt, med afsæt i kriterier besluttet af Klima-,
Natur- og Bæredygtighedsudvalget.
Næste skridt
Hvis Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget ønsker det, vil Teknik og Miljø ved Klima-,
Natur- og Bæredygtighedsudvalgets møde i november forelægge et forslag til ramme og
kriterier for en pulje til grønne hverdagshandlinger og Klimahandledag i Ikast-Brande
Kommune.

Budgetmæssige konsekvenser
Ingen.

Sundsvej 23, Ikast - Etablering af en entreprenørvirksomhed samt en
oplags- og en knuseplads - Landzonetilladelse

Ansøger, Horslund ApS, er en entreprenørvirksomhed, som har erhvervet ejendommen,
Sundsvej 23, Ikast. Senest har der været drevet autoværksted på adressen og før det, har der
været autoophug. Såvel autoværksted som autoophug har været tilladt på adressen.
Ansøger oplyser, at de efter overtagelsen af ejendommen har ryddet og istandsat bygninger og
nu anvender disse til at lave små reparationer på egne maskiner. Virksomheden har 25
ansatte. På adressen er der kontor- og kantinebygning samt haller, hvor alt virksomhedens
maskineri m.m. står, og hvor varer opbevares. Der er også et stuehus på ejendommen, som
ansøger lejer ud til beboelse.
Ansøger har ikke søgt om at drive entreprenørvirksomhed fra adressen.
Teknik og Miljø har modtaget en ansøgning om landzonetilladelse til at etablere et par
oplagspladser for at kunne modtage ren beton, knuse det med knuseanlæg og behandle det til
videre brug, samt at kunne modtage ren jord og sand og sortere det med et sorteringsanlæg
med henblik på genanvendelse. Ud over en landzonetilladelse til oplagspladserne, kræver

selve aktiviteten, knusning af beton, en miljøgodkendelse.
I forhold til knusning af beton, oplyser ansøger, at højden på opstakket beton før knusning,
maksimalt vil være 8 meter, og at mængden af beton vil være maksimalt 6.000 ton. Højden på
knust beton i stak vil ligeledes maksimalt være 8 meter. Knusning og opstakning vil foregå på
hverdage mellem kl. 7-18. Der vil højst blive knust beton 8 dage på et kalenderår, og der vil
blive anvendt vandforstøvning for at mindste støvgener.
I forhold til sortering af jord og sand, vil højden på det opstakkede både før og efter sortering
være maksimalt 8 meter. Den maksimale mængde på pladsen, før sortering, vil være 2.000
ton. Også her vil sorteringen foregå på hverdage mellem kl. 7-18.
Ejendommen, Sundsvej 23, Ikast, er beliggende i landzone, og er omkranset af en jordvold og
et læbælte. Der er spredt beboelse omkring ejendommen, og inden for 400 meter ligger der 5
nabobeboelser, hvoraf den ene er en større landbrugsejendom. Nærmeste nabobeboelse
ligger ca. 200 meter øst for ejendommen.
De ansøgte pladser måler begge ca. 50 meter X 50 meter, i alt ca. 2.500 m 2 - det vil sige
pladser med et samlet areal på ca. 5.000 m2. De ansøgte oplagspladser er skitseret på
nedenstående kortudsnit:

Kortudsnit: De to oplagspladser er skitseret med henholdsvis en rød firkant (til beton) og en
blå firkant (til jord og sand) - ej målfast.
Naboorientering

Sagen har været i naboorientering, jævnfør planlovens § 35, stk. 4, og forvaltningslovens § 19.
Naboorienteringen blev foretaget i perioden fra den 19. juni 2026 til den 6. juli 2026.
Orienteringen blev sendt ud til ejere og brugere af omkringliggende beboelser inden for en
radius af ca. 570 meter fra de ansøgte oplagspladser, i alt 9 adresser. Teknik og Miljø modtog i
den forbindelse ingen bemærkninger til det ansøgte.
Teknik og Miljø bemærker og vurderer
Ejendommen ligger som nævnt i landzone, ca. 200 meter vestnordvest for nærmeste
nabobeboelse. Området er udpeget som særlig værdifuldt landbrugsområde, område til
udvikling af store husdyrbrug, samt et støjbelastet areal.
Planlovens § 35, stk. 1, bestemmer, at opførelse af ny bebyggelse eller ændring i anvendelsen
af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer i landzone forudsætter en landzonetilladelse.
Der gælder efter loven en række undtagelser fra kravet om landzonetilladelse - ingen af
undtagelserne finder anvendelser i denne sag.
Et af formålene med landzonebestemmelserne er at sikre, at landskabelige hensyn tilgodeses,
og at udviklingen sker i overensstemmelse med planlægningen for området. Bestemmelserne
skal således modvirke spredt og uplanlagt by- og erhvervsudvikling i det åbne land. Erhverv,
som ikke har forbindelse med jordbrugserhvervene, skal som hovedregel henvises til
erhvervsområder i byzone.
Teknik og Miljø vurderer som udgangspunkt, at det ansøgte ikke er lokalplanpligtigt. Dette er
blandt andet vurderet ud fra, at der tidligere har været autoværksted og autoophug på
ejendommen, med tilhørende oplag af biler og diverse. Dertil kommer, at ejendommen i
kommuneplanen 2025-2037 - på baggrund af det hidtidige autoophug - er udpeget som et
areal med en støjende aktivitet og med et omkringliggende støjbelastet område - et område på
150 meter rundt om ejendommen. Teknik og Miljø vurderer derfor, at det ansøgte ikke
væsentlig vil ændre det bestående miljø, og altså ikke kræver en lokalplan.
Det fremgår af vejledningen om landzoneadministration, at der er visse typer virksomheder, der
typisk hører hjemme i det åbne land - for eksempel maskinstationer, og foderstofvirksomheder,
og hvor der vil være færdsel med landbrugsmaskiner til og fra virksomheden. Det fremgår
også, at andre erhverv, som har tilknytning til jordbrugserhvervet - eksempelvis
maskinfabrikker, mejerier og slagterier samt entreprenørvirksomheder - som udgangspunkt
ikke hører til i det åbne land, men at de som altovervejende hovedregel må henvises til udlagte
erhvervsområder i byzone.
Ikast-Brande Kommune har tidligere (på Teknik- og Miljøudvalgsmødet den 29. marts 2011
(sagsid 2011/08270, nr. 24)) vedtaget nogle principielle retningslinjer i forhold til fysisk
planlægning af knusepladser til beton m.m. Hvis en knuseplads ønskes placeret i landzone
blev der vedtaget følgende retningslinjer:
Afstanden til naboer vurderes med hensyn til støj under hensyntagen til placering i
forhold til knusepladsen og den fremherskende vindretning. Dette gælder også i forhold til
støv fra nedknusepladsen.
Til- og frakørsel med brokker/knust materiale skal ske på veje i klasserne "Fordelingsvej

Land" og "Gennemfartsvej Land".
Der skal laves såvel forundersøgelser som forbyggende tiltag, så forurening af grundvand
og jord forebygges.
I nærværende sag er der ca. 200 meter til den nærmeste nabobeboelse. Sundsvej er en
såkaldt "Fordelingsvej Land" - ejendommen har dog ikke direkte forbindelse til Sundsvej, men
skal via en privat fællesvej, som ejendommen har vejret til.
Der er ikke lavet forundersøgelser med hensyn til forebyggelse af forurening af grundvandet,
men der er alene søgt om håndtering af rene materialer.
Klagenævnspraksis på området stemmer overens med vejledningen. Planklagenævnet siger
således, at der er visse typer virksomheder, som typisk hører hjemme i det åbne land, som for
eksempel maskinstationer, foderstofvirksomheder, hestepensioner m.m. - men altså ikke
vognmandsvirksomheder, entreprenørvirksomheder eller nedknusningsanlæg, der som
altovervejende hovedregel bør henvises til et erhvervsområde. Endvidere skal der tages
hensyn til, om det ansøgte vil påføre naboer urimelige gener, samt til hvilken betydning en
afgørelse kan få for lignende fremtidige sager (præcedens). Teknik og Miljø bemærker dog i
forlængelse af dette, at der i landzonesager altid skal foretages en individuel konkret vurdering
af det ansøgte i forhold til den ønskede placering og de hensyn, som kommunen skal varetage
efter landzonebestemmelserne. Der skal tilsvarende også i tilfælde, hvor der i forvejen er
fastlagt retningslinjer for sagsbehandlingen, foretages et konkret skøn i hver enkelt sag - også
selv om noget ansøgt umiddelbart lever op til de fastlagte retningslinjer.
Teknik og Miljø vurderer, at det i det konkrete tilfælde kan tillægges betydelig vægt, at der på
den pågældende ejendom tidligere har været både autoværksted og autoophug, og at stedet i
den gældende kommuneplan er udpeget som støjbelastet. Risikoen for præcedens vil være
minimal, da der sjældent findes ejendomme i landzone med en tilsvarende historik og
udpegning. Samtidig kan det tillægges betydning, at det ansøgte kan ske i overensstemmelse
med kommunens fastlagte retningslinjer på området samt, at der i det konkrete tilfælde ikke er
landskabelige forhold eller andre hensyn, som taler afgørende imod.
Det bemærkes afslutningsvist, at efter praksis behandles spørgsmålet om bibeholdelse af et
ikke-tilladt forhold som udgangspunkt på samme måde, som om forholdet ikke var etableret.
Udvalget har blandt andet følgende muligheder
1. Udvalget kan beslutte, at der skal meddeles afslag på det ansøgte - samt
entreprenørvirksomhed fra ejendommen - med den begrundelse, at der er tale om
etablering af en entreprenørvirksomhed, og at det ansøgte skal henvises til et
erhvervsområde, som er udlagt til formålet.
2. Udvalget kan beslutte, at der skal meddeles landzonetilladelse til det ansøgte og
etableringen af entreprenørvirksomheden med den begrundelse, at udvalget ønsker at
lovliggøre entreprenørvirksomheden på ejendommen, Sundsvej 23, Ikast, og at det
ansøgte ikke væsentligt vil påføre naboerne urimelige gener. Dette set i forhold til
ejendommens placering, relativt få dage med nedknusning samt ejendommens tidligere
anvendelse og eksisterende udpegning som et areal med en støjende aktivitet.

Budgetmæssige konsekvenser
Ingen.

Nedre Hestlundvej 19B eller Højvangsvej 2, 7441 Bording Landzonetilladelse til etablering af et stand-alone-batterianlæg

Beskrivelse af det ansøgte
Ansøger har søgt om en landzonetilladelse til etablering af et batterianlæg – også kaldet et
BESS-anlæg (BESS: Battery Energy Storage System) - på enten ejendommen beliggende på
Nedre Hestlundvej 19B, Bording eller ejendommen beliggende på Højvangsvej 2, Bording.
Et BESS-anlæg lagrer elektrisk energi i genopladelige batterier og kan levere strøm tilbage til
elnettet, når der er behov. Batterianlæg kan dermed bidrage til at understøtte integrationen af
vedvarende energi, stabilisere elnettet og skabe en mere fleksibel udnyttelse af den
producerede strøm.
Der findes overordnet tre typer af batterianlæg:

Batterianlæg tilknyttet vindmølle- eller solcelleanlæg, enten som en del af nye projekter
eller som en udvidelse af eksisterende anlæg.
Stand-alone-batterianlæg (selvstændigt batterianlæg), som etableres uafhængigt af
andre energianlæg og tilsluttes direkte til distributions- eller transmissionsnettet.
Mindre nødstrømsanlæg til virksomheder, der fungerer som nødstrømsanlæg og kan
lagre strøm til brug ved kortere strømafbrydelser eller på tidspunkter, hvor elprisen er høj.
Det ansøgte projekt er et stand-alone-batterianlæg med en samlet lagringskapacitet på op til
25MW/100MWh. Anlægget vil bestå af ca. 12-16 styk 20 fods containere med batterier plus en
transformator. Én container er ca. 6 meter lang, 2,5 meter bred og 2,6 meter høj. Det samlede
areal med BESS-anlægget inklusiv tilkørselsveje bliver ca. 1.200-1.400 m2, hvoraf selve
anlægget vil udgøre ca. 600-800 m2. Containerne indeholder litium-ion batterier, transformerer
og inverterer. Containerne placeres fritstående på et befæstet areal.

Kortudsnit: Den turkise stjerne viser den ansøgte placering på Nedre Hestlundvej 19B, Bording
og den blå stjerne viser den ansøgte placering på Højvangsvej 2, Bording, mens den røde
stjerne viser placeringen af den eksisterende transformatorstation på Krybily 3, Bording (Ej
målfast).

Kortudsnit: Den røde markering skitserer placeringen af det ansøgte BESS-anlæg med
tilhørende transformator på Nedre Hestlundvej 19B, Bording (Ej målfast).

Kortudsnit: Den røde markering skitserer placeringen af det ansøgte BESS-anlæg med
tilhørende transformator på Højvangsvej 2, Bording. (Ej målfast).

Illustration af opstillingen af BESS-anlæg med 12 containere (transformatorstationen er ikke
illustreret) fra ansøgningsmaterialet.

BESS-anlægget ønskes opstillet med henblik på salg af strøm, og der er som udgangspunkt
tale om en erhvervsmæssig drift.
Ansøger oplyser, at formålet med etablering af BESS-anlægget er at understøtte stabiliteten i
det lokale net, lagre overskudsproduktion fra vedvarende energi og bidrage til grøn omstilling,
samt udvikle driften på landbrugsejendommen på Højvandsvej 2, Bording. Ansøger oplyser, at
der er opnået tilladelse for tilslutning hos netselskabet N1 via transformatorstationen på Krybily
3, Bording.

Kortudsnit: Stjernen viser, hvor BESS-anlægget skal tilsluttes det kollektive elforsyningsnet via
N1's nettilslutningspunkt (transformatorstation) placeret ved Krybily 3, Bording. Desuden
fremgår afstandene fra de to ansøgte placeringer af BESS-anlægget til transformatorstationen.

Ejendommen Nedre Hestlundvej 19b er en tidligere minkfarm, hvor hele bygningsmassen skal
fjernes. Der er ikke landbrugspligt på ejendommen. Nettilslutningen (netselskabet N1´s
transformatorstation) ligger ca. 0,6 km sydøst for det ansøgte BESS-anlæg.
Ejendommen Højvangsvej 2, Bording er en mindre ejendom på ca. 4,8 ha med landbrugspligt.
På ejendommen er der blandt andet beboelse og udbygninger samt et solcelleanlæg til eget
brug. Nettilslutningen (netselskabet N1´s transformatorstation) ligger ca. 1 km sydøst for det
ansøgte BESS-anlæg.
Begge placeringer af BESS-anlægget er uden tilknytning til vedvarende energi - som solcelleeller vindmølleanlæg - og placeres ikke i tilknytning til en eksisterende transformatorstation.
Placeringen af BESS-anlægget på Højvangsvej 2 ligger i et område, der er udpeget som et
bevaringsværdigt landskab i kommuneplanen (2025 – 2037). Begge ansøgte placeringer ligger
i et område, som er udpeget som et særligt værdifuldt landbrugsområde i kommuneplanen.
Området er også udpeget til udvikling af store husdyrbrug.
Plan- og lovgivningsmæssige forhold
Batterianlæg er omfattet af planlovens almindelige regler, herunder landzonereglerne og regler

om lokal- og kommuneplanlægning. Landzonebestemmelserne har til formål at hindre spredt
og uplanlagt bebyggelse i det åbne land (landzone). Områder i landzone skal som
udgangspunkt friholdes for anden spredt og uplanlagt bebyggelse m.v. end den, der er
nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Bestemmelserne skal sikre en klar
overgang mellem by og land. Efter hidtidig praksis lægges der stor vægt på lovens almene
formål, uanset at den enkelte sags betydning er begrænset. I vurderingen indgår derfor
overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager
(præcedensvirkning).
Det er Plan- og Landdistriktsstyrelsens opfattelse, at batterianlæg afhængigt af
omstændighederne vil kunne etableres på grundlag af en landzonetilladelse. Det vurderes for
eksempel at kunne være muligt efter en konkret vurdering, hvor et mindre anlæg ønskes
placeret i tilknytning til eksisterende VE-producerende anlæg.
Større anlæg kan være lokalplanpligtige og forudsætte kommune- og lokalplanlægning.
Hvis et stand-alone-batterianlæg har en størrelse og karakter, der kan sidestilles med
erhvervsbebyggelse, vil det som udgangspunkt skulle placeres i byzone. Der findes imidlertid
ingen faste regler herom, og afgrænsningen beror på en konkret vurdering i det enkelte
tilfælde.
Ifølge klagenævnsafgørelser er der stadfæstet landzonetilladelser til etablering af BESS-anlæg
på henholdsvis 800 m2 og 3.000 m2 blandt andet nær en transformatorstation. I de to sager har
Planklagenævnet lagt vægt på, at batteriparkerne er opsat uden for landskabelige og
naturmæssige udpegninger, samt at placeringen er nær en eksisterende transformerstation, en
jernbane og andre tekniske anlæg i området, hvilket efter nævnets vurdering vil mindske
anlæggets påvirkning af landskabet.
Naboorientering
Det ansøgte har ikke været i naboorientering, henset til indstillingen i sagen.
Teknik og Miljø vurderer
Det ansøgte omfatter etablering af et selvstændigt (stand-alone) batterianlæg med en
lagringskapacitet på op til 25 MW/100 MWh og et samlet anlægsareal på ca. 1.200-1.400
m2. Anlægget etableres med henblik på erhvervsmæssig drift og salg af strøm og har ikke en
funktionel eller fysisk tilknytning til et eksisterende vedvarende energianlæg og bliver ikke
etableret i umiddelbar tilknytning til en eksisterende transformatorstation.
Landzonebestemmelserne har til formål at forhindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i
det åbne land samt at friholde landzonen for anlæg, der ikke er nødvendige for
jordbrugserhvervene. Teknik og Miljø vurderer, at det ansøgte batterianlæg udgør et
selvstændigt erhvervsmæssigt teknisk anlæg, som ikke er driftsmæssigt nødvendigt for
landbruget generelt eller for ejendommen på Højvangsvej 2, Bording, hvor der er
landbrugspligt.
Ifølge Planklagenævnets praksis om BESS-anlæg i landzone er der stadfæstet

landzonetilladelser, hvor anlæg er placeret i tilknytning til eksisterende tekniske anlæg - særligt
transformatorstationer - og uden væsentlige landskabelige udpegninger. Teknik og Miljø
vurderer, at det ansøgte adskiller sig fra denne praksis, idet anlægget er et stand-alone-anlæg
uden tilknytning til en eksisterende transformatorstation, og derfor ikke er sammenligneligt med
de sager, hvor tilladelse er meddelt.
Det ansøgte adskiller sig fra de typer af batterianlæg, som efter Plan- og
Landdistriktsstyrelsens praksis kan være egnede til behandling efter landzonereglerne, idet
anlægget hverken etableres i tilknytning til et solcelle- eller vindmølleanlæg eller i nærheden af
en eksisterende transformatorstation eller andre større tekniske anlæg. Anlægget fremstår
derfor som et selvstændigt erhvervsanlæg i det åbne land.
Teknik og Miljø vurderer endvidere, at anlæggets størrelse, karakter og erhvervsmæssige
formål taler for, at det bør placeres i et område, der er planlagt til denne type tekniske eller
erhvervsmæssige anlæg, herunder i byzone eller på baggrund af en lokalplan i sammenhæng
med VE-energianlæg i landzone.
Ejendommene er beliggende i et område, der i kommuneplanen er udpeget som særligt
værdifuldt landbrugsområde og som udviklingsområde for store husdyrbrug. De udpegede
områder skal, som hovedregel, anvendes til jordbrugsformål. Udlæg af særlig værdifulde
landbrugsområder til anden anvendelse end dyrknings- eller naturformål skal begrænses til et
minimum. Teknik og Miljø vurderer, at etablering af et stand-alone-batterianlæg ikke
understøtter de planlægningsmæssige hensyn, der ligger bag disse udpegninger.
Den ene ejendom (Højvangsvej 2) er desuden beliggende i et område der er udpeget som et
bevaringsværdigt landskab. Ifølge kommuneplanens retningslinjer for de bevaringsværdige
landskaber skal disse områder som udgangspunkt holdes fri for byggeri og anlæg. Der kan i
særlige tilfælde tillades byggeri, anlæg eller anden anvendelse af arealerne, der ikke forringer
karakteren, variationen eller oplevelsen af landskabet. Teknik og Miljø vurderer, at etablering af
et stand-alone-batterianlæg på det pågældende sted ikke umiddelbart er foreneligt med de
landskabelige hensyn, der ligger bag denne udpegning.
Der lægges endvidere vægt på den præcedensvirkning, som en tilladelse kan medføre. En
landzonetilladelse til et selvstændigt erhvervsmæssigt batterianlæg uden tilknytning til
eksisterende energianlæg eller anden teknisk infrastruktur vil kunne danne grundlag for
tilsvarende ansøgninger i det åbne land og dermed svække administrationen af
landzonebestemmelsernes formål.
Teknik og Miljø bemærker i øvrigt til eventuel sammenligning, at Klima-, Natur- og
Bæredygtighedsudvalget den 30. august 2023 besluttede, at der (fortsat) kan meddeles
landzonetilladelse til etablering af solcelleanlæg, der dækker eget forbrug men ikke til
etablering af solcelleanlæg på terræn med væsentlig overkapacitet i forhold til den pågældende
ejendoms/virksomheds eget forbrug. Beslutningen blev begrundet med, at landzone generelt er
forbeholdt jordbrugserhvervene, og at solcelleanlæg med overkapacitet derfor ikke bør tillades i
landzone uden forudgående planlægning, samt med at en lempelig praksis i denne
sammenhæng vil kunne føre til et øget og uønsket pres på arealressourcen med en samtidig
uheldig påvirkning af landskabsbilledet generelt.

Udvalget har blandt andet følgende muligheder
1. Udvalget kan beslutte, at der skal meddeles afslag på ansøgningen om
landzonetilladelse til etablering af et BESS-anlæg som stand-alone-anlæg, og at der
efterfølgende administrativt kan meddeles afslag på sammenlignelige tilfælde.
Udvalget kan begrunde beslutningen med, at der er tale om et selvstændigt
erhvervsmæssigt teknisk anlæg uden tilknytning til eksisterende vedvarende
energianlæg, transformatorstation eller anden teknisk infrastruktur, som efter praksis er
en væsentlig forudsætning for placering af batterianlæg i det åbne land.
Det kan endvidere lægges vægt på, at anlægget fremstår som et selvstændigt
erhvervsanlæg i landzone, som ikke er nødvendigt for landbruget, skovbruget eller
fiskeriet, og som derfor ikke harmonerer med landzonebestemmelsernes overordnede
formål om at friholde det åbne land for spredt og uplanlagt bebyggelse.
Der kan desuden lægges vægt på, at en tilladelse vil kunne indebære en
uhensigtsmæssig præcedensvirkning i forhold til fremtidige ansøgninger om tilsvarende
stand-alone-batterianlæg i landzone uden forudgående planlægning.
2. Udvalget kan beslutte, at der kan meddeles landzonetilladelse til etablering af det
konkrete ansøgte BESS-anlæg på den ene af de ansøgte placeringer.
Udvalget kan begrunde beslutningen med, at batterianlægget efter en konkret vurdering
kan etableres i landzone, og at anlægget kan understøtte den grønne omstilling ved at
bidrage til fleksibilitet og stabilitet i elnettet samt lagring af overskudsproduktion fra
vedvarende energi.
Der kan desuden lægges vægt på at der er opnået tilladelse for tilslutning hos
netselskabet N1.

Budgetmæssige konsekvenser
Ingen.

Orientering om de lokale treparter (grøn trepart)

Teknik og Miljø orienterer om arbejdet med implementeringen af aftalen om et grønt Danmark
(grøn trepart). Udvalgsmedlemmerne orienterer samtidig fra de politiske møder i de lokale
treparter siden forrige udvalgsmøde i juni 2026.

Budgetmæssige konsekvenser
Ingen

Brandevej 51, Give - Ønske om etablering af staldanlæg m.v. på udpeget
lavbundsareal

Teknik og Miljø har i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om miljøgodkendelse til
nyetablering af en større økologisk ægproduktion på ejendommen Brandevej 51, Give,
modtaget et ønske om, at en fjerkræstald på cirka 4.320 m2 med tilhørende møddingshus,
fodersiloer og hønsegårde placeres på et areal, der i Kommuneplan 2025-2037 er udpeget
som et lavbundsareal. Der skal tages stilling til, hvorvidt der i det konkrete tilfælde kan afviges
fra kommuneplanens retningslinjer, så det ønskede staldanlæg m.v. kan placeres på det
kommuneplanudpegede lavbundsareal. I givet fald kan der arbejdes videre med henblik på en
eventuel miljøgodkendelse af det ønskede. Placeringen af det ønskede er skitseret på
illustrationen nedenfor.

Illustration 1. Placeringen af den ønskede stald ved kommunegrænsen sydøst for Brande er
angivet med en rød firkant på luftfotoet. Det udpegede lavbundsareal er angivet med en grøn
farve.
Ansøger har i forbindelse med behandlingen af sagen ønsket, at der foretages en nærmere
vurdering af:
1. Om et lavbundsprojekt på det konkrete areal reelt kan gennemføres,
2. Hvilken betydning det har, at området ikke indgår i omlægningsplanerne fra 2025
3. Hvilken betydning det har, at kun en begrænset del af stalden berører et areal med 3-6 %
tørv,
4. Om kommunen vurderer selve hønsehuset, hønsegårdene eller den samlede drift som en
hindring for lavbundsformålet.

Teknik og Miljø bemærker
Teknik og Miljø bemærker, at der med hensyn til udpegningen af lavbundsarealer i den
gældende kommuneplan blandt andet er følgende retningslinjer:
- I de udpegede områder tillader kommunen ikke, at arealerne anvendes på en måde, der

forhindrer, at man kan genoprette dem som vådområder. De udpegede lavbundsarealer skal
som udgangspunkt friholdes for byggeri og anlæg, som kan forhindre, at naturlige vandstandsog afstrømningsforhold kan genskabes.
- Nye tekniske anlæg, veje m.v., der nødvendigvis skal placeres inden for de udpegede
lavbundsarealer, skal udformes således, at muligheden for at genskabe naturlige hydrologiske
forhold ikke går tabt. Anlægget skal kunne tåle, at vandstanden kan stige, og at den naturlige
hydrologi genskabes.
Formålet med udpegningen er at muliggøre genskabelse af vådområder og genopretning af
den naturlige hydrologi med henblik på at reducere udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet
og udslip af klimagasser til atmosfæren fra tørveholdige jorde.
Kommuneplanens retningslinjer er ikke bindende for borgere og virksomheder, men
kommunen skal i sin administration af diverse retsregler generelt virke for kommuneplanens
gennemførelse. I konkrete tilfælde kan der dog efter en nærmere vurdering afviges fra
kommuneplanens retningslinjer.
På nedenstående illustration er tørveindholdet i det aktuelle område fra det senest opdaterede
tørvekort angivet.

Illustration 2. Tørveindholdet i jorden i området. Placeringen af den ønskede stald er angivet
med en rød firkant. Det ses, at tørveindholdet i jorden på den ønskede staldplacering primært
ligger i intervallet 6-12 % tørv.

Teknik og Miljø vurderer
Med henvisning til ansøgers ønskede vurdering af ovennævnte punkter 1-4 vurderer Teknik og
Miljø følgende:
ad 1.: Det kan ikke siges med sikkerhed, om et lavbundsprojekt på det konkrete areal reelt vil
kunne gennemføres. Der vil skulle laves en nærmere undersøgelse af forholdene i området eksempelvis af hydrologien og drænforholdene - inden dette kan afklares. Derudover vil et
projekt inden for de nuværende rammer og praksis kun kunne gennemføres, hvis lodsejer er
villig til at lægge jord til et sådant projekt. Det bemærkes, at ansøger i det konkrete tilfælde ejer
det pågældende lavbundsareal.
ad 2.: Det er korrekt, at det pågældende lavbundsareal ikke er omfattet af et af de indtegnede,
mulige skitseprojekter i den omlægningsplan, som den Lokale Grønne Trepart har udarbejdet.
Det skyldes primært, at der i omlægningsplanen som udgangspunkt er indtegnet
skitseprojekter med en større arealmæssig udbredelse end det aktuelle lavbundsareal, som
"kun" er på omkring fem hektar. Det kan dog på nuværende tidspunkt ikke udelukkes, at der
kan blive behov for at inddrage yderligere projektarealer med et vist tørveindhold, hvis de
skitseprojekter, der indgår i den nuværende omlægningsplan, ikke viser sig at kunne realiseres
i tilstrækkeligt omfang til at nå det landsdækkende mål om, at i alt 140.000 hektar kulstofrige
lavbundsjorde skal udtages af omdrift og vådgøres frem mod år 2030. Derudover bemærkes
det, at kommuneplanens lavbundsudpegninger bygger på langsigtede hensyn til natur,
vandmiljø, klima og mulighederne for fremtidig genopretning af naturlige hydrologiske forhold
og vådområder – også i områder hvor der aktuelt ikke er indtegnet et muligt projekt i
omlægningsplanen. Sammenfattende er det på den baggrund Teknik og Miljøs vurdering, at
det i denne sammenhæng er uden betydning, at det pågældende lavbundsareal ikke fremgår
som et muligt projektareal i den nuværende omlægningsplan.
ad 3.: Teknik og Miljø ser, at hovedparten af stalden med den ønskede placering vil ligge på et
areal, hvor tørveindholdet på nuværende tidspunkt er på 6-12 %, og vurderer, at det er uden
betydning, at en begrænset del af placeringen berører et areal med 3-6 % tørv.
ad 4.: Teknik og Miljø vurderer, at det primært er det ønskede byggeri, der umiddelbart strider
mod kommuneplanens retningslinjer for lavbundsarealer. Etablering af permanente bygninger
og tilhørende anlæg inden for sådanne arealer kan forhindre eller væsentligt vanskeliggøre
gennemførelsen af fremtidige vådområdeprojekter og genopretning af et områdes naturlige
hydrologiske forhold, idet byggeprojekter typisk forudsætter terrænregulering, etablering af
befæstede arealer, afvandingsforanstaltninger samt øvrige tekniske installationer. Sådanne
indgreb vil samlet set kunne påvirke et områdes naturlige hydrologi - herunder muligheden for
at genskabe den. Med hensyn til etablering af hønsegårde på lavbundsarealet bemærkes det i
øvrigt, at lavbundsarealer med tørveholdige jorder forventes at blive omfattet af fremtidige
CO2-relaterede afgiftsordninger, hvis arealerne ikke udtages af omdrift eller vådlægges. De
nærmere rammer herfor er endnu ikke fastlagt, men det må forventes, at drift af eksempelvis
hønsegårde på arealet vil kunne vanskeliggøre mulighederne for at undgå en eventuel
fremtidig afgift. Ansøger er gjort bekendt med dette.

Der er blandt andet følgende muligheder
1. Der kan træffes beslutning om, at der i det konkrete tilfælde kan afviges fra
kommuneplanens retningslinjer, så det ønskede staldanlæg m.v. kan placeres på det
kommuneplanudpegede lavbundsareal. Beslutningen kan begrundes med, at ansøger
ejer det pågældende lavbundsareal, og at der kun vil kunne realiseres et lavbundsprojekt
på arealet, hvis lodsejer er villig til at lægge jord til projektet. Der kan derefter arbejdes
videre med henblik på en eventuel miljøgodkendelse af det ønskede.
2. Der kan træffes beslutning om, at der i det konkrete tilfælde ikke kan afviges fra
kommuneplanens retningslinjer. Beslutningen kan begrundes med, at muligheden for at
genskabe vådområder og genoprette den naturlige hydrologi ønskes bevaret i området.
Der kan derefter ikke arbejdes videre mod en miljøgodkendelse af det ønskede på det
pågældende sted.

Budgetmæssige konsekvenser
Ingen.

Fremtidssikring af Bording og Nørre Snede Genbrugsplads

Supplerende oplysninger 26. august 2026, pkt. 10
Sagen omhandler en fremtidssikring af kommunens fire genbrugspladser. Sagen har tidligere
været behandlet på mødet den 17. juni 2026 i Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget ( Pkt.
5). Udvalget besluttede at udsætte sagen mhp. at afdelingen leverer yderligere scenarier til
serviceniveauer på genbrugspladserne til næstkommende møde i august.
Fremtidssikring af Bording og Nørre Snede Genbrugsplads er en del af indsatsområde 4.2 i
Affaldsplanen fra 2022: Analyse- og fremtidssikring af genbrugspladserne, som har til formål at
fremtidssikre alle genbrugspladser i Ikast-Brande Kommune. Udfordringerne på de to

selvbetjente genbrugspladser er dog så presserende, at de kræver særskilt og tidlig indsats,
før resten af projektet kan gennemføres.
Teknik og Miljø har arbejdet med tre modeller for bemanding og service på kommunens fire
genbrugspladser, som er vist i tabel 1. Modellerne er yderligere beskrevet nedenfor.
Model

Åbningstid med
bemanding

Ubemandet Økonomi

A

kl. 10-17, inkl.
søndagsåbent og
lukket tirsdag eller
onsdag

Ingen

B

kl. 10-17, inkl.
søndagsåbent og
kl. 8-10 og
oprydningspersonale kl. 17-22
i morgentimerne

2.200.000 kr., hertil kommer
engangsinvesteringer på 1,5 - 1,7 mio. kr.

C

kl. 9-18, inkl.
søndagsåbent

2.200.000 kr., engangsinvestering i selvbetjent
område i Nr. Snede forventet knap 0,6 mio. kr.

Ingen

Uændret, engangsinvestering i selvbetjent
område i Nr. Snede forventet knap 0,6 mio. kr.

Tabel 1
Åbningstiden (med og uden bemanding) er fastsat ud fra hvornår de besøgende kommer på
genbrugspladserne (figur 1). De besøgende kommer lidt senere i Nørre Snede og Bording,
men overordnet set kommer de besøgende på de samme tidspunkter på alle fire
genbrugspladser. 78% af de besøgende på genbrugspladserne kommer i tidsrummet fra kl. 10
til kl. 17, mens 90% kommer i tidsrummet fra kl. 9 til kl. 18. Det betyder, at der før kl. 9 kommer
16 borgere i døgnet, mens der efter kl. 19 kommer 31 borgere (indregnet i disse tal er også
indkørslerne til de ubemandede haveafsnit i Brande og Ikast).

Figur 1: Procent besøgende på genbrugspladserne pr time.
Model A – Åbent kl. 10-17 med bemanding, søndagsåbent og lukket tirsdag eller onsdag
Driften af genbrugspladserne i Bording og Nørre Snede ændres fra selvbetjening til
bemandede pladser, hvilket betyder at der ikke er selvbetjente genbrugspladser længere.
Samtidig justeres åbningstiderne på alle fire genbrugspladser, så de i højere grad afspejler
borgernes brug af pladserne, så der fremover er åbent fra kl. 10 til kl. 17. Åbningstiden er
fastsat ud fra antallet af besøgende, 78% af de besøgende kommer i tidsrummet kl. 10-17. Der
vil fortsat være adgang til de selvbetjente afsnit (i Ikast og Brande) uden for åbningstiden (fra
kl. 8-10 og fra kl. 17-22). På de selvbetjente afsnit kan man fortsat aflevere haveaffald, beton
og tegl samt genanvendelige ressourcer i små mængder (pap, papir, dåser og hård plast). Der
bør åbnes op for selvbetjente afsnit Bording og Nørre Snede. Afsnittet vil kunne genetableres i
Bording med få omkostninger, mens det i Nørre Snede skal anlægges og forventes at løbe op i
knap 0,6 mio. kr.
Fordelingen af vejledningstimer tager udgangspunkt i antallet af besøgende, hvilket betyder, at
pladser med flest besøg også tildeles flest vejledningstimer. Det betyder at der, på hverdage,
vil være én genbrugsvejleder på arbejde i hhv. Nørre Snede, Brande og Bording, mens der vil
være to i Ikast. I weekenden vil der være tre på arbejde i Ikast, to i Brande og én i hhv. Bording
og Nørre Snede.
Økonomisk vil den bemandede drift i Bording og Nørre Snede gennemføres inden for den
nuværende ramme ved at omfordele personaleressourcerne. Det medfører dog en reduktion af
den samlede åbningstid. Modellen medfører også søndagsåbent på alle genbrugspladser, så
borgerne fortsat har mulighed for at aflevere affald i weekenden. Dog medfører dette at det er
nødvendigt at indføre lukket en hverdag om ugen (tirsdag eller onsdag, så der altid er en plads
åben) på alle pladser og i alle uger.
Ændringen forventes at skabe en mere jævn fordeling af besøgende mellem
genbrugspladserne. Når Bording og Nørre Snede igen bliver bemandede, forventes en del
borgere i højere grad at benytte genbrugspladserne i Ikast og Brande. Dermed vil
besøgstallene på de mindre pladser nærme sig niveauet fra før overgangen til selvbetjening,
hvilket vil mindske presset på kapaciteten. Udfordringerne med både fejlsortering, tyveri,
miljøgodkendelse og arbejdsmiljø, vil blive reduceret væsentligt, da der er vejledning tilstede i
alle åbningstimerne.
Model B – Åbent kl. 8-22, søndagsåbent og bemanding på pladserne kl. 10-17
Åbningstiden på alle fire genbrugspladser fastsættes i modellen til kl 8-22, med bemanding på
pladserne i tidsrummet 10-17, hvor 78% af de besøgende kommer (jf. model A). Uden for
bemandingstiden vil der være adgang til de fraktioner som er mulige, eksempelvis kan der ikke
være adgang til at aflevere farligt affald, da miljøgodkendelsen forventes at stille skærpede
krav til håndteringen af miljøfarligt affald udenfor bemandet åbningstid. Det kan derfor blive
nødvendigt at fjerne muligheden for at aflevere visse andre affaldstyper uden for den
bemandede åbningstid.
Fordelingen af vejledningstimer tager udgangspunkt i antallet af besøgende, hvilket betyder, at

pladser med flest besøg også tildeles flest vejledningstimer. Det betyder at der, på hverdage,
vil være én genbrugsvejleder på arbejde i hhv. Nørre Snede, Brande og Bording, mens der vil
være to i Ikast. I weekenden vil der være tre på arbejde i Ikast, to i Brande og én i hhv. Bording
og Nørre Snede.
Økonomisk vil den ekstra bemanding i Bording og Nørre Snede, søndagsåbent, samt
oprydningspersonale som følge af den selvbetjente adgang forventes at kræve ekstra
ressourcer for omkring 2,2 mio. kr. Dette svarer til en gebyrstigning på ca. 135 kr. pr husstand.
Modellen forudsætter derudover en anlægsinvestering til bl.a. yderligere kameraovervågning,
kontrol på genbrugspladserne i Ikast og Brande samt en investering i begrænset adgang til
fraktioner uden for den bemandede åbningstid. Det forventes at det kan blive nødvendigt at
begrænse adgangen til farligt affald, deponi og rest efter sortering. Anlægsinvesteringen
forventes at løbe op i 1,5 - 1,7 mio. kr., til bl.a. øget overvågning og nye komprimatorer til pap.
Samtidig vil der være behov for supplerende tiltag for at begrænse fejlsortering af øvrige
affaldsfraktioner, da erfaringerne fra Bording og Nørre Snede viser, at fejlsorteringer
forekommer hyppigere uden personale til stede.
Ændringen forventes at skabe en mere jævn fordeling af besøgende mellem
genbrugspladserne. Når Bording og Nørre Snede igen bliver bemandede, forventes en del
borgere i højere grad at benytte genbrugspladserne i Ikast og Brande. Dermed vil
besøgstallene på de mindre pladser nærme sig niveauet fra før overgangen til selvbetjening,
hvilket vil mindske presset på kapaciteten. Der vil fortsat være udfordringer med både
fejlsortering, tyveri og arbejdsmiljø, i forhold til den selvbetjente adgang uden for de
bemandede timer.
Model C – Åbent kl. 9-18 med bemanding og søndagsåbent
Åbningstiden på alle fire genbrugspladser fastsættes i modellen til kl. 9-18, med bemanding på
pladserne i hele tidsrummet. Åbningstiden er fastsat ud fra antallet af besøgende, 90% af de
besøgende kommer i tidsrummet kl. 9-18. Der vil fortsat være adgang til de selvbetjente afsnit
(i Ikast og Brande) uden for åbningstiden (fra kl. 8-9 og fra kl. 18-22). På de selvbetjente afsnit
kan man fortsat aflevere haveaffald, beton og tegl samt genanvendelige ressourcer i små
mængder (pap, papir, dåser og hård plast). Der bør åbnes op for selvbetjente afsnit Bording og
Nørre Snede. Afsnittet vil kunne genetableres i Bording med få omkostninger, mens det i Nørre
Snede skal anlægges og forventes at løbe op i knap 0,6 mio. kr.
Fordelingen af vejledningstimer tager udgangspunkt i antallet af besøgende, hvilket betyder, at
pladser med flest besøg også tildeles flest vejledningstimer. Det betyder at der, på hverdage,
vil være én genbrugsvejleder på arbejde i hhv. Nørre Snede, Brande og Bording, mens der vil
være to i Ikast. I weekenden vil der være tre på arbejde i Ikast, to i Brande og én i hhv. Bording
og Nørre Snede.
Økonomisk vil den ekstra bemanding i Bording og Nørre Snede samt søndagsåbent forventes
at kræve ekstra ressourcer for omkring 2,2 mio. kr. ligesom model B. Dette svarer til en
gebyrstigning på ca. 135 kr. pr husstand.
Ændringen forventes at skabe en mere jævn fordeling af besøgende mellem
genbrugspladserne. Når Bording og Nørre Snede igen bliver bemandede, forventes en del

borgere i højere grad at benytte genbrugspladserne i Ikast og Brande. Dermed vil
besøgstallene på de mindre pladser nærme sig niveauet fra før overgangen til selvbetjening,
hvilket vil mindske presset på kapaciteten. Udfordringerne med både fejlsortering, tyveri,
miljøgodkendelse og arbejdsmiljø, vil blive reduceret væsentligt, da der er vejledning tilstede i
alle åbningstimerne.

Tidligere sagsfremstilling 17. juni 2026, pkt. 5.

Sagen omhandler budget 2027 for affaldsområdet med tilhørende takster og gebyrer. Sagen
har tidligere været behandlet på mødet den 17. juni 2026 for Klima-, Natur- og
Bæredygtighedsudvalget (pkt. 4).
Teknik og Miljø har vurderet affaldsområdets økonomi og indarbejdet nye krav til budget 2027
samt i samarbejde med ekstern rådgiver beregnet nye takster og gebyrer for affaldsområdet for
2027. Der er beregnet gebyrer for private husstande og for kommunale institutioner og
erhvervsvirksomheders brug af diverse kommunale affaldsservices for 2027.
Erhvervsvirksomheders brug af genbrugspladsen behandles særskilt i sag nr. 12.
Teknik og Miljø har beregnet gebyrer for indsamling og behandling af:
Beholdere til Mad- og restaffald
Genbrugsordningsgebyrer, bl.a. genbrugsbeholder, adgang til genbrugspladser, tømning

af nedgravede affaldsløsninger, indsamling af miljøfarligt affald, storskrald samt øvrige
gebyrer
Nye regler omkring producentansvar for emballage (UPA) betyder, at producenterne af
emballage skal afholde de økonomiske udgifter til indsamling og håndtering af den del af
affaldet som er emballage. UPA har stor indflydelse på gebyrberegningen og betyder, at en del
af indtægterne til affaldsområdet flyttes fra borgernes gebyrer til producenterne af emballage.
Andelen er dog væsentligt reduceret i 2027 på grund af ændrede regler om loft over UPA
gebyret og dækker ikke den fulde omkostning til indsamling og håndtering af
emballageaffaldet. Grundet de nye regler om loft over gebyret for udvidet producentansvar, har
det været nødvendigt at hæve gebyrerne for de genanvendelige fraktioner, da borgerne skal
dække den manglende indtægt grundet det nye loft.
Affaldsområdets økonomi er et brugerfinansieret område, hvor indtægter og udgifter for hver
ordning skal hvile i sig selv og hvor indtægter og udgifter skal balancere over tid.
Affaldsområdet har et mellemværende med kommunekassen, hvor der primo 2026 samlet set
er et lille overskud ud fra tidligere års drifts over-/underskud og anlægs over-/underskud. Det
blev politisk besluttet i 2022 (Byrådet 12.09.2022, pkt. 4.), at anlægsmellemværendet med
kommunekassen skal afvikles over en periode på 10 år. Afviklingen sker via et overskud på
indtægterne.
Samlet budget og gebyrer
Budgetudgifterne til affaldsområdet for 2027 er beregnet til 70,95 mio.kr. ved fastholdelse af
serviceniveauet fra 2026. Afviklingen af mellemværendet med kommunekassen er beregnet til
3,6 mio.kr. Den samlede indtægtsramme for affaldsområdet bliver derfor 74,5 mio.kr.
Indtægterne stammer primært fra gebyrer fra private husstande, erhvervsvirksomheder og
institutioner, samt indtægter fra UPA (producenterne af emballage). Beregninger viser at IkastBrande Kommune via UPA får tilført netto 6,9 mio.kr i 2027. Den samlede indtægtsramme
eksklusiv UPA er derfor ca. 67,6 mio.kr (74,5 -6,9 mio. kr.). Ud fra disse forudsætninger er der
beregnet nye gebyrer.
Teknik og Miljø har beregnet gebyrer for 2027 (tabel 1 og bilag). Tabellen viser to forskellige
modeller for driften af genbrugspladserne, som er beskrevet særskilt i sag 10. Der er hhv. basis
budgettet som er model A og udvidede budget som er model B/C. Den samlede oversigt over
de foreslåede gebyrer for 2027 fremgår af vedlagte bilag, hvor også gebyrer for kommunale
institutioner og erhvervs beholdere fremgår.
Private husstande

Kr.
(Vægtafregning)

Kr.
(fast beholderpris)

Kr.
(basis budget)
Model A

Kr.

Model B/C

Mad- og restaffaldsbeholder:
240 l dobbelt beholder
Vægt (gennemsnit) i kr.
I alt:
Genbrugsordningsgebyr:
Administration + øvrige

Storskrald

Papir, glasordning
Farligt affald
Genbrugsplads
I alt:

Total:

Tabel 1: Oversigt over gebyrer fra 2025 og beregnet/forslag til gebyrer for 2027.
Private husstande - Mad-Restaffaldsbeholder
Teknik og Miljø har beregnet gebyrer for 2027 for Mad-restaffaldsbeholder. Med uændret
serviceniveau vil gebyret for en 240 l dobbeltbeholder forblive uændret fra 2026 til 2027 på
1.150 kr. inkl. affald (tabel 1).
Private husstande - Genbrugsordningsgebyr
Idet der er ændret på de forudsætninger, som ligger til grund for beregning af UPA gebyrer vil
det medføre, at en del af den manglende UPA indtægt fra 2027 skal opkræves gennem de
kommunale gebyrer. Den forholdsvise store nedsættelse af "genbrugsordningsgebyret" i 2026
erstattes derfor i 2027 af en gebyrstigning (se tabel 1). Samtidig afhænger det endelige gebyr
(jf. tabel 1) af valget af Model i sag 10.
Kommunale institutioner og erhvervsvirksomheder
Teknik og Miljø har også beregnet nye gebyrer for kommunale institutioner og
erhvervsvirksomheder. De ændrede forudsætninger for beregning af UPA gebyrer slår også
igennem på tømningsgebyrerne for institutioner og erhvervsvirksomheder, hvilket betyder en
stigning på både mad-rest og genbrugsbeholderne, men især de nedgravede affaldsløsninger
imødeser en væsentlig gebyrstigning.

Budgetmæssige konsekvenser
Ingen.

Genbrugsplads - Gebyr for erhvervsvirksomheder - 2027

Sagen omhandler godkendelse af nye gebyrer for erhvervsvirksomheders betaling for brug af
kommunens genbrugspladser i 2027. Beregning af gebyrer er gennemført på baggrund af en
lovpligtig brugerundersøgelse, som blev gennemført i foråret 2025 kombineret med aktuelle
besøgstal fra perioden 1. maj 2025 til og med 1. maj 2026.
Baggrund:
Kommunen har ifølge lovgivning pligt til at stille mindst én genbrugsplads til rådighed for
erhvervsvirksomheder. Det er frivilligt om virksomheder ønsker at benytte kommunens
genbrugspladser. Virksomheder må medbringe affald i "art og mængde" svarende til private
husholdninger. Hvis en virksomhed ønsker at aflevere affald på genbrugspladsen skal den
betale et kostægte gebyr forstået ved, at gebyret skal afspejle de omkostninger, som
kommunen har ved at håndtere og behandle erhvervsaffaldet. For at udregne et "kostægte
gebyr" skal der gennemføres en lovpligtig brugerundersøgelse, for at sikre at private borgere
ikke betaler for erhvervsaffald og at de enkelte erhvervskategorier beregnes korrekt.
I Ikast-Brande Kommune kan erhvervsvirksomhederne benytte alle kommunens
genbrugspladser mod betaling. Der er følgende valgmuligheder:

Enkeltbesøg, som opkræves automatisk på CVR nummer, eller
Årsabonnement, fastlagt pr. bil og med et maksimalt antal besøg på 50 besøg pr.
kalenderår.
Abonnementsordningen er yderligere opdelt i to gebyrkategorier:
Håndværkere og anlægsgartnere og "ikke oplyst erhverv i CVR"
Øvrige virksomheder (bredt spektrum af forskellige erhvervstyper fra landbrug til frisører
og boligforeninger og udlejningsvirksomheder).
Ved indgangen til genbrugspladsen læses nummerpladen og alle køretøjer, som er registreret i
CVR (som erhvervsbil) bliver automatisk faktureret, som erhverv med erhvervsaffald. Hvis en
registreret erhvervsbil kører med privat affald kan brugeren søge om fritagelse, for betaling af
affaldet, under forudsætning af at bruger har bopæl i kommunen.
Udviklingen i besøgstal og virksomheder fremgår af tabel 1, nedenfor:
Virksomheder på
genbrugspladserne
Øvrige

Virksomheder

Besøg

Virksomheder

Besøg

Virksomheder

Besøg

Antal

Stk

Antal

Stk

Antal

Stk.

Håndværkere

Enkelt besøg

Sum:

virksomheder

Tabel 1: Udvikling af besøgstal for erhvervsvirksomheder på kommunens genbrugspladser fra

Analyse af besøgsstatistik:
Det kan konstateres, at efter ibrugtagning af nummerpladeregistrering og opkrævning i 2024 er
antallet af virksomheder der betaler enkeltbesøg steget kraftigt fra 153 til 577. Forstået ved at
nu registreres alle virksomhedsbiler, hvor det tidligere var op til føreren af bilen at registrere
adgangen ved brug af et virksomhedskort. Det samlede antal registrerede erhvervsbesøg er
steget markant siden 2023 (+40%). Det er frivilligt om virksomheden ønsker abonnement eller
betaling pr. enkeltbesøg.
Antallet af abonnementsvirksomheder er faldet betydeligt, både blandt øvrige virksomheder og
håndværkere. De virksomheder, der fortsat har abonnement, benytter genbrugspladserne
oftere end tidligere.
Enkeltbesøgsordningen er blevet den dominerende adgangsform og står nu for omkring to
tredjedele af alle erhvervsbesøg. Antallet af enkeltbesøg er faldet fra 2025 til 2026, men
størrelsen af de enkelte læs er vokset, og der benyttes i stigende grad store trailere som
medbringer større mængder erhvervsaffald.

De foreløbige tal for 2026 tyder på, at udviklingen fortsætter, særligt med en stigende
benyttelsesgrad blandt håndværkere, mens antallet af øvrige virksomheder ser ud til at
stabilisere sig.
Denne udvikling kan tolkes som et tegn på, at virksomhederne i højere grad vælger en fleksibel
betalingsmodel med enkeltbesøg frem for faste abonnementer, samtidig med at de
virksomheder med et løbende affaldsbehov fortsat anvender genbrugspladserne meget
intensivt. Dette giver et godt grundlag for at evaluere, om abonnementsmodellen fortsat
matcher virksomhedernes behov, eller om enkeltbesøgsordningen bør være den primære
erhvervsløsning.
Beregnet gebyr for 2027:
Genbrugspladsernes beregnede totaludgift er i budget 2027 på 28,3 mio.kr, heraf udgør
håndtering af erhvervsaffald ca. 2,5 mio.kr når UPA (Udvidet producentansvar) er indregnet.
Omkostningerne skal fordeles mellem de enkelte virksomhedskategorier ud fra
brugerundersøgelsen.
Gebyrer for 2027 er beregnet på baggrund af den lovpligtige brugerundersøgelse, som giver et
estimat for det gennemsnitlige læs for hver abonnementskategori. Kombineret med antallet af
tilmeldte virksomheder og det årlige besøgstal, så kan gebyrerne beregnes for de to
virksomhedskategorier og enkeltbesøg. Således at de konkrete omkostninger til
affaldsbehandling afholdes af virksomhederne, mens de øvrige omkostninger som løn til
personale og andre faste omkostninger er fordelt via besøgstal.
Nyt i 2027 er at Teknik og Miljø anbefaler, at der indføres et gebyr for brug af trailer ved
enkeltbesøg, baggrunden er at der konstateres at antallet af enkeltbesøg falder, men at
affaldslæssene fra erhvervsvirksomheder bliver større. For at holde taksten nede for de små
virksomheder med små affaldsmængder og da taksten skal afspejle den affaldsmængde som
virksomhederne kommer med, foreslår Teknik og Miljø at enkelt besøg afregnes to forskellige
takster med og uden trailer.
På denne baggrund foreslås gebyrer for erhvervsvirksomheders brug af genbrugspladserne
som anført i tabel 2 nedenfor.
Under forudsætning af samme antal besøg og abonnementer er den samlede indtægt fra
erhvervsvirksomheder beregnet til 1,9 mio.kr. + moms.
Genbrugspladsgebyr

Takst

Takst

Takst

for erhverv

Forslag
Takst

Virksomhedstype:

Ekskl. moms

Ekskl. moms

Ekskl. moms

Ekskl. moms

Øvrige virksomheder

eks landbrug,
frisører, kiosker og
øvrige liberale
erhverv

Håndværkere og

anlægsgartnere
samt ikke oplyst
erhverv/ branche
Pris pr. besøg
Pris for trailer - NYT

Tabel 2: Forslag til gebyrer for erhvervsvirksomheders brug af genbrugspladserne for 2027, gul
kolonne, gebyrer er eksklusiv moms.

Budgetmæssige konsekvenser
Ingen.

Ikast Genbrugsplads - Genopførelse af hal til miljøfarligt affald efter
brand

Modtagehallen for miljøfarligt affald på Ikast Genbrugsplads er ødelagt efter en brand den 30.
marts 2026. Der er etableret en midlertidig løsning med containere til modtagelse af miljøfarligt
affald, herunder bl.a. batterier.
Teknik og Miljø arbejder på en permanent løsning for modtagelse af miljøfarligt affald på Ikast
Genbrugsplads, men for at undgå lignende risikotilfælde fremadrettet ønsker Teknik og Miljø,
at gentænke modtagelse af miljøfarligt affald, herunder adskille og flytte batterierne længere
væk fra hallen. Det vil sige at batterimodtagelsen opdeles fra øvrige farlige stoffer, således at
lignende episoder fremover kan begrænses i omfang.
Teknik og Miljø foreslår, at det første skridt er reetablering af bygningen. Der skal ske en
opdatering til nutidige krav og behov af modtagehallen til farligt affald og elektronik. Derudover
ønsker Teknik og Miljø også at der skal ske en opdatering af mandskabsfaciliteterne, som i dag
er placeret i en gammel midlertidig pavillon ved siden af hallen. De vil skulle skiftes inden for de
kommende år og kan derfor med fordel indtænkes i reetableringen af den nye hal. Efter
reetableringen og ombygningen arbejdes der videre med at udarbejde en ny indretningsplan
for Ikast Genbrugsplads. Indretningsplan tænkes indarbejdet i ”Fremtidens Genbrugspladser”,
som er et initiativ i kommunens affaldsplan, og er tidligere godkendt af Byrådet. Der er
påbegyndt en proces med "Fremtidssikring af kommunens genbrugspladser i 2025".

Der er indhentet tilbud på genopførelse af selve modtagehallen og lavet et overslag på de
øvrige ændringer. Projektet beløber sig i maksimalt 3,0 mio. kr. udover forsikringspræmie efter
branden.

Budgetmæssige konsekvenser
Oversendes til budgetforhandlinger.

Finansiering af en forundersøgelse af et kvælstofvådområdeprojekt Sandfeld Enge

Ikast-Brande Kommune har igangsat et kvælstofvådområdeprojekt ved Sandfeld Enge for at
reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet. Området ses på nedenstående kortudsnit.

Figur 1. Placeringen af kvælstofvådområdeprojekt Sandfeld Enge er afgrænset med en grøn
streg.
Projektet opdeles i en forundersøgelsesfase og en etableringsfase. Teknik og Miljø har ansøgt
og opnået et samlet tilsagn fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om tilskud til
både forundersøgelses- og etableringsfasen. Tilskuddet består af 80 procent midler fra Den
Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og 20 procent fra Miljø- og
Fødevareministeriet. Tilsagnet er vedlagt som bilag.
Tilskuddet er på i alt 16.723.000,00 kr. og dækker 100 % af omkostningerne, herunder også
kommunens egne arbejdstimer samt de udgifter, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
Vandmiljø forventer at skulle udbetale som kompensation til lodsejere i forbindelse med en
eventuel realisering af projektet. Selv om Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har
givet tilsagn om finansiering af projektet, så udbetales de hjemsøgte midler til
forundersøgelsesdelen først, når forundersøgelsen er gennemført. Kommunen skal således
udføre arbejdet og afholde de nødvendige udgifter i forbindelse med forundersøgelsen.
Midlerne kan herefter søges udbetalt, jf. tilsagnet, når forundersøgelsen er gennemført.
Forundersøgelsen har til formål at tilvejebringe et beslutningsgrundlag i forhold til en mulig
gennemførelse af kvælstofvådområdeprojektet, herunder en vurdering af de tekniske og
ejendomsmæssige forhold samt en vurdering af muligheden for at opnå de
myndighedstilladelser, der måtte være nødvendige for en gennemførelse af
kvælstofvådområdeprojektet. Projektområdet omfatter ca. 140 ha fordelt på 21 private
lodsejere. Hvis forundersøgelsen viser, at det er muligt at gennemføre et
kvælstofvådområdeprojekt i området, og lodsejerne er villige til at indgå i projektet,
gennemføres en etablering af vådområdet.

Projektet skal være afsluttet senest den 27. maj 2028. Byrådet skal tage stilling til, om Teknik
og Miljø kan igangsætte arbejdet med projektet på baggrund af det foreliggende tilsagn om
finansiering af forundersøgelsen, herunder afholde løbende udgifter til konsulenter m.fl., indtil
forundersøgelsen er tilendebragt, og tilskuddet til forundersøgelsen kan udbetales til
kommunen.
Teknik og Miljø forventer, at udgiften til eget tidsforbrug og konsulentydelser i forbindelse med
forundersøgelsen i alt vil være på 1.090.000 kr.

Budgetmæssige konsekvenser
Omkostningerne til gennemførelse af kvælstofvådområdeprojekter er ikke budgetlagt. Der
anmodes derfor om en tillægsbevilling i form af både indtægtsbevilling på -1.090.000 kr. og en
udgiftsbevilling på 1.090.000 kr. til gennemførelse af en forundersøgelse af et
kvælstofvådområdeprojekt ved Sandfeld Enge.

Finansiering af en forundersøgelse af et kvælstofvådområdeprojekt –
Bording Ådal

Ikast-Brande Kommune har igangsat et kvælstofvådområdeprojekt ved Bording Ådal for at
reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet. Området ses på nedenstående kortudsnit.

Figur 1. Placeringen af kvælstofvådområdeprojekt Bording Ådal er afgrænset med en grøn
streg.
Projektet opdeles i en forundersøgelsesfase og en etableringsfase. Teknik og Miljø har ansøgt
og opnået et samlet tilsagn fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om tilskud til
både forundersøgelses- og etableringsfasen. Tilskuddet består af 80 procent midler fra Den
Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og 20 procent fra Miljø- og
Fødevareministeriet. Tilsagnet er vedlagt som bilag.
Tilskuddet er på i alt 24.637.000 kr. og dækker 100 % af omkostningerne, herunder også
kommunens egne arbejdstimer samt de udgifter, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
Vandmiljø forventer at skulle udbetale som kompensation til lodsejere i forbindelse med en
eventuel realisering af projektet. Selv om Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har
givet tilsagn om finansiering af projektet, så udbetales de hjemsøgte midler til
forundersøgelsesdelen først, når forundersøgelsen er gennemført. Kommunen skal således
udføre arbejdet og afholde de nødvendige udgifter i forbindelse med forundersøgelsen.
Midlerne kan herefter søges udbetalt, jf. tilsagnet, når forundersøgelsen er gennemført.
Forundersøgelsen har til formål at tilvejebringe et beslutningsgrundlag i forhold til en mulig
gennemførelse af kvælstofvådområdeprojektet, herunder en vurdering af de tekniske og
ejendomsmæssige forhold samt en vurdering af muligheden for at opnå de
myndighedstilladelser, der måtte være nødvendige for en gennemførelse af
kvælstofvådområdeprojektet. Projektområdet omfatter ca. 207 ha fordelt på 49 private
lodsejere. Hvis forundersøgelsen viser, at det er muligt at gennemføre et
kvælstofvådområdeprojekt i området, og lodsejerne er villige til at indgå i projektet,

gennemføres en etablering af vådområdet.
Projektet skal være afsluttet senest den 27. maj 2028. Byrådet skal tage stilling til, om Teknik
og Miljø kan igangsætte arbejdet med projektet på baggrund af det foreliggende tilsagn om
finansiering af forundersøgelsen, herunder afholde løbende udgifter til konsulenter m.fl., indtil
forundersøgelsen er tilendebragt, og tilskuddet til forundersøgelsen kan udbetales til
kommunen.
Teknik og Miljø forventer, at udgiften til eget tidsforbrug og konsulentydelser i forbindelse med
forundersøgelsen i alt vil være på 1.245.000 kr.

Budgetmæssige konsekvenser
Omkostningerne til gennemførelse af kvælstofvådområdeprojekter er ikke budgetlagt. Der
anmodes derfor om en tillægsbevilling i form af både indtægtsbevilling på -1.245.000 kr. og en
udgiftsbevilling på 1.245.000 kr. til gennemførelse af en forundersøgelse af et
kvælstofvådområdeprojekt ved Bording Ådal.

Finansiering af en forundersøgelse af et kvælstofvådområdeprojekt Tulstrup og Højris Enge

Ikast-Brande Kommune har igangsat et kvælstofvådområdeprojekt ved Tulstrup og Højris Enge
for at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet. Området ses på nedenstående
kortudsnit.

Figur 1. Placeringen af kvælstofvådområdeprojekt Tulstrup og Højris Enge er afgrænset med
en grøn streg.
Projektet opdeles i en forundersøgelsesfase og en etableringsfase. Teknik og Miljø har ansøgt
og opnået et samlet tilsagn fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om tilskud til
både forundersøgelses- og etableringsfasen. Tilskuddet består af 80 procent midler fra Den
Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og 20 procent fra Miljø- og
Fødevareministeriet. Tilsagnet er vedlagt som bilag.
Tilskuddet er på i alt 57.054.550 kr. og dækker 100 % af omkostningerne, herunder også
kommunens egne arbejdstimer samt de udgifter, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
Vandmiljø forventer at skulle udbetale som kompensation til lodsejere i forbindelse med en
eventuel realisering af projektet. Selv om Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har
givet tilsagn om finansiering af projektet, så udbetales de hjemsøgte midler til
forundersøgelsesdelen først, når forundersøgelsen er gennemført. Kommunen skal således
udføre arbejdet og afholde de nødvendige udgifter i forbindelse med forundersøgelsen.
Midlerne kan herefter søges udbetalt, jf. tilsagnet, når forundersøgelsen er gennemført.
Forundersøgelsen har til formål at tilvejebringe et beslutningsgrundlag i forhold til en mulig
gennemførelse af kvælstofvådområdeprojektet, herunder en vurdering af de tekniske og
ejendomsmæssige forhold samt en vurdering af muligheden for at opnå de
myndighedstilladelser, der måtte være nødvendige for en gennemførelse af
kvælstofvådområdeprojektet. Projektområdet omfatter ca. 480 ha fordelt på 70 private
lodsejere. Hvis forundersøgelsen viser, at det er muligt at gennemføre et
kvælstofvådområdeprojekt i området, og lodsejerne er villige til at indgå i projektet,

gennemføres en etablering af vådområdet.
Projektet skal være afsluttet senest den 27. maj 2028. Byrådet skal tage stilling til, om Teknik
og Miljø kan igangsætte arbejdet med projektet på baggrund af det foreliggende tilsagn om
finansiering af forundersøgelsen, herunder afholde løbende udgifter til konsulenter m.fl., indtil
forundersøgelsen er tilendebragt, og tilskuddet til forundersøgelsen kan udbetales til
kommunen.
Teknik og Miljø forventer, at udgiften til eget tidsforbrug og konsulentydelser i forbindelse med
forundersøgelsen i alt vil være på 1.584.000 kr.

Budgetmæssige konsekvenser
Omkostningerne til gennemførelse af kvælstofvådområdeprojekter er ikke budgetlagt. Der
anmodes derfor om en tillægsbevilling i form af både indtægtsbevilling på -1.584.000 kr. og en
udgiftsbevilling på 1.584.000 kr. til gennemførelse af en forundersøgelse af et
kvælstofvådområdeprojekt ved Tulstrup og Højris Enge.

Finansiering af en forundersøgelse af et kvælstofvådområdeprojekt Øvre Fjederholt og Isen Bæk

Ikast-Brande Kommune har igangsat et kvælstofvådområdeprojekt ved Øvre Fjederholt Å og
Isen Bæk for at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet. Området ses på
nedenstående kortudsnit.

Figur 1. Placering af kvælstofvådområdeprojekt Øvre Fjederholt Å og Isen Bæk er afgrænset
med en grøn streg.
Projektet opdeles i en forundersøgelsesfase og en etableringsfase. Teknik og Miljø har ansøgt
og opnået et samlet tilsagn fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om tilskud til
både forundersøgelses- og etableringsfasen. Tilskuddet består af 80 procent midler fra Den
Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og 20 procent fra Miljø- og
Fødevareministeriet. Tilsagnet er vedlagt som bilag.
Tilskuddet er på i alt 68.658.000 kr. og dækker 100 % af omkostningerne, herunder også
kommunens egne arbejdstimer samt de udgifter, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
Vandmiljø forventer at skulle udbetale som kompensation til lodsejere i forbindelse med en
eventuel realisering af projektet. Selv om Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har
givet tilsagn om finansiering af projektet, så udbetales de hjemsøgte midler til
forundersøgelsesdelen først, når forundersøgelsen er gennemført. Kommunen skal således
udføre arbejdet og afholde de nødvendige udgifter i forbindelse med forundersøgelsen.
Midlerne kan herefter søges udbetalt, jf. tilsagnet, når forundersøgelsen er gennemført.
Forundersøgelsen har til formål at tilvejebringe et beslutningsgrundlag i forhold til en mulig
gennemførelse af kvælstofvådområdeprojektet, herunder en vurdering af de tekniske og
ejendomsmæssige forhold samt en vurdering af muligheden for at opnå de
myndighedstilladelser, der måtte være nødvendige for en gennemførelse af
kvælstofvådområdeprojektet. Projektområdet omfatter ca. 577 ha fordelt på 80 private
lodsejere. Hvis forundersøgelsen viser, at det er muligt at gennemføre et
kvælstofvådområdeprojekt i området, og lodsejerne er villige til at indgå i projektet,

gennemføres en etablering af vådområdet.
Projektet skal være afsluttet senest den 27. maj 2028. Byrådet skal tage stilling til, om Teknik
og Miljø kan igangsætte arbejdet med projektet på baggrund af det foreliggende tilsagn om
finansiering af forundersøgelsen, herunder afholde løbende udgifter til konsulenter m.fl., indtil
forundersøgelsen er tilendebragt, og tilskuddet til forundersøgelsen kan udbetales til
kommunen.
Teknik og Miljø forventer, at udgiften til eget tidsforbrug og konsulentydelser i forbindelse med
forundersøgelsen i alt vil være på 2.000.000 kr.

Budgetmæssige konsekvenser
Omkostningerne til gennemførelse af kvælstofvådområdeprojekter er ikke budgetlagt. Der
anmodes derfor om en tillægsbevilling i form af både indtægtsbevilling på -2.000.000 kr. og en
udgiftsbevilling på 2.000.000 kr. til gennemførelse af en forundersøgelse af et
kvælstofvådområdeprojekt ved Øvre Fjederholt Å og Isen Bæk.

Finansiering af en realisering af et lavbundsprojekt – Klode Mølle
Trekanten

Teknik og Miljø har overtaget realiseringen af et lavbundsprojekt ved Klode Mølle Trekanten fra
Naturstyrelsen, der var projektejer på forundersøgelsen.
Teknik og Miljø har på baggrund af forundersøgelsen ansøgt og fået tilsagn fra Styrelsen for
Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om finansiering af realisering af lavbundsprojektet.
Formålet med projektet er at reducere udledningen af drivhusgasser til atmosfæren og
reducere kvælstofudledningen. Forundersøgelsen resulterede i to mulige
projektafgrænsninger, men på grund af lodsejeropbakning på sydvest-siden af Bøllingsø Kanal
er der opstået et nyt projektområde. Projektområdet er på ca. 85 ha fordelt på 16 private
lodsejere, som kan ses på Figur 1.

Figur 1. Placeringen af lavbundsprojekt ved Klode Mølle Trekanten er afgrænset med lilla streg.

Ikast-Brande Kommune har fået tilsagn fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
om tilskud til realisering af projektet. Tilsagnet er vedlagt som bilag.
Realiseringen består af en detailprojektering, myndighedsbehandling, udbud af anlægsfasen
og selve anlægsfasen.
Tilskuddet er på 1.761.000 kr. og dækker 100 % af omkostningerne, herunder også
kommunens egne arbejdstimer. Tilskuddet udbetales først, når realiseringen er gennemført.
Kommunen skal således udføre arbejdet og afholde de nødvendige udgifter i forbindelse med
realiseringen, hvorefter midlerne kan søges udbetalt, jf. tilsagnet, når realiseringen er
gennemført.
Projektet skal i henhold til tilsagnet være afsluttet senest den 15. september 2028. Byrådet skal
tage stilling til, om Teknik og Miljø kan igangsætte arbejdet med projektet og afholde de
løbende udgifter i forbindelse med projektet, indtil realiseringen af projektet er tilendebragt, og
den statslige finansiering er modtaget.

Budgetmæssige konsekvenser
Omkostningerne til gennemførelse af lavbundsprojekter er ikke budgetlagt. Der anmodes
derfor om en anlægsbevilling i form af både indtægtsbevilling på -1.761.000 kr. og en
udgiftsbevilling på 1.761.000 kr. til realisering af et lavbundsprojekt ved Klode Mølle Trekanten,
jævnfør tilsagn fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Beløbene frigives.

Åbne meddelelser
Direktør
Ålandets Venner - opsamling efter besøg på Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget
møde den 17. juni 2026
Der ønskes en kort evaluering af mødet med Ålandets Venner.
Som opfølgning på besøget har Ålandets Venner tilbudt at eftersende et oplæg til diskussion,
hvori de skitserer forskellige samarbejdsmodeller, ambitionsniveauer m.v. nærmere. Teknik og
Miljø har i skrivende stund endnu ikke modtaget dette oplæg, men forventer at afholde et møde
med dem om det, når oplægget foreligger.

Kystvandråd Nissum Fjord – Kortlægning af væsentlige udfordringer for Nissum Fjord
og forslag til indsatsplan
Kystvandråd Nissum Fjord har sammen med en række eksperter arbejdet med at kortlægge de
væsentlige udfordringer for opnåelse af miljømål for Nissum Fjord samt komme med forslag til
indsatsprogrammet til den kommende Vandområdeplan 2027-2033.
Eksperternes viden og analyser har været præsenteret for både Kystvandråd Nissum og Lokal
Trepart Nissum Fjord på to Videndelingsdage i januar og april. Kystvandrådet har bidraget med
deres lokale viden og indgået i en dialog med eksperterne om det videre arbejde.
På mødet den 26. maj 2026 drøftede Kystvandråd Nissum Fjord den første delafrapportering af
deres arbejde og besluttede deres fælles anbefalinger til Styrelsen for Grøn Arealomlægning
og Vandmiljø (SGAV) ift. at sikre de lokale input og anbefalinger kommer til at indgå i et
forestående genbesøg af vandplanerne.
Delrapporten med anbefalingerne fra kystvandrådet for Nissum Fjord er vedlagt som bilag.
SGAV vil i den kommende tid gennemgå anbefalingerne, rapporten samt de bagvedliggende
rapporter og notater fra eksperterne. Herefter laver SGAV en vurdering af om de fremsendte
forslag skal indgå i den kommende Vandområdeplan. Vandområdeplan 2027-2033 forventes
sendt i offentlig høring med opstart i december 2026. Kystvandrådet forsætter sit arbejde frem
mod september 2027.

Orientering om afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet vedrørende
grundvandssænkning og nedsivning i forbindelse med vindmølleprojektet ved Ulkær
Mose
Miljø- og Fødevareklagenævnet har den 22. maj 2026 truffet afgørelse om en klage over IkastBrande Kommunes afgørelse af 7. november 2025 vedrørende et tillæg til tilladelse til
midlertidig grundvandssænkning og nedsivning af oppumpet grundvand i forbindelse med
etablering af vindmøllefundamenter ved Ulkær Mose. Klagenævnsafgørelsen er vedlagt som

bilag.
Klagenævnsafgørelsens hovedindhold
Klagenævnet har truffet en delt afgørelse:
1. Kommunen får medhold i spørgsmålet om miljøvurdering
Klagenævnet er enig i kommunens vurdering af, at de ansøgte ændringer ikke udløser
krav om en ny miljøvurdering (VVM) eller en ny § 25-tilladelse (VVM-tilladelse).
Nævnet vurderer således, at ændringerne ikke kan forventes at medføre væsentlige
miljøpåvirkninger, der kræver en ny miljøvurderingsproces.
2. Kommunen får ikke medhold i spørgsmålet om tillægstilladelsen
Klagenævnet ophæver kommunens tillæg til tilladelsen om grundvandssænkning og
nedsivning og hjemviser sagen til fornyet behandling. En hjemvisning betyder, at der skal
gennemføres en ny sagsbehandling og træffes en ny afgørelse på et mere oplyst
grundlag.
Begrundelse for hjemvisningen
Klagenævnet vurderer, at kommunens behandling af tillægstilladelsen ikke i tilstrækkelig grad
dokumenterer og vurderer konsekvenserne af ændringerne i projektet.
Nævnet peger særligt på:
At den maksimalt tilladte oppumpning blev øget fra 1,25 mio. m³ til 6 mio. m³.
At perioden for grundvandssænkning blev forlænget fra 6 til 8 måneder.
At der blev åbnet mulighed for anvendelse af nye tekniske løsninger, herunder
filterboringer og vakuumdræn.
At der ikke foreligger tilstrækkelige konkrete undersøgelser af konsekvenserne for
nærliggende beskyttede naturarealer, vandløb og grundvandsforhold.
At placering og påvirkning fra de planlagte boringer ikke er tilstrækkeligt belyst.
At der ikke er foretaget en tilstrækkelig vurdering af de ændrede nedsivningsløsninger
efter reglerne i miljøbeskyttelseslovgivningen og spildevandsbekendtgørelsen.
Teknik og Miljøs vurdering af konsekvenserne
Ikast-Brande Kommune har indhentet juridisk bistand til vurdering af klagenævnsafgørelsens
konsekvenser. Den umiddelbare vurdering er, at det ikke giver mening at meddele et nyt tillæg
til tilladelsen til grundvandssænkning eller nedsivning, når aktiviteterne allerede er afsluttet, og
det ansøgte således ikke længere er aktuelt. Hjemvisningen ændrer ikke på de faktiske forhold
i projektet, idet projektet er afsluttet.
Afgørelsen indebærer, at kommunen skal afklare, om de gennemførte aktiviteter har medført
påvirkninger af natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Hvis det kan afvises, at der er

sket en påvirkning, vil sagen som udgangspunkt kunne afsluttes på dette grundlag. Hvis der
derimod konstateres, at der er sket en påvirkning af beskyttede naturarealer, skal kommunen
tage stilling til, om der kan meddeles en efterfølgende dispensation efter
naturbeskyttelseslovens § 3. Kan en dispensation ikke meddeles, skal kommunen vurdere, om
der er grundlag for et lovliggørelsespåbud og eventuelle naturgenoprettende tiltag.
Hvad betyder afgørelsen for vindmølleprojektet?
Afgørelsen ændrer ikke på det overordnede plangrundlag eller de tidligere godkendelser af
vindmølleprojektet. Klagenævnet har samtidig fastholdt, at ændringerne ikke kræver en ny
miljøvurdering. Sagen vedrører derfor ikke projektets lovlighed som sådan, men kommunens
dokumentation og vurderingsgrundlag for det pågældende tillæg, der blev meddelt under
anlægsfasen.
Teknik og Miljøs videre arbejde
Teknik og Miljø er i skrivende stund i færd med at afklare, hvad opfølgningen på
klagenævnsafgørelsen bør være. I den forbindelse afventes et notat med en nærmere juridisk
vurdering af sagen. På baggrund heraf vil der blive taget stilling til, om sagen kan afsluttes
administrativt på det foreliggende grundlag, eller om der er behov for yderligere
myndighedsafgørelser.
Det bemærkes i forlængelse af dette, at projektets gennemførelse blev fulgt tæt med ugentlige
tilsyn, og at det er administrationens vurdering, at de ansøgte ændringer ikke har medført
påvirkning af § 3-beskyttet natur eller vandløb. Undervejs skete der dog et brud på et dige,
hvorved der skyllede sand ind i en § 3-beskyttet mose, men dette skete ikke i henhold til
tilladelsen. Det var derimod en utilsigtet hændelse, og den er blevet håndteret særskilt med
genopretning af skaden.

Baggrund

Den aktuelle sag vedrører ejendommen Remmevej 36 og en del af ejendommen Remmevej
35. Begge ejendomme ligger i landzone, dels på Skovbjerg Bakkeø, som er Danmarks største
bakkeø, og på smeltevandssletten i overgangen mellem bakkeøen og Storådalen. Landskabet
udgør et af kommunens mest bevaringsværdige, geologiske landskabstræk. Området er derfor
udpeget som et bevaringsværdigt landskab i Ikast-Brande Kommuneplan. Det
bevaringsværdige landskab rummer både selve bakkeøen med dens skråninger og den del af
smeltevandssletten, som danner bakkeøens ”fod” mod den flade Storådal. Bakkeøen står
tydeligt i landskabet, hvilket gør, at man stadig den dag i dag kan aflæse, hvordan landskabet
blev skabt i istiden. Landskabet er her karakteriseret ved:
den markante højdeforskel på op til 22 m mellem bakkeøens overkant og den flade
smeltevandsslette (se kortet herunder),
den ubrudte, lange skråning på bakkeøen, som stiger gradvist fra Ikast by mod syd,
den visuelle overgang mellem bakkeø og smeltevandsslette (overgangen mellem
Skovbjerg Bakkeø og Storådalen),

de lange udsigtslinjer i det åbne landskab langs foden af bakkeøen
den tydelige geologiske aflæselighed, der fortæller, hvordan istiden skabte bakkeøen.
Det bevaringsværdige landskab er beskrevet nærmere i den tilknyttede landskabsanalyse, som
udgør et bilag til dette dagsordenpunkt.

Kortet markerer med sort streg afgrænsningen af det bevaringsværdige landskab, der bl.a.
omfatter golfbanen. De røde, stiplede linjer er højdekurver. Den blå cirkel markerer Remmevej
38. Nord er opad.
Administrationen bemærker, at bakkeøen også omfatter hele Ikast by, derfor er dele af
bakkeøen allerede i dag flere steder påvirket af eksisterende tekniske anlæg og byudvikling.
Bakkeøen gennembrydes bl.a. af Herning motorvejen, andre vejanlæg og boligbebyggelser på
toppen af istidskappen. Bakkeølandskabet fremstår således ikke i sin helhed uforstyrret. Disse
dele af bakkeøen er dog ikke udpeget som et bevaringsværdigt landskab. De eksisterende
tekniske anlæg og byudviklingen indgår som en del af den nuværende landskabsoplevelse
nord for golfbanen, men administrationen vurderer fortsat, at landskabet syd for motorvejen er
sårbart, og at de ansøgte terrænreguleringer vil medføre en negativ påvirkning af de
landskabelige værdier i det bevaringsværdige landskab.
Det hidtidige sagsforløb
Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 421 "Rekreativt område, golfbane, Ikast". Lokalplanen
blev vedtaget af Byrådet i april 2023. Lokalplanen regulerer bl.a. vejadgang, ny bebyggelses
placering og udformning samt muligheden for terrænregulering.

Lokalplanen blev udarbejdet med det dobbelte formål, dels at skabe mulighed for
videreudvikling af den eksisterende golfbanes rekreative aktiviteter og tilhørende bebyggelse,
dels at sikre, at områdets særlige, naturmæssige og landskabelige kvaliteter bliver bevaret.
Lokalplanen bygger således på et grundlæggende planprincip om, at udvikling kan ske, når
den sker med størst mulig hensyntagen til områdets natur og landskabskarakter.
På ejendommen er der siden 2023 igangsat et større udviklingsprojekt, som bl.a. omfatter: tilog ombygning af klubhus, opførelse af nye maskinhuse og et hotel, anlæg af flere
parkeringspladser samt en større sø. Disse byggerier og anlæg er enten realiseret eller på vej
og er baseret på tidligere meddelte tilladelser.
I juni 2025 meddelte Ikast-Brande Kommune byggetilladelse til en blandet bolig- og
erhvervsbygning inden for lokalplanens byggefelt C, som nu udgør ejendommen Remmevej 38.
Kommunen meddelte samtidig dispensation fra lokalplanen til at terrænregulere mere end de
tilladte +/- 0,5 m omkring selve bebyggelsen. Det blev præciseret, at der uden for byggefelt C
udelukkende må foretages mindre reguleringer på max +/- 0,5 meter.
I april 2025 meddelte Ikast-Brande Kommune endvidere adgangstilladelse til at etablere
vejadgang fra den nye bebyggelse på Remmevej 38 til den eksisterende private,
fællesvej/offentlige vej, som er en sidevej til Remmevej. Byggetilladelsen til den nye
bebyggelse tog udgangspunkt i denne vejadgang.
I december 2025 søgte lodsejer om dispensation fra lokalplanen til at etablere en anden
vejadgang op over bakkeøens skråning i stedet for den tidligere meddelte tilladelse. Ejeren
vurderede, at den tidligere tilladte vej ikke kunne anlægges uden at blive for stejl. I et
partshøringsbrev af 26. januar 2026 meddelte administrationen ejeren, at en sådan
dispensation ikke kunne forventes, især på grund af landskabspåvirkningen. Lodsejer
tilbagekaldte herefter ansøgningen, inden der blev meddelt endeligt afslag. Den her nævnte
vejforbindelse er i hovedtræk identisk med den nu etablerede vejforbindelse (A), som ejer
tidligere er blevet gjort bekendt med, at der ikke ville kunne opnås dispensation til.
Administrationen vurderer derfor, at den nu ansøgte vejadgang således ikke er den eneste,
mulige adgang til den nye bebyggelse på Remmevej 38, men er en alternativ vejføring, som
ansøger ønsker anvendt frem for den tidligere, tilladte adgang, som ansøger ikke fandt egnet.
De aktuelle ansøgninger
Efter henvendelse fra Danmark Naturfredningsforening om aktiviteter på ejendommene
Remmevej 35-36, foretog administrationen en besigtigelse, hvor der blev konstateret adskillige
forhold, der ikke var meddelt de fornødne tilladelser/dispensationer til.
I forlængelse heraf og i forbindelse med den videre udvikling af golfbanen har administrationen
nu modtaget ansøgninger om lovliggørelse af/tilladelse til en række nye anlæg, herunder den
allerede etablerede vejadgang til bygningen på Remmevej 38. De nye anlæg forudsætter
terrænregulering ud over lokalplanens tilladte +/- 0,5 m. Bl.a. derfor kræver det ansøgte
dispensationer fra Lokalplan nr. 421 og landzonetilladelser. I enkelte tilfælde forudsætter det
ansøgte også dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 3 og byggetilladelser, som vil skulle
søges efterfølgende, såfremt Byrådet meddeler de nødvendige dispensationer og
landzonetilladelser. Administrationen har som nævnt konstateret, at det ansøgte i væsentligt
omfang allerede er realiseret i strid med det gældende plangrundlag. Der er således søgt om

lovliggørende dispensationer og landzonetilladelser i det omfang, det er nødvendigt.
Der er konkret søgt om tilladelser/dispensationer til følgende (se punkter på kortet længere
nede):
A. Udført terrænregulering på op til +12 m til etableret, midlertidigt vejanlæg på ca. 350 m.
Vejen løber fra Remmevej op over bakkeøens skråning, gennem §3-beskyttet hedeareal
på 1.500 m2 til den nye bolig- og erhvervsbygning på Remmevej 38. Vejen ønskes
efterfølgende anvendt som permanent vejadgang til den nye bolig- og erhvervsbygning.
(Forudsætter lovliggørende dispensation fra lokalplan, landzonetilladelse og fornyet
adgangstilladelse til både midlertidig og permanent vej. Forudsætter desuden
dispensation efter naturbeskyttelsesloven).
B. Endnu ikke udført terrænregulering på bakkeøens skråning til anlæg af et bassin til
opsamling og forsinkelse af regnvand fra vejanlægget (Forudsætter dispensation fra
lokalplan og landzonetilladelse).
C. Udført terrænregulering til etableret, midlertidig øst-vest vendt byggevej fra Remmevej op
over bakkeøens skråning til den nye bolig- og erhvervsbygning på Remmevej 38. Den
midlertidige vej ønskes opretholdt i max 3 år. (Forudsætter lovliggørende, midlertidig
dispensation fra lokalplan, midlertidig landzonetilladelse og midlertidig adgangstilladelse).
D. Udført terrænregulering på bakkeøens skråning til etableret, midlertidig oplagsplads,
sorteringsanlæg og afskærmende hegn i forbindelse med opførelse af den nye bolig- og
erhvervsbygning på Remmevej 38. (Forudsætter lovliggørende, midlertidig dispensation
fra lokalplan og midlertidig landzonetilladelse)
E. Udført terrænregulering på ca. -4 m på smeltevandssletten ved Remmevej (overgangen
mellem Skovbjerg Bakkeø og Storådalen) til igangværende indvinding af råstoffer, som er
godkendt af Region Midtjylland på vilkår af retablering. (Forudsætter lovliggørende
dispensation fra lokalplan og landzonetilladelse) Der ønskes efterfølgende
terrænreguleret mere end +/- 0,5 m til en ny sø på ca. 4.000 m2. (Forudsætter
lovliggørende dispensation fra lokalplan og landzonetilladelse)
F. Udført terrænregulering på mellem ca. -1,4 m og +4,6 m til etableret teested på
bakkeøens skråning øst for golfbanens klubhus (Forudsætter lovliggørende dispensation
fra lokalplan, landzonetilladelse samt byggetilladelse)
G. Udført terrænregulering på selve golfbanen på ned til ca. -2,5 m til to etablerede
vandbassiner på henholdsvis 3.800 og 4.700 m2, adskilt af en tunnelsti. (Forudsætter
lovliggørende dispensation fra lokalplan, landzonetilladelse samt byggetilladelse)
H. Udført terrænregulering på selve golfbanen på mellem ca. -1,0 m og +4,1 m til et
etableret teested anlagt som terrasser med stålbeklædte støttemure. (Forudsætter
lovliggørende dispensation fra lokalplan, landzonetilladelse samt byggetilladelse)
I. Udført terrænregulering på selve golfbanen på mellem ca. -3,6 m og +0,8 m til en
etableret byggematerialeplads på et plateau på ca. 2.200 m2. Plateauet ønskes
efterfølgende anvendt til arrangementer/events. (Forudsætter lovliggørende dispensation
fra lokalplan og landzonetilladelse)

J. Udført terrænregulering til et etableret teested på en platform på ca. 250 m 2 i en
eksisterende sø på golfbanen - samt til en etableret bro til teestedet. (Forudsætter
lovliggørende dispensation fra lokalplan, landzonetilladelse samt byggetilladelse)
K. Udført terrænregulering til etableret platform på ca. 81 m 2. (Forudsætter lovliggørende
dispensation fra lokalplan og landzonetilladelse) Der ønskes efterfølgende opført en ca.
3,5 m høj toiletbygning på platformen. Bygningen bliver på 9 m2 med et tagudhæng på 3
m hele vejen rundt, så taget bliver lige så stort som platformen. Toiletbygningen ønskes
dermed opført uden for lokalplanens fastsatte byggefelter, men den erstatter en ældre
toiletbygning andet steds på golfbanen, som bliver fjernet. (Forudsætter dispensation fra
lokalplan, landzonetilladelse samt byggetilladelse)
L. Udført driftsmæssig ændring i forbindelse med inddragelse af ca. 1.000 m 2 naturbeskyttet
overdrev til golfbane. (Forudsætter lovliggørende dispensation fra lokalplan og
naturbeskyttelsesloven)
M. Udført terrænregulering og driftsmæssig ændring i forbindelse med inddragelse af ca.
770 m2 naturbeskyttet hedeareal til sti og golfbane. (Forudsætter lovliggørende
dispensation fra lokalplan og naturbeskyttelsesloven)
N. Endnu ikke udført terrænregulering til anlæg af en ny green på ca. 500 m 2 på bakkeøens
skråning i den sydlige ende af golfbanen. (Forudsætter lovliggørende dispensation fra
lokalplan og landzonetilladelse)
Hvert ansøgt punkt, og administrationens vurdering af dem, er uddybet i et notat, som udgør et
bilag til dagsordenpunktet. Som bilag findes også en oversigt, der alene viser, hvilke punkter
administrationen anbefaler afslag til, dispensationer/tilladelser til eller midlertidige
dispensationer/tilladelser til.

Luftfotoet viser lokalplanens afgrænsning med rød linje. Bogstaverne refererer til de ansøgte
dispensationer/tilladelser. Nord er opad.
Administrationen vurderer, at sagen adskiller sig fra mange andre dispensationssager og
landzonesager ved, at det ansøgte i stort omfang allerede er realiseret. Administrationen gør
opmærksom på, at det ansøgte som sådan ikke er i strid med lokalplanens princip om, at
området skal anvendes til golfbane. Spørgsmålet er alene, om det ønskede kan rummes inden
for planlovens § 35 vedr. landzonetilladelser, kommuneplanens retningslinjer samt
lokalplanens bestemmelser og landskabelige principper samt planlovens dispensationsadgang.
Sagen er derfor en principiel sag om, hvorvidt der kan dispenseres fra lokalplanens
bestemmelser om terrænregulering og landskabelig tilpasning, og om der kan meddeles
landzonetilladelser. Det er derfor væsentligt, at Byrådets behandling sker på baggrund af en
samlet forståelse af sagens udvikling og de dispositioner, der tidligere er truffet af både
ansøger og de involverede myndigheder. Byrådet skal således foretage en konkret afvejning
mellem hensynet til det ansøgte og hensynet til beskyttelsen af et bevaringsværdigt landskab,
som både lokalplanen, kommuneplanen og de nationale planlægningsinteresser tillægger stor
værdi. Det landskabelige hensyn er også en væsentlig faktor i forhold til landzoneafgørelser i
sig selv.
Administrationen vurderer, at de ønskede terrænreguleringer konkret forudsætter dispensation
fra lokalplanens § 8, bestemmelse 8.1, 8.3 og 8.10.
I lokalplanens bestemmelse 8.1 står der:
”Golfbaneanlægget skal i videst muligt omfang etableres ved nænsom indpasning i

eksisterende terræn og bevoksning, således at der sker færrest mulige ændringer i
terrænforskelle og beplantning.”
Lokalplanens bestemmelse 8.3 siger:
”Indenfor områder med beskyttede naturtyper (se kortbilag 3) og indenfor en 5 m
beskyttelseszone omkring fredede diger (se kort-bilag 4), må der ikke uden særlig tilladelse ske
anlæg, foretages gravearbejder eller på anden måde ændres i den eksisterende tilstand.”
Lokalplanens bestemmelse 8.10 siger:
”Terrænreguleringer som er på mere end +/- 0,5 meter kræver særlig tilladelse fra Ikast-Brande
Kommune i hvert enkelt tilfælde.”
Kommuneplanens retningslinjer for bevaringsværdige landskaber siger bl.a.:
1. ”Områder, der er udpeget som værdifulde landskaber (bevaringsværdige landskaber),
skal som udgangspunkt holdes fri for byggeri og anlæg.
2. I særlige tilfælde kan Ikast-Brande Kommune tillade byggeri, anlæg eller anden
anvendelse af arealerne, der ikke forringer karakteren, variationen eller oplevelsen af
landskabet.”
Det ansøgte vejanlæg (A), der ønskes permanentgjort, er delvist anlagt gennem et areal, der i
kommuneplanen både er udpeget som naturområde med særlige naturbeskyttelsesinteresser
og som økologisk forbindelse. Også de ansøgte punkter L og M ligger inden for disse
udpegninger. Arealerne rummer hedearealer og overdrev, der er beskyttet efter naturlovens
Kommuneplanens retningslinjer for Naturområder siger bl.a.:
1. ”Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser skal bevares og søges udvidet.
2. Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser skal sikres et mangfoldigt og
varieret naturligt plante- og dyreliv.
3. I forbindelse med nybyggeri, plantning af skov, anlægsarbejde eller ændret
arealanvendelse skal der tages hensyn til beskyttede naturområder gennem sikring af
områderne mod indirekte tilstandsændringer som følge af aktiviteten.”
Kommuneplanens retningslinjer for Økologiske forbindelser siger bl.a.:
1. ”I de områder, der er udpeget som "Økologiske forbindelser", må en ændret anvendelse
af arealerne som eksempelvis nyt byggeri og tekniske anlæg ikke i væsentlig grad
forringe spredningsmulighederne for dyr og planter og sammenhænge mellem
eksisterende naturområder. I det tilfælde, hvor dette alligevel er tilfældet, skal der stilles
krav om tiltag, der sikrer hensynet til mere sammenhængende natur, eller der skal
etableres faunapassager, hvor dette er relevant.
2. I de områder, der er udpeget som økologiske forbindelser, skal dyr og planters
bevægelsesveje styrkes……”

Administrationens vurdering af ansøgningerne
Ansøgte terrænændringer i beskyttet natur: Nogle af de ansøgte, udførte terrænændringer
(punkterne A, L, M) berører arealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 og
forudsætter derfor ikke alene lovliggørende dispensation fra lokalplanens bestemmelser, men
også lovliggørende dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Naturbeskyttelseslovgivningen
udgør et selvstændigt myndighedsgrundlag, som skal administreres uafhængigt af planlovens
regler. Det er administrationens vurdering, at selv om Byrådet ønsker at meddele dispensation
fra lokalplanen, vil det efter praksis være vanskeligt at meddele de nødvendige dispensationer
efter naturbeskyttelseslovgivningen. Det skyldes, at der ikke er tale om samfundsmæssigt
nødvendige anlæg, og at ændringerne ikke er naturforbedrende. Administrationen vurderer, at
der er tale om væsentlige ændringer af beskyttede naturinteresser, som ikke kan afbødes
gennem vilkår eller efterfølgende landskabelig bearbejdning.
Det er administrationens overordnende vurdering, at der kun vanskeligt kan meddeles
dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 3 til de ansøgte anlæg/tiltag på de
naturbeskyttede arealer, idet praksis fra Miljø- og Fødevareklagenævnet på området generelt
er restriktiv. Administrationen bemærker dog, at praksis beror på en konkret vurdering af den
enkelte sag og kan udvikle sig over tid.
Administrationen anbefaler derfor, at der ikke bliver meddelt dispensation fra lokalplanen til at
inddrage de naturbeskyttede arealer til golfbaneformål eller privat vejanlæg.
Ansøger har meddelt, at det ikke har været hensigten at påvirke de beskyttede naturarealer,
men de beskyttede arealers afgrænsninger har ikke stået klart for lodsejeren. Lodsejer er
indstillet på at indgå i dialog med kommunen om eventuel fysisk lovliggørelse af forholdet,
herunder eventuel retablering af de beskyttede arealer eller naturforbedrende tiltag.
Administrationen anbefaler derfor, at Ikast-Brande Kommune går i dialog med lodsejer om den
bedst mulige retablering af de beskyttede arealer.
Ansøgte terrænændringer på bakkeøens skråning: Nogle ansøgte og udførte
terrænændringer og anlæg (punkterne A, B, C, D, E, F) berører arealer, som ligger på
Skovbjerg Bakkeøs markante skråning eller i overgangen mellem bakkeøen og Storådalen.
Terrænreguleringerne sker, hvor disse landskabstræk er mest markante og værdifulde. I dette
område vurderes landskabet at være særligt sårbart over for fysiske ændringer, der kan sløre
de særlige geologiske fortællinger og oplevelsesværdier i landskabet.
Administrationen gør opmærksom på, at det bevaringsværdige landskab, herunder den
geologiske struktur, udgør et væsentligt planlægningsmæssigt hensyn i både kommuneplanens
retningslinjer og i de nationale interesser i landskabsbeskyttelse. Landskabelige hensyn er
desuden en tungtvejende faktor i afgørelser om landzonetilladelser. Administrationen vurderer
derfor, at terrænreguleringerne er vanskelige at forene med de hensyn, som lokalplanen,
kommuneplanen og landzonereglerne skal varetage i forhold til natur og landskab.
Ved administration af planloven skal Byrådet sikre, at afgørelsen er proportional. Det følger af
det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, at Kommunen har pligt til at vurdere muligheden
for retlig lovliggørelse, før den evt. træffer afgørelse om fysisk lovliggørelse. Efter praksis
lægges der også en vis vægt på spørgsmål om værdispild i sager om lovliggørelse. Hensynet
til at undgå eller begrænse værdispild står dog i modsætning til hensynet til retshåndhævelsen,

som normalt må veje tungt. I en situation, hvor ejer vidste eller må antages at have vidst, at
forholdet var ulovligt, vejer hensynet til retshåndhævelsen særlig tungt.
Indgrebet i det bevaringsværdige landskab og den beskyttede natur skal således stå i et
rimeligt forhold til det formål, som ansøger ønsker opnået.
Administrationen vurderer, at de ansøgte terrænreguleringer på bakkeøens skråninger
medfører en så betydelig og permanent ændring af landskabets naturlige former og den
visuelle oplevelse af det bevaringsværdige landskab, at indgrebet ikke står i et rimeligt forhold
til de funktionelle forbedringer. Den naturlige, istidsskabte terrænform vil i væsentligt omfang
blive erstattet af teknisk bearbejdede, nye skråninger og nye kunstige terrænformer.
Terrænændringerne vil dermed udviske dele af den naturlige overgang mellem bakkeø og
smeltevandsslette og reducere områdets geologiske læsbarhed. Selv om der efterfølgende
eventuelt bliver plantet træer på de kunstigt skabte skråninger, vurderes terrænændringen
fortsat at påvirke oplevelsen af det istidsskabte landskab negativt. Det vil ikke længere være
det oprindelige, naturlige landskab, man oplever. Administrationen er opmærksom på, at dele
af bakkeølandskabets nordøstlige afgrænsning, det vil sige nord for golfbanen, allerede i dag er
præget af eksisterende infrastrukturanlæg og bebyggelse. Administrationen vurderer dog, at
landskabet, der rummer golfbanen har flere kvaliteter og er mere sårbart over for ændringer.
Derfor kan de terrænændringer, der er foretaget i bakkeølandskabet nord for golfbanen, ikke i
sig selv begrunde yderligere terrænændringer på de ansøgte arealer.
En dispensation til de ansøgte terrænreguleringer på op til 12 m til vejanlægget vil endvidere
være en væsentlig fravigelse fra lokalplanens umiddelbart tilladte +/- 0,5 meter.
Administrationen vurderer derfor, at et afslag på dispensation til de ansøgte punkter A, B, C, D,
E, F ikke vil være i strid med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Efter
administrationens samlede vurdering bør hensynet til landskabets bevaringsværdi og den
beskyttede natur tillægges afgørende vægt. Administrationen anbefaler derfor, at der bliver
meddelt afslag på de ansøgte dispensationer og landzonetilladelser til anlæg nr. A-F.
Administrationen gør opmærksom på, at lodsejer har søgt Region Midtjylland om lovliggørende
godkendelse til at indvinde råstoffer på et areal på ca. 0,8 ha, som omfatter det areal ved
Remmevej, hvor der efterfølgende ønskes anlagt en sø (anlæg nr. E). Råstofferne skal
anvendes til egne bygge- og anlægsarbejder på Remmevej 36 og 38. Regionen har meddelt
en lovliggørende godkendelse efter råstofloven til at indvinde de ca. 0,5 ha, der allerede er
afgravet og tilladelse til at indvinde de resterende ca. 0,3 ha. Regionen har fastsat vilkår om, at
arealet skal efterbehandles ved opfyldning med overskudsjord fra ejendommen. Opfyldning
skal ske til oprindeligt terræn og efterbehandlingen skal være i overensstemmelse med
bestemmelserne i lokalplanlægningen for området. Regionen har samtidig præciseret, at
indvindingstilladelsen ikke erstatter de nødvendige tilladelser efter planloven, og at Kommunen
fortsat skal foretage en selvstændig, planretlig vurdering af projektet.
Administrationen gør opmærksom på, at Ikast-Brande Kommune administrativt har godkendt
udkastet til efterbehandlingsplanen. Administrationen har meddelt ansøger og regionen, at
Kommunen på det foreliggende grundlag ikke har indvendinger mod, at der meddeles tilladelse
til den ansøgte indvinding af råstoffer på ejendommen, forudsat at indvindingen sker til brug for
lovlige og godkendte anlægs- og byggearbejder. Det er samtidig en væsentlig forudsætning, at

området efter endt indvinding retableres i overensstemmelse med gældende regler og god
praksis for efterbehandling. Det indebærer, at terrænet genetableres med udgangspunkt i de
oprindeligt registrerede terrænkoter, og at der ikke efterlades permanente ændringer, som
væsentligt afviger fra de oprindelige forhold.
Udkastet til efterbehandlingsplanen beskriver en løsning, hvor der udelukkende anvendes jord
fra egen ejendom, hvor terrænet genskabes med udgangspunkt i GPS-opmålte koter, hvor
afvigelser fra det oprindelige terræn begrænses, og hvor arealet tilbageføres til
landbrugsmæssig anvendelse med genetableret muldlag. På den baggrund er det
administrativt vurderet, at råstofindvindingen kan ske i overensstemmelse med de plan- og
miljømæssige hensyn, som Kommunen varetager, når de nævnte forudsætninger overholdes.
Den endelige efterbehandlingsplan er endnu ikke modtaget. Administrationen gør opmærksom
på, at hvis efterbehandlingen er retablering af terrænoverfladen på stedet til +/-0,5 meter i
forhold til det eksisterende terræn, vil dette være umiddelbart tilladt i henhold til lokalplanen for
området og efterbehandlingen vil dermed ikke forudsætte nærmere godkendelse/tilladelse fra
kommunen.
I de ansøgninger, som administrationen har modtaget, søger ejer tilladelse til at terrænregulere
til en permanent sø på ca. 4.000 m2 i graveområdet (punkt nr. E). Hvis efterbehandlingsplanen
rummer denne sø, vil administrationen ikke kunne godkende planen, såfremt Byrådet, som
anbefalet, melder afslag til den ansøgte terrænregulering til søen.
Ansøgte terrænændringer til midlertidig vej og byggeplads m.m. på bakkeøens skråning:
Ansøger har søgt om lovliggørende dispensation og tilladelse til etablerede, midlertidige anlæg
(punkterne C og D), herunder en midlertidig øst-vest vendt byggevej, sorteringsplads,
oplagsplads og byggehegn. Anlæggene vil blive fjernet igen efter højst 3 år.
Såfremt der bliver fastsat vilkår om retablering til det oprindelige terræn, vurderer
administrationen, at midlertidigheden i de udførte terrænreguleringer gør, at der ikke vil være
en permanent ændring af landskabets naturlige former og den visuelle oplevelse af landskabet.
De udførte, midlertidige terrænreguleringer vurderes ikke at være så omfangsrige, at
landskabet ikke vil kunne blive retableret. Med baggrund i dette og det forvaltningsretlige
proportionalitetsprincip samt spørgsmål om værdispild, vurderer administrationen, at indgrebet i
det bevaringsværdige landskab står i et rimeligt forhold til det formål, som ansøger ønsker
opnået.
Administrationen anbefaler derfor, at der bliver meddelt midlertidig dispensation og
landzonetilladelse til anlæg nr. C og D i de ansøgte 3 år med vilkår om retablering af
landskabet i henhold til status i 2023 - og med vilkår om tilplantning med nye træer på
skråningen.
Ansøgte terrænændringer oven på bakkeøen: Flere af de ansøgte terrænændringer og
anlæg (punkterne nr. G, H, I, J, K) berører arealer, som ligger på selve golfbanen, på det mere
jævne terræn oven på bakkeøen. Administrationen vurderer, at disse anlæg har et begrænset
volumen og ikke forudsætter væsentlige terrænreguleringer. Derfor vurderes tiltagene ikke at
have en væsentlig, visuel påvirkning set fra golfbanens omgivelser og heller ikke, at de ændrer
karakteren eller oplevelsen af det bevaringsværdige landskab. Landskabsværdierne i området

er primært oplevelsen af den markante overgang mellem bakkeø og smeltevandsslette
(overgangen mellem Skovbjerg Bakkeø og Storådalen). Administrationens samlede, faglige
vurdering er derfor, at terrænregulering til de ansøgte anlæg oven på bakkeøen er af mindre
betydning og ikke tilsidesætter hensynet til beskyttelsen af landskabet. Det ansøgte vurderes
således at ligge inden for lokalplanens dispensationsmuligheder og planlovens muligheder for
at meddele landzonetilladelser. Med baggrund i dette og det forvaltningsretlige
proportionalitetsprincip samt spørgsmål om værdispild, vurderer administrationen, at indgrebet i
det bevaringsværdige landskab her står i et rimeligt forhold til det formål, som ansøger ønsker
opnået.
Derfor anbefaler administrationen, at der bliver meddelt dispensation fra lokalplanen og
landzonetilladelse til de ansøgte anlæg nr. G, H, I, J, K. Der bør dog være vilkår om, at den
ønskede toiletbygnings tagudhæng max må være på 0,5 m (pkt. K).
Byrådet skal tage stilling til følgende
Byrådet skal beslutte, hvorvidt der kan meddeles afslag eller dispensationer fra Lokalplan nr.
421 samt landzonetilladelser til det ansøgte.
Plan og lovgivningsmæssige forhold
Efter planlovens §§ 19 og 35 er Byrådet planmyndighed og dermed kompetent til at træffe
afgørelse om dispensationer fra bestemmelser i lokalplaner og om landzonetilladelser.
Dispensationer fra lokalplanen: Bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for
borgerne, jf. planlovens § 18. Det betyder, at nye forhold, der er i overensstemmelse med
lokalplanen, eller som ikke er reguleret af lokalplanen, er umiddelbart tilladte efter planloven.
Derimod forudsætter dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, at
kommunen kan og vil dispensere fra lokalplanbestemmelserne. Ifølge planlovens § 19 kan en
kommune meddele dispensation fra bestemmelser i en lokalplan, når dispensationen ikke er i
strid med lokalplanens principper eller tidsbegrænses til maksimalt 3 år. En lokalplans
principper dækker over planens formål, områdets anvendelse og den overordnede struktur.
Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny
lokalplan.
Planlovens § 19 giver kommunen et betydeligt planlægningsmæssigt skøn. En kommune skal
foretage en konkret og individuel vurdering af det ansøgte, og kommunens skønsmæssige
vurdering skal være baseret på saglige og planlægningsmæssigt relevante hensyn.
Kommunen skal bl.a. sikre, at en dispensation ikke reelt ændrer de planlægningsmæssige
hensyn, som lokalplanen bygger på. Ved vurderingen skal kommunen blandt andet tage stilling
til lokalplanens formål, det ansøgtes omfang, det ansøgtes påvirkning af omgivelserne og
betydningen for områdets karakter, og om dispensationen kan få præcedens for senere sager.
Det er almindeligt antaget i planretten, at jo mere et ansøgt projekt påvirker lokalplanens
bærende principper, desto snævrere bliver dispensationsadgangen.
I den foreliggende sag er det derfor afgørende at vurdere, om de ansøgte terrænændringer
alene udgør en ændring af et enkelt anlæg, eller om de ændrer et af lokalplanens centrale
beskyttelseshensyn.
Jævnfør planlovens § 19 kan der ikke blive meddelt dispensationer fra en lokalplan eller

landzonetilladelser, før der er gennemført orientering af naboer m.fl. med mindre kommunen
vurderer, dispensationen er af underordnet betydning for andre end ansøger.
Kommunens dispensationskompetence indebærer, at Byrådet i den konkrete sag skal foretage
en samlet afvejning af de planmæssige hensyn. Der findes ikke én på forhånd fastlagt
afvejning mellem disse hensyn, hvorfor forskellige sagligt begrundede vurderinger kan ligge
inden for planlovens rammer.
Det bemærkes, at Byrådet efter planloven kan vælge at anlægge en anden planmæssig
afvejning end den administrativt anbefalede, hvis dette kan rummes inden for den gældende
lokalplans principper og planlovens regler. Hvis Byrådet vurderer, at de ønskede anlæg ikke
kan rummes inden for den gældende lokalplan, kan Byrådet alternativt beslutte at igangsætte
en ny planlægningsproces. Dette vil kræve en fornyet planmæssig vurdering, herunder af
forholdet til kommuneplanen, de landskabelige interesser og de nationale
planlægningsinteresser. En ny lokalplan er ikke i sig selv en garanti for, at de ønskede anlæg
kan muliggøres, idet planlægningen fortsat skal være i overensstemmelse med planlovens krav
og kan give anledning til statslige bemærkninger eller indsigelser, hvis nationale interesser
vurderes tilsidesat.
Jævnfør forvaltningsloven kan der ikke træffes endelig afgørelse om afslag på dispensation
eller landzonetilladelse, før der er gennemført en partshøring, hvor ansøger får mulighed for at
udtale sig.
Landzonetilladelser: Lokalplan nr. 421 har bonusvirkning. Det vil sige, at det, der er muligt
efter lokalplanen, ikke forudsætter landzonetilladelser efter planlovens § 35. Anlæg eller
terrænreguleringer, der ikke er tilladt efter lokalplanen, forudsætter derfor ikke kun dispensation
fra lokalplanen, men også landzonetilladelse. Det betyder, at selv om kommunen meddeler
dispensation fra lokalplanen, skal kommunen principielt fortsat tage stilling til, om det ansøgte
kan tillades efter planlovens landzonebestemmelser. Omvendt vil et afslag på dispensation fra
lokalplanen som udgangspunkt også føre til afslag på landzonetilladelsen, idet de samme
planlægningsmæssige hensyn ligger til grund.
Ved administrationen af landzonebestemmelserne skal kommunen blandt andet varetage
hensynet til landskabet, naturen, kulturmiljøet, det åbne lands karakter og de nationale
planlægningsinteresser. Landskabelige hensyn er en tungtvejende faktor i den samlede
vurdering.
Landzonetilladelser skal offentliggøres på Kommunens hjemmeside.
Kommuneplanens retsvirkninger: Kommuneplanen er ikke bindende for den enkelte borger,
men Kommunen skal ifølge planlovens § 12, stk. 1, virke for kommuneplanens gennemførelse.
Klagemulighed: En afgørelse efter planloven kan påklages til Planklagenævnet. Nævnet
foretager alene en retlig prøvelse af kommunens afgørelse og tager blandt andet stilling til:
om planlovens regler er anvendt korrekt,
om sagen er tilstrækkeligt oplyst,
om alle relevante planhensyn er inddraget,

om kommunen har foretaget en saglig interesseafvejning,
om en eventuel dispensation holder sig inden for lokalplanens bærende principper.
Hvis Planklagenævnet finder, at en dispensation går ud over lokalplanens bærende principper
eller planlovens landzoneregler, kan klagenævnet ophæve afgørelsen eller hjemvise den til
fornyet behandling.
En klage over en landzonetilladelse har altid opsættende virkning, mens en klage over
dispensationer kun får opsættende virkning, hvis klagenævnet afgør det.
Byrådet har følgende muligheder:
1. Byrådet kan vælge at følge administrationens faglige anbefaling
2. Byrådet kan træffe en anden afgørelse, forudsat at denne holder sig inden for planlovens
rammer og bygger på saglige, planmæssige hensyn.
3. Byrådet kan vælge at tilbagesende planforslagene til Teknik og Miljø for uddybning af
sagen.

Budgetmæssige konsekvenser
Ingen.

Forslag - Kommuneplantillæg nr. 2 og Lokalplan nr. 475 - Teknisk anlæg,
udvidelse af Blåhøj Biogasanlæg, Sdr. Ommevej, Det åbne land

Fremtidssikring af Bording og Nørre Snede Genbrugsplads er en del af indsatsområde 4.2 i
Affaldsplanen fra 2022: Analyse- og fremtidssikring af genbrugspladserne, som har til formål at
fremtidssikre alle genbrugspladser i Ikast-Brande Kommune. Udfordringerne på de to
selvbetjente genbrugspladser er dog så presserende, at de kræver særskilt og tidlig indsats,
før resten af projektet kan gennemføres.
Genbrugspladserne i Bording og Nørre Snede har siden april 2021 haft udvidede åbningstider
(kl. 8-22) og fungeret som ubemandede, selvbetjente pladser. Pladspersonalet blev reduceret
til et minimum og var fastsat til at komme på hver plads 2 timer hver anden dag for at tømme
containere, skubbe haveaffald op og andet forefaldende arbejde (i alt 16 timer pr. uge).
Personalet er ikke tiltænkt at bruge tid på vejledning af brugerne.
Teknik og Miljø oplever øgede udfordringer med øgede antal besøgende, øget fejlsortering,
tyveri, utryghed og arbejdsmiljø på de selvbetjente genbrugspladser. Teknik og Miljø har derfor
i starten af 2026 gennemført en tilfredshedsundersøgelse for at afdække borgernes tilfredshed
med de to selvbetjente genbrugspladser. Udvalget blev orienteret herom på udvalgsmødet d.
4. marts 2026 pkt. 4. Borgerne blev i spørgeskemaet informeret om, at kravene til
affaldssortering skærpes, at prisen på fejlsorteret affald stiger og at det som konsekvens heraf
kan blive nødvendigt at foretage nogle ændringer på de selvbetjente genbrugspladser.
Den generelle tilfredshed med Bording og Nørre Snede genbrugsplads er høj (96% angiver, at
de er meget tilfredse eller tilfredse). Borgere, der primært benytter genbrugspladserne i Ikast
og Brande, angiver desuden at den udvidede åbningstid er en væsentlig årsag til at benytte
Bording eller Nørre Snede genbrugsplads indimellem, særligt om søndagen.
Ifølge undersøgelsen har 43% inden for det seneste år observeret fejlsortering på de
selvbetjente genbrugspladser, mens 32% har manglet vejledning til sortering på de
selvbetjente genbrugspladser. Tilsvarende efterspørger omkring 30% enten kortere åbningstid
med bemanding eller en kombination med kortere åbningstid og delvis bemanding, hvorimod
70% er glade for den udvidede åbningstid uden bemanding.

Udfordringer på de selvbetjente genbrugspladser

1. Antal besøgende:
Antallet af besøgende på Bording og Nørre Snede genbrugspladser er steget markant fra
8.000 i 2022 til 21.000 i 2025 besøgende om året, mens besøgstallet i samme periode er faldet
med 2.000 besøgende årligt på Ikast og Brande Genbrugsplads. Begge selvbetjente pladser er
på grund af den stigende mængde besøgende og dermed stigende mængder af affald
udfordret på kapaciteten, og den manglende bemanding til tømning af containere m.v.
udfordrer sorteringen.
2. Øget fejlsortering:
De selvbetjente genbrugspladser er udfordret af, at retningslinjer og sorteringsvejledning for
genbrugspladserne ikke overholdes og affaldet sættes ved siden af containerne, hvilket giver
øget oprydning for pladspersonalet. Der konstateres mere fejlsortering på de selvbetjente
genbrugspladser sammenlignet med de to bemandede genbrugspladser i Ikast og Brande, da
flere læs bliver nedklassificeret ved modtageanlæggene. Siden indførslen af de selvbetjente
genbrugspladser er der fra landspolitisk side indført skærpede krav til affaldssortering og
styrket tilsyn med affaldsmodtageanlæg. Det forventes, at der i fremtiden vil blive indført
strengere krav til renheden af affald, øget kontrol med sortering og højere fejlsorteringsgebyrer.
3. Tyveri og utryghed blandt borgere:
Der er tiltagende mængde tyveri i åbningstiden, som medfører, at affaldsfraktionerne bliver
ødelagt og dermed også taber værdi. Tyverierne giver utryghed blandt brugerne af
genbrugspladsen. Tyverierne er politianmeldt.
4. Miljøgodkendelse og arbejdsmiljø:
Modtagelse af farligt affald på de to selvbetjente pladser vanskeliggør overholdelse af
miljøgodkendelsen og samlet set påvirker ovenstående punkter arbejdsmiljøet negativt.
På baggrund af ovenstående udfordringer vurderer Teknik og Miljø, at det er vanskeligt at
videreføre de ubemandede åbningstider på de selvbetjente genbrugspladser. Teknik og Miljø
har derfor udarbejdet nedenstående overordnede modeller. Modellerne 1 og 2 nedenfor er
udarbejdet med udgangspunkt i, at økonomien til personaleomkostninger fastholdes.

Model 0: Videreførelse af nuværende model
Det har været nødvendigt at øge antallet af timer til oprydning på de to pladser for at løse en
del af de udfordringer som opleves på de selvbetjente genbrugspladser. Der bruges samlet set
på nuværende tidspunkt 4,5 timer hver dag på oprydning på de to pladser (ca. 32 timer pr uge).
Hertil kommer øget opfølgning på overvågning mv. i forbindelse med tyveri, anmeldelser,
fejlsortering og affald ved siden af containere (ca. 5 timer pr uge). Der var oprindeligt tiltænkt
16 timer pr. uge. Hvis den nuværende model skal videreføres så vil taksten skulle stige med
ca. 40 kr. i årligt gebyr pr. husstand (i alt 0,65 mio. kr.).
Der er flere barrierer i at opretholde den nuværende model. De to primære udfordringer er:
Øget fejlsortering, samt modtagelsen af farligt affald.
Den øgede fejlsortering er udfordret, da der fra landspolitisk side er indført skærpede krav til

affaldssortering og styrket tilsyn med affaldsmodtageanlæg. Omkostningerne til øget
fejlsortering er derfor stigende. Det er ikke muligt at videreføre modtagelsen af farligt affald på
de to selvbetjente genbrugspladser, da dette vanskeliggør overholdelsen af
miljøgodkendelsen. Fraktionen vil derfor skulle fjernes fra de to genbrugspladser og der
henvises til Ikast og Brande genbrugsplads.

Model 1: Alle fire genbrugspladser i kommunen driftes med fuld bemanding i
åbningstiden og åbningstiden reduceres
Driften af genbrugspladserne i Bording og Nørre Snede ændres fra selvbetjening til
bemandede pladser. Samtidig justeres åbningstiderne på alle fire genbrugspladser, så de i
højere grad afspejler borgernes brug af pladserne. Fordelingen af vejledningstimer tager
udgangspunkt i antallet af besøgende, hvilket betyder, at pladser med flest besøg også tildeles
flest åbningstimer.
Den bemandede drift i Bording og Nørre Snede kan gennemføres inden for den nuværende
lønramme ved at omfordele personaleressourcerne. Det medfører dog en reduktion af den
samlede åbningstid, hvis taksterne ikke skal hæves.
Besøgstallene viser, at der generelt er færrest besøgende om morgenen, sidst på
eftermiddagen og midt på ugen. Den største aktivitet ses i weekenderne og på hverdage
mellem kl. 10 og 16. Derfor forventes modellen at indebære søndagsåbent på
genbrugspladserne i Ikast og Brande, så borgerne fortsat har mulighed for at aflevere affald i
weekenden. For at holde personaleomkostningerne inden for den eksisterende lønramme vil
det samtidig være nødvendigt at indføre faste eller delvise lukkedage midt på ugen på alle fire
pladser. Åbningstider og lukkedage planlægges, så de påvirker færrest mulige brugere.
Ændringen forventes desuden at skabe en mere jævn fordeling af besøgende mellem
genbrugspladserne. Når Bording og Nørre Snede igen bliver bemandede, forventes en del
borgere i højere grad at benytte genbrugspladserne i Ikast og Brande. Dermed vil
besøgstallene på de mindre pladser nærme sig niveauet fra før overgangen til selvbetjening,
hvilket vil mindske presset på kapaciteten.

Model 2: Bording Genbrugsplads som haveplads
Genbrugspladsen i Bording kan omlægges til "haveplads" magen til det selvbetjente afsnit på
Ikast Genbrugsplads i dag, mens Ikast, Brande og Nørre Snede Genbrugsplads får
åbningstider og bemanding som i model 1.
Bording Genbrugsplads vil i denne model kun modtage haveaffald, beton og tegl samt
genanvendelige ressourcer i små mængder. Alle andre affaldstyper henvises til Ikast, Brande
eller Nørre Snede Genbrugsplads.
Den udvidede åbningstid bibeholdes på Bording haveplads og behovet for mandetimer til drift
af pladsen kan dækkes inden for de nuværende personaleomkostninger.

Åbningstid og bemanding på Nørre Snede Genbrugsplads følger samme princip med
lukkedage midt på ugen som skitseret i model 1. Lukkedage midt på ugen på Ikast, Brande og
Nørre Snede Genbrugsplads skal finansiere søndagsåbent på Ikast og Brande Genbrugsplads.

Model 3: Samme åbningstid og bemanding som på Brande/Ikast genbrugsplads
Bording og Nørre Snede Genbrugsplads får samme åbningstid og bemanding som øvrige
bemandede genbrugspladser, hvor der er åbent fra 9-17.30 (to medarbejdere i alle
åbningstimer). Dette medfører, at taksten vil stige med ca. 200 kr. i årligt gebyr pr. husstand (i
alt 3,2 mio. kr. pr. år).

Det er muligt at opstille adskillige scenarier, derfor ønskes det med denne sag en dialog med
udvalget med henblik på at vise retningen for fremtidens genbrugspladser i Ikast-Brande
Kommune.

Budgetmæssige konsekvenser
Ingen

Budget og takster for affaldsområdet - 2027

Beslutning

Anbefales.

Behandlingsforløb
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 26. august 2026
Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget 26. august 2026
Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget 26. august 2026
Sundheds- og Ældreudvalget 26. august 2026
Udviklings- og Erhvervsudvalget 26. august 2026
Økonomi- og Planudvalget 1. september 2026
Byrådet 7. september 2026

Da der på mødet er stillet ændringsforslag fra Kasper Pauli Pedersen (A) behandles dette
inden indstillingen fra administrationen.
Forslaget omhandler i hovedtræk to spor. Det første spor omhandler den fysiske
lovliggørelse af de i sagen beskrevne arealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3. Det
andet spor i forslaget er et ønske om en uvildig, ekstern juridisk vurdering med henblik på
at vurdere hvorvidt de nævnte overtrædelser af Naturbeskyttelseslovens §3 bør føre til en
politianmeldelse af bygherren/ansøgeren. Ændringsforslaget vedlægges i sin helhed som
bilag, hvorfor der henvises hertil.
Et flertal i udvalget kan ikke støtte ændringsforslaget
Herefter foretages afstemning om administrationens indstillingspunkter.
Et flertal i udvalget kan ikke støtte administrationens indstilling og anbefaler at der
meddeles tilladelse/dispensation til alle forhold (A-N)
Et mindretal bestående af Kasper Pauli Pedersen (A) ønsker at følge administrationens
indstilling.

Behandlingsforløb
Udviklings- og Erhvervsudvalget 26. august 2026
Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget 26. august 2026
Økonomi- og Planudvalget 01. september 2026
Byrådet 07. september 2026

Et flertal i udvalget anbefaler at godkende planforslagene uden ændringer, og sende dem
i offentlig høring med miljørapporten i 8 uger
Et mindretal bestående af Kasper Pauli Pedersen (A) ønsker ikke at følge indstillingen

Behandlingsforløb
Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget den 26. august 2026
Økonomi- og Planudvalget den 1. september 2026
Byrådet den 7. september 2026

Martin Arvad (Æ) og Andreas Würtz (V) anbefaler at forkaste planforslagene med den
begrundelse, at planerne ikke længere er i overensstemmelse med udvalgets ønsker for
området.
Kasper Pauli Pedersen (A) anbefaler at følge indstillingen
Henrik Overgaard (C) og Lotte Stoltenborg (L) tager forbehold

Behandlingsforløb
Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget 26. august 2026
Økonomi- og Planudvalget 1. september 2026
Byrådet 7. september 2026

Taget til efterretning samt godkendt at administrationen på kommende møde i nov.
forelægger forslag til ramme og kriterier for en pulje til grønne hverdagshandlinger og
Klimahandledag i Ikast-Brande Kommune

Behandlingsforløb
Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget 26. august 2026

Udvalget besluttede, at der skal meddeles landzonetilladelse til det ansøgte og
etableringen af entreprenørvirksomheden med den begrundelse, at udvalget ønsker at
lovliggøre entreprenørvirksomheden på ejendommen, Sundsvej 23, Ikast, og at det
ansøgte ikke væsentligt vil påføre naboerne urimelige gener. Dette set i forhold til
ejendommens placering, relativt få dage med nedknusning samt ejendommens tidligere
anvendelse og eksisterende udpegning som et areal med en støjende aktivitet.

Behandlingsforløb
Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget 26. august 2026

Et flertal i udvalget besluttede, at der kan meddeles landzonetilladelse til etablering af det
konkrete ansøgte BESS-anlæg på den ene af de ansøgte placeringer.
Udvalget kan begrunde beslutningen med, at batterianlægget efter en konkret vurdering
kan etableres i landzone, og at anlægget kan understøtte den grønne omstilling ved at
bidrage til fleksibilitet og stabilitet i elnettet samt lagring af overskudsproduktion fra
vedvarende energi.
Der ønskes efterfølgende en temadrøftelse.
Et mindretal bestående af Kasper Pauli Pedersen ønskede sagen udsat med henblik på
temadrøftelse

Behandlingsforløb
Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget den 26. august 2026.

Orienteringen taget til efterretning.

Behandlingsforløb
Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget 26. august 2026

Et flertal i udvalget besluttede, at der i det konkrete tilfælde kan afviges fra
kommuneplanens retningslinjer, så det ønskede staldanlæg m.v. kan placeres på det
kommuneplanudpegede lavbundsareal. Beslutningen begrundes med, at ansøger ejer
det pågældende lavbundsareal, og at der kun vil kunne realiseres et lavbundsprojekt på
arealet, hvis lodsejer er villig til at lægge jord til projektet.
Et mindretal bestående af Kasper Pauli Pedersen (A) ønskede at træffe beslutning om, at
der i det konkrete tilfælde ikke kan afviges fra kommuneplanens retningslinjer.
Beslutningen begrundes med, at muligheden for at genskabe vådområder og genoprette
den naturlige hydrologi ønskes bevaret i området.

Behandlingsforløb
Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget 26. august 2026

Udvalget anbefaler model A

Behandlingsforløb
Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget 17. juni 2026
Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget 26. august 2026
Økonomi- og Planudvalget 1. september 2026
Byrådet 7. september 2026

Tidligere udvalgsbeslutninger
Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget besluttede den 17. juni 2026, pkt. 5:
Drøftet. Sagen udsættes mhp. at afdelingen leverer yderligere scenarier til serviceniveauer på
genbrugspladserne til næstkommende møde i august.

Anbefales.

Behandlingsforløb
Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget 26. august 2026
Økonomi- og Planudvalget 1. september 2026
Byrådet 7. september 2026

Anbefales.

Behandlingsforløb
Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget 26. august 2026
Økonomi- og Planudvalget 1. september 2026
Byrådet 7. september 2026

Anbefales.

Behandlingsforløb
Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget 26.august 2026
Økonomi- og Planudvalget 1. september 2026
Byrådet 7. september 2026

Et flertal anbefaler sagen godkendt som indstillet
Et mindretal bestående af Martin Arvad (Æ) stemmer imod da projektet ønskes sat på
pause indtil kvælstofreguleringen er på plads

Behandlingsforløb
Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget 26. august 2026
Økonomi- og Planudvalget 1. september 2026
Byrådet 7. september

Et flertal anbefaler sagen godkendt som indstillet
Et mindretal bestående af Martin Arvad (Æ) stemmer imod da projektet ønskes sat på
pause indtil kvælstofreguleringen er på plads

Behandlingsforløb
Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget 26. august 2026
Økonomi- og Planudvalget 1. september 2026
Byrådet 7. september

Et flertal anbefaler sagen godkendt som indstillet
Et mindretal bestående af Martin Arvad (Æ) stemmer imod da projektet ønskes sat på
pause indtil kvælstofreguleringen er på plads

Behandlingsforløb
Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget 26. august 2026
Økonomi- og Planudvalget 1. september 2026
Byrådet 7. september

Et flertal anbefaler sagen godkendt som indstillet
Et mindretal bestående af Martin Arvad (Æ) stemmer imod da projektet ønskes sat på
pause indtil kvælstofreguleringen er på plads

Behandlingsforløb
Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget 26. august 2026
Økonomi- og Planudvalget 1. september 2026
Byrådet 7. september

Et flertal anbefaler sagen godkendt som indstillet
Et mindretal bestående af Martin Arvad (Æ) stemmer imod da projektet ønskes sat på
pause indtil kvælstofreguleringen er på plads

Behandlingsforløb
Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget 26. august 2026
Økonomi- og Planudvalget 1. september 2026
Byrådet 7. september 2026