Revision af klimaplan for Ikast-Brande Kommune

Indstilling

Teknik- og Stabsdirektøren indstiller, at
det drøftes om og i hvilket omfang, klimaplanen skal revideres eller afsluttes

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog i 2023 Ikast-Brande Kommunes klimaplan for perioden 2023-2027. Planen blev
udarbejdet som en del af initiativet DK2020 og beskriver kommunens mål og indsatser for at
reducere CO2-udledningen og styrke klimatilpasningen i kommunen.
Den seneste status på klimaplanen blev forelagt Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget
den 21. januar 2026 (pkt.7). Her konkluderede Teknik og Miljø, at en stor del af de fastlagte
indsatser i klimaplanen nu var igangsat, og flere var afsluttede eller overgået til drift. Det blev
endvidere angivet, at Teknik og Miljø i 2026 ville forelægge et forslag vedrørende revision og
recertificering til beslutning i Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget. Klimaplanen udløber
ved udgangen af 2027. Hvis der skal udarbejdes en ny klimaplan fra 2028, skal arbejdet i
praksis begynde nu. Det betyder, at kommunen nu skal tage stilling til, om der er behov for at
revidere klimaplanen, og i givet fald hvor omfattende en revision skal være.
Siden klimaplanen blev vedtaget, er der sket en række større ændringer på klimaområdet.
Arbejdet med Grøn Trepart er iværksat, nye EU-regler er vedtaget, der er kommet nye
beregningsmetoder, og der er generelt kommet nye standarder og anbefalinger til klimaplaner
og klimaindsatser, bl.a. med hensyn til introduktion af CO₂-aftryk fra forbrug og et styrket fokus
på klimatilpasning og klimarobusthed. Samtidig er størstedelen af klimaplanens eksisterende
indsatser nu enten gennemført eller igangsat.

Revision af klimaplanen vil kræve betydelige administrative ressourcer til blandt andet nye
beregninger, analyser, interessentinddragelse, politiske drøftelser og udarbejdelse af selve
planen.
Samtidig er personaleressourcerne på klimaområdet begrænsede. Derfor er det vigtigt at
overveje, om ressourcerne skaber størst værdi ved at blive brugt på at udarbejde en ny plan –
eller på fortsat at gennemføre de konkrete indsatser, som den eksisterende klimaplan
omfatter. Teknik og Miljø vurderer derfor, at der er brug for politisk stillingtagen til, om
kommunen har behov for en ny samlet klimaplan, eller om klimaindsatsen fremadrettet bør
videreføres på en enklere måde.

Behov for revision
Teknik og Miljø vurderer, at mens arbejdet med Grøn Trepart løfter en stor del af de indsatser i
klimaplanen, som vedrører landbrug og natur, kræver det fortsatte arbejde med mål og
indsatser med hensyn til energiproduktion, energiomstilling, erhvervssamarbejde, kommunen
som virksomhed, borgerdeltagelse og klimatilpasning et fortsat strategisk fokus og politisk
stillingtagen til retning og målsætninger.
Ligeledes indebærer de seneste års udvikling, f.eks. med hensyn til biokul, viden om
forsinkelser på nettilslutning, ændrede ESG-registreringskrav til virksomheder, samt en generel
tendens i form af udvidelse af fokus fra ”geografiske” til ”forbrugsbaserede” CO2-udledninger,
gjort at forudsætningerne for udformning af en stor andel af indsatserne i klimaplanen er
ændret.
Teknik og Miljø vurderer også, at et øget nationalt og kommunalt fokus på beredskab og
klimatilpasning peger på en styrkelse af klimaplanens klimatilpasningsdel, eksempelvis
gennem udarbejdelsen af en konkret klimatilpasningsplan i synergi med planstrategi- og
kommuneplanproces.
Den eksisterende klimaplan er certificeret efter en international standard, som nu er opdateret
til også at omfatte forbrugsbaserede CO2-udledninger, øgede krav til kommunens interne
implementering af klimatiltag, samt en styrkelse af klimaplanernes klimatilpasningsdel. Det var i
sin tid obligatorisk for deltagelsen i DK2020, at klimaplanen blev certificeret, men dette er ikke
længere tilfældet. Det betyder, at kommunen i dag kan fortsætte sit arbejde med klima eller
deltage i Klimaalliancen, selvom en ny klimaplan ikke er certificeret. Fravalg af certificering vil
dog betyde, at mulighederne begrænses i forhold til sparring og rådgivning ved Klimaalliancens
videnspartner Concito.

Prioritering og ressourceforbrug
Teknik og Miljø vurderer, at der med begrænsede personaleressourcer på klimaområdet bør
foretages en afvejning af, hvorvidt eller i hvilket omfang, der skal bruges ressourcer på
klimaplan og de klimaindsatser, som ligger ud over Grøn Trepart, kommuneplan og andre
lovpligtige planer og tiltag.

Udvalget har følgende muligheder

Udvalget kan vælge mellem tre mulige løsninger:
1. Arbejde videre uden genberegning/revision af klimaplan: kommunen kan vælge ikke
at udarbejde en ny samlet klimaplan, men i stedet fortsætte klimaindsatsen gennem de
konkrete planer, projekter og politiske beslutninger, der allerede findes eller er på vej.
Klimaindsatsen vil blandt andet kunne ske gennem Grøn Trepart,
kommuneplanlægningen og de konkrete indsatser på de enkelte fagområder. Denne
løsning begrænser forbruget af administrative ressourcer, men betyder samtidig, at
kommunen ikke længere har én samlet klimaplan, der beskriver alle klimaindsatser,
deres formål eller deres effekter. Endvidere vil indsatserne ikke blive udviklet, så de i
større omfang afspejler de forhold, der gør sig gældende på klimaområdet i dag.
2. Opdatering af den eksisterende klimaplan: den nuværende klimaplan kan genbesøges
og opdateres, hvor der er behov. Der kan blandt andet tages højde for nye
klimaberegninger, Grøn Trepart, gennemførte og nye klimaindsatser samt den
kommende klimatilpasningsplan.
Denne løsning vil være mindre omfattende og kan målrettes de områder, hvor der reelt er
behov for nye politiske beslutninger. Grundet nye tidsforbrug forbundet med nye
beregningsmetoder og ændrede forudsætninger for mange af indsatserne i klimaplanen,
vil opdatering kræve ½ årsværk i 2027.
3. Udarbejdelse af en ny klimaplan: kommunen udarbejder en ny klimaplan med
opdaterede mål og indsatser. I denne forbindelse vil der også ske en politisk drøftelse af
ambitionsniveau. Planen kan tage udgangspunkt i den nye standard for klimaplaner.
Fordelen er, at kommunen får en samlet og opdateret klimaplan, der kan sætte en tydelig
politisk retning.
Ulempen er, at det er den løsning, der kræver flest administrative ressourcer. Konkret vil
denne løsning kræve medarbejderressourcer i størrelsesordenen 1-1¼ årsværk i 2027.
Hvis der ønskes en CCTF-certificering, vil dette kræve yderligere ¼ årsværk i
henholdsvis 2027 og 2028. Teknik og Miljø oplyser, at der ikke er behov for at tage stilling
til en certificering nu. Hvis der politisk ønskes en ny eller revideret klimaplan, kan
spørgsmålet om certificering tages op senere, når omfanget og indholdet af den nye plan
er kendt.

Administrationens vurdering
Teknik og Miljø vurderer, at der bør være fokus på mest mulig klimaeffekt for de ressourcer,
kommunen bruger. Teknik og Miljø anbefaler derfor, at der først træffes politisk beslutning om
behovet og ambitionsniveauet for en ny klimaplan, før der bruges ressourcer på en egentlig
revisionsproces.
Det er ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt at bruge betydelige ressourcer på en omfattende
revision af klimaplanen, hvis de samme ressourcer i højere grad kan bruges på konkrete
klimaindsatser.
På den anden side bør klimaindsatsen ses samlet. Grøn Trepart, kommuneplanlægning,
klimatilpasning og kommunens øvrige klimaindsatser vil i de kommende år håndtere en

væsentlig del af de udfordringer, som klimaplanen beskæftiger sig med, mens en opdateret
klimaplan kan skabe sammenhæng og synergi indsatserne imellem.
Det taler for, at en eventuel revision af klimaplanen bør være målrettet og koordineret med de
øvrige processer frem for at skabe parallelle plan- og arbejdsprocesser, ligesom der kan tages
politisk stilling til udvalgte indsatser og målsætninger der, hvor forudsætninger eller andre
forhold kan retfærdiggøre det.
Hvis udvalget ønsker at videreføre en samlet klimaplan, bør den efter administrationens
vurdering så vidt muligt bygge videre på det arbejde, der allerede sker gennem Grøn Trepart,
klimatilpasningsplanen, kommuneplanlægningen og kommunens øvrige klimaindsatser.

Næste skridt
Hvis udvalget ønsker at gå videre med en ny eller revideret klimaplan, forelægges der senere
et konkret forslag til proces, ressourcebehov og tidsplan.
Som grundlag for den videre politiske drøftelse forelægges i december 2026 kommunens
energi- og CO2-regnskab. Samtidig forelægges et forslag til disponering af ressourcer til
arbejdet med en klimatilpasningsplan.

Budgetmæssige konsekvenser
Ingen.

Beslutning

Udvalget drøftede sagen.
Udvalget er enige om, at ressourcer og effekter taler for at fokusere klimaindsatsen over
mod "skal" opgaverne, i særdeleshed Grøn Trepart. Udvalget peger derfor på sagens
model 1, hvor klimaplanen kobles op på de indsatser som drives i bl.a. Grøn Trepart.
Andreas Würtz deltog ikke i sagens behandling pga. afbud.

Behandlingsforløb
Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget den 23. september 2026