Ikast-Brande
Skift kommune
KøbenhavnIkast-BrandeAlle kommuner

Besluttet 7. september, Byrådet, Ikast-Brande

Genbrugsplads - Gebyr for erhvervsvirksomheder - 2027 (E)

Teknik- og Stabsdirektøren indstiller, at Gebyrer for erhvervsvirksomheders brug af genbrugspladsen 2027 godkendes Der godkendes et separat gebyr for trailer for de virksomheder, som betaler pr. besøg svarende til et dobbeltgebyr pr. besøg

AffaldErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Ikast-Brande Kommune
Hvornår
Mandag 7. september 2026
Status
Besluttet. Godkendt. Behandlingsforløb Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget 26. august 2026 Økonomi- og Planudvalget 1. september 2026 Byrådet 7. september 2026 Tidligere udvalgsbeslutninger Beslutning fra Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget, den 26. august 2026, punkt Anbefales. Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, den 1. september 2026, punkt 21: Anbefales.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Teknik- og Stabsdirektøren indstiller, at
Gebyrer for erhvervsvirksomheders brug af genbrugspladsen 2027 godkendes
Der godkendes et separat gebyr for trailer for de virksomheder, som betaler pr.
besøg svarende til et dobbeltgebyr pr. besøg

Sagsfremstilling

Sagen omhandler godkendelse af nye gebyrer for erhvervsvirksomheders betaling for brug af
kommunens genbrugspladser i 2027. Beregning af gebyrer er gennemført på baggrund af en
lovpligtig brugerundersøgelse, som blev gennemført i foråret 2025 kombineret med aktuelle
besøgstal fra perioden 1. maj 2025 til og med 1. maj 2026.
Baggrund:

Kommunen har ifølge lovgivning pligt til at stille mindst én genbrugsplads til rådighed for
erhvervsvirksomheder. Det er frivilligt om virksomheder ønsker at benytte kommunens
genbrugspladser. Virksomheder må medbringe affald i "art og mængde" svarende til private
husholdninger. Hvis en virksomhed ønsker at aflevere affald på genbrugspladsen skal den
betale et kostægte gebyr forstået ved, at gebyret skal afspejle de omkostninger, som
kommunen har ved at håndtere og behandle erhvervsaffaldet. For at udregne et "kostægte
gebyr" skal der gennemføres en lovpligtig brugerundersøgelse, for at sikre at private borgere
ikke betaler for erhvervsaffald og at de enkelte erhvervskategorier beregnes korrekt.
I Ikast-Brande Kommune kan erhvervsvirksomhederne benytte alle kommunens
genbrugspladser mod betaling. Der er følgende valgmuligheder:
Enkeltbesøg, som opkræves automatisk på CVR nummer, eller
Årsabonnement, fastlagt pr. bil og med et maksimalt antal besøg på 50 besøg pr.
kalenderår.
Abonnementsordningen er yderligere opdelt i to gebyrkategorier:
Håndværkere og anlægsgartnere og "ikke oplyst erhverv i CVR"
Øvrige virksomheder (bredt spektrum af forskellige erhvervstyper fra landbrug til frisører
og boligforeninger og udlejningsvirksomheder).
Ved indgangen til genbrugspladsen læses nummerpladen og alle køretøjer, som er registreret i
CVR (som erhvervsbil) bliver automatisk faktureret, som erhverv med erhvervsaffald. Hvis en
registreret erhvervsbil kører med privat affald kan brugeren søge om fritagelse, for betaling af
affaldet, under forudsætning af at bruger har bopæl i kommunen.
Udviklingen i besøgstal og virksomheder fremgår af tabel 1, nedenfor:
Virksomheder på
genbrugspladserne
Øvrige

Virksomheder

Besøg

Virksomheder

Besøg

Virksomheder

Besøg

Antal

Stk

Antal

Stk

Antal

Stk.

Håndværkere

Enkelt besøg

Sum:

virksomheder

Tabel 1: Udvikling af besøgstal for erhvervsvirksomheder på kommunens genbrugspladser fra

Analyse af besøgsstatistik:
Det kan konstateres, at efter ibrugtagning af nummerpladeregistrering og opkrævning i 2024 er
antallet af virksomheder der betaler enkeltbesøg steget kraftigt fra 153 til 577. Forstået ved at
nu registreres alle virksomhedsbiler, hvor det tidligere var op til føreren af bilen at registrere

adgangen ved brug af et virksomhedskort. Det samlede antal registrerede erhvervsbesøg er
steget markant siden 2023 (+40%). Det er frivilligt om virksomheden ønsker abonnement eller
betaling pr. enkeltbesøg.
Antallet af abonnementsvirksomheder er faldet betydeligt, både blandt øvrige virksomheder og
håndværkere. De virksomheder, der fortsat har abonnement, benytter genbrugspladserne
oftere end tidligere.
Enkeltbesøgsordningen er blevet den dominerende adgangsform og står nu for omkring to
tredjedele af alle erhvervsbesøg. Antallet af enkeltbesøg er faldet fra 2025 til 2026, men
størrelsen af de enkelte læs er vokset, og der benyttes i stigende grad store trailere som
medbringer større mængder erhvervsaffald.
De foreløbige tal for 2026 tyder på, at udviklingen fortsætter, særligt med en stigende
benyttelsesgrad blandt håndværkere, mens antallet af øvrige virksomheder ser ud til at
stabilisere sig.
Denne udvikling kan tolkes som et tegn på, at virksomhederne i højere grad vælger en fleksibel
betalingsmodel med enkeltbesøg frem for faste abonnementer, samtidig med at de
virksomheder med et løbende affaldsbehov fortsat anvender genbrugspladserne meget
intensivt. Dette giver et godt grundlag for at evaluere, om abonnementsmodellen fortsat
matcher virksomhedernes behov, eller om enkeltbesøgsordningen bør være den primære
erhvervsløsning.
Beregnet gebyr for 2027:
Genbrugspladsernes beregnede totaludgift er i budget 2027 på 28,3 mio.kr, heraf udgør
håndtering af erhvervsaffald ca. 2,5 mio.kr når UPA (Udvidet producentansvar) er indregnet.
Omkostningerne skal fordeles mellem de enkelte virksomhedskategorier ud fra
brugerundersøgelsen.
Gebyrer for 2027 er beregnet på baggrund af den lovpligtige brugerundersøgelse, som giver et
estimat for det gennemsnitlige læs for hver abonnementskategori. Kombineret med antallet af
tilmeldte virksomheder og det årlige besøgstal, så kan gebyrerne beregnes for de to
virksomhedskategorier og enkeltbesøg. Således at de konkrete omkostninger til
affaldsbehandling afholdes af virksomhederne, mens de øvrige omkostninger som løn til
personale og andre faste omkostninger er fordelt via besøgstal.
Nyt i 2027 er at Teknik og Miljø anbefaler, at der indføres et gebyr for brug af trailer ved
enkeltbesøg, baggrunden er at der konstateres at antallet af enkeltbesøg falder, men at
affaldslæssene fra erhvervsvirksomheder bliver større. For at holde taksten nede for de små
virksomheder med små affaldsmængder og da taksten skal afspejle den affaldsmængde som
virksomhederne kommer med, foreslår Teknik og Miljø at enkelt besøg afregnes to forskellige
takster med og uden trailer.
På denne baggrund foreslås gebyrer for erhvervsvirksomheders brug af genbrugspladserne
som anført i tabel 2 nedenfor.
Under forudsætning af samme antal besøg og abonnementer er den samlede indtægt fra

erhvervsvirksomheder beregnet til 1,9 mio.kr. + moms.
Genbrugspladsgebyr

Takst

Takst

Takst

Forslag

for erhverv

Takst

Virksomhedstype:

Ekskl. moms

Ekskl. moms

Ekskl. moms

Ekskl. moms

Øvrige virksomheder

eks landbrug,
frisører, kiosker og
øvrige liberale
erhverv
Håndværkere og
anlægsgartnere
samt ikke oplyst
erhverv/ branche
Pris pr. besøg
Pris for trailer - NYT

Tabel 2: Forslag til gebyrer for erhvervsvirksomheders brug af genbrugspladserne for 2027, gul
kolonne, gebyrer er eksklusiv moms.

Budgetmæssige konsekvenser
Ingen.

Beslutning

Godkendt.
Annette Mosegaard havde afbud og deltog ikke i sagens behandling.

Behandlingsforløb
Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget 26. august 2026
Økonomi- og Planudvalget 1. september 2026
Byrådet 7. september 2026

Tidligere udvalgsbeslutninger
Beslutning fra Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget, den 26. august 2026, punkt
Anbefales.
Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, den 1. september 2026, punkt 21:
Anbefales.

Kilde: Ikast-Brande Kommune, Byrådet, referat fra mødet mandag 7. september 2026, punkt 16. Læs den originale sag hos kommunen.