Besluttet 23. september, Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget, Ikast-Brande
Opfølgning på ungeprofilundersøgelsen (E)
Direktøren for børne- og fællesskabsområdet indstiller, at Orienteringen tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget, Ikast-Brande Kommune
- Hvornår
- Onsdag 23. september 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning. Behandlingsforløb Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget 23. september 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for børne- og fællesskabsområdet indstiller, at
Orienteringen tages til efterretning.
Baggrund
Data fra den seneste Ungeprofilundersøgelse blev behandlet på Børne-, Kultur- og
Fritidsudvalgets møde i marts 2026. I den forbindelse blev der efterspurgt en opfølgning på,
hvordan undersøgelsens resultater efterfølgende er blevet anvendt i praksis.
Resultaterne fra Ungeprofilundersøgelsen omsættes først og fremmest lokalt på de enkelte
skoler og uddannelsesinstitutioner, hvor de danner grundlag for initiativer målrettet de konkrete
lokale opmærksomhedspunkter. Samtidig peger undersøgelsen på en række tværgående
udfordringer og temaer, som kalder på en fælles kommunal opmærksomhed.
Data fra Ungeprofilundersøgelsen anvendes således løbende til at kvalificere det forebyggende
arbejde blandt børn og unge i Ikast-Brande Kommune. Målet er at omsætte viden og data til
konkrete drøftelser, handlinger og prioriteringer tæt på de børn og unge, som indsatserne
omhandler.
Lokal opfølgning på resultaterne
I marts og april 2026 blev resultaterne fra Ungeprofilundersøgelsen præsenteret og drøftet på
de enkelte skoler. I drøftelserne deltog blandt andre skoleledere, medarbejderrepræsentanter,
sundhedsplejersker, fritidsvejledere, socialfaglige medarbejdere og opsøgende medarbejdere.
Formålet var at skabe en fælles forståelse af, hvad de lokale resultater peger på, og hvilke
konkrete indsatser der kan være behov for. De lokale data gør det muligt at identificere
forskelle mellem skoler og lokalområder, som ikke nødvendigvis fremgår af de samlede
kommunale resultater. En tidlig alkoholdebut kan eksempelvis være en udfordring på en skole,
samtidig med at skolen har et stærkt foreningsliv og sunde fællesskaber. På en anden skole
kan billedet se væsentligt anderledes ud.
Med udgangspunkt i de lokale data kan indsatserne derfor målrettes de konkrete behov i det
enkelte område, samtidig med at der bygges videre på de eksisterende styrker og ressourcer i
lokalsamfundet.
Data som grundlag for nye prioriteringer
Ungeprofilundersøgelsen har blandt andet tydeliggjort en udfordring med brug af nikotin i
overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. På den baggrund har chefgruppen på
børne- og fællesskabsområdet nedsat en arbejdsgruppe, som skal undersøge udfordringen
nærmere og pege på mulige indsatser i samarbejde med voksenområdet.
Data fra Ungeprofilundersøgelsen anvendes til at kvalificere kommunens samlede
forebyggende arbejde herunder for eksempel arbejdet i SSP, og i sundhedsplejens arbejde
med blandt andet tilsyn og opmærksomhed på børn og unges indeklima.
Et næste skridt er at inddrage børn og unge mere direkte i arbejdet med undersøgelsens
resultater. I efteråret 2026 igangsættes en prøvehandling på udvalgte skoler, hvor elever
inviteres til at deltage i lokale SSP-møder.
Formålet er at inddrage elevernes perspektiver på aktuelle resultater og udfordringer og
anvende deres erfaringer og viden til at kvalificere nye samarbejder og indsatser mellem skole
og SSP.
Evaluering af samarbejdet
Skoleledere og SSP-lærere har evalueret det tværfaglige samarbejde omkring
Ungeprofilundersøgelsen. Evalueringen viser, at samarbejdet generelt opleves som godt og
meningsfuldt, særligt i arbejdet med at omsætte de lokale data til konkrete drøftelser og
indsatser.
Ny ungesundhedsundersøgelse
Som noget nyt gennemføres der en landsdækkende ungesundhedsundersøgelse, som blandt
andet bygger videre på erfaringer og resultater fra Ungeprofilundersøgelsen. Ikast-Brande
Kommune deltager derfor igen i undersøgelsen i år, selvom kommunen normalt deltager hvert
andet år.
Undersøgelsen gennemføres i perioden fra november 2026 til januar 2027. Resultaterne
forventes at foreligge allerede i februar 2027 og vil dermed give Ikast-Brande Kommune et nyt
og aktuelt datagrundlag om børn og unges sundhed, trivsel og adfærd.
Budgetmæssige konsekvenser
Ingen.
Beslutning
Taget til efterretning.
Behandlingsforløb
Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget 23. september 2026
Kilde: Ikast-Brande Kommune, Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 16. Læs den originale sag hos kommunen.