Udvikling og strategi på fleksjobområdet

Indstilling

Direktøren for Voksenområdet indstiller, at
orienteringen vedr. strategi og udvikling på fleksjobområdet tages til efterretning

Sagsfremstilling

Arbejdsmarkedsafdelingen har valgt at sætte fokus på udviklingen af fleksjobområdet med
henblik på at skabe mere sammenhængende og enkle arbejdsgange samt sikre, at der i mødet
med borgerne er fokus på deres ressourcer og muligheder for at bidrage på arbejdsmarkedet.
Arbejdet har både fokus på den interne organisering og tilrettelæggelse af sagsgangene samt
på mødet med borgeren og den måde, der arbejdes med borgerens muligheder for at deltage
på arbejdsmarkedet.
Formålet er blandt andet at skabe en mere enkel og sammenhængende proces, som
understøtter en effektiv sagsbehandling og et stærkt grundlag for vurderingen af borgerens
muligheder for fleksjob.
Sagen præsenterer datagrundlaget for den nuværende situation på fleksjobområdet for at
skabe et fundament for videre diskussion. Herudover gennemgås de strategiske
udviklingstiltag, der er i støbeskeen til det fremtidige arbejde med målgruppen.
Ikast-Brande Kommune placerer sig midt i feltet på fleksjobområdet
I andet kvartal 2026 udgjorde borgere i fleksjob 4,9 pct. af arbejdsstyrken i Ikast-Brande
Kommune. Siden 2023 har der været en mindre, men stabil stigning i andelen. Med 4,9 pct.
placerer Ikast-Brande Kommune sig midt i feltet blandt kommunerne i Vestalliancen.
Udviklingen skal ses i lyset af, at tilbagetrækningsreformen har medført, at flere årgange har
fået adgang til de relevante ydelser. Det må derfor forventes, at reformen også har betydning
for udviklingen i antallet og andelen af borgere på blandt andet fleksjob og førtidspension.

Figur 1.

Kilde: jobindsats.dk
Ikast-Brande Kommune har en lav andel borgere på førtidspension
Ydelserne på beskæftigelsesområdet bevæger sig i høj grad i forbundne kar. Det betyder, at
udviklingen på ét ydelsesområde kan have betydning for udviklingen på andre områder. På
området for borgere med varig og væsentligt nedsat arbejdsevne kan et lavere niveau af
fleksjob således være forbundet med et højere niveau af førtidspension og omvendt. Det er
derfor relevant at se udviklingen i fleksjob i sammenhæng med udviklingen på
førtidspensionsområdet.
På trods af Ikast-Brande Kommunes placering midt i feltet på fleksjobområdet har kommunen
en relativt lav andel af borgere på førtidspension sammenlignet med de øvrige kommuner i
Vestalliancen.
I andet kvartal 2026 udgjorde borgere på førtidspension 8,6 pct. af arbejdsstyrken i IkastBrande Kommune, mens gennemsnittet for de øvrige kommuner i Vestalliancen var 10,1 pct.
Ikast-Brande Kommune har siden 2023 konsekvent ligget under gennemsnittet for
Vestalliancen.
Figur 2.

Kilde: jobindsats.dk
Betragtes kommunerne enkeltvis, har Ikast-Brande Kommune den næstlaveste andel af
borgere på førtidspension i Vestalliancen, kun overgået af Holstebro Kommune.
Der har samtidig været en mindre stigning i andelen af borgere på førtidspension i IkastBrande Kommune i den undersøgte periode. En tilsvarende udvikling ses i seks ud af syv
kommuner i Vestalliancen. Stigningen er således ikke særegen for Ikast-Brande Kommune og
skal blandt andet ses i lyset af tilbagetrækningsreformen, som har medført, at flere årgange har
fået adgang til ydelserne. Udviklingen skal derfor ses i en bredere strukturel sammenhæng og
kan ikke alene tilskrives udviklingen i den enkelte kommune.
Figur 3.

Kilde: jobindsats.dk
Faldende antal unge i fleksjob
En særlig interessant målgruppe på fleksjobområdet er unge under 30 år. For unge er en tidlig
tilknytning til arbejdsmarkedet af særlig betydning, da en langvarig tilknytning til en permanent
offentlig forsørgelsesydelse kan få betydning for både den enkeltes tilknytning til
arbejdsmarkedet og kommunens forsørgelsesudgifter over et langt livsforløb.
I Ikast-Brande Kommune er antallet af unge under 30 år i fleksjob faldet i den undersøgte
periode. Et fald i antallet af unge i fleksjob er imidlertid ikke i sig selv et mål for en positiv
udvikling. Det afgørende er, hvad der sker med de unge, som ikke længere er i fleksjob. Set i
lyset af, at ydelserne bevæger sig i forbundne kar, er det væsentligt, at et fald i antallet af unge
i fleksjob ikke samtidig modsvares af en stigning i antallet af unge på førtidspension.
Figur 4.

Kilde: Fasit
Ikast-Brande Kommune har meget få unge på førtidspension
Ikast-Brande Kommune har gennem en længere periode haft den laveste andel af unge på
førtidspension blandt kommunerne i Vestalliancen. Det er særligt interessant i lyset af, at
ydelserne bevæger sig i forbundne kar, og at et fald i antallet af unge i fleksjob derfor kunne
tænkes at medføre en øget tilgang til førtidspension.
Det er imidlertid ikke tilfældet i Ikast-Brande Kommune, hvor andelen af unge på førtidspension
fortsat ligger på et meget lavt niveau. Det peger på, at det faldende antal unge i fleksjob ikke
modsvares af en tilsvarende stigning i førtidspension.
Figur 5.

Kilde: jobindsats.dk

Ugentlige timer i fleksjob
Ikast-Brande Kommune havde pr. 3. september 2026 registreret 1.115 aktive aktiviteter af
typen fleksjob. Fordelingen af fleksjob efter ugentligt timetal adskiller sig overordnet ikke
væsentligt fra de øvrige kommuner i Vestalliancen. Ikast-Brande Kommune placerer sig
således omtrent midt i feltet på de fleste timeintervaller. En undtagelse er fleksjob på 16-20
timer, hvor kommunen har den næstlaveste andel blandt kommunerne i Vestalliancen.
De mindre fleksjob fylder samtidig relativt meget i kommunen. 26 pct. af fleksjobbene er
registreret til 1-5 timer om ugen. Det afspejler en tilgang, hvor selv et begrænset timetal på en
arbejdsplads kan være værdifuldt for borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet og samtidig kan
danne grundlag for en udvikling over tid.
De små fleksjob har desuden en væsentlig betydning i et forbundne kar perspektiv. Et fleksjob
på få timer kan fortsat være et alternativ til en permanent forsørgelsesydelse som
førtidspension og dermed bidrage til, at borgere, som har en restarbejdsevne, bevarer en
tilknytning til arbejdsmarkedet.
Figur 6.

Kilde: Jobindsats.dk
Mange nyvisiterede til fleksjob, men fortsat få til førtidspension
Ikast-Brande Kommune ligger højt, når antallet af nyvisiterede til fleksjob i 2026 opgøres pr.
10.000 indbyggere. Kommunen indtager en 8. plads blandt landets 98 kommuner og er med
dette den tredje højeste placerede kommune i Vestalliancen, kun overgået af Holstebro og
Herning. Den høje visitation er imidlertid ikke særegen for Ikast-Brande Kommune.
Kommunerne i Vestalliancen placerer sig generelt i den høje ende af landssammenligningen,
hvilket peger på en regional tendens. Placeringen kan samtidig være påvirket af demografiske
forskelle mellem kommunerne og størrelsen på målgruppen.
Der er desuden et vist forbehold ved sammenligningen af de mindre kommuner, særligt Lemvig
og Struer, hvor et relativt lavt befolkningstal betyder, at få borgere kan have stor betydning for
opgørelsen pr. 10.000 indbyggere. Struer skiller sig eksempelvis markant ud med en placering
som nr. 89 blandt landets kommuner.
Den høje visitation til fleksjob i Ikast-Brande Kommune skal ses i sammenhæng med
kommunens meget lave niveau af førtidspension. Hvor kommunen ligger som nr. 8 på
nyvisitationer til fleksjob, ligger den omvendt som nr. 97 på landsplan, når det gælder
nyvisitationer til førtidspension. Til sammenligning har Struer Kommune i 2026 omkring dobbelt
så mange nyvisitationer til førtidspension pr. 10.000 indbyggere. Det understøtter billedet af, at
den relativt høje anvendelse af fleksjob i Ikast-Brande Kommune i også skal forstås i en
strategisk kontekst.
Der har i 2026 været en stigning i antallet af nyvisiterede til fleksjob i Ikast-Brande Kommune.
Stigningen kan blandt andet ses i lyset af det fortsatte politiske og administrative fokus på at
anvende fleksjob, hvor borgeren har en restarbejdsevne, frem for førtidspension. Samtidig kan
tilbagetrækningsreformen have bidraget til den generelle udvikling, idet flere årgange har fået
adgang til de relevante ydelser. Udviklingen bør derfor ses i sammenhæng med både
kommunens prioritering og de ændrede rammevilkår på området.
Figur 7.

Kilde: jobindsats.dk samt Danmarks statistik
Det økonomiske aspekt
Rent økonomisk er fleksjob en attraktiv løsning set fra kommunens synspunkt, også når det
gælder få ugentlige timer. Dette skyldes at man fra staten i tillæg til refusion også får
fleksbidrag, hvilket betyder at kommunens nettoudgift falder.
For at illustrere dette, sammenlignes to borgere, hvor den ene er på førtidspension og den
anden er i fleksjob 5 timer om ugen. Begge borgere har været på offentlig ydelse i mere end 52
uger, og de er begge gift (for FØP betyder dette en lavere ydelse). Ingen af borgerne har
indtægter udover ydelsen, som skal modregnes.
Førtidspension:
Ydelse: 17.315 kr.
Nettoudgift efter refusion (20%): 13.852 kr.
Fleksjob 5 timer:
Ydelse:18.652 kr.
Nettoudgift efter refusion (20%) og fleksbidrag: 11.000 kr.

Selvom grundydelsen er lavere for førtidspensionisten end fleksjobbere og refusionsprocenten
er den samme, betyder fleksbidraget, at fleksjobberen i det konkrete tilfælde netto koster

kommunen 2852 kr. (21%) mindre end førtidspensionisten.
Tilrettede administrative arbejdsgange
Som led i udviklingen af fleksjobområdet arbejdes der med at forenkle og ensrette de
administrative arbejdsgange.
En arbejdsevnebeskrivelse er en beskrivelse af borgerens arbejdsevne, herunder blandt andet
hvilke arbejdsopgaver borgeren kan varetage, under hvilke rammer og vilkår og med hvilken
intensitet. Beskrivelsen indgår som en del af grundlaget for Fleksjobteamets vurdering af, om
borgeren kan visiteres til fleksjob.
Tidligere udarbejdede sagsbehandleren sagsresumeet, mens jobkonsulenten udarbejdede en
særskilt arbejdsevnebeskrivelse. Fremover samles de to dele i ét dokument, som udarbejdes
af sagsbehandleren. Det forenkler sagsgangen og gør oplysningerne lettere tilgængelige,
samtidig med at Fleksjobteamet får et mere samlet og overskueligt grundlag for deres
vurdering.
Fokus på rammer og vilkår
Der arbejdes samtidig med en ændret sproglig tilgang i samarbejdet med borgerne. Det, der
tidligere blev omtalt som skånehensyn, betegnes fremover som ”rammer og vilkår”, og der er
fokus på at formulere borgerens behov på en mere ressourceorienteret måde.
Fokus flyttes således fra begrænsninger til, hvad der konkret kan understøtte borgeren i jobbet.
Eksempelvis kan ”ingen tunge løft” erstattes af ”behov for lettere opgaver”, ligesom
spørgsmålet ”hvilke skånehensyn har du?” kan erstattes af ”hvilke konkrete ting kan hjælpe dig
i jobbet?”.
Mere præcis anvendelse af udviklingsfleksjob
Fleksjob på under 10 timer om ugen registreres i dag som udgangspunkt som
udviklingsfleksjob, hvor målet er, at borgerens timetal over tid øges. Der kan imidlertid være
situationer, hvor det allerede ved etableringen af fleksjobbet står klart, at et øget timetal ikke er
et realistisk mål. Det kan eksempelvis være en borger, hvis arbejdsevne er varigt begrænset til
få timers arbejde om ugen, og hvor der ikke forventes en udvikling i arbejdsevnen.
Der arbejdes derfor med fremover alene at registrere et fleksjob som udviklingsfleksjob, når der
reelt er et udviklingsperspektiv. Det skal samtidig sikre, at de udviklingsmål, der opstilles for
borgeren, er meningsfulde og realistiske.
Styrket fokus på hjælpemidler og personlig assistance
Der arbejdes desuden med at skabe større struktur og overblik over mulighederne for blandt
andet personlig assistance og hjælpemidler. Det vurderes, at der i dag er behov for at styrke
viden og overblik på området blandt sagsbehandlerne. Derfor er ønsket at udpege en ansvarlig
for området, som kan understøtte en mere systematisk anvendelse af mulighederne.
Et øget fokus på hjælpemidler og personlig assistance kan samtidig være med til at forebygge,
at borgere tidligt overgår til ledighedsydelse, hvis støtteforanstaltninger kan gøre det muligt at

fastholde borgeren i et eksisterende fleksjob eller understøtte en fortsat tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Fokus på samarbejde med virksomhederne
Et centralt element i udviklingen af fleksjobområdet er et styrket samarbejde med kommunens
virksomheder. Ikast-Brande Kommune har aktuelt 1.545 virksomheder med mere end én
medarbejder. Af disse har 375 virksomheder enten en fleksjobansat eller har haft en
fleksjobansat inden for det seneste kalenderår. Der er således fortsat en betydelig gruppe af
virksomheder, som ikke aktuelt har erfaring med at ansætte borgere i fleksjob.
For at udbrede kendskabet til fleksjob og få flere virksomheder til at overveje mulighederne for
at ansætte fleksjobbere, ønsker kommunen at gennemføre en målrettet kampagne.
Kampagnen skal blandt andet tage afsæt i erfaringerne fra virksomheder, som allerede har
flere fleksjobansatte, og som kan være med til at synliggøre, hvordan fleksjob kan fungere i
praksis. Det tilstræbes, at virksomhederne repræsenterer forskellige brancher og
arbejdsområder.
Kommunens politikere ønskes samtidig inddraget i kampagnen med henblik på aktivt at sætte
fokus på fleksjobområdet og være med til at fremme dialogen med det lokale erhvervsliv.
Afslutning
Samlet set viser gennemgangen, at Ikast-Brande Kommune har et fleksjobområde, som på
flere centrale parametre placerer sig positivt sammenlignet med kommunerne i Vestalliancen.
Samtidig er der potentiale for at styrke området yderligere gennem enklere arbejdsgange, et
øget fokus på borgernes muligheder og et tættere samarbejde med virksomhederne.
Udviklingen skal ses i sammenhæng med, at ydelserne bevæger sig i forbundne kar, og at
ændringer i blandt andet fleksjob og førtidspension derfor bør vurderes samlet. Det videre
arbejde med fleksjobområdet har således til formål at understøtte, at flere borgere fastholder
eller opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet, når det er muligt.

Budgetmæssige konsekvenser
Ingen.

Beslutning

Taget til efterretning.

Behandlingsforløb
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 23. september 2026