Afrapportering magtanvendelser Sundhed og Ældre 2025

Indstilling

Direktøren for voksenområdet indstiller, at
Sundheds- og Ældreudvalget tager afrapporteringen om magtanvendelser i
Sundhed og Ældre 2025 til efterretning.

Sagsfremstilling

I henhold til Serviceloven skal Sundheds- og Ældreudvalget hvert år have fremlagt
magtanvendelser fra det foregående år. Forud for behandling i udvalget sendes
afrapporteringen i høring i Seniorrådet. Efter behandling i Sundheds- og Ældreudvalget sendes
afrapporteringen til orientering i MED-Sundhed og Ældre.
I ganske særlige tilfælde er det tilladt at anvende magt
Alle mennesker har en grundlovssikret ret til at bestemme over eget liv og til at afvise tilbud om
hjælp og støtte, uanset om han eller hun har nedsat psykisk funktionsevne eller ej.
Det kan dog være særlige situationer, hvor personalet kan være nødt til at gribe ind af hensyn
til borgerens værdighed, sociale tryghed eller af hensyn til andre. Serviceloven beskriver en
række situationer, hvor forskellige former for magtanvendelse og andre indgreb kan tillades.
Reglerne er kun gældende i forhold til borgere med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne som demens eller anden mental svækkelse. Reglerne kan først tages i brug, når
personalet via pædagogiske indsatser forgæves har forsøgt at opnå borgerens frivillige
medvirken.
Formålet med magtanvendelsesreglerne er at begrænse magtanvendelse til det absolut
nødvendige. Det må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand.
Reglerne bygger på 3 centrale principper: Mindsteindgrebsprincippet,

proportionalitetsprincippet og skånsomhedsprincippet. Det betyder, at anvendelse af magt skal
begrænses til det absolut nødvendige, at det skal stå i rimeligt forhold til det, man ønsker at
opnå, og at et indgreb skal være så skånsomt og kortvarigt som muligt.
Faglig Følgegruppe for magtanvendelse
Magtanvendelsen skal altid følges op af tiltag, der kan gøre borgeren tryg igen. Brug af magt
skal indberettes til Faglig Følgegruppe for magtanvendelse.
Faglig Følgegruppe for magtanvendelse består af leder for visitationen og
udviklingskonsulenten for demensområdet. Følgegruppen skal sikre, at alle indberetninger
registreres og vurderes på baggrund af lovgivningen. Derudover skal følgegruppen give
feedback på det faglige eller pædagogiske arbejde i forbindelse med, at en magtanvendelse
har fundet sted.
Faglig Følgegruppe deltager løbende i regionale netværksmøder for magtanvendelse, hvilket
er af stor værdi i forhold til at drøfte reglerne nærmere på tværs af kommuner.
Typer af magtanvendelse, der kan anvendes under bestemte forudsætninger
Magtanvendelser, som må foretages under ganske særlige omstændigheder, og som skal
registreres og indberettes, omfatter:
Afværgehjælp: Personalet må kortvarigt fastholde eller føre en person væk fra en
situation, når det er nødvendigt for at afværge, at vedkommende forårsager væsentlig
ødelæggelse på indbo eller andre værdier. Personalet må beslutte og foretage
afværgehjælp akut. Det skal efterfølgende indberettes til faglig følgegruppe for
magtanvendelse.
Fastholdelse: Magtanvendelsesreglerne giver mulighed for at fastholde, tilbageholde
eller føre en person tilbage til sin bolig eller andet opholdsrum, når personen er til fare for
sig selv eller andre eller har en meget grænseoverskridende eller konfliktskabende
adfærd. Formålet skal være at sikre borgerens og/eller andre personers værdighed,
tryghed og sikkerhed. Det kan eksempelvis anvendes, hvis en borger går ind i en anden
borgers bolig, uden at vedkommende ønsker det. Personalet må træffe beslutning om at
foretage fastholdelse akut. Det skal efterfølgende indberettes til Faglig Følgegruppe for
magtanvendelse.
Kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer: I udgangspunktet er det
frivilligt om borgerne ønsker hjælp til personlig hygiejne. Personalet kan fastholde
borgere med demens kortvarigt, hvis det er nødvendigt for at sikre borgerens omsorg,
sikkerhed og værdighed. Ved fastholdelse i personlige hygiejnesituationer må
magtanvendelsen besluttes og foretages akut af personalet. Indgrebet skal indberettes til
Faglig Følgegruppe for magtanvendelse.
Særlige døråbnere: Der kan anvendes særlige døråbnere, når det er absolut nødvendigt
at afværge, at en eller flere borgere udsætter sig selv eller andre for at komme væsentligt
til skade ved at forlade plejecenteret. Der må ikke anvendes egentlige
aflåsningssystemer, men kun løsninger der forsinker passage. Plejecentret skal søge om
tilladelse hos Faglig Følgegruppe for magtanvendelse, hvis der er behov for særlige

døråbnere.
Anvendelse af stofseler: Der kan anvendes bløde stofseler til fastspænding af borger,
hvis der er risiko for at borger er i fare for at lide personskade ved fald, uhensigtsmæssig
siddestilling eller pludselige og ukontrollerbare bevægelser. Stofseler må ikke anvendes
til at begrænse borgerens mobilitet, hvis borgeren f.eks. er utryg eller vandrer hvileløst
omkring. Plejecenteret skal søge om tilladelse til brug af stofseler hos Faglig Følgegruppe
for magtanvendelse.
Anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi: Tryghedsskabende
velfærdsteknologi kan f.eks. være ind-, udgangs- eller faldalarmer, samt lokaliserings- og
sporingssystemer. Brug af tryghedsskabende velfærdsteknologier er ikke
magtanvendelse så længe borger, dennes værge eller fremtidsfuldmægtig ikke
modsætter sig. Formålet er, at understøtte borgernes bevægelsesfrihed, omsorg,
værdighed, tryghed og sikkerhed. Hvis borger, dennes værge eller fremtidsfuldmægtig
modsætter sig brug af velfærdsteknologi skal plejecenteret søge om tilladelse hos Faglig
Følgegruppe for magtanvendelse, såfremt der er risiko for personskade og teknologien
kan afværge risikoen.
Låsning og sikring af yderdøre og vinduer: Der kan ansøges om tilladelse til, at
medarbejdere kan låse yderdøre eller vinduer til en borgers bolig på et plejecenter, hvis
der er risiko for at borgeren forlader sin bolig og derved udsætter sig selv eller andre for
fare. Der skal altid være mindst én uaflåst dør i borgerens bolig af hensyn til borgerens
frie færden og af hensyn til brand. Aflåsningen må ikke omfatte døre mellem borgers
bolig og plejecenterets indendørs fællesarealer. Aflåsning af yderdøre til borgers egen
bolig omfatter også borgers terrassedøre og altandøre. Plejecenteret skal søge om
tilladelse hos Faglig Følgegruppe, hvis reglen skal tages i brug.
Låsning og sikring af døre til fælles opholdsrum, døre til servicearealer og
fælleskøkkener samt låger mv. fra plejecenterets udeareal: Når et plejecenter
vurderer, at en borger har en adfærd, hvor en af ovenstående tre
foranstaltninger/områder kan være aktuelle, skal plejecenteret søge om tilladelse hos
Faglig Følgegruppe.
Indflytning på plejecenter uden samtykke: Flytning uden samtykke er et meget
vidtgående indgreb i selvbestemmelsesretten. Det kan kun ske undtagelsesvist, når det
er absolut påkrævet, og når det ikke er muligt at gennemføre støtten i den nuværende
bolig. Dette gælder borgere, som modsætter sig eller ikke kan give informeret samtykke.
Det er imidlertid muligt at flytte en borger med demens, der mangler evnen til at give
informeret samtykke, og som ikke modsætter sig. I sådanne tilfælde er det borgerens
fremtidsfuldmægtige eller værge, der godkender beslutningen. Pårørende har også
mulighed for at udstedt en attest af Familieretshuset. Attesten giver blandt andet
pårørende mulighed for at træffe beslutning om flytning på plejecenter. Hvis borgeren
med demens modsætter sig flytningen, vil flytning kun kunne ske undtagelsesvist. Det er i
så fald Familieretshuset, der på baggrund af ansøgning fra fremtidsfuldmægtige eller
værge, træffer beslutning om flytning uden samtykke.
Indgreb hvor der skal ansøges om tilladelse hos Det Socialfaglige Nævn

Den 1. januar 2025 trådte der nye regler for brug af magt i kraft. I forbindelse med de nye
regler blev der oprettet et nyt nævn: Det Socialfaglige nævn. Nævnet hører under
Familieretshuset og har til formål af træffe afgørelse i forhold til tre nye regler på området:
Situationsbestemt kamerakik, låsning og sikring af skabe og skuffer m.v. samt adgang til en
beboers bolig.
Der skal der ansøges om tilladelse hos det Socialfaglige Nævn ift. nedenstående tiltag:
Situationsbestemt kamerakik: Situationsbestemt kamerakig er et socialpædagogisk og
sundhedsfagligt tiltag, hvor personalet i en afgrænset periode tænder et kamera for at
overvåge en borger. Der kan ansøges om situationsbestemt kamerakik, hvis der er risiko
for personskade og forholdene gør, at kamerakik kan afværge denne risiko. For
mennesker med demens kan kamerakik anvendes under samme betingelser, men her
skal der kun ansøges såfremt borger eller pårørende modsætter sig brugen af
situationsbestemt kamerakik og personalet mener, at det vil være risikabelt ikke at bruge
kamerakik.
Låsning og sikring af skabe og skuffer m.v.: Der kan ansøges om låsning og sikring af
skabe og skuffer i en borgers bolig på et plejecenter, hvis beboeren gentagne gange har
anvendt genstande i skabene eller skufferne til at påføre sig selv eller andre væsentlig
personskade.
Adgang til en beboers bolig i et botilbud: Der kan ansøges om tilladelse til at åbne en
aflåst eller sikret yderdør til en bolig på et plejecenter, hvis det er absolut nødvendigt for
at undgå en væsentlig og nærliggende risiko for, at beboeren forvolder alvorlig
personskade på sig selv eller andre eller udsætter sig for en sundhedsmæssig risiko.
Magtanvendelser 2023-2025 i Sundhed & Ældre
I nedenstående fremgår antallet af magtanvendelser fordelt på type af magtanvendelser i
perioden 2023-2025. Som ovenfor nævnt er der trådt tre nye regler ikraft på området i 2025.
Type af
magtanvendelse
Afværgehjælp

Fastholdelse

Fastholdelse i
personlige
hygiejnesituationer
Særlige døråbnere

Anvendelse af
stofseler
Tryghedsskabende
velfærdsteknologi
Låsning og sikring af
yderdøre og vinduer
Låsning og sikring af
døre til fælles
opholdsrum

Lov ikke

Låsning og sikring af døre
til servicearealer og
fælleskøkkener
Låsning og sikring af
låger mv. fra et boeller dagtilbuds
udeareal
Situationsbestemt
kamerakik
Låsning og sikring
af skabe og skuffer
m.v.
Adgang til en
beboers bolig i et
botilbud
Optagelse i
botilbud uden
samtykke
Flytning uden
samtykke Demensområdet
I alt

gældende
før 1. juli

Lov ikke gældende
før 1. januar 2025

Som det fremgår af ovenstående, er det samlede antal af magtanvendelser faldet fra 2024 til
2025. Faldet har været i kategorien "Flytning uden samtykke".
Der har i 2025 været foretaget en akut magtanvendelse på et plejecenter i form af fastholdelse
i personlig hygiejnesituation, hvor en borger tog tøjet af på fællesområdet, fordi borgeren skulle
på toilettet. Personalet forsøgte at hjælpe på forskelligvis, men traf til sidst beslutning om akut
indgreb af hensyn til borgerens værdighed.
I 2024 blev muligheden for at ansøge om brug af sele udvidet. Der er blevet gjort brug af
reglerne hos to borgere i 2025, hvor der blev vurderet at være risiko for, at borgerne kunne lide
personskade i form af knoglebrud, hvis ikke de havde sele på, når de sad i kørestol. Risikoen
opstår, når borgerne glemmer, at de ikke kan rejse sig fra kørestolen.
Der har været et tilfælde, hvor et plejecenter har fået tilladelse til at sikre et vindue i en beboers
lejlighed, da borger kastede ejendele ud af vinduet med risiko for selv at falde ud af vinduet fra
sin bolig på 1. sal.
I de situationer hvor en borger med demens flytter i en plejebolig, og ikke kan give et informeret
samtykke arbejder det pågældende plejecenter, personale og familie tæt sammen om at sikre
en så god indflytning som muligt, således borgeren tager imod tilbuddet om plejebolig. I 2025
har der været 16 indberetninger på flytning uden samtykke. Antallet har varieret over årene.
Faglig Følgegruppe har et vedvarende fokus både på, at borgere, der ikke kan give habilt
samtykke til flytning på plejecenter, har en fremtidsfuldmægtig, værge eller at der foreligger en
pårørendeattest, så en beslutning om flytning i plejebolig kan godkendes. Det er det enkelte
plejecenter indberetter flytningen til Faglig Følgegruppe.
Følgegruppen vurderer, at antallet af borgere, der flytter i plejebolig uden samtykke muligvis er
højere. Borgere, der har en demenssygdom eller symptomer herpå, er ofte ikke i stand til at

give informeret samtykke, når de flytter i en plejebolig. Faglig Følgegruppe følger antallet af
indberetninger med henblik på at understøtte, at de enkelte enheder får indberettet flytninger
uden samtykke og tilbyder hjælp til enhederne ift. indberetningerne.
De nye regler har givet mulighed for, at der kan ansøges om tilladelse til låsning og sikring af
døre til fælles opholdsrum, servicearealer og fælleskøkkener, låger mv. fra udearealer. Det har
givet anledning til, at Faglig Følgegruppe har besøgt alle plejecentre med henblik på at yde råd
og vejledning om overholdelse af reglerne. Muligheden for at ansøge om sikring af skabe og
skuffer via Det Socialfaglige nævn, har skærpet opmærksomheden på at aflåsning af skuffer
og skabe i beboernes bolig ikke må finde sted. Det kan derfor betyde, at medicin i stedet skal
låses ned i en boks i forhold til at sikre patientsikkerheden.
Indsatser til forebyggelse af magtanvendelse i Sundhed og Ældre
Der arbejdes løbende på at antallet af indberetninger af magtanvendelser er så retvisende som
muligt både via Faglig Følgegruppe for magtanvendelse samt lokalt.
Med udgangspunkt i metoden personcentreret omsorg bliver der dagligt arbejdet forebyggende
for at undgå situationer, hvor der kan opstå risiko for magtanvendelse. Hvis personalet
vurderer, at der er en særlig risiko for, at der kan blive behov for magtanvendelse, udarbejder
personalet en forebyggende handleplan.
Alle nye medarbejdere i Sundhed og Ældre gennemgår et undervisningsforløb i
personcentreret omsorg i AMU-regi. Her bliver der undervist i principper for magtanvendelse,
formål, målgruppe og introduceres til reglerne samt forebyggende handleplaner for
magtanvendelse.
Der er således et systematisk og vedvarende fokus på at forebygge brug af magt. Brug af magt
kan have konsekvenser for borgerens trivsel. Desuden kan det også være en belastning for
personalet at komme i situationer, hvor udøvelse af magt er den sidste udvej. Derfor er det
vigtigt at arbejde forebyggende.
Nøglepersoner for demens undervises løbende i reglerne. Ud over undervisning i regler og
principper for magtanvendelse, er der undervist i at lave faglige forebyggende handleplaner for
magtanvendelse med særligt fokus på flytning uden samtykke.
Undervisning af de øvrige medarbejdere foregår lokalt, når en konkret problematik opstår.
Høringssvar fra Seniorrådet den 21. august 2026
Seniorrådet oplever, at der med stor faglighed arbejdes bevidst med forebyggelse
afmagtanvendelse.
Seniorrådet mener indberetningerne er vigtige, store som små indgreb, da de bl.a. kanbruges
som undervisningsmateriale, der kan forbedre forebyggelsen, til stor gavn forborgere og for
medarbejderne, som ofte står i vanskelige situationer.
Der er mange demente borgere på plejecentrene, og Seniorrådet undrer sig over, at derfx kun
er 3 anmeldelser vedr. personlig magtanvendelse.

Seniorrådet finder det vigtigt for både borgere, pårørende og personalet, at der bliver
indberettet de magtanvendelser, som finder sted.

Budgetmæssige konsekvenser
Ingen

Beslutning

Taget til efterretning.
Henrik Engedahl deltog ikke i sagens behandling pga. afbud.

Behandlingsforløb
Sundheds- og Ældreudvalget 23. september 2026