Spring til indholdet
Ikast-Brande
Skift kommune
KøbenhavnIkast-BrandeAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget, Ikast-Brande

Projektmidler til forebyggelse af børn og unges risikoadfærd (D)

Direktøren for Børne- og Fællesskabsområdet indstiller, at at projektmidlerne frigives med henblik på at igangsætte projektet som beskrevet i bilag der søges en tillægsbevilling på 2.214.196 kr. i 2026-2029 til udvikling af ny model der søges en tillægsbevilling på -2.214.196 kr. i 2026-2029 i tilskud til finansiering af indsatsen.

Skoler og børnUnge og uddannelseBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget, Ikast-Brande Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på ikast-brande.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Børne- og Fællesskabsområdet indstiller, at
at projektmidlerne frigives med henblik på at igangsætte projektet som beskrevet i
bilag
der søges en tillægsbevilling på 2.214.196 kr. i 2026-2029 til udvikling af ny model
der søges en tillægsbevilling på -2.214.196 kr. i 2026-2029 i tilskud til finansiering af
indsatsen.

Sagsfremstilling

Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme (CDE) under Udlændingestyrelsen har
bevilliget Ikast-Brande Kommune 2.214.196,48 kr. i en projektperiode fra 2026-2029 til at
udvikle en ny, sammenhængende kommunal model for tidlig forebyggelse af børn og unges
risikoadfærd med særligt fokus på det digitale liv og mulige veje ind i ekstremisme. Modellen
skal styrke den samlede forebyggelseskæde, så der er en tydeligere sammenhæng fra de
første tegn på bekymring til faglig vurdering, relevant handling og – når det er nødvendigt – et
koordineret kommunalt beredskab. Modellen udvikles med udgangspunkt i tre
sammenhængende perspektiver:
at kommunen har et beredskab, der gør det tydeligt, hvordan bekymringer rettidigt
identificeres, deles og håndteres, når de udvikler sig
at fagprofessionelle på tværs af kommunen får et fælles sprog, stærkere
handlemuligheder og konkrete værktøjer til tidligt at opspore digital risikoadfærd
at forældre får bedre forudsætninger for nysgerrigt, kvalitetsfyldt og trygt at være tæt på
deres børns digitale liv. I dette spor bliver det ligeledes et vigtigt tema, at være nysgerrige
på, hvordan vi understøtter forældre til de elever, der går i vores baseklasser
(mellemformer), som vi ofte ikke når gennem vores almene forebyggende tiltag
Projektet supplerer det allerede igangværende arbejde med indsatsområdet "Børns digitale liv",
som er ét af de fire indsatsområder i arbejdet med nye betingelser for trivsel og fællesskab.
Der ansættes en projektleder i projektperioden, som forankres i Forebyggelse Børn og Unge

Budgetmæssige konsekvenser
Der søges en tillægsbevilling på 2.214.196 kr. i 2026-2029 til udvikling af ny model.
Der søges en tillægsbevilling på -2.214.196 kr. i 2026-2029 i tilskud til finansiering af indsatsen.

Kilde: Ikast-Brande Kommune, Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.