Spring til indholdet
Ikast-Brande
Skift kommune
KøbenhavnIkast-BrandeAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget, Ikast-Brande

Orientering om Mere tid til kerneopgaven på Børne- og Fællesskabsområdet (E)

Direktøren for Børne- og Fællesskabsområdet indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget, Ikast-Brande Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på ikast-brande.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Børne- og Fællesskabsområdet indstiller, at
orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Formål
Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget har på udvalgsmødet 7. maj 2025 ønsket en orientering i år
2026 på administrationens videre arbejde med projekt Mere tid til kerneopgaven. Denne
sagsfremstilling har til formål at give et kort overblik over projektets proces fra april 2024 og
frem til politisk behandling i maj 2025. Bilag 1 (Orientering fra fagområderne om status på Mere
tid til kerneopgaven) giver et indblik i de lokale processer, som projektet har affødt på hvert
fagområde, samt eksempler på det videre arbejde med de indsamlede forslag.

Baggrund

I april 2024 igangsatte Byrådet et projekt inspireret af frisættelsesdagsordenen, kaldet Mere tid
til kerneopgaven. Projektet havde til formål at identificere og fjerne arbejdsopgaver, der tog
unødig tid væk fra medarbejdernes kerneopgave.
På baggrund af Byrådets rammer for projektet blev der indsamlet forslag fra alle niveauer og
afdelinger på Børne- og Fællesskabsområdet, samt fra forældrebestyrelser. Undervejs i
projektet blev både lokal-MED på skoler og dagtilbud, samt sektor-MED udvalgene inddraget
ifm. indsamling og kvalificering af forslag.
Tabel 1: Tidsplan for projektet på Børne- og Fællesskabsområdet
29. april 2024

Tidsplan og rammer for Mere tid til kerneopgaven godkendes i
Byrådet

5. august-6. november 2024

Indsamling af forslag

6. december 2024

1. behandling i fagudvalg

Høring i MED-udvalg

Maj 2025

2. behandling i fagudvalg med forløb til Byrådet

Resultatet på Børne- og Fællesskabsområdet
Resultatet af projektet på Børne- og Fællesskabsområdet var en liste med 186 forslag til
arbejdsopgaver, som medarbejdere, ledere m.fl. oplevede som tagende unødig tid væk fra
deres kerneopgave.
Af de 186 forslag vedrørte 9 politiske beslutninger, og disse blev præsenteret til politisk
behandling på en særskilt liste (Bilag 2: Maj 2025 - Resultater til politisk stillingtagen). Byrådet
valgte at godkende administrationens anbefaling for alle 9 forslag. De resterende 177 forslag
(Bilag 3: Maj 2025 - Resultater til orientering) blev præsenteret til politisk orientering, da de
vedrørte administrativt bestemte arbejdsopgaver, som de enkelte fagområder selv arbejdede
videre med efterfølgende.
Udover de konkrete forslag der blev indsamlet undervejs i processen har projektet givet
anledning til meningsfulde drøftelser og refleksioner over kerneopgaven lokalt på de enkelte
arbejdspladser.

Budgetmæssige konsekvenser
Ingen.

Kilde: Ikast-Brande Kommune, Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 14. Læs den originale sag hos kommunen.