På dagsordenen 4. november, Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget, Ikast-Brande
DGI Samarbejdsaftale - evaluering (D)
Direktøren for Børne- og Fællesskabsområdet indstiller, at udvalget tager evalueringen af samarbejdsaftalen med DGI Midtjylland til efterretning. udvalget godkender, at administrationen udarbejder et udkast til en ny samarbejdsaftale med DGI Midtjylland, som forelægges til politisk godkendelse i december 2026.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget, Ikast-Brande Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på ikast-brande.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Børne- og Fællesskabsområdet indstiller, at
udvalget tager evalueringen af samarbejdsaftalen med DGI Midtjylland til
efterretning.
udvalget godkender, at administrationen udarbejder et udkast til en ny
samarbejdsaftale med DGI Midtjylland, som forelægges til politisk godkendelse i
december 2026.
Sagsfremstilling
Formålet med sagen er at præsentere Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget for en evaluering af
samarbejdsaftalen mellem Ikast-Brande Kommune og DGI Midtjylland for perioden 2023-2026.
På baggrund af evalueringen skal udvalget tage stilling til, om samarbejdet skal fortsætte og
administrationen dermed skal udarbejde et udkast til en ny samarbejdsaftale.
Ikast-Brande Kommune og DGI Midtjylland har siden 2017 samarbejdet om at udvikle idrætsog foreningslivet i kommunen. Samarbejdet blev indledt med Bevæg dig for livet i perioden
2017-2022 og er videreført i den nuværende samarbejdsaftale, der gælder for 2023-2026.
Den nuværende aftale har haft fokus på at øge idrætsdeltagelsen, styrke frivilligheden og
udviklingen af foreningslivet samt understøtte børn og unges trivsel. Samarbejdet er
organiseret med en politisk styregruppe, en administrativ styregruppe og en arbejdsgruppe.
Der har ikke været økonomiske ressourcer bundet op på den nuværende samarbejdsaftale,
men både Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget samt Fritidsrådet har henover aftaleperioden afsat
midler til konkrete indsatser i handlingsplanerne.
Samarbejdsaftalen for 2023-2026 og en fælles evaluering udarbejdet af administrationen og
DGI Midtjylland, er vedlagt sagens bilag.
Evaluering af samarbejdsaftalen fra 2023-2026:
Nedenfor præsenteres evalueringens væsentligste resultater og erfaringer baseret på de
målsætninger og succeskriterier, som fremgår af samarbejdsaftalen.
Flere medlemmer i idrætsforeningerne:
Antallet af medlemmer i kommunens idrætsforeninger er steget fra 17.275 i 2022 til 19.290 i
2025. Det svarer til en stigning på 2.015 medlemmer, og kommunen nærmer sig dermed
målsætningen om 20.000 medlemmer. I samme periode er medlemstætheden, som er et
udtryk for antal medlemmer ud fra kommunens indbyggertal, steget fra 40,6 % til 44,5 %.
Udviklingen er særligt positiv blandt de 13-18-årige, hvor medlemstallet er steget fra 2.434 til
3.168, og blandt de 19-24-årige, hvor medlemstallet er steget fra 1.089 til 1.402. Blandt de 712-årige ses der derimod et mindre fald.
Udviklingen kan ikke alene tilskrives samarbejdsaftalen, men er i overensstemmelse med
aftalens overordnede målsætning om at styrke deltagelsen i foreningsidrætten.
Fortsat behov for at styrke den fysiske aktivitet:
Målsætningen om at få flere borgere til at være fysisk aktive er ikke nået. Andelen af fysisk
inaktive borgere er steget fra 18 % til 20 %.
Resultatet peger på et fortsat behov for indsatser, der kan motivere flere borgere til bevægelse
og fysisk aktivitet, herunder borgere, som ikke i forvejen er en del af det organiserede
foreningsliv.
Styrket frivillighed og foreningsudvikling:
Målsætningen om at gennemføre mindst tre årlige frivillighedsindsatser er opfyldt. Derudover
har 25 foreninger deltaget i frivillighedsuddannelsen, som er udviklet og gennemført i
samarbejde med DGI Midtjylland.
Samarbejde om børn og unges trivsel:
Der er etableret et samarbejde mellem skoleområdet, DGI Midtjylland og Fritidsafdelingen med
fokus på bevægelse, trivsel og deltagelsesmuligheder for børn.
Samarbejdet har haft til formål at udvikle viden og aktiviteter, som SFO'er og foreninger kan
omsætte til konkrete indsatser i deres daglige praksis.
Erfaringer med samarbejdet:
DGI Midtjylland har gennem aftaleperioden bidraget med faglig viden, konsulentressourcer og
adgang til et bredt netværk inden for idræts- og foreningslivet.
Parterne har i fællesskab udviklet og gennemført en række aktiviteter og indsatser, herunder
frivillighedsuddannelsen, Jump4Fun for motionsuvante børn, Idræt om dagen for seniorer,
Multisport for voksne, fyraftensmøder for foreninger og Lokaldysten. Derudover er indsatsen
Sund aldring med virksomheder igangsat og fortsat under udvikling.
Evalueringen viser samlet set, at samarbejdet har bidraget til udvikling af konkrete aktiviteter
og styrket samarbejdet om idræt, bevægelse og foreningsudvikling. Samtidig viser resultaterne,
at der fortsat er behov for at arbejde med at øge den fysiske aktivitet blandt kommunens
borgere.
Anbefalinger og eventuelt udkast til ny samarbejdsaftale
På baggrund af evalueringen anbefaler administrationen, at samarbejdet med DGI Midtjylland
fortsættes, og at der udarbejdes en ny samarbejdsaftale mellem Ikast-Brande Kommune og
DGI Midtjylland.
Administrationen foreslår, at følgende erfaringer og udviklingsmuligheder indgår i arbejdet med
en ny aftale:
Videreførelse af organiseringen: Den nuværende organisering med en politisk
styregruppe, en administrativ styregruppe og en arbejdsgruppe fastholdes.
Færre og større indsatser: Samarbejdet koncentreres om færre, men større indsatser for
at skabe øget fokus og en mere målrettet anvendelse af ressourcerne. Indsatser udvikles
under de fokusområder, som samarbejdet koncentreres omkring. Forslag til
fokusområderne er: Idræt og fællesskab som vej til børn og unges trivsel,
lokalsamfundsudvikling, foreningsudvikling og frivillighed samt sund aldring.
Eventuel etablering af en årlig projektpulje på mellem 30.000-50.000 kr. finansieret af
BKFU og Fritidsrådet i fællesskab: Der afsættes en årlig projektpulje, som
administrationen kan disponere over til indsatser inden for samarbejdsaftalens
handlingsplan. BKFU og Fritidsrådet vil løbende blive orienteret om brug af midlerne.
Styrket fælles projektudvikling: Samskabelse og fælles projektudvikling formaliseres ved,
at begge parter afsætter faste ressourcer til blandt andet projektudvikling, opsøgende
arbejde og fondssøgning.
En ny samarbejdsaftale kan desuden have et særligt fokus på at øge den fysiske aktivitet
blandt kommunens borgere og udvikle nye deltagelsesmuligheder for borgere, der ikke
allerede er aktive i foreningslivet.
Hvis udvalget beslutter, at fortsætte samarbejdet med DGI Midtjylland kan arbejdet med en ny
samarbejdsaftale igangsættes. Administrationen vil i givet fald i samarbejde med DGI
Midtjylland udarbejde et udkast til en ny aftale med afsæt i evalueringens resultater og de
foreslåede udviklingsområder.
Udkastet vil efterfølgende blive forelagt til politisk behandling.
Budgetmæssige konsekvenser
Ingen.
Kilde: Ikast-Brande Kommune, Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.