På dagsordenen 4. november, Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget, Ikast-Brande
Åbne meddelelser
Direktør A. Orientering om analyse af potentielt signaturprojektområde Skjern Å og Karstoft Å er udpeget som et af de mulige signaturprojekter, der skal bidrage til at skabe store, sammenhængende naturområder ved blandt andet at forbinde eksisterende natur og skabe ny natur.
Kort fortalt
- Hvem
- Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget, Ikast-Brande Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på ikast-brande.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Direktør
A. Orientering om analyse af potentielt signaturprojektområde
Skjern Å og Karstoft Å er udpeget som et af de mulige signaturprojekter, der skal bidrage til at
skabe store, sammenhængende naturområder ved blandt andet at forbinde eksisterende natur
og skabe ny natur. Naturstyrelsen varetager i løbet af 2026 et analysearbejde, som skal skabe
et fælles fagligt og praktisk vidensgrundlag og belyse muligheder, udfordringer og rammer for
udvikling af større sammenhængende naturområder.
Naturstyrelsen samarbejder i den forbindelse med Den Lokale Grønne Trepart for Ringkøbing
Fjord, kommunerne og forskellige interessenter. Signaturprojekterne bygger på de
eksisterende virkemidler og ordninger i den grønne trepart og på frivillige aftaler med lodsejere.
Der er således ikke tale om en ny regulering eller om, at udpegningen af et analyseområde i
sig selv medfører ændringer for lodsejere eller arealanvendelsen. Se vedlagte orienteringsbrev
og tilhørende bilag for yderligere information.
B. Orientering vedr. sagen om grundvandssænkning og nedsivning af oppumpet
grundvand i forbindelse med vindmølleprojektet ved Ulkær Mose
Udvalget blev på mødet i september 2026 orienteret om afslutningen af sagen vedrørende
grundvandssænkning og nedsivning af oppumpet grundvand i forbindelse med
vindmølleprojektet ved Ulkær Mose. I medierne har det fremgået, at en gruppe borgere har
politianmeldt Ikast-Brande Kommune i anledning af den pågældende sag.
Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi har ved brev af 9. oktober 2026 oplyst
Ikast-Brande Kommune om, at den ikke finder anledning til at indlede en efterforskning i sagen,
da den vurderer, at der ikke er en rimelig formodning om, at der er begået noget strafbart.
Anklagemyndigheden har således vurderet, at anmeldelsen til Politiet ikke vedrører et strafbart
forhold men en sag, der udelukkende omhandler forvaltningsret og derfor ikke hører under
Politiets område. Brevet fra Anklagemyndigheden er vedlagt som bilag.
C. Afdelingen orienterer om klagen fra DN vedr. Remmevej.
Kilde: Ikast-Brande Kommune, Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.