På dagsordenen 4. november, Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget, Ikast-Brande
Finansiering af forundersøgelse af en sørestaurering ved Kragsø
Teknik- og Stabsdirektøren indstiller, at der gives en tillægsbevilling i form af både indtægtsbevilling på -479.000 kr. og en udgiftsbevilling på 479.000 kr. til gennemførelse af en forundersøgelse af sørestaurering ved Kragsø jævnfør tilsagn fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Klima og grøntBudget og økonomi
Kort fortalt
- Hvem
- Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget, Ikast-Brande Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på ikast-brande.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Teknik- og Stabsdirektøren indstiller, at
der gives en tillægsbevilling i form af både indtægtsbevilling på -479.000 kr. og en
udgiftsbevilling på 479.000 kr. til gennemførelse af en forundersøgelse af
sørestaurering ved Kragsø jævnfør tilsagn fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning
og Vandmiljø.
Sagsfremstilling
Vandområdeplanerne er en samlet plan for at forbedre det danske vandmiljø. De skal sikre
renere vand i Danmarks vandløb, søer, kystvande og grundvand i overensstemmelse med
EU's Vandrammedirektiv. De nye vandområdeplaner for 2021-2027 er tredje planperiode
baseret på en opdatering og videreførelse af vandområdeplanerne for første og anden
planperiode. Dertil er kommet genbesøget af planperiode tre. Vandområdeplanernes
indsatsprogram omfatter blandt andet sørestaurering som eksempelvis biomanipulation
(opfiskning af skidtfisk), fældning af fosfor i vand/sediment, iltning af bundvand og
sedimentfjernelse. Indsatsprogrammet er bindende for kommunerne og er en del af Danmarks
EU-retlige forpligtelse, idet indsatserne er vurderet nødvendige for at nå Vandrammedirektivets
miljømål om ”God økologisk tilstand” i vandområderne.
Projekterne gennemføres som oftest i tre trin: 1. En forundersøgelse, 2. En realisering af
projektet og 3. Efterbehandling (ved behov). Forundersøgelsen skal belyse de tekniske
muligheder for at gennemføre den pågældende sørestaurering, lodsejertilslutning og
omkostninger. Såfremt forundersøgelsen viser, at projektet kan gennemføres, foretages en
realisering af projektet. Hvis de anvendte restaureringsmetoder kræver en længere periode, for
at få søen i målopfyldelse, kan der søges om efterbehandling. De gældende frister for
gennemførelse af forundersøgelse, realisering og efterbehandling er hhv. 2, 4 og 2 år.
Finansieringen af såvel forundersøgelse, realisering og efterbehandling, herunder kommunens
egne arbejdstimer, dækkes gennem de tilhørende statslige støtteordninger. Projektmidler kan
ansøges løbende, og projekterne kan igangsættes, når Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
Vandmiljø har meddelt tilsagn til et projekt – typisk 4 uger efter ansøgt. De hjemsøgte midler
udbetales først, når en forundersøgelse, en etablering eller en efterbehandling er gennemført.
Kommunen skal således udføre arbejdet og afholde de nødvendige udgifter i forbindelse med
projektarbejdet i en periode på op til 4 år, indtil arbejdet er gennemført. Midlerne kan herefter
søges udbetalt, jf. tilsagnet.
Teknik og Miljø har i september 2026 ansøgt om og modtaget tilsagn om finansiering af en
forundersøgelse af Kragsø. Gennemførelsen af forundersøgelsen ventes igangsat januar 2027.
Teknik og Miljø forventer at hjemsøge og modtage midlerne til nærværende forundersøgelse
ultimo 2028.
Budgetmæssige konsekvenser
Omkostningerne til gennemførelse af sørestaurering er ikke budgetlagt. Der anmodes derfor
om en tillægsbevilling i form af både en indtægtsbevilling på -479.000 kr. og en udgiftsbevilling
på 479.000 kr. til gennemførelse af en forundersøgelse af sørestaurering ved Kragsø jævnfør
tilsagn fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø..
Kilde: Ikast-Brande Kommune, Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.