Jammerbugt
Skift kommune
KøbenhavnJammerbugtAlle kommuner

Besluttet 8. oktober, Kommunalbestyrelse, Jammerbugt

Andenbehandling af budget 2027

Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler, at Kommunalbestyrelsen godkender at der budgetteres med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og de tilhørende tilskuds- og udligningsbeløb at udskrivningsprocenten fastsættes uændret til 25,70 procent at den almindelige grundskyldspromille …

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelse, Jammerbugt Kommune
Hvornår
Torsdag 8. oktober 2026
Status
Besluttet. Økonomiudvalgets anbefaling godkendt. Per Halsboe-Larsen – Bøje Lundtoft deltog som stedfortræder.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Arbejdet med budget 2027 blev igangsat i Økonomiudvalget den 11. februar 2026, hvor
budgetprocessen og tidsplanen for budgetlægningen blev godkendt, og de økonomiske
målsætninger for budgettet blev fastlagt.
I foråret og henover sommeren har fagudvalgene og Økonomiudvalget arbejdet med budgettet.
Der er fra hvert fagudvalg og Økonomiudvalget udarbejdet forslag til budgetændringer på egne
områder. Desuden har der været temamøder i Kommunalbestyrelsen, hvor det samlede
budget og budgetbalancen er drøftet, og der er givet signaler til udvalg og administrationen
vedrørende det videre budgetarbejde.
Økonomiudvalget har drøftet budgetstatus herunder de overordnede økonomiske rammer,
konsekvenser af hhv. økonomiaftalen mellem Regeringen og KL og direktionens forslag til
budget 2027 og overslagsår.
Den 1. september har Økonomiudvalget på deres møde besluttet, hvilke tekniske korrektioner,
der indarbejdes i grundlaget for budgetoplægget til budgetseminaret.
Ansøgninger
Der er sendt ansøgning til pulje 'særligt vanskeligt stillet' og til låneoptag.
Jammerbugt Kommune modtager 25,0 mio. kr. i særtilskud og har modtaget en
lånedispensation på 15,0 mio. kr. samt en lånedispensation til særligt vanskeligt stillede på
16,0 mio. kr. i 2027. Resultatet af ansøgningerne er indregnet i resultatopgørelsen til
budgetseminaret. Svar på ansøgningerne kan ses i budgetmappen under ansøgninger og
tildelinger.
Takstoversigt
Den foreløbige takstoversigt er vedhæftet som bilag. Der kan komme ændringer i forlængelse
af budgetseminaret.
Budgetseminar
Der afholdes budgetseminar for Kommunalbestyrelsen den 4. - 5. september. På
budgetseminaret drøftes budgetoplægget, og input herfra indgår i Økonomiudvalgets
førstebehandling af budgettet for 2027 og overslagsårerne. Alt materiale, der er behandlet af
Økonomiudvalget, er tilgængeligt i budgetmappen.

Bevillingsregler og budgettekniske forhold
I forbindelse med godkendelse af budget 2027 - 2030 skal Kommunalbestyrelsen fastlægge
bevillingsniveauet. Jf. Økonomistyringsprincipperne er bevillingsniveauet fastlagt pr.
politikområde.
Desuden skal Kommunalbestyrelsen give bevilling til budgettets driftsposter på hovedkonto 0-6
samt renter, afdrag på lån, generelle tilskud og skatter mv. på hovedkonto 7 og 8.
I forbindelse med den tekniske godkendelse af budget 2027 - 2030 er det nødvendigt, at
administrationen bemyndiges til dels at foretage eventuelle fornødne bevillingsmæssige
omplaceringer som følge af ændringer i budget- og regnskabssystemet samt foretage
nødvendige afbalanceringer af budgettet i forbindelse med afstemning af budgettet samt
beslutninger i 2. behandlingen via 'Forskydning i likvide aktiver'.

Tidsplan
Økonomiudvalget 9. september 2026
Kommunalbestyrelsen 17. september 2026

Retsgrundlag
Den kommunale styrelseslov

Budgetmæssige konsekvenser
Budgetforslaget til førstebehandling tager udgangspunkt i det forslag, der er drøftet i
Økonomiudvalget den 1. september.
Budgetforslaget er udgangspunkt for drøftelserne på budgetseminaret den 4. - 5. september.
Hovedforudsætningerne er følgende:
Statsgaranteret grundlag for indkomstskatten samt tilskud- og udligningsbeløb
Nettodriftsudgifter på 2.993,9 mio.kr.
Overskud af ordinær drift 117,2 mio. kr.
Skattefinansieret anlægsbudget netto på 103,1 mio. kr.
Nettoafdrag på lån på 17,3 mio. kr. inklusiv afdrag på feriefonden
Kassetræk på 11,8 mio. kr. i 2027
Aftalerne fra budgetseminaret er ikke indregnet i disse tal, men vil indgå i resultatopgørelsen,
når Kommunalbestyrelsen førstebehandler budget 2027.

Høring/borger- og brugerinddragelse
Relevante MED-udvalg har konsekvensbeskrevet de omstillingsforslag, som har betydning for
deres områder.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler, at Kommunalbestyrelsen godkender
at der budgetteres med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og de tilhørende
tilskuds- og udligningsbeløb
at udskrivningsprocenten fastsættes uændret til 25,70 procent
at den almindelige grundskyldspromille fastsættes til uændret 13,200 promille
at grundskyldspromillen for produktionsjord fastsættes til uændret 7,200 promille
at dækningsafgiften af de offentlige ejendommes grundværdi fastsættes uændret til 8,75
promille
at Jammerbugt Kommunes ejendomme fritages fra dækningsafgift
at kirkeskatten fastsættes uændret til 1,20 procent
at forslag til takster og gebyrer godkendes
at bevillingsniveauet fastholdes på politikområdeniveau som besluttet i 'principper for
økonomistyring i Jammerbugt Kommune'
at administrationen bemyndiges til at foretage eventuelle fornødne bevillingsmæssige
omplaceringer som følge af ændringer i budget og regnskabssystemet
at administrationen kan foretage nødvendige afbalanceringer af budgettet i forbindelse
med afstemning af budgettet samt beslutninger ved 2. behandling via 'Forskydninger i
likvide aktiver'
at der i forbindelse med vedtagelsen af budgetforslaget gives bevilling til budgettets
driftsposter og anlægsposter på hovedkonto 00-06 samt renter, afdrag på lån, generelle
tilskud og skatter mv. på hovedkonto 07 og 08
at der i budget 2026 gives negative tillægsbevillinger til de anlægsposter der er overført
fra 2026 til budget 2027 jf. aftaler fra budgetseminaret
Beslutning fra Økonomiudvalg, den 9. september 2026, punkt 166:
Anbefales godkendt.
Budgetforslaget fra Venstre, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti
Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne anbefales
godkendt.
Resultatopgørelsen indarbejdes i sagsfremstillingen til førstebehandlingen i
Kommunalbestyrelsen.
Anlægsoversigten og Budgetaftaleteksten vedlægges som bilag til førstebehandlingen i

Kommunalbestyrelsen.
Den tilrettede Takst- og gebyroversigt vedlægges som bilag til førstebehandlingen i
Kommunalbestyrelsen

Administrativ bemærkning - den 10. september 2026:
Tilrettet resultatopgørelse efter Økonomiudvalgets førstebehandling er vist nedenfor.
I den tilrettede resultatopgørelse udgør serviceudgifterne 2.236,7 mio. kr. i 2027, hvilket
er 5,1 mio. kr. under den beregnede ramme for Jammerbugt Kommune på 2.241,8 mio.
kr.
Bruttoanlægsudgifterne er i den tilrettede resultatopgørelse på 109,2 mio. kr. i 2026. Den
beregnede ramme udmeldt fra KL er på 109,8 mio. kr.

Desuden er der vedhæftet følgende bilag:
Opdateret takstoversigt
Budgetaftaletekst - fra budgetseminar
Budgetaftaletekst - efter ØKU 9.9.2026
Budgetaftale Budget 2027 - Budgetseminar - forlig
Budgetaftale Budget 2027 - efter ØKU 9.9.2026
Budget 2027 - resultatopgørelse - efter ØKU 9.9.2026
Budget 2027 - anlægsoversigt - efter ØKU 9.9.2026
Budget 2027 - oversigt over anlæg flyttet fra 2026 til budget 2027

Beslutning fra Kommunalbestyrelsen, 17. september 2026, pkt. 116:
Budgettet for 2027 oversendes til 2. behandling.
Afbud:
Ole Stavad – Bøje Lundtoft deltog som stedfortræder
Kjeld Hedegård Nielsen
Supplerende sagsfremstilling:

Jævnfør økonomistyringsprincipperne frigives rådighedsbeløb for mindre anlægsprojekter
i forbindelse med budgetvedtagelsen. Desuden frigives anlægspuljerne til veje samt
driftsrammen under Klima-, Teknik og Miljøudvalget. For anlægspuljerne gælder det, at
disse skal prioriteres i de relevante fagudvalg inden det konkrete anlægsarbejde kan
igangsættes. Der er vedhæftet bilag, som viser de anlægsprojekter der søges frigivet.
Landdistriktsanlægspuljen og halpuljen frigives senere ved konkret indstilling.
Der er i 2026 afsat 2,0 mio. kr. til renoveringen af Sport- og Kulturcenter Brovst. Da
projektet er sat på pause ansøges der om at anlægsbevillingen i 2026 på 2,0 mio. kr.
lægges i kassen.

I forbindelse med budgetforlig 2027-2030 fremrykkes afdrag på indfrosne feriepenge på i
alt 10,0 mio. kr. til 2026. Der afdrages dermed samlet 15,0 mio. kr. på indefrosne
feriepenge i 2026.

Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen
at godkende indstillingerne fra førstebehandling af budget 2027 - 2030
at godkende frigivelse af rådighedsbeløbene for anlægsprojekter på 1,0 mio. kr. eller
derunder
at godkende frigivelse af anlægspuljer til veje og driftsrammen under Klima-, Teknik- og
Miljøudvalget
at godkende tillægsbevilling på låneafdrag på indefrosne feriepenge på 10,0 mio. kr. i
at godkende budget 2027 - 2030 jf. budgetaftale indgået den 4. september 2026 mellem
forligsparterne Venstre, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Konservative
Folkeparti, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne samt Liberal Alliance
at revideret budgettekst godkendes
at godkende at anlægsbevillingen i 2026 på 2,0 mio. kr. til renovering af Sports- og
Kulturcenter Brovst lægges i kassen.

Beslutning fra Økonomiudvalg, den 30. september 2026, punkt 179:
Anbefales godkendt med bemærkning, at rådighedsbeløbet frigives for anlægsprojekter i
henhold til vedhæftet bilag samt at anlægsbuffer sænkes fra 5,5 mio. kr. til 0,5 mio. kr. i

Beslutning

Økonomiudvalgets anbefaling godkendt.
Afbud:
Per Halsboe-Larsen – Bøje Lundtoft deltog som stedfortræder

Kilde: Jammerbugt Kommune, Kommunalbestyrelse, referat fra mødet torsdag 8. oktober 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.