På dagsordenen 3. november, Sundheds- og Seniorudvalg, Jammerbugt
Godkendelse af etablering af følgegruppe. Sundhedsråd Limfjorden
Direktionen indstiller til Sundheds-, og Seniorudvalget at: Der etableres en politisk følgegruppe til den kommunale politiske repræsentant i Sundhedsråd Limfjorden. Følgegruppen sammensættes i overensstemmelse med det fremlagte kommissorium.
Kort fortalt
- Hvem
- Sundheds- og Seniorudvalg, Jammerbugt Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på jammerbugt.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Som led i den nye organisering omkring Sundhedsråd Limfjorden foreslås det, at der etableres
en kommunal politisk følgegruppe til understøttelse af kommunens politiske repræsentant i
sundhedsrådet.
Formålet med følgegruppen er at bidrage til en bred politisk forankring af kommunens
sundhedspolitiske interesser og understøtte den kommunale repræsentants arbejde i
Sundhedsråd Limfjorden. Følgegruppen skal fungere som et rådgivende forum, hvor aktuelle
og kommende dagsordenspunkter drøftes, og hvor medlemmerne kan bidrage med politiske
perspektiver, lokale erfaringer og forslag til emner, der kan bringes videre til behandling i
sundhedsrådet.
Følgegruppen har ikke selvstændig beslutningskompetence, men skal understøtte, at den
kommunale repræsentant kan varetage kommunens interesser på et velinformeret og politisk
forankret grundlag.
Sammensætning
Det foreslås, at følgegruppen sammensættes med henblik på at sikre bred politisk
repræsentation og inddragelse af kommunens forskellige fagområder.
Følgegruppen består af:
Den kommunale politiske repræsentant i Sundhedsråd Limfjorden (formand).
Den kommunale politiske suppleant.
Én repræsentant fra hvert parti repræsenteret i kommunalbestyrelsen.
Én yderligere repræsentant fra henholdsvis Venstre og Socialdemokratiet.
Partierne udpeger selv deres repræsentanter under hensyntagen til den politiske organisering
og med henblik på, at formændene for kommunens stående udvalg er repræsenteret i
følgegruppen.
Fra administrationen deltager direktøren for Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen
og følgegruppen sekretariatsbetjenes af Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen.
Møder og arbejdsform
Følgegruppen mødes som udgangspunkt forud for møderne i Sundhedsråd Limfjorden,
således at gruppens drøftelser kan indgå i den kommunale repræsentants forberedelse.
Møderne forventes afholdt én gang månedligt med en varighed på cirka én time. Formanden er
ansvarlig for mødeledelse, dagsorden og koordinering af mødemateriale.
Evaluering
Følgegruppens sammensætning, arbejdsform og opgaver evalueres efter ét års virke med
henblik på at vurdere, om gruppen fortsat understøtter den kommunale repræsentants arbejde
og sikrer den ønskede politiske forankring.
Tidsplan
Sundheds- og Seniorudvalget 03.11.26
Retsgrundlag
Ikke relevant.
Budgetmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
Høring/borger- og brugerinddragelse
Ikke relevant.
Indstilling
Direktionen indstiller til Sundheds-, og Seniorudvalget at:
Der etableres en politisk følgegruppe til den kommunale politiske repræsentant i
Sundhedsråd Limfjorden.
Følgegruppen sammensættes i overensstemmelse med det fremlagte
kommissorium.
Kommunalbestyrelsen tager stilling til eventuel administrativ deltagelse i
følgegruppen.
Kommissoriet godkendes.
Kilde: Jammerbugt Kommune, Sundheds- og Seniorudvalg, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.