Spring til indholdet
Jammerbugt
Skift kommune
KøbenhavnJammerbugtAlle kommuner

På dagsordenen 3. november, Sundheds- og Seniorudvalg, Jammerbugt

Godkendelse af tilsagnsskrivelse

Sundhedsråd Limfjorden har godkendt fordeling og anvendelse af midler fra ”den kommunale investeringsmotor” på kommunerne i Sundhedsråd Limfjorden. Udmøntning af midlerne forudsætter godkendelse af en tilsagnsskrivelse Jammerbugt Kommune og Regionsrådet.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Sundheds- og Seniorudvalg, Jammerbugt Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på jammerbugt.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

I forbindelse med Aftale om Sundhedsreformen fra 2024 blev der bl.a. afsat midler til
investering i nære sundhedstilbud i kommunerne (også kaldet ”den kommunale
investeringsmotor”).
Anvendelse og fordeling af midlerne aftales i sundhedsrådene. Sundhedsråd Limfjorden har i
den forbindelse for 2027 kunnet disponere over 26,8 mio. kr. til anvendelse på det kommunale
myndighedsområde blandt kommunerne i Sundhedsråd Limfjorden (i de kommende år vil et
stigende årligt beløb være til rådighed). Den endelige udmøntning af midlerne skal godkendes i
en såkaldt tilsagnsskrivelse, der godkendes både af Region Nordjylland og den enkelte
kommune i Sundhedsråd Limfjorden.
Sundhedsråd Limfjorden har på møde den 5. oktober 2026 godkendt følgende prioritering for
fordeling og anvendelse af midlerne for 2027:
Kompetenceudvikling af kommunalt plejepersonale vedr. akutkompetencer: I alt er 9,3
mio. kr. afsat til denne indsats og fordeles på kommunerne i Sundhedsråd Limfjorden ud
fra andelen af 65+ årige borgere. Dette betyder at Jammerbugt Kommune modtager
Kompetenceudvikling af kommunalt personale der arbejder med borgere med demens: I
alt er ca. 5,9 mio. kr. afsat til denne indsats og fordeles på kommunerne i Sundhedsråd
Limfjorden ud fra antal indbyggere. Dette betyder at Jammerbugt Kommune modtager
Forebyggelse og tidlig opsporing – nedbringelse af børn og unges nikotinforbrug: I alt er
5,0 mio. kr. afsat til denne indsats og fordeles på kommunerne i Sundhedsråd Limfjorden
ud fra andelen af 13-19-årige borgere. Dette betyder at Jammerbugt Kommune modtager

Teknologi og digitalisering - herunder bl.a. velfærdsteknologi, kurser i videosamtaler og
digitalt undervisningsmateriale: I alt er ca. 4,0 mio. kr. afsat til denne indsats og fordeles
på kommunerne i Sundhedsråd Limfjorden ud fra andel 65+ årige borgere. Dette betyder
at Jammerbugt Kommune modtager 422.000 kr.
Kom Trygt Hjem – opfølgning hos borgere med hoftebrud efter udskrivelse fra hospital: I
alt er ca. 1,6 mio. kr. afsat til denne indsats og fordeles på kommunerne i Sundhedsråd
Limfjorden ud fra antal 65+ årige borgere, der fik hoftebrud i 2025. Dette betyder at
Jammerbug Kommune modtager 164.000 kr.
Af tilsagnsskrivelsen fremgår ligeledes, at Jammerbugt Kommune modtager 821.367 kr. til at
efterleve bindende krav i nationale kvalitetsstandarder vedrørende kommunal sygepleje og
basal palliation. Jævnfør Forårsaftalen 2025 er disse midler fordelt på kommunerne ud fra
indbyggertal.
Samlet set lægger vedlagte tilsagnsskrivelse dermed op til, at Jammerbugt Kommune
modtager 3.377.357 kr. til anvendelse i 2027.
Yderligere midler til ikke-bindende krav i nationale kvalitetsstandarder udmøntes senere i
Sundhedsråd Limfjorden gennem aftaler mellem sundhedsråd og kommunerne. Fordelingen af
disse midler (4,3 mio. kr. i Sundhedsråd Limfjorden i 2027) følger i en senere separat
behandling, når Sundhedsråd Limfjorden på baggrund af endelige kvalitetsstandarder har
forholdt sig til fordeling af midlerne.
Danske Regioner oplyser at midlerne i den kommunale investeringsmotor, som er
råderumsfinansieret, opskrives med den statslige p/l, som er 1,6 i 2025-2026 og 2,7 i 20262027.

Tidsplan
Sundheds- og Seniorudvalget 03.11.26

Retsgrundlag
Sundhedsreformen.

Budgetmæssige konsekvenser
Se sagsbeskrivelse.

Høring/borger- og brugerinddragelse
Ikke relevant.

Indstilling

Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Sundheds- og
Seniorudvalget godkender tilsagnsskrivelse om midler fra den kommunale
investeringsmotor 2027.

Kilde: Jammerbugt Kommune, Sundheds- og Seniorudvalg, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.