Besluttet 13. maj, Økonomiudvalget, Kalundborg
3i1-måling - resultater
Drøftet. Fraværende: Helle Laursen Petersen
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Kalundborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 13. maj 2026
- Status
- Besluttet. Drøftet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Resume og sagens baggrund
Kalundborg Kommune har gennemført 3i1-målingen 2026, og resultaterne blev modtaget 17. februar 2026. De
samlende organisatoriske resultaterne udstilles og medtages i udvalgets årlige arbejdsmiljødrøftelse.
Indstillinger
Direktøren indstiller at sagen drøftes.
Behandling
Hovedudvalget, Økonomiudvalget.
Alle fastansatte medarbejdere modtog spørgeskemaerne om trivsel, arbejdsmiljø (APV) og ledelseskvalitet i
perioden 6.-23. januar 2026, og der blev opnået en svarprocent på 85 % svarende til 2847 ansatte i Kalundborg
Kommune. Til sammenligning med 2023, hvor 3i1-målingen senest blev gennemført, lå svarprocenten på 84 %
svarende til 2698 ansatte.
Efter tidsplanen følger arbejdspladserne op på deres lokale resultater, mens Hovedudvalget skal følge op på
organisationens samlede resultater på APV-rapporterne som en del af den årlige arbejdsmiljødrøftelse (Bilag 1).
Behandling af og derved opfølgning på resultaterne sker derfor adskilt fra denne sagsfremstilling.
Som en del af den strategiske ledelsesudvikling har direktionen besluttet at der på kommende ledermøde for
niveau 2 chefer den 21. april 2026 afholdes workshop/sparring om 3i1-målingen og videre udvikling.
Udvalgte nedslag i resultaterne og APV findes i bilag. (Bilag 2-3)
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Hovedudvalgets møde den 5. marts 2026:
Ikke til stede: Thomas Knudsen
Sagen blev drøftet og der henvises til referatet ifm. den årlige arbejdsmiljødrøftelse.
Administrativ tilføjelse den 9. marts 2026
Referatet fra den årlige arbejdsmiljødrøftelse i Hovedudvalget den 5. marts 2026:
Hovedudvalget vil gerne anerkende hele organisationen for den meget høje svarprocent på
85%. Det er også positivt - ikke mindst i lyset af de mange reformer - at vi kun ser forbedringer
eller status quo på besvarelserne af spørgsmålene om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, samt at
vi oplever et markant fald i antallet af arbejdsulykker.
Hovedudvalget er enige i at der skal arbejdes videre med de 3 temaer (krænkende handlinger,
balance mellem krav og ressourcer og indflydelse ved forandringer) der blev foreslået, dog
med enkelte præciseringer.
Der bliver arbejdet videre med indsatserne i den nedsatte arbejdsgruppe, herunder at få
udarbejdet en 3 årig handleplan. Med hensyn til krænkende handlinger inddrages ekstern
bistand/ekspertise.
Hovedudvalget vil også følge op på arbejdspladsernes handleplaner, ligesom politikken om
”vold og trusler om vold” bliver opdateret i forlængelse af indsatsen om krænkende handlinger.
Beslutning
Drøftet.
Fraværende: Helle Laursen Petersen
Kilde: Kalundborg Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 13. maj 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.