Kalundborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 24. juni, Kommunalbestyrelsen, Kalundborg

Bemærkninger til Ankestyrelsen i forbindelse med klage over vandløbsvedligeholdelse

SF ved Charlotte Jørgensen stillede et ændringsforslag om, at Kalundborg Kommune sender et alternativt brev til Ankestyrelsen med følgende ordlyd: "Kalundborg Kommune vedkender, at der er begået en fejl i forhold til naturbeskyttelseslovens § 87 om opsættende virkning.

Klima og grønt

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Kalundborg Kommune
Hvornår
Onsdag 24. juni 2026
Status
Besluttet. SF ved Charlotte Jørgensen stillede et ændringsforslag om, at Kalundborg Kommune sender et alternativt brev til Ankestyrelsen med følgende ordlyd: "Kalundborg Kommune vedkender, at der er begået en fejl i forhold til naturbeskyttelseslovens § 87 om opsættende virkning. Dette har vi taget til os og vil fremadrettet forvalte efter. I forhold til selve oprensningen vil vi afvente klagenævnets behandling.” For ændringsforslaget stemte 5: F og Ø og Marie Hansen.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Resume og sagens baggrund
Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) og Danmarks Naturfredningsforening (DN) har indbragt en klage over
Kalundborg Kommunes forvaltning af vandløbslovens og naturbeskyttelseslovens bestemmelser til Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen beder om udtalelse fra Kalundborg Kommunes om sagen. Administrationen fremlægger udkast til
høringsbrev, der redegør for kommunens beslutninger i sagen. Sagen lægger op til Kommunalbestyrelsens
godkendelse af høringsbrevet.
Indstillinger
Direktøren indstiller, at udkastet til høringsbrev godkendes.
Behandling

Teknik-, Natur- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen.

Ankestyrelsen har d. 10. april 2026 modtaget en klage fra DSF og DN, som har påklaget kommunens forvaltning af
vandløbslovens og naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Sagen er foranlediget af vandløbsvedligeholdelsen
2025, hvor beslutningen om at gennemføre oprensning af en række målsatte vandløb medførte en klage til Miljøog Fødevareklagenævnet d. 20. oktober 2025. Klager var DSF og DN, som betvivlede lovligheden af de planlagte
arbejder.
Kalundborg Kommune bad klagenævnet om at forholde sig til spørgsmål om opsættende virkning hurtigst muligt,
da arbejdet var bestilt til udførelse. Kalundborg Kommune modtog ikke et svar fra klagenævnet om, at klagen
medførte opsættende virkning, og derfor blev de planlagte vedligeholdelsesarbejder gennemført.
D. 24. februar 2026 traf Miljø- og Fødevareklagenævnet afgørelse om, at klagen af 20. oktober 2025 havde
opsættende virkning på de planlagte vedligeholdelsesarbejder.
D. 5. marts 2026 bad DSF og DN om status på arbejderne samt fuld aktindsigt i begge sager. Kalundborg
Kommune besvarede spørgsmål og efterkom ønsket om fuld aktindsigt. Klagen til Ankestyrelsen indkom på
bagkant af kommunens tilbagemelding.
Hovedpointerne i klagen til Ankestyrelsen er følgene:
At Kalundborg Kommune ikke som forvaltningsmyndighed har overholdt vandløbsloven og
naturbeskyttelsesloven i forbindelse med sagsbehandlingen.
At Kalundborg Kommune har handlet imod eget embedsværks anbefalinger og undladt at søge juridisk
bistand til at afklare væsentlige spørgsmål
At Kalundborg Kommune ikke har været i stand til at dokumentere tidligere vedligeholdelsesarbejder eller på
anden måde understøtte beslutningen om, at udførte arbejder kunne gennemføres som del af sædvanlig
vedligehold.
Ankestyrelsen har d. 15. maj bedt om Kalundborg Kommunes udtalelse i sagen. De skal bruge udtalelsen til at
vurdere, om der er anledning til at rejse en tilsynssag.
Administrationen har på denne baggrund udarbejdet udkast til høringsbrev, jf. bilag 4, som anbefales godkendt til
fremsendelse.
Økonomiske konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Teknik-, Natur- og Miljøudvalgets møde den 4. juni 2026:
Anbefales.
Charlotte Jørgensen (F) tager forbehold.
Administrativ bemærkning den 8. juni 2026

Teknik-, Natur- og Miljøudvalget bemærkede at brevet til Ankestyrelse referer til bilag, der ikke
var vedlagt udvalgssagen.
Der vedlægges derfor yderligere 2 bilag til den videre behandling :
Vores første instans bemærkninger til Klagenævnet
Klagenævnets afgørelse om klagens opsættende virkning.
Klagenævnet har rettelig truffet denne afgørelse den 4. februar 2026 (og ikke den 24. februar
som anført). Derudover er nævnt et bilag 4, dette er rettelig bilag 3.

Sagens forløb
17/06/2026 Økonomiudvalget
Anbefales.
Thomas Hiorth (SF) tager forbehold.

Beslutning

SF ved Charlotte Jørgensen stillede et ændringsforslag om, at Kalundborg Kommune
sender et alternativt brev til Ankestyrelsen med følgende ordlyd: "Kalundborg Kommune
vedkender, at der er begået en fejl i forhold til naturbeskyttelseslovens § 87 om
opsættende virkning. Dette har vi taget til os og vil fremadrettet forvalte efter. I forhold til
selve oprensningen vil vi afvente klagenævnets behandling.”
For ændringsforslaget stemte 5: F og Ø og Marie Hansen.
Imod ændringsforslaget stemte 22: A, B, I, O, V, og Kalundborg-Listen.
Ændringsforslaget faldt.
Kommunalbestyrelsen behandlede herefter Økonomiudvalgets indstilling.
For stemte 22: A, B, I, O, V, og Kalundborg-Listen.
Imod stemte 5: F og Ø og Marie Hansen.
Indstillingen godkendt.

Kilde: Kalundborg Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.