Besluttet 9. september, Økonomiudvalget, Kalundborg
1. behandling af budget 2027
Anbefales.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Kalundborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 9. september 2026
- Status
- Besluttet. Anbefales.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Resume og sagens baggrund
Jævnfør styrelsesloven udarbejder Økonomiudvalget senest 15. september forslag til budget for det kommende
regnskabsår samt budgetoverslag for de følgende tre år. Forslaget skal undergives to behandlinger i
Kommunalbestyrelsen. Ved anden behandling, som afholdes senest den 15. oktober, vedtages forslaget til årsbudget
og budgetoverslag af Kommunalbestyrelsen.
Det administrative budgetforslag bygger på budgetoverslag og investeringsplan for 2027-2029, som blev vedtaget
ved sidste års budgetlægning. Der er korrigeret for beslutninger, der er taget herefter, ny lovgivning, demografiske
ændringer m.v. Overvejelser om nye aktiviteter og reduktioner afventer politisk stillingtagen. Her ud over skal der
tages stilling til valg af enten statsgaranteret udskrivningsgrundlag eller selvbudgettering samt skatteprocent og
grundskyldspromille.
Indstillinger
Direktøren indstiller, at budgetforslaget oversendes til 2. behandling.
Behandling
Direktionen, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen.
Hermed fremlægges forslag til 1. behandling af budget 2027-2030. Forslaget bygger på det
administrative budget, som beskrevet nedenfor.
Forudsætningerne for driftsbudgettet er de budgetoverslag, der blev vedtaget sidste år for budgetoverslagsårene
2027-2029. Herefter er der sket en pris- og lønfremskrivning i overensstemmelse med KL's anbefalinger. Der er
desuden sket korrektioner for ny lovning, tekniske rettelser og for demografiske ændringer.
Forslag til anlægsbudgettet tager udgangspunkt i den investeringsplan for 2027-2029, som blev besluttet ved sidste
års budgetlægning.
Der er i det administrative budget forudsat uændret skatteprocent for indkomstskat.
Skatter og generelle tilskud bygger på en forudsætning om, at det statsgaranterede udskrivningsgrundlag lægges til
grund for budgetteringen. Kommunalbestyrelsen skal ved 2. behandlingen tage endeligt stilling til, om der skal
vælges statsgaranti eller selvbudgettering.
Med disse forudsætninger er hovedtallene i forslaget til 1. behandlingen følgende:
Dette giver følgende målepunkter i forhold til den økonomiske politik, som Kommunalbestyrelsen har vedtaget:
Konkrete beslutninger om nye aktiviteter og forslag til reduktioner er ikke indarbejdet i det administrative budget,
men afventer en politisk stillingtagen i den videre proces.
Yderligere beskrivelser af de forudsætninger, der ligger bag budgetforslaget, findes i Perspektivnotatet i
høringsmaterialet på dette link: Høringsmateriale 2027
Takster og gebyrer er fastsat i henhold til budgetforsalget. Taksterne skal i givet fald reguleres i henhold til
beslutninger, der efterfølgende træffes. Størrelsen af takster og gebyrer for 2027 fremlægges til samlet endelig
vedtagelse ved budgettets 2. behandling.
Det budgetmateriale, som har været forelagt på Kommunalbestyrelsens budgetseminar 20. og 21. august 2026, er
efterfølgende sendt i høring med svarfrist den 3. september 2026. Høringssvarene kan ses på: Høringssvar
Ifølge tidsplanen for budget 2027 er sidste frist for aflevering af ændringsforslag til budgettet den 24. september
2026 kl. 8.00, til hoering.budget@kalundborg.dk.
Økonomiske konsekvenser
Jf. høringsmaterialet.
Direktionens møde den 7. september 2026:
Anbefales.
Hovedudvalgets møde den 8. september 2026:
Medarbejdersiden i Hovedudvalget anerkender budgetmaterialet, og at der igen ikke lægges
op til besparelser. Et godt og sundt økonomisk grundlag er med til at sikre ro og stabilitet i
organisationen.
Vi hæfter os ved, at der på tværs af høringssvarene er flere gennemgående temaer. Særligt
fylder arbejdsmiljø og arbejdsvilkår, rekruttering og fastholdelse samt behovet for at sikre
faglighed og kvalitet i opgaveløsningen.
Der har på tværs af kommunen været arbejdet målrettet med sygefravær, og vi bakker op om
ambitionen om at skabe arbejdspladser med høj trivsel og lavt sygefravær. Samtidig er det
vigtigt, at fokus på sygefravær ikke opleves som et yderligere pres på den enkelte medarbejder
eller leder. Et lavt sygefravær skabes ikke alene gennem fokus på den enkelte. Sygefravær
skal også ses i sammenhæng med de organisatoriske rammer, arbejdsmiljøet og de vilkår,
medarbejderne har for at løse deres opgaver. Gode arbejdsforhold og medarbejdere, der
trives, er en væsentlig forudsætning for kvalitet i kerneopgaven.
Rekruttering og fastholdelse er fortsat en udfordring på flere områder. Derfor skal vi både
kunne tiltrække nye medarbejdere og skabe rammer, der gør, at de medarbejdere, vi allerede
har, ønsker at blive. Opgaverne på velfærdsområderne udvikler sig og bliver flere steder mere
komplekse. Det kræver de rette faglige kompetencer og mulighed for løbende
kompetenceudvikling.
Internationalisering kan være en del af løsningen på fremtidens rekrutteringsudfordringer, men
det kræver, at der lokalt følger økonomi og de nødvendige ressourcer med.
Vi ser gerne, at Kalundborg Kommune i endnu højere grad betragtes som én samlet
arbejdsplads. Der bør være en oplevelse af en vis ensartethed i de muligheder og vilkår, der
følger med en ansættelse i kommunen, samtidig med at der naturligvis skal være plads til de
forskelle, der følger af de enkelte fagområder.
Samtidig er der behov for at se kommunens velfærdsområder mere i sammenhæng. Flere
områder står over for store reformer og forandringer, og beslutninger på ét område kan
medføre både faglige og økonomiske påvirkninger på andre. Vi ser derfor gerne et fortsat
fokus på tværgående samarbejde frem for silotænkning og en politisk opmærksomhed på
sammenhængen mellem områderne, når der træffes beslutninger om fremtidens velfærd.
Der er desuden en opmærksomhed på de økonomiske forudsætninger ved ikke at følge KL`s
anbefalinger til prisfremskrivningen. Det er væsentligt, at de økonomiske rammer følger
udviklingen i priser, opgaver og kompleksitet, så det ikke får konsekvenser for arbejdsmiljøet
eller kvaliteten i opgaveløsningen.
Flere høringssvar peger også på de fysiske rammer og vedligeholdelsen af kommunens
bygninger. De bygningsmæssige forhold har betydning for arbejdsmiljøet, og vi ser gerne, at
dette fortsat har politisk opmærksomhed. Ved et eventuelt fremtidigt rådhusbyggeri bør
arbejdsmiljø, indretning, borgernære funktioner og parkeringsforhold tænkes ind fra
begyndelsen.
På tværs af høringssvarene står det tydeligt, at arbejdsmiljø, økonomi, rekruttering,
fastholdelse, faglighed og kvalitet hænger sammen. Hvis Kalundborg Kommune fortsat skal
være en attraktiv arbejdsplads og levere velfærd af høj kvalitet, kræver det gode rammer for, at
medarbejderne kan lykkes med kerneopgaven.
Beslutning
Anbefales.
Kilde: Kalundborg Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 9. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.