Orientering om sektoransvar og socialpædagogisk ledsagelse

Sagsfremstilling

Resume og sagens baggrund

Administrationen har gennemgået praksis for socialpædagogisk ledsagelse til borgere med
nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer i forbindelse med aftaler og aktiviteter
uden for hjemmet.
Gennemgangen viser behov for at præcisere anvendelsen af sektoransvarlighedsprincippet.
Tvivl om ansvarsfordelingen kan medføre uens praksis og usikkerhed om handlemulighederne
i forbindelse med ledsagelse af borgere. Udgangspunktet er fortsat, at den sektor, der har
ansvaret for en ydelse, også har ansvar for egen opgave. Samtidig skal kommunen konkret
vurdere, om borgeren har et selvstændigt socialpædagogisk støttebehov efter serviceloven.
Sagen forelægges Social- og Beskæftigelsesudvalget til orientering.
Indstillinger

Administrationen indstiller, at Social- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen om
sektoransvar og den fremadrettede praksis for socialpædagogisk ledsagelse til efterretning.
Behandling
Social- og Beskæftigelsesudvalget.

Voksenspecialenheden oplever løbende situationer, hvor borgere har behov for støtte i
forbindelse med f.eks. behandling, lægebesøg, møder med myndigheder eller deltagelse i
aktiviteter. I disse situationer kan der opstå tvivl om, hvilken sektor der har ansvaret for den
konkrete opgave, og hvornår der samtidig er tale om et socialpædagogisk støttebehov.
Denne uklarhed kan medføre forskellig praksis i vurderingen af sammenlignelige situationer og
usikkerhed om, hvilke handlemuligheder der er i forhold til at sikre nødvendig ledsagelse. Det
gælder både i forhold til, hvornår kommunen selv skal yde socialpædagogisk støtte, hvornår en
anden sektor har ansvaret, og hvordan der skal handles i situationer, hvor ansvaret går på
tværs af sektorer.
Den nuværende administrative arbejdsgang tager udgangspunkt i
sektoransvarlighedsprincippet og sondrer blandt andet mellem transport, fremmøde, ventetid

og selve den aftale, borgeren skal deltage i. Arbejdsgangen omfatter blandt andet
sundhedsvæsenet, praksissektoren, statslige myndigheder, andre kommunale områder og
sociale aktiviteter.
Gennemgangen har vist behov for at tydeliggøre, at sektoransvarlighedsprincippet ikke kan
anvendes alene som en automatisk afgrænsning af kommunens ansvar. At en borger
eksempelvis skal modtage en ydelse i sundhedsvæsenet, betyder, at sundhedsvæsenet har
ansvar for den sundhedsfaglige ydelse, men udelukker ikke, at borgeren samtidig kan have et
selvstændigt socialpædagogisk støttebehov.
Præciseringen består i, at de beskrevne sektorgrænser i arbejdsgangen ikke skal anvendes
som automatiske afslagskriterier. Sektoransvaret skal fortsat afdækkes, men skal suppleres af
en konkret vurdering af, om borgeren – uafhængigt af den anden sektors opgave – har et
selvstændigt socialpædagogisk støttebehov. Der er således ikke tale om at flytte andre
sektorers opgaver til Voksenspecialområdet, men om at sikre den korrekte afgrænsning
mellem sektorens egen opgave og kommunens ansvar efter serviceloven.
Fremadrettet skal der derfor først ske en afklaring af, hvilken sektor der har ansvar for den
konkrete opgave. Herefter skal det konkret og individuelt vurderes, om borgeren herudover har
behov for socialpædagogisk støtte som følge af sin funktionsnedsættelse eller særlige sociale
problemer.
Det betyder samtidig, at kommunen ikke automatisk skal stille personale til rådighed, fordi en
borger allerede modtager socialpædagogisk støtte eller bor i et botilbud. Omvendt kan der ikke
automatisk gives afslag alene med henvisning til, at aftalen foregår i en anden sektor.
Den eksisterende arbejdsgang fastholdes som administrativt arbejdsredskab. Dens
beskrivelser af ansvarsfordelingen skal fremadrettet anvendes som udgangspunkt for
ansvarsafklaringen og sammenholdes med den konkrete og individuelle vurdering af borgerens
støttebehov. Det gælder blandt andet arbejdsgangens beskrivelse af støtte i forbindelse med
konsultationer i praksissektoren.
Ved intern kommunal ansvarsfordeling skal spørgsmål om organisatorisk placering og
finansiering afklares mellem de relevante områder og må ikke være afgørende for borgerens
ret til hjælp.
Administrationen vurderer, at denne præcisering både understøtter borgernes retssikkerhed og
sikrer, at Voksenspecialområdet ikke overtager opgaver, som efter deres karakter hører til
andre sektorer.
Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv bevillingsmæssige konsekvenser.
Den præciserede praksis kan i konkrete sager medføre en anden placering af udgifter mellem
sektorer eller kommunale områder. De samlede økonomiske konsekvenser kan ikke opgøres
på nuværende tidspunkt.

Beslutning

Taget til efterretning.