Kalundborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 21. oktober, Økonomiudvalget, Kalundborg

At godkende Forslag til lokalplan nr. 611 for Gisselørekvarteret

Anbefales.

Byggeri og lokalplaner

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Kalundborg Kommune
Hvornår
Onsdag 21. oktober 2026
Status
Besluttet. Anbefales.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Resume og sagens baggrund
Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 18. september, 2024 at den bevarende lokalplan
for Gisselørekvarteret skal tilrettes for så vidt angår nogle konkrete bestemmelser, og
derudover skal tilrettes sprogligt, så den bliver lettere at forstå. Teknik- og Miljøudvalget blev på mødet den 9. oktober
2025 præsenteret for en gennemført registrering i området og et oplæg til det videre arbejde med lokalplanens
bestemmelser. På mødet den 9. april 2026 blev Udvalget præsenteret for et udkast til lokalplanbestemmelser, med
afsæt i Udvalgets drøftelser. Administrationen har i forlængelse heraf udarbejdet forslag til Lokalplan nr. 611, der nu
forelægges til Kommunalbestyrelsens godkendelse med henblik på offentlig høring i 4 uger.
Indstillinger
Direktøren indstiller, at

1. Forslag til lokalplan nr. 611 for Gisselørekvarteret (bilag 2) godkendes til offentlig
fremlæggelse i 4 uger.
2. Administrationen bemyndiges til at foretage evt. redaktionelle rettelser af planforslaget
inden offentlig høring.
Behandling
Teknik-, Natur- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen.

Forslag til lokalplan nr. 611 er udarbejdet med henblik på at erstatte gældende Lokalplan nr. 540 for
Gisselørekvarteret, se oversigtskort i bilag 1.
Afsæt for lokalplanrevision
Kommunalbestyrelsens beslutning i september 2024 tilsluttede sig Økonomiudvalgets bemærkninger, der
omhandlede:
Bestemmelserne om materialevalget til vinduer og døre revideres, så andre materialer end træ kan
anvendes, men hvor det visuelle udtryk bevares.
Hvis der undtagelsesvis er andre forhold i lokalplan, hvor et helt særligt materialevalg pålægges, og hvor

materialerne er svære at fremskaffe, kan der ligeledes åbnes op for andre materialer, der kan sikre det
visuelle udtryk.
Lokalplanen tilrettes sprogligt, så den er lettere at forstå.
Lokalplanens indhold - reviderede bestemmelser
De gennemførte ændringer i lokalplanen omfatter bebyggelsesregulerende bestemmelser, jf. §§ 6-8, og nedenfor
beskrives, hvad de i hovedtræk omhandler. De konkrete ændringer fremgår af bilag 1a og 1b til Teknik-, Natur- og
Miljøudvalgets sag på mødet den 9. april 2026, og disse er indarbejdet i lokalplanforslaget. Hvor det er relevant, er
redegørelsen ajourført og der er foretaget nødvendige konsekvensrettelser. Som indledning til lokalplanens afsnit
Bevaringsvejledning er udarbejdet en kort læsevejledning. Men ellers er den øvrige del af lokalplanen uændret fra
Lokalplan nr. 540.
Generelt:
Der er generelt arbejdet med at gøre bestemmelserne mere entydige og nemmere at forstå, dels i forhold til, hvor i
området de gælder, dels med hensyn til hvilke handlemuligheder man har som grundejer. Der er udarbejdet få, nye
bestemmelser med henblik på at gennemføre Kommunalbestyrelsens beslutning.
For at lette formidlingen af de differentierede bestemmelser mellem delområder er der indsat underoverskrifter ved
hver bestemmelse, og bestemmelserne er samlet emnevis for de forskellige delområder. Det betyder, at man i forhold
til selve nummereringen ikke kan sammenligne bilag og lokalplanforslag direkte. Vedr. bestemmelse om mulighed for
tagvinduer i delområde B har administrationen her præciseret, at de må isættes to ens tagvinduer i en tagflade, da
det kunne være utydeligt, hvad der var gældende.
Delområde A (Gisselørevej):

1. Bestemmelserne skelner mere entydigt mellem bebyggelse, hvor der er registreret egentlige
bevaringsværdier, jf. SAVE-systemet, og den øvrige bebyggelse i delområdet.
2. For bebyggelse der ikke er bevaringsværdig, er der flere præcise bestemmelser og færre krav om
godkendelser af byggearbejder, der i øvrigt ikke kræver byggetilladelse.
3. I forlængelse af punkt 1 omfatter forbuddet mod nedrivning kun huse, der er omfattet som bevaringsværdige.
4. Bestemmelsen om materialer til døre og vinduer lempes til at omfatte andre materialer, dog ikke plastik i
overensstemmelse med Teknik- og Miljøudvalgets drøftelse i oktober 2025.
5. Som et eksempel på at gøre visse bestemmelser mere entydige, er bestemmelserne om muligheden for at
isætte tagvinduer. Det er præciseret, hvad der gælder for tagvinduer, og at kommunens godkendelse
forudsættes for bevaringsværdig bebyggelse. Andre emner er fx kviste og materialer for sekundær
bebyggelse.
Delområde B (Lundevej, Fjordvænget, Strandvænget, Fjordvej og Lundevænget):

1. Delområde B opdeles i delområderne B1 Lundevej, B2 Fjordvænget, Strandvænget, Fjordvej og B4
Lundevænget.
2. Facadelinjen langs Lundevej er tilføjet til bestemmelserne.
3. Bestemmelser om tagvinduer, tagmaterialer og facader differentieres, så de karakteristiske træk ved
delområderne bevares, men på en måde, der ikke fordrer kommunens godkendelse udover de arbejder,

som kræver byggetilladelse.

Lokalplanens formål
Det er lokalplanens formål (uændret):
at sikre at dette særlige byområdes væsentlige, arkitektoniske kvaliteter bevares.
Herunder at de røde ubehandlede tegltage ikke udskiftes med andet tagmateriale.
at sikre at den eksisterende bevaringsværdige bebyggelse vedligeholdes, ombygges
eller istandsættes på en sådan måde at bebyggelsens arkitektoniske kvaliteter
understøttes.
at fastsætte bestemmelser for et eventuelt nybyggeri på den vestlige hjørnegrund i
lokalplanens delområde A3.
at fastlægge områdets anvendelse til boligformål.
Miljøvurdering
Den oprindelige lokalplan har været omfattet af Miljøvurderingsloven og er vedtaget og
offentliggjort i overensstemmelse med den gældende lovgivning på tidspunktet for planens
tilvejebringelse. Ændringerne i denne lokalplan er af begrænset omfang og det er
administrationens vurdering, at ændringerne ikke kan antages at få væsentlig indvirkning på
miljøet. Der er derfor ikke foretaget en fornyet miljøcreening.
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Kommunalbestyrelsen godkender planforslaget og at det
efterfølgende sendes i offentlig høring i 4 uger.

Økonomiske konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagens forløb
08/10/2026 Teknik-, Natur- og Miljøudvalget
Anbefales.
Afbud: Svend Müller

Beslutning

Anbefales.

Kilde: Kalundborg Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 21. oktober 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.