Spring til indholdet
Kalundborg
Skift kommune
KøbenhavnKalundborgAlle kommuner

På dagsordenen 5. november, Teknik-, Natur- og Miljøudvalget, Kalundborg

Grundvandsbeskyttelse gennem strategisk skovrejsning

Resume og sagens baggrund Kommunalbestyrelsens mål om at beskytte grundvandet kan bl.a. ske gennem partnerskaber om strategisk skovrejsning, som kan løse flere arealinteresser i det åbne land samtidig.

Kort fortalt

Hvem
Teknik-, Natur- og Miljøudvalget, Kalundborg Kommune
Hvornår
Torsdag 5. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på kalundborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Resume og sagens baggrund
Kommunalbestyrelsens mål om at beskytte grundvandet kan bl.a. ske gennem partnerskaber om strategisk
skovrejsning, som kan løse flere arealinteresser i det åbne land samtidig. Naturstyrelsen og Kalundborg Forsyning er
interesseret i et samarbejde med kommunen om at rejse skov, der kan beskytte vigtige grundvandsressourcer.
Indstillinger

Direktøren indstiller at
1. Administrationen bemyndiges til at afsøge mulighederne for at indgå partnerskabsaftaler
med Naturstyrelsen og Kalundborg Forsyning om grundvandsbeskyttelse gennem
strategisk skovrejsning.
Behandling
Teknik-, Natur- og Miljøudvalget.

Kalundborg Kommune vil beskytte grundvandet, som det fremgår af udviklingsstrategi og
kommuneplan. Teknik-, Natur- og Miljøudvalget har i august 2026 fremlagt udvalgets
pejlemærker, hvor der er fokus på store naturprojekter og arealomlægning i regi af den Grønne
Trepart som virkemidler til at sikre grundvandet. I 2026-2027 har Den Lokale Trepart til opgave
at finde frem til, hvor der kan etableres skov og store sammenhængende naturområder.
Strategisk skovrejsning består i at rejse skov på udvalgte arealer på en måde, så træerne ikke
forhindrer fremtidig byudvikling og infrastruktur, men derimod understøtter bosætning og
erhvervsudvikling. Ved at vælge mindre værdifulde landbrugsjorde og/eller skabe mosaikker af
skov indpasset i landskabet, kan der opnås en række synergieffekter bl.a.:
Grundvandsbeskyttelse
Bosætning og erhvervsudvikling
Friluftsliv og rekreative oplevelser
Natur og biodiversitet
Klima
Mod nordøst i kommunen findes en meget vigtig grundvandsressource, hvor der er brug for en
særlig indsats for at beskytte grundvandet nu og i fremtiden. Grundvandsressourcen forsyner
alle i området og hele Kalundborg by og industri med store mængder rent vand. Der er i de
seneste år investeret betydeligt i vandforsyningsinfrastrukturen i området. Med en planlagt

samlet indvinding på 5,5 mio. m³ grundvand årligt i et geologisk komplekst område, vurderes et
område på ca. 8.000 ha at kunne understøtte en langsigtet beskyttelse af
grundvandsressourcen.
Administrationen ser gode muligheder for at grundvandsbeskyttelse kan ske gennem strategisk
skovrejsning i samarbejde med offentlige og private aktører.
Med en klar vision og konkrete målsætninger for hele området vil der kunne skabes en fælles
retning og et grundlag for samarbejde med forskellige aktører. Et sammenhængende
skovlandskab med forskellige typer af skov (både produktion og urørt), landbrug og med
lysåbne naturområder (bl.a. i de færdiggravede råstofgrave) giver mulighed for mere natur,
forbedret vandmiljø og rekreative mødesteder til gavn for fællesskabet i de mindre
lokalsamfund. Et sådant skovlandskab vil skulle realiseres over en længere årrække, hvor man
i takt med at arealer omlægges og initiativer igangsættes, gradvist får skabt et større
sammenhængende skovlandskab.
Administrationen er i dialog med Naturstyrelsen Midtsjælland og Kalundborg Forsyning om,
hvordan man kan samarbejde om at sikre denne vigtige grundvandsressource gennem
strategisk skovrejsning. Før et skovrejsningsprojekt kan igangsættes skal der indgås en
samarbejdsaftale med de nærmere betingelser, herunder parternes medfinansiering. Der er
ikke taget stilling, såfremt arbejdet sættes i gang med at afsøge muligheder for partnerskaber,
til finansieringen
Økonomiske konsekvenser
Ingen.

Kilde: Kalundborg Kommune, Teknik-, Natur- og Miljøudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.