Spring til indholdet
Kalundborg
Skift kommune
KøbenhavnKalundborgAlle kommuner

På dagsordenen 5. november, Teknik-, Natur- og Miljøudvalget, Kalundborg

Forsøg med ekstraordinær rågeindsats

Resume og sagens baggrund I Kystskoven i Kalundborg er der en relativ stor rågekoloni, som hvert år reguleres ved nedskydning af rågeunger uden for reden.

Kort fortalt

Hvem
Teknik-, Natur- og Miljøudvalget, Kalundborg Kommune
Hvornår
Torsdag 5. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på kalundborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Resume og sagens baggrund
I Kystskoven i Kalundborg er der en relativ stor rågekoloni, som hvert år reguleres ved nedskydning af rågeunger
uden for reden. Efter henvendelse fra lokale borgere har administrationen undersøgt mulighederne for en
ekstraordinær indsats for at få rågerne til at bygge reder længere inde i skoven. Indsatsen vil medføre væsentlige
støjgener i området, og der er ingen garanti for den ønskede effekt. Udvalget skal tage stilling til, om den
ekstraordinære indsats skal igangsættes, eller om den nuværende reguleringspraksis skal fortsættes uændret.
Indstillinger
Chefen for Vej, Ejendom og Affald indstiller, at udvalget beslutter, om der skal søges om tilladelse til og efterfølgende
igangsættes en ekstraordinær rågeindsats i Kystskoven ved brug af vildtafværgningsmidler.
Behandling
Teknik-, Natur- og Miljøudvalget.

Kalundborg Kommune regulerer rågeunger efter tilladelse fra Naturstyrelsen, hvis det vurderes, at generne er i et
omfang, hvor rågerne udgør en risiko for menneskers sundhed.
I praksis betyder det, at Kalundborg Kommune hvert år søger om reguleringstilladelse for rågekolonier med mere end
fem reder, som er beliggende inden for 200 meter fra bebyggelse.
I 2026 er der registreret og ansøgt om reguleringstilladelse på 25 kolonier i hele kommunen. Kommunen regulerer
udelukkende på kommunalt ejede matrikler.
Regulering af rågeunger uden for reden sker i perioden fra den 1. maj til den 15. juni af frivillige jægere. På enkelte
matrikler gives der desuden tilladelse til at regulere voksne råger i perioden fra den 15. januar til den 15. marts.
Erfaringen viser dog, at regulering af voksne råger har begrænset til ingen effekt.
I Kystskoven er der en større koloni i den nordlige og nordøstlige del af skoven. Enkelte borgere har ytret ønske om,
at der ydes en ekstra indsats for at mindske generne fra råger omkring Kystskoven. Derfor skal udvalget træffe
beslutning om, hvorvidt der skal udføres et forsøg med vildtafværgning.
Formålet med indsatsen: At få rågerne til at trække sig længere ind i skoven. Det er ikke realistisk at fjerne kolonien
helt fra Kystskoven. Fuglene vil stadig være der, og der vil være mange. Men forhåbentlig vil generne ikke opleves så
voldsomme, hvis fuglene bygger reder længere inde i skoven. Der er ingen garanti for, at indsatsen vil have den
ønskede virkning.
Metode: Rågerne skræmmes og generes i en sådan grad, at de ikke finder det fordelagtigt at bygge reder i udkanten

af skoven, men i stedet søger længere ind i skoven.

Indsatsen startes fra den 15. januar til den 15. marts med jægere, der skyder efter voksne
råger med haglgevær. Haglgevær larmer med cirka 115 decibel. Det forventes, at der ikke kan
skydes mere end nogle enkelte voksne råger.
Fra den 15. marts til fuglene begynder at yngle eller til den 15. april, vil en skræmmekampagne
igangsættes. Her vil der skydes med haglgevær, luftbøller og luftbøller med knitrende effekt.
Luftbøller skydes op i luften og sprænger i trætopshøjde. Sprængingen lyder ligesom
kanonslag og larmer med cirka 115 decibel.
Fra den 15. april igangsættes regulering af rågeunger uden for reden som normalt.
Gener: Der vil opleves meget larm fra skoven i hele perioden. Beboere i området vil opleve
daglige skud og "kanonslag", især i eftermiddags- og aftentimerne. Skoven vil ikke blive
spærret af, men man må forvente skud, hvis man går ind i skoven, imens jægerne er der. Der
opsættes skilte ved de store indgange til skoven i den ende, hvor jægerne er. Herudover skal
der være opmærksomhed på følgende:
Hunde og andre kæledyr, der er bange for skud og fyrværkeri, kan blive påvirket af
indsatsen.
Menneskeder med PTSD, frygt for skud og fyrværkeri, angst, demens eller lignende kan
blive påvirket af indsatsen.
Andre dyr i skoven kan blive skræmt af indsatsen.
Der kan opleves haglnedfald i haver, på tage, biler og belægninger i området.
Risiko: Der er en risiko for, at rågerne ikke søger ind i skoven, men i stedet søger ud i andre
træer og bevoksninger i området. Det kan både være i private og kommunale områder. Dette
kan have den betydning, at flere mennesker vil opleve gener fra rågerne.
Herudover vil der være en risiko for, at det ikke er alle nye reder, der vil komme med i dette års
reguleringsindsats.
Økonomi: Omkostningerne vil bestå af udgifter til ammunition og timebetaling til jægere. Det er
ikke muligt at estimere en samlet omkostning for hele perioden, da det afhænger fuldt ud af
vind, vejr og fuglenes gøren og laden. Udgifterne foreslås finasieret inden for udvalgets egne
rammer.
Hele indsatsen kan kun udføres med tilladelse fra Naturstyrelsen, som er myndighed på
området.

Økonomiske konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kilde: Kalundborg Kommune, Teknik-, Natur- og Miljøudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.