Kerteminde
Skift kommune
KøbenhavnKertemindeAlle kommuner

Behandlet 24. juni, Byråd, Kerteminde

Anmodning om kommunegaranti - Klintholm I/S

Klintholm I/S har ansøgt de 6 ejerkommuner om en solidarisk kommunegaranti for byggekredit / lån på 25,0 mio. kr. til etablering af deponeringsenheder.

Kort fortalt

Hvem
Byråd, Kerteminde Kommune
Hvornår
Onsdag 24. juni 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kerteminde Kommune har sammen med de 5 øvrige ejerkommuner af Klintholm I/S modtaget
ansøgning fra Klintholm I/S om en solidarisk garanti for optagelse af byggekredit/lån ved
KommuneKredit på 25,0 mio. kr.
Klintholm I/S har efter godt 2 års sagsbehandling modtaget en miljøgodkendelse til 2 nye enheder, idet nuværende enheder er ved at være fyldt op.
Klintholm I/S er derfor i gang med at få lavet to nye enheder til deponering af affald jf. krave-ne
i deponeringsbekendtgørelsen.
Enhed til blandet affald 7.1 bliver ca. 11.000 m² i bundareal, og enhed 7.10 til mineralsk affald
bliver ca. 6.000 m² i bundareal.
Enhederne bliver opbygget af afløbs- og drænsystemer og 5 forskellige lag af membraner,
samt adgangsveje, vendepladser, voldanlæg, ramper mv.
Udgifterne dækker anlægget af denne fysiske infrastruktur på anlægget, som muliggør at der
fortsat kan modtages deponeringsegnet affald. Der er tale om særlige modtageanlæg til deponeringsegnet affald, som grundlæggende er et helt tæt badekar under affaldet som de næste
mange årtier kan opsamle perkolat som kommer fra affaldet.
For optagelse af lån ved KommuneKredit er det en betingelse, at alle 6 ejerkommuners
Byråd/Kommunalbestyrelser godkender at stille en solidarisk garanti.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Anlægsinvesteringen på 25,0 mio. kr. omfatter:
24,0 mio. kr. etablering af enhed 7.1 og 7.10.
0,1 mio. kr. monitoreringsboring.
0,1 mio. kr. forprojekt rampe og vejanlæg.
0,3 mio. kr. beredskabspumpe og slanger.
0,5 mio. kr. forprojekt PFAS-renseanlæg.
Såfremt terminerne på lånet bliver betalt rettidigt, er der ingen direkte økonomiske
konsekvenser for ejerkommunerne.
Det er op til den enkelte ejerkommune, at fastsætte sats for garantiprovision af det

garanterede.

Økonomiske konsekvenser/finansiering
Kerteminde Kommunes ejerandel udgør 6,94%.
En garantistillelse på 1.735.000 kr. svarende til 6,94% af de 25.000.000 kr. vil med en sats på
0,75% medføre en merindtægt på 13.012 kr.
Garantiprovisionen vil blive genberegnet årligt pba. selskabets seneste regnskaber.
I tilfælde af, at der sker væsentlige forhold som nødvendiggør en ændring af den løbende
garantiprovision reguleres satsen. Meddelelse af kommunegaranti påvirker ikke kommunens
låneramme og medfører ikke krav om deponering.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse om kommunernes låntagning mv

Høring

Politikker og strategier

Punktet afgøres i
Byrådet

Indstilling: Direktionen indstiller at
Godkende anmodningen om en garanti til Klintholm A/S
Godkende den fastsatte garantiprovision på 0,75%

Beslutning på Økonomiudvalg 2026-2029 17-06-2026
Anbefales.

Aktuel beslutning på Byråd 2026-2029 24-06-2026
Godkendt.

Kilde: Kerteminde Kommune, Byråd, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.