Kerteminde
Skift kommune
KøbenhavnKertemindeAlle kommuner

Behandlet 24. juni, Byråd, Kerteminde

Beslutningssag - Bevilling i forbindelse med varslingspuljen vedrørende Vestas

Kenneth Damsgaard Hyde orienterer om status for varslingsindsatsen på Vestas og økonomien omkring puljemidlerne fra 'Puljen til varslingsindsats ved større afskedigelser' (varslingspuljen) ved Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Byråd, Kerteminde Kommune
Hvornår
Onsdag 24. juni 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Vestas har i april 2026 varslet at opsigelse af 431 medarbejdere. Heraf er langt størstedelen bosat i
Kerteminde Kommune (82) og Odense Kommune (189).
Fratrædelserne løber i perioden 30. april 2026 til 31. oktober 2026 og med forskelligt opsigelsesvarsel.
Langt størstedelen fratræder i den første del af perioden, men enkelte vil først være ude af ansættelse
ved nytår i henhold til den enkeltes opsigelsesvarsel.
De fleste arbejdsfunktioner ligger indenfor produktion og lager, men der er også opsagt medarbejdere
med forskellige ledende roller.
Varslingspulje
Vestas er placeret i Kerteminde Kommune og Kerteminde Jobcenter har søgt puljemidler
fra varslingspuljen for alle de opsagte medarbejdere uanset bopælskommune.

Idet antallet af opsagte medarbejdere ikke overstiger 50 % på virksomhedens p-nummer, har
ansøgningen om puljemidler skullet omkring godkendelse hos både minister og Det Lokale
Beskæftigelsesråd for dispensation i henhold til kravene til at kunne søge om puljemidler. Der
er nu givet dispensation og modtaget tilsagn på 1.943.900,00 kr.
Kerteminde Jobcenter koordinerer derfor indsatsen i samarbejde med relevante jobcentre og øvrige
samarbejdspartnere.
Formålet med puljen er at iværksætte og yde tilskud til, jobcentrene i opsigelsesperioden og/eller efter
opsigelsesperiodens udløb iværksætter initiativer, der sikrer en hurtig aktiv indsats forbindelse
afskedigelser af stor betydning for et lokalområde. Midlerne benyttes til at hjælpe de opsagte
medarbejdere med at finde ny beskæftigelse og at sikre, at de faglig opkvalificering ved behov for dette.
Midlerne fra varslingspuljen bruges til, at sikre:
Individuelle samtaler og plan for jobsøgning og opkvalificering
Tilbyde de opsagte et særligt tilrettelagt jobsøgningsforløb af op til to ugers varighed.
Tilbyde faglig opkvalificering af maksimalt otte ugers varighed for opsagte, som kan profitere af og
ønsker at benytte muligheden for opkvalificering. Opkvalificering vil rette sig mod lokalområder
med gode beskæftigelsesmuligheder, eller nødvendig opkvalificering i forbindelse match mellem
den afskedigede en konkret virksomhed.

Det vil være de enkelte jobcentre og a-kasser der står for at afholde samtaler og lave plan for den
opsagte medarbejders jobsøgning, men som ansvarlig for varslingsmidlerne står Kerteminde Jobcenter
for jobsøgningskursus og indgåelse af aftaler omkring opkvalificering.
Der er i ansøgningen til puljemidlerne indregnet mulighed for, at de involverede jobcentre sammen kan
afholde jobmesse(r) eller koordinere at de opsagte medarbejdere kan transporteres til andre landsdeles
jobmesser.
Kerteminde Jobcenter har indgået aftale med Ballisager omkring 2 ugers jobsøgningsforløb som tilbydes
alle opsagte medarbejdere. Jobsøgningskurset vil bl.a. have fokus på CV, jobsøgning, brancheskift og
vikarbureauer.
I forhold til opkvalificeringskurser, så vil det være Kerteminde Jobcenter der skal godkende om kurset
kan bevilges i henhold til de krav der stilles for puljemidlerne og det er Kerteminde som skal indgå selve
købsaftalerne med kursus-udbyder. Dette betyder at der i varslingsperioden er søgt om midler til at
frikøbe medarbejdere i team Job og rekruttering til at koordinere indsatsen.
Indsatser for de opsagte medarbejdere skal være påbegyndt senest 3 måneder efter, at den ledige er
fratrådt virksomheden. Indsatser skal være afsluttet 6 mdr. efter fratrædelsen.
Kerteminde Jobcenter skal derefter lave regnskab og oversigt over afholdte kurser og timeforbrug med
henblik på revision og udbetaling af puljemidlerne.

Økonomiske konsekvenser/finansiering
Der er tilsagn om puljemidler på 1.943.900,00 kr. fra varslingspuljen og der er mulighed for at søge ekstra
midler, hvis det viser sig nødvendigt.
Tilsagnet om puljemidler betyder, at der skal gives en indtægtsbevilling på 1.943.900,00 kr. samt
udgiftsbevilling på et tilsvarende beløb til Afdeling for Social, Arbejdsmarked og Borgerservice.
Ansøgte puljebeløb er baseret på et estimat med udgangspunkt i priser på kursustilbud samt projektplan
for afholdelse af individuelle samtaler, jobmesser samt behov for jobsøgningskurser i forhold til drift på
virksomhed og afskedigelsesrul.

Lovgrundlag
Beskæftigelseslovgivningen

Høring
Ikke relevant

Politikker og strategier
Beskæftigelsespolitikken

Punktet afgøres i
Byrådet

Indstilling: Direktionen indstiller at
Direktionen indstiller at, Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at godkende, at der gives en udgiftsbevilling
på 1.943.900,00 kr. til dækning af varslingsindsatsens udgifter og at udgifterne dækkes af en
indtægtsbevilling på 1.943.900,00 kr.

Beslutning på Erhvervs,- Vækst- og Arbejdsmarkedsudvalget 2026-2029 03-06-2026
Anbefales.

Beslutning på Økonomiudvalg 2026-2029 17-06-2026
Anbefales.

Aktuel beslutning på Byråd 2026-2029 24-06-2026
Godkendt.

Kilde: Kerteminde Kommune, Byråd, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.