Behandlet 10. august, Ældre-, Handicap-, Psykiatri- og Sundhedsudvalget, Kerteminde
Status på projekt Det gode ældreliv
Udvalget blev 5. januar 2026 orienteret om projektet Det gode ældreliv i Kerteminde Kommune. Udvalget ønskede en status efter et halvt år.
Kort fortalt
- Hvem
- Ældre-, Handicap-, Psykiatri- og Sundhedsudvalget, Kerteminde Kommune
- Hvornår
- Mandag 10. august 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Ældreministeriet har udmøntet en pulje på 16 mio. kr. under titlen Det gode ældreliv, som skal
støtte kommuner i at etablere og udvikle lokale partnerskaber på ældreområdet. Formålet er at
styrke strukturer, der fremmer et systematisk og tæt samarbejde mellem kommuner og lokale
aktører, herunder civilsamfundet med henblik på at skabe bedre rammer for et værdigt og
meningsfuldt ældreliv. Puljen skal samtidig understøtte implementeringen af ældrereformen,
hvor en central værdi i den nye ældrelov er, at kommuner skal samarbejde aktivt med
civilsamfundet og lokale fællesskaber.
Kerteminde Kommune søgte i samarbejde med Ældre Sagen en ansøgning som
Ældreministeriet bevilgede 1 mio. kr. på baggrund af. Midlerne skal anvendes i perioden 1/131/12 2026. Projektet er forankret under Chef for Ældre og Sundhed Susanne Buch. En
styregruppe med kommunale repræsentanter og Ældre Sagen sikrer fremdrift og opfølgning.
Projektet Det gode ældreliv i Kerteminde Kommune gennemføres i fire faser med mål og
aktiviteter, der sikrer fremdrift og lokal forandring.
- Planlægningsfase (jan.-mar. 2026): Der gennemføres en kortlægning af lokale behov og
eksisterende tilbud for ældre. Projektleder ansættes, og der udarbejdes en plan for
kompetenceudvikling og kommunikation. Dialog med borgere, pårørende og frivillige danner
grundlag for en behovsanalyse og en social vejviser, som skal guide den videre indsats.
Indsatsområder prioriteres i samarbejde med lokale aktører.
- Interventionsfase (apr.-nov. 2026): Tre lokalområder udvælges. Her etableres lokale
dialogfora med bred repræsentation fra civilsamfundet, boligforeninger, kirker og kommunen.
Der afholdes månedlige møder med fokus på koordinering, idéudvikling og erfaringsudveksling.
Samarbejdsaftaler indgås, og konkrete indsatser som fx fællesskabsaktiviteter udvikles og
afprøves.
- Justering og videreudvikling: Erfaringer fra pilotprojekterne analyseres og omsættes til
forbedrede samarbejdsmodeller. Workshops med aktører bidrager til justering og tilpasning, og
der udarbejdes vejledninger og materialer med henblik på skalering til flere lokalområder.
- Kompetenceudvikling og vidensdeling: AMU-kursus for ledere og medarbejdere gennemføres
og et hjælperedskab udvikles. To timers undervisning af 230 frontmedarbejdere.
- Målet er at styrke samarbejdskompetencer og skabe fælles forståelse for roller og ansvar i
samspillet med civilsamfundet.
- Kommunikation og formidling: Projektet formidles løbende via lokale og sociale medier samt
nyhedsbreve. De gode historier skaber opbakning og inspirerer til deltagelse.
- Evaluering (dec. 2026): Projektet afsluttes med en evalueringsrapport og plan for
implementering og videreførelse af de udviklede modeller.
Status på projektet juni 2026.
Januar-marts 2026: Analyse af hvilke lokalområder, der har størst behov for facilitering af nye
lokale fællesskaber. Indsamling af data hos medarbejdere, Ældre Sagens frivillige, andre
frivillige foreninger samt præster. De fire områder, der blev valgt ud fra analysen er: Rynkeby
og omegn (Hundslev, Skovhuse, Brabæk og Urup), Solbakken og Rosendalen (Munkebo),
Møllevej (Kerteminde), Hindsholm (Mesinge, Dalby, Viby, Martofte m.fl.)
Rynkeby og omegn:
Der blev 4. juni afholdt et dialogmøde, hvor 50 deltagere besluttede, hvilke fællesskaber, de
ønsker. Nyt borgermøde blev afholdt 17. juni, hvor 25 borgere arbejdede videre med idéer til
nye fællesskaber. Der blev nedsat to arbejdsgrupper, der arbejder videre med en
fællesskabscafé og et udendørs fysisk aktivt fællesskab.
Mål: At få erfaring med at facilitere en åben proces, hvor borgerne selv definerer indholdet af
fællesskabet.
Rosenbakken og Solbakken:
Der blev i samarbejde med bosætningskonsulenten fra AB boligforening, Lindøhusene og
kantinen på Fayard holdt et møde for 21 deltagere med fokus på Fællesspisning hver fredag.
Mål: At få erfaring med at facilitere et forudbestemt fællesskab.
Møllevej:
I uge 27 og i samarbejde med Boligforeningen FynBo og bestyrelsen af kommunens
ældreboliger skal drøftes hvilke fællesskaber, der er behov for i den nyetablerede
Samlingsstue på Møllevej.
Mål: At få er faring med at støtte op og øge kendskabet til et fællesskab, der er iværksat.
Hindsholm (Mesinge, Dalby, Viby, Martofte m.fl.):
Mål: at få erfaring med samarbejde på tværs af generationer og facilitering af pop up
fællesskaber.
I samarbejde med lærere i 6.,7. og 8. årgang på Hindsholmskolen afvikles i septembernovember et forløb "Pennevenner", hvor "lokale postbude" kører rundt for at hente og aflevere
breve. Pennevenner rekrutteres via hjemmeplejen, præster og lokalrådenes kendskab til ældre
i landsbyerne.
Evaluering
I efteråret 2026 afvikles brugerrettede fokusgruppeinterview.
Kortlægning af eksisterende fællesskaber og foreninger
Der er, i samarbejde med Ældre Sagen Munkebo/Langeskov, opdateret en oversigt over
eksisterende fællesskaber og foreninger.
Uddannelse af fælleskabsambassadører
25 medarbejdere fra Ældre og Sundhed uddannes på to dags AMU kursus i september som
fælleskabsambassadører.
Fællesskabsambassadørerne skal fungere som lokal drivkraft og bindeled mellem egen
afdeling, pårørende, lokalsamfund og civilsamfund med henblik på at styrke borgernes
muligheder for deltagelse i meningsfulde fællesskaber. Ambassadørerne skal i egen
afdeling bidrage til videndeling, udvikling og forankring af samarbejder på tværs af
organisationen samt omsætter fælles initiativer og erfaringer til lokal praksis.
Økonomiske konsekvenser/finansiering
Kerteminde Kommune modtager 1 mio. kr. i fire rater i 2026, der primært er målrettet løn til
projektmedarbejder, undervisning og frikøb af frontmedarbejdere.
Lovgrundlag
Ældrelovens Kapitel 3 om Civilsamfund og lokale fællesskaber
§ 7. Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger
på ældreområdet. Rammerne for samarbejdet fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse.
Høring
Ingen
Politikker og strategier
Kerteminde Kommunes Fællesskabsvision
Punktet afgøres i
Ældre-, Handicap-, Psykiatri- og Sundhedsudvalget
Indstilling: Direktionen indstiller at
udvalget tager orienteringen til efterretning.
Aktuel beslutning på Ældre-, Handicap-, Psykiatri- og Sundhedsudvalget 2026-2029
Orientering taget til efterretning
Kilde: Kerteminde Kommune, Ældre-, Handicap-, Psykiatri- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.