Kerteminde
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Behandlet 10. august, Plan-, Teknik- og Bosætningsudvalget, Kerteminde

Fremtidens vinteropbevaringsplads ved Kerteminde Marina

Den fortsatte udvikling af Kerteminde Marina og området ved Marinaen sker på baggrund af Helhedsplan for Kerteminde Marina (Pkt. 468 - Byrådet d. 29. august 2024).

Byggeri og lokalplaner

Kort fortalt

Hvem
Plan-, Teknik- og Bosætningsudvalget, Kerteminde Kommune
Hvornår
Mandag 10. august 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Med udgangspunkt i Helhedsplanen for Kerteminde Marina udvikles marinaen i perioden 20252027 under overskriften "Fremtidens Marina - midt i Danmark". Projektet er støttet af EU og
erhvervsfremmemidler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses pulje til udvikling af
turismeområder.

Gennem realiseringen af Masterplanen for Havneudvikling er vinteropbevaringspladsen blevet
indskrænket med mere end 1/5 areal. Netto og en del af busterminalen ligger på arealer, der
tidligere blev benyttet til vinteropbevaring. Desuden blev Kerteminde Marinas hal til opbevaring
og værkstedsfaciliteter fjernet. Udover at arealet er reduceret, er der store udfordringer med
afvandingsproblemer på pladsen, så dele af pladsen ikke kan anvendes til vinteropbevaring i
sin nuværende tilstand. Der er et stort pres på arealerne og der er behov for at optimere
pladsen. Pladsen anvendes primært til vinteropbevaring af både i perioden oktober/november 1. juni.

I sommerperioden fra 1. juni - oktober kan pladsen aktiveres til andre funktioner, eksempelvis
parkering. Samtidig er pladsen central og udgør et bindeled mellem Kerteminde by og
Kerteminde Marina. Pladsens centrale beliggenhed gør den desuden til et vigtigt ankomstpunkt
i Kerteminde by, uanset om man kommer i bil ad Martin Kolds Vej eller som sejler til Marinaen.

Pladsens udformning skal derfor understøtte potentialet i den centrale beliggenhed og ankomst

for byens gæster, turister og borgere hvor der, særligt i sommerperioden, er et stort behov for
parkering. Inden for 400 - 500 m. fra pladsen nås handel i Langegade, Fjord og Bælt,
Nordstranden og Marinaen. Ved at forbedre parkeringsforholdene i
sommerperioden understreges dette ankomstpunkt. Desuden gives der mulighed for parkering
til enkelte busser.

Udover parkering understøtter pladsens centrale beliggenhed i dag forskellige
foreningsaktiviteter. Særligt aktiviteter i Kerteminde Sejlklub, men der er også potentiale for
andre funktioner, aktiviteter og events i området. D. 3. juni blev der afholdt en workshop, hvor
Kerteminde Cityforening, erhvervsdrivende og foreninger ved Marinaen var inviteret (se bilag
med opsamling fra workshop).

Opsamling fra denne workhop viste følgende:

Der er stor interesse for at gentænke vinteropbevaringspladsens funktion og de
omkringliggende arealer i sommersæsonen
Arealet har interesse og betydning for mange forskellige aktørgrupper, og skal kunne
understøtte flere funktioner på tværs af sæson, event og hverdag
Udvikling af pladsen skal balanceres mellem de mange behov og ønsker
Stor opbakning fra aktører og interessenter til sameksistens og udvikling af området med
respekt for hinandens ønsker
Et centralt tema på workshoppen var at pladsen skal udvikles, så den gavner de daglige
brugere og byens borgere, samtidig med at både turister, unge og eksisterende aktiviter kan
have plads og sameksistere.

Vedhæftede opsamling fra workshoppen uddyber ovenstående og hvilke forslag til aktiviteter
der kan arbejdes videre med og indtænkes i gentænkning af området. En enkelt funktion, der
skal fremhæves er et forslag om at flytte de autocamperpladser, der ligger nærmest marinaen
til vinteropbevaringspladsens områder. Formålet med denne flytning vil være at frigøre noget af
autocamper området, langs promenaden, til rekreative fællesarealer og grønt område.

De konkrete tiltag, der er iværksat og iværksættes inden vinteropbevaringspladsen igen skal
kunne rumme vinteropbevaring af både, er følgende:
Beplantninger er fjernet længst mod Martin Kolds Vej, samt i den vestlige ende af
området.
Bløde områder og områder hvor der har været beplantning, er udskiftet og fyldt op med
stabil grus. Hele arealet er nu kørefast.

Der er etableret en prøvebrønd til en flytbar Beas stander (forsyningsstander, der giver
kunder mulighed for at hente el og vand 24/7), for at teste dette. Formålet med at
etablere flytbare Beas standere er, at de kan fjernes midlertidigt hvis de er
begrænsende for aktiviteter. Dette understøtter multifunktionaliteten på pladsen.

Kommende tiltag er følgende:
Der etableres afvanding af området for at løse udfordringer med vand og bløde områder
på pladsen.
Hegn ud mod Hindsholmvej flyttes ca. 1,5 m. tilbage. JIM Søferies areal tilpasses til det
areal, der er indgået aftale om.
På det frigjorte areal mellem Hindsholmvej og vinteropbevaringspladsen etableres
beplantning og træer.
Der etableres direkte vejadgang til sommerparkeringen fra Martin Koldsvej, så det bliver
nemmere adgang til sommerparkeringen.
Vinteropbevaring- /sommerparkeringen afgrænses ud mod Martin Koldsvej af en
sammenhængende beplantning og træer.
Der lægges belægningssten på arealet mellem Martin Koldsvej og den interne vej. Ppladser markeres på en del af området, for en bedre udnyttelse og tydeliggørelse af
parkering.
Areal med belægningssten udvides nord for den interne vej på arealet længst ud mod
Hindsholmvej. Resten af arealet bevares med den nuværende grusbelægning.

Eksisterende vand og el-punkter bevares, mens nogle få flyttes. Nogle etableres med flytbare
standere og med mulighed for at nedtage, i forbindelse med aktiviteter på pladsen om
sommeren. Samtidig kan de også tilbydes i forbindelse med aktiviteter på pladsen om
sommeren.

De forskellige tiltag udføres, så det kan udføres samtidig med at pladsen opretholder sin
funktion som parkering og vinteropbevaring. Tiltagene udføres derfor i løbet af sensommeren
og efteråret. De resterende tiltag udføres til foråret, når vinteropbevaringspladsen igen er
frigjort for både.

Efter renoveringen vil vinteropbevaringspladsen fremstå som en stor sammenhængende plads.
Som afgræsning og ledelinje mellem havn og by vil de grønne beplantninger langs
Hindsholmvej og Martin Kolds Vej bidrage til at bryde de store flader. Pladsen vil dermed være
multifunktionel, fleksibel og kunne indrettes til de konkrete behov og situationer. Den videre
proces og planer for detailindretning af området, herunder hvad der kræves af flytbare

elementer til ruminddeling mv. drøftes videre med de relevante aktører og foreninger.

Økonomiske konsekvenser/finansiering
De tre udviklingsprojekter på Kerteminde Marina 2025-2027 har et samlet budget på 27,9
mio. kr., hvoraf 15,4 mio. kr. er EU-støtte og Erhvervsfremmemidler.
Udgifter til projektering og anlæg af vinteropbevaringspladsen udgør 8,4 mio. kr. Midlerne er
afsat i 2026 og 2027.

Lovgrundlag
Ingen.

Høring
Der er afholdt en workshop d. 3. juni, hvor foreninger og erhvervsdrivende omkring Kerteminde
Marina blev inviteret.
Workshoppen følges op af dialogmøder og i forbindelse med delprojekt 3, der iværksættes i
Projektet Havnebyen og de adskilte bymidter indgår i projektet og bidrager til viden om
mulighederne (Pkt. 583 - Plan- og Teknikudvalge d. 2. sept. 2025)

Politikker og strategier
Masterplan Havneudvikling Kerteminde (2018) samt tillæg (2020)
Helhedsplan for Kerteminde Marina (2024)

Punktet afgøres i
Plan-, Teknik- og Bosætningsudvalget.

Indstilling: Direktionen indstiller at
Orienteringen tages til efterretning

Aktuel beslutning på Plan-, Teknik- og Bosætningsudvalget 2026-2029 10-08-2026
Orientering taget til efterretning.
Udvalget beder om, at der til det næstkommende møde forberedes en sag om status på
økonomien i det samlede projekt samt lokalplansrammerne for området i forhold til afvikling af
arrangementer.

Kilde: Kerteminde Kommune, Plan-, Teknik- og Bosætningsudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.