Beboerundersøgelse på plejehjem

Sagsfremstilling

Kerteminde Kommune har i både 2025 og 2026 gennemført 50 interviews med plejehjemsbeboere. Det
svarer til ca. 20 % af kommunens samlede antal plejehjemspladser. I 2025 deltog Lindhøj, Troelskær,
Birkelund og Fjordly plejehjem. I 2026 deltog også det nye Plejehjem Dalsbo. Interviewene er derfor fordelt
forskelligt mellem plejehjemmene i de to år.
Undersøgelsen omfatter ti spørgsmål og mulighed for, at beboerne kan uddybe deres svar. Den samlede
tilfredshed er 3,98 ud af 5 i 2026 mod 4,40 i 2025. Ser man alene på de plejehjem, der deltog begge år, er
gennemsnittet ca. 4,03 i 2026 mod 4,40 i 2025. Forskellene skal fortolkes med forsigtighed, da det ikke
nødvendigvis er de samme beboere, der er interviewet.
Resultaterne viser blandt andet:
Respekt fra personalet: 98 % positive svar i 2026 mod 100 % i 2025.
Hjælp i hverdagen: 96 % positive svar i 2026 mod 98 % i 2025.
Tryghed: 100 % positive svar i 2026 mod 98 % i 2025.
Faste medarbejdere: 72 % positive svar i 2026 mod 86 % i 2025.
Aktiviteter og samvær: 52 % positive svar i 2026 mod 68 % i 2025.
Mad og måltider: 84 % positive svar i begge år.
De uddybende bemærkninger viser, at god individuel pleje og omsorg ikke nødvendigvis er det samme som
et godt socialt hverdagsliv. Nogle beboere savner spontane samtaler, samvær og hjælp til at skabe relationer
til andre beboere. Andre fortæller om fællesskaber, de selv har været med til at skabe. Beboerne lægger
desuden vægt på at bevare egne vaner og indflydelse på deres hverdag, så plejehjemmet opleves som
deres hjem.
De uddybende bemærkninger peger desuden på, at et meningsfuldt hverdagsliv ikke kun handler om
aktiviteter og socialt samvær, men også om muligheden for selv at bidrage. Nogle beboere fortæller, at de
gerne vil hjælpe med små praktiske gøremål, men ikke længere oplever at få mulighed for det. Andre
beskriver en følelse af at være unyttige. Beboerne fortæller om, at de har brug for at have betydning for
andre.

Relationen til medarbejderne handler ifølge bemærkningerne både om genkendelige medarbejdere og om
nærvær, kendskab til den enkelte og tid til uformel kontakt. På madområdet er tilfredsheden samlet set
uændret, men beboerne har forskellige ønsker til eksempelvis valgmuligheder, aftensmad og måltidernes
sociale rammer.
Resultaterne peger samlet på at den gode individuelle pleje og omsorg fastholdes, samtidig med at der
fortælle om øget behov for et meningsfuldt hverdagsliv, sociale relationer og muligheden for at være en aktiv
og betydningsfuld del af fællesskabet.
Metodisk bemærkes, at interviewene bygger både på selvtilmelding og supplerende udvælgelse blandt
beboere, der kunne deltage. Undersøgelsen er derfor ikke repræsentativ for samtlige beboere, og
årsændringerne kan ikke i sig selv dokumentere ændringer i kvaliteten. Undersøgelsen giver imidlertid et
indblik i beboernes oplevelser af hverdagen på plejehjemmene og viser mønstre, styrker og
opmærksomhedspunkter, som kan danne grundlag for dialog, refleksion og målrettet kvalitetsudvikling.
Antropolog Christina Pawsø deltager i punktet.

Økonomiske konsekvenser/finansiering
Ingen

Lovgrundlag
Ældreloven

Høring
Christina Pawsø præsenterer undersøgelsens resultater på Seniorrådets møde 19. november.

Politikker og strategier
Værdighedspolitikken

Punktet afgøres i
Ældre-, Handicap-, Psykiatri- og Sundhedsudvalget

Indstilling: Direktionen indstiller at
udvalget tager orienteringen til efterretning.