På dagsordenen 4. november, Kultur-, Fritid- og Frivillighedsudvalget, Kerteminde
Puljeansøgninger november 2026
Kultur-, Fritid- og Frivillighedsudvalget skal behandle indkomne ansøgninger til Kultur- og Fritidspuljen. Retningslinjer for Kultur- og Fritidspuljen samt ansøgninger er vedhæftet som bilag. Kerteminde Kommunes Kultur, Fritids og Idrætspolitik er vedhæftet som bilag.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur-, Fritid- og Frivillighedsudvalget, Kerteminde Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på kerteminde.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Ansøgning 1
Ansøger:
Rynkeby Forsamlingshus
Ansøgningsbeløb:
Underskudsgaranti - 14.500 kr.
Hvad søges der til:
Støtte til afvikling af "Fredagsfest"
Projektbeskrivelse:
Rynkeby Forsamlingshus har ansøgt om støtte til afholdelse af en fredagsfest med
fællesspisning, dans og musik ved Johnny Madsen Jam den 5. marts 2027.
Formålet med arrangementet er at styrke fællesskabet i Rynkeby og omegn ved at samle
borgere på tværs af generationer, skabe et socialt samlingspunkt i forsamlingshuset og give
nye tilflyttere mulighed for at indgå i lokale fællesskaber. Et eventuelt overskud ønskes anvendt
til forbedringer af forsamlingshuset.
Der er fremsendt et samlet budget for arrangementet med forventede udgifter på 29.625 kr. og
forventede indtægter på 31.000 kr., hvilket giver et forventet overskud på 1.375 kr. Foreningen
søger om en underskudsgaranti på 14.500 kr., svarende til honoraret til Johnny Madsen Jam.
Denne garanti vil sikre, at arrangementet kan gennemføres, selv hvis billetsalget ikke lever op
til forventningerne. Det forventes, at arrangementet balancerer økonomisk, men foreningen
ønsker at minimere risikoen for tab.
Alle praktiske opgaver i forbindelse med arrangementet udføres af frivillige.
Ansøgning 2
Ansøger:
KFUM Spejderne Langeskov
Ansøgningsbeløb:
Tilskud - 5.000 kr.
Hvad søges der til:
Støtte til markedsføring af julemarked
Projektbeskrivelse:
KFUM Spejderne i Langeskov søger om 5.000 kr. fra Kultur- og Fritidspuljen til markedsføring
af et lokalt julemarked, som afholdes den 28. november 2026.
Julemarkedet har til formål at understøtte fællesskab, frivillighed og lokale aktiviteter i
Langeskov. Arrangementet er åbent for byens borgere, foreninger, skoleklasser og lokale
erhvervsdrivende. Formålet er blandt andet at skabe en fælles aktivitet i lokalområdet og give
lokale foreninger og skoleklasser mulighed for at synliggøre deres aktiviteter og indsamle
midler til egne formål.
KFUM Spejderne i Langeskov står for planlægning og gennemførelse af arrangementet ved
hjælp af frivillige kræfter. Programmet forventes blandt andet at omfatte boder med deltagelse
af lokale foreninger, skoleklasser og erhvervsdrivende samt forskellige aktiviteter for
besøgende.
Et eventuelt tilskud på 5.000 kr. ønskes anvendt til markedsføring og synliggørelse af
julemarkedet, herunder indkøb af bannere. Foreningen oplyser, at udgiften til fem bannere
overstiger det ansøgte beløb, og at der derfor arbejdes på at finansiere de resterende udgifter
på anden vis. Det endelige budget for markedsføringen foreligger således ikke.
Supplerende oplysninger:
Af ansøgningen fremgår det at der vil være udgifter til forplejning. Foreningen er blevet oplyst
om, at Kultur- og Fritidspuljen ikke yder tilskud til forplejning og fødevarer, herunder råvarer til
egne salgsaktiviteter. Det ansøgte tilskud er derfor afgrænset til markedsføring af
arrangementet.
Økonomiske konsekvenser/finansiering
Der resterer 31.512 kr. i Kultur- og Fritidspuljen.
En bevilling til et arrangement i 2027 vil medføre en tilsvarende belastning af puljens budget for
Lovgrundlag
Kommunalfuldmagten.
Høring
Ikke høringspligtig.
Politikker og strategier
Kultur- Fritids- og Idrætspolitik
Vi afsætter ressourcer til at alle borgere og aktører kan arbejde sammen.
Punktet afgøres i
Kultur-, Fritid- og Frivillighedsudvalget
Indstilling: Direktionen indstiller at
Kultur-, Fritid- og Frivillighedsudvalget behandler indkomne ansøgninger.
Kilde: Kerteminde Kommune, Kultur-, Fritid- og Frivillighedsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.