På dagsordenen 5. november, Sundheds- og Omsorgsudvalget
Forslag til Sundheds- og Omsorgsudvalgets studietur i 2027
Sundheds- og Omsorgsudvalget (SUND) skal med denne indstilling drøfte mulige destinationer og overordnede faglige temaer for udvalgets lange studietur i 2027.
Kort fortalt
- Forslaget
- Sundheds- og Omsorgsudvalget beslutter, om udvalgets studietur 2027 skal gå til Japan, Holland eller England.
- Hvem
- Sundheds- og Omsorgsudvalget
- Hvornår
- Torsdag 5. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
- Næste skridt
- På baggrund af udvalgets drøftelse arbejder forvaltningen videre med planlægning af studieturen. Udvalget forelægges forslag til program samt budgetoverslag i god tid før afviklingen af studieturen i uge 39 i 2027.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på kk.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
• at Sundheds- og Omsorgsudvalget beslutter, om udvalgets studietur 2027 skal gå til Japan, Holland eller England.
Problemstilling
SUND besluttede på udvalgsmødet den 6. februar 2026, at udvalget i 2027 gennemfører en længere studietur med en varighed på ca. fire-fem overnatninger.
Studieturen tager udgangspunkt i en fælles udfordring for sundheds- og omsorgsområdet: En aldrende befolkning og et stigende behov for sundheds- og omsorgsydelser. Et gennemgående tema for studieturen er derfor, hvordan kommuner og andre aktører kan imødekomme denne udvikling og samtidig sikre kvalitet, sammenhæng og bæredygtighed i sundheds- og omsorgsindsatserne.
Det kan bl.a. ske gennem nye måder at organisere og tilrettelægge indsatserne på, forebyggelse, samarbejde på tværs af sektorer og anvendelse af nye teknologiske løsninger. De tre mulige destinationer – Japan, Holland og England – giver forskellige internationale perspektiver på, hvordan sundheds- og omsorgsområdet kan udvikles i mødet med en aldrende befolkning og et stigende behov for ydelser.
Studieturen skal herudover give perspektiver på, hvordan andre lande og byer arbejder med bl.a. rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, sammenhængende borgerforløb, forebyggelse og rehabilitering.
Løsning
På baggrund af tidligere drøftelser i udvalget har forvaltningen undersøgt følgende tre destinationer:
• Japan
• Holland
• England
De tre destinationer er beskrevet nærmere i inspirationskataloget, jf. bilag 1. Kataloget beskriver den politiske relevans og mulige faglige fokusområder for hvert land. Fælles for destinationerne er, at de kan give inspiration til, hvordan teknologi og nye løsninger kan anvendes til at imødekomme udfordringerne ved en aldrende befolkning.
Studieturen er planlagt til at blive afholdt i uge 39 i 2027. Forvaltningen vil melde de præcise afrejsedatoer ud, når der er truffet beslutning om destinationen.
Politisk handlerum
Udvalget har tidligere drøftet mulige destinationer og på baggrund af de drøftelser er der lagt op til at der træffes et valg mellem de tre foreslåede destinationer: Japan, Holland og England. Udvalget kan også foreslå/beslutte andre destinationer, såfremt der er et ønske om det. Udvalget kan desuden pege på konkrete faglige temaer, som ønskes prioriteret i det videre arbejde med planlægningen af studieturen.
Økonomi
Studieturen gennemføres inden for SUFs ramme. Udvalget forelægges et budgetoverslag, når destination og program for turen ligger mere fast.
Videre proces
På baggrund af udvalgets drøftelse arbejder forvaltningen videre med planlægning af studieturen.
Udvalget forelægges forslag til program samt budgetoverslag i god tid før afviklingen af studieturen i uge 39 i 2027.
Bilag
Kilde: Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.