Spring til indholdet
København
Skift kommune
KøbenhavnAlle kommuner

På dagsordenen 5. november, Sundheds- og Omsorgsudvalget

Godkendelse af handleplan mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser (2027-2030)

Den nuværende handleplan mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser udløber ved udgangen af 2026.

Kort fortalt

Hvem
Sundheds- og Omsorgsudvalget
Hvornår
Torsdag 5. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Næste skridt
Efter udvalgsgodkendelse fremsendes udvalgets beslutning til Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen, som forelægger en samlet sag med en opdateret handleplan og et høringsnotat for Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget den 7.12.2016.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på kk.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Sundheds-
og Omsorgsforvaltningen indstiller over for Sundheds- og Omsorgsudvalget,

• at
forvaltningens opdatering af det forvaltningsspecifikke afsnit i den
kommende handleplan mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser
på eget ressort (bilag 1) godkendes

• at
forvaltningens bidrag til et samlet høringsnotat (bilag 2) godkendes

• at
oversigt over indsatser på forvaltningens ressort, som gennemføres i 2027
under handleplanen tages til efterretning

• at
forslag til ikke-finansierede indsatser på forvaltningens ressort, der kan
indgå i et idékatalog under handleplanen godkendes

• at
orienteringen om årlig status tages til efterretning.

Problemstilling

Den
nuværende Handleplan mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser blev
vedtaget af Borgerrepræsentationen den 22. juni 2023 og udløber med udgangen af
2026. Det er Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen som har ansvaret for
handleplanen, med bidrag fra kommunens resterende forvaltninger.

Løsning

Ad
1 og 2) Forvaltningens opdatering af det forvaltningsspecifikke afsnit i den
kommende handleplan samt forvaltningens bidrag til et samlet høringsnotat

Med denne
sag forelægges et opdateret udkast til Københavns Kommunes handleplan mod
racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser 2027-2030.

Handleplanen
er udarbejdet af alle forvaltninger. Følgegruppen for den nuværende handleplan
mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser for 2023-2026, der består
af cirka 30 civilsamfundsorganisationer på området, har leveret input og givet
bemærkninger til den nye handleplan. Handleplanen har været i offentlig høring
fra den 20. maj – 28. juni 2026. Der er modtaget 19 høringssvar, som er vedlagt
som bilag 3 (samt offentliggjort på kk.dk).

Der er i
alt kommet 10 bemærkninger på udvalgets ressort. I bilag 2 fremgår
forvaltningens forslag til besvarelser til brug for et samlet høringsnotat.
Høringssvarene er i høj grad i tråd med de indsatser, der allerede er søsat på
området og rummet i udkastet, hvorfor forvaltningen ikke har lavet rettelser i
afsnittet tilknyttet Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Ad
3) Indsatser der gennemføres i 2027 under Sundheds- og Omsorgsudvalget

Handleplanen
vil få et bilag med indsatser, der gennemføres i det kommende år på hvert
forvaltningsområde. Sundheds- og Omsorgsforvaltningens indsatser tager
udgangspunkt i Handleplan for
Sundheds- og Omsorgsforvaltningens arbejde med minoritetsetniske ældre
(2025-2027), som udvalget afsatte ældrereformmidler til at udmønte
i 2025.

Det er
følgende indsatser:

• Udvidelse
af Etnisk Ressourceteam (1 mio. - varig)

Udvidelse
af Etnisk Ressourceteam, sådan at tilbuddet kan benyttes i endnu højere grad af
forvaltningens enheder.

• Kompetenceudvikling
af medarbejdere i Interkulturelle Kompetencer (1,5 mio. - varig)

Afholdelse
af kompetenceudvikling målrettet enheder på tværs af forvaltningen. Herunder
kurser i interkulturelle kompetencer og temaeftermiddage om relevante
emner.

• Udmøntning
af puljen for fællesskaber målrettet minoritetsetniske ældre (2 mio. -
varig)

Pulje,
der kan søges af fællesskaber for minoritetsetniske ældre, som ønsker at blive
etableret som seniorklub, samt af eksisterende seniorklubber som ønsker at få
flere minoritetsetniske ældre som medlemmer af deres seniorklub.

• Øget
information til minoritetsetniske ældre (0,5 mio. - varig)

Spredning
af information om ældretilbud til minoritetsetniske ældre, blandt andet gennem
udvikling af materiale målrettet borgergruppen samt samarbejde med
nøglepersoner på området om udbredelse af informationen.

• Aktiviteter
for minoritetsetniske ældre med demens (1,7 mio. – afprøvning 2027-2028)

Etablering
af et tværgående team, der skal understøtte aktiviteter for minoritetsetniske
ældre med demens på plejehjem på deres modersmål. Der er fokus på tre spor: 1)
meningsfulde aktiviteter og fællesskaber, 2) understøttelse af medarbejdere og
3) fællesskaber på tværs af plejehjem.

Ad 4)
Forslag til prioriterede indsatser til idékatalog under Sundheds- og
Omsorgsudvalget

I tillæg til
handleplanen vil der være et idékatalog med forslag til indsatser, som kan
besluttes politisk og evt. søges finansiering til ved fremtidige
budgetforhandlinger.

Idekataloget består
af ideer fra henholdsvis en workshop med den nuværende handleplans følgegruppe
samt den offentlige høring. I alt fremgår 4 forslag til indsatser, som hører
under Sundheds og Omsorgsudvalgets ressort. Tre af de foreslåede indsatser
vurderes til at være i tråd med allerede søsatte indsatser og er derfor dækket
ind af det eksisterende arbejde. Men da minoritetsetniske ældres livsvilkår er
et underbelyst emne, vurderer forvaltningen, at der er behov for flere analyser
på dette område for bedre at kunne kvalificere det fremtidige arbejde. Sundheds-
og Omsorgsforvaltningens fjerde forslag er derfor, at følgende indsats indgår i
handleplanens idékatalog:

• Undersøgelse
af lige adgang til kommunale sundhedstilbud
Undersøgelse af minoritetsetniske ældres oplevelse af
adgang til, og lighed i, kommunale sundhedstilbud samt bud på mulige
forbedringer (ide fra følgegruppe).

Ad
5) Orientering om årlig status

Borgerrepræsentationen
forelægges årligt en status på igangværende indsatser samt opdateret bilag med
indsatser der gennemføres i det kommende år. Orienteringen udarbejdes af
Beskæftigelses, - Integrations- og Erhvervsforvaltningen med inddragelse af
alle øvrige forvaltninger.

Politisk handlerum

Udvalget
kan foreslå ændringer til handleplanen på udvalgets ressort. Udvalget kan
ligeledes bestille budgetnotater til finansiering af indsatser under
handleplanen.

Økonomi

Indstillingen
har ingen økonomiske konsekvenser i sig selv.

Videre proces

Efter
udvalgsgodkendelse fremsendes udvalgets beslutning til Beskæftigelses-, Integrations-
og Erhvervsforvaltningen, som forelægger en samlet sag med en opdateret
handleplan og et høringsnotat for Beskæftigelses-, Integrations- og
Erhvervsudvalget den 7.12.2016. Efter godkendelse i Beskæftigelses-,
Integrations- og Erhvervsudvalget forelægges for Borgerrepræsentationen til
endelig godkendelse den 17.12.2026.

Bilag

Kilde: Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.