Spring til indholdet
København
Skift kommune
KøbenhavnAlle kommuner

På dagsordenen 5. november, Sundheds- og Omsorgsudvalget

Medlemsforslag om at sende en påmindelse til plejehjem mv., om at Mad- og Måltidsstrategien ikke er krav

Sundheds- og Omsorgsudvalget pålægger Sundheds- og Omsorgsforvaltningen at sende en påmindelse til kommunens plejehjem og madleverandører på ældreområdet om, at Mad- og Måltidsstrategiens mål ikke er krav, samt at borgerne selvfølgelig på fødselsdage og andre mærkedage, hvis muligt, kan få imødekommet deres madønske, også hvis der er ønske om en bøf.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Sundheds- og Omsorgsudvalget
Hvornår
Torsdag 5. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på kk.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Motivering

Der har de sidste par uger været en del debat om mad- og måltidsstrategien som følge af, at foreningen Skattebetalerne har delt den ærgerlige historie om, at noget af vores personale har afvist plejehjemsbeboere i deres ønske om at få en bøf på deres fødselsdag.

I BDO’s evaluering skriver de nederst i højre side på side 34, at “Nogle køkkener oplever, at kravet om medbestemmelse i Ældreloven ofte kolliderer med Mad- og Måltidsstrategien. Flere steder må beboernes fødselsdagsønsker om oksekød afvises som følge af hensyn til CO2-regnskabet, hvilket skaber undring og ærgrelse fra beboerne og pårørende.”

Det er åbenlyst urimeligt. Derfor vil vi gerne fra forslagsstillernes side af gøre det helt klart, at man ikke skal afvise ønsker om at få en bøf på sin fødselsdag (eller andre mærkedage) af politiske grunde. Dertil vil vi gerne igen forsøge af opklare den misforståelse som desværre hersker blandt en del af vores medarbejdere om, at strategiens mål opfattes som krav.

Kilde: Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 17. Læs den originale sag hos kommunen.