Spring til indholdet
København
Skift kommune
KøbenhavnAlle kommuner

På dagsordenen 9. november, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget

Donation af københavnerbænke til den danske ambassade i USA

Klima-, Miljø- og Teknikborgmesteren modtog den 24. september 2026 en henvendelse fra den danske ambassade i USA. Ambassadens anmoder om, at kommunen donerer 2-4 københavnerbænke foran ambassaden for at skabe et lille byrum.

Kort fortalt

Hvem
Klima-, Miljø- og TeknikudvalgetGår videre til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
Hvornår
Mandag 9. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Næste skridt
Hvis Borgerrepræsentationen godkender indstillingen, vil Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen donere bænkene. Forvaltningen vil forud for donationen sikre sig, at København bliver omtalt i forbindelse med donationen.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 9. november 2026. Du finder dem på kk.dk.

Sagens vej

  1. 9. novemberKlima-, Miljø- og TeknikudvalgetPå dagsordenen
  2. SenereØkonomiudvalgetAfventer
  3. SenereBorgerrepræsentationenAfventer
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Klima-,
Miljø- og Teknikforvaltningen indstiller, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget
over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

• at
fire københavnerbænke doneres til den danske ambassade i USA, jf.
løsningsafsnittet.

Problemstilling

Klima-,
Miljø- og Teknikborgmesteren modtog den 24. september 2026 en henvendelse fra
den danske ambassade i USA. Ambassadens anmoder om, at kommunen donerer 2-4
københavnerbænke foran ambassaden for at skabe et lille byrum. Ambassaden er
interesseret i at sætte et klarere dansk aftryk på ambassadens udeareal i
Washington. Som modydelse for donationen vil Københavns Kommune blive fremhævet
som donor.

Det er
Borgerrepræsentationen, der skal beslutte om Københavns Kommune vil yde
donationen på samme måde som ved modtagelse af donationer og gaver til
kommunen.

Løsning

Den
danske ambassade ønsker at modtage bænkene for at understøtte ambassadens
arbejde med at formidle fortællingen om Danmark og København. Bænkene vil ikke
blot forskønne ambassadens område, men også fungere som et konkret symbol på
dansk kultur og den høje prioritering af fællesskab og tilgængelighed, som
kendetegner København. Med donationen bringes konkrete elementer fra Københavns
byliv ind i ambassadens rammer. De københavnske bænke er mere end blot
siddepladser – de repræsenterer byens fokus på livskvalitet og sociale
mødesteder.

Den
klassiske københavnerbænk er et eksempel på universelt design af
byrumsinventar. Københavnerbænken er designet med ryglæn og armlæn, så den
giver støtte både når man skal sætte sig og rejse sig, samtidig med at den
sikrer at der er støtte i ryggen, når man sidder på den. Bænkens sæde og ryglæn
er udformet i farvet, mørkegrønt træ. Dens enkle udtryk og udformning gør den
let aflæselige for brugerne, som et entydigt opholds- og siddeelement.

Donationen
kan gøre København mere synlig internationalt og ambassadens besøgende og
samarbejdspartnere får mulighed for at opleve et stykke af København i praksis,
hvilket styrker fortællingen om hovedstaden som et internationalt forbillede
inden for byrum og fortællingen om dansk kultur.

Juridisk
vurdering, jf. bilag 2
Kommunen har ikke fastsat retningslinjer for donationer. Forvaltningen har
derfor på baggrund af henvendelsen undersøgt de juridiske muligheder for at
imødekomme ønsket om donation af kommunalt byudstyr.

Ifølge
forvaltningens juridiske vurdering er der hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne
til, at Københavns Kommune kan donere et mindre antal københavner bænke, her
2-4, til den danske ambassade i Washington. Kommunen har en lovlig kommunal
interesse i at yde støtten, idet der er tale om støtte til tiltag, som kan være
med til at brande København og fremme kendskabet til hovedstaden, både hvad
angår turisme og erhvervsliv, da bænkene placeres, som et byrum foran den
danske ambassade i hovedstaden i USA, og derved er med til at udbrede
kendskabet til Danmarks hovedstad internationalt. Dette er dog under
forudsætning af, at København får en tydelig branding, og dermed skaber synlighed
omkring hovedstaden. Det er derfor også et krav, at der fremgår skiltning, som
oplyser at bænkene er doneret af København, og at de er ikonisk byudstyr i
hovedstaden. Værdien af kommunens støtte skal stå mål med den værdi, som
kommunen får som følge af donationen.

Donationen
bliver markeret med messingskilte, der påmonteres bænkene. Der vil stå
tydeligt, at bænkene er doneret af Københavns Kommune. Forvaltningen står for
korte tekster, der dels introducerer bænken, dels versioneres til bænke, så der
kan præsenteres flere aspekter af værdien og kulturen i København. Ambassaden
står for indkøb og opsætning af skilte.

Politisk
handlerum

Det kan
vælges, at

• donere
færre eller flere bænke end indstillet af forvaltningen.

Hvis
indstillingen ikke godkendes, vil der ikke blive doneret bænke til den danske
ambassade i USA.

Økonomi

Klima-,
Miljø- og Teknikforvaltningen står for indkøb af københavnerbænke. Prisen med
kommunens indkøbsaftale er 8.450 kr. per bænke. Udgifterne til indkøb afholdes
inden for forvaltningens egen ramme. Ambassaden afholder
transportomkostningerne og omkostningerne vedr. skiltning.

Videre proces

Hvis
Borgerrepræsentationen godkender indstillingen, vil Klima-, Miljø- og
Teknikforvaltningen donere bænkene. Forvaltningen vil forud for donationen
sikre sig, at København bliver omtalt i forbindelse med donationen.

Bilag

Kilde: Københavns Kommune, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, dagsorden fra mødet mandag 9. november 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.