Besluttet 26. august, Kultur- og Idrætsrådet, Køge
Status på udviklingspuljen efter 1. ansøgningsrunde 2026
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at Kultur- og Idrætsrådet 1. tager status om udviklingspuljen efter 1. ansøgningsrunde i 2026 til efterretning. Baggrund og vurdering Den nye puljestruktur: Den nye puljestruktur på kultur-, idræts- og fritidsområdet trådte i kraft den 1. januar 2026.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur- og Idrætsrådet, Køge Kommune
- Hvornår
- Onsdag 26. august 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at Kultur- og Idrætsrådet
1. tager status om udviklingspuljen efter 1. ansøgningsrunde i 2026 til efterretning.
Baggrund og vurdering
Den nye puljestruktur:
Den nye puljestruktur på kultur-, idræts- og fritidsområdet trådte i kraft den 1. januar 2026.
Strukturen består af én udviklingspulje og to temapuljer med skiftende temaer.
Temaerne foreslås af foreningslivet på et dialogmøde, kvalificeres yderligere af Kultur- og
Idrætsrådet og besluttes endeligt af Kultur- og Idrætsudvalget.
Teampuljerne for 2026 omfatter:
Temapulje 1: fra drift til udvikling
Temapulje 2: frivillighed - fastholdelse og rekruttering.
Puljestrukturen er resultatet af en grundig og inddragende proces med fokus på
erfaringsopsamling. Der har været afholdt dialogmøder med foreninger og aftenskoler samt
gennemført fokusgruppeinterview med tidligere ansøgere – herunder foreninger, der tidligere
har fået afslag. Kultur- og Idrætsrådet har været inddraget i processen igennem hele forløbet.
Forslaget til den nye struktur er udarbejdet med bistand fra to eksterne konsulenter med stor
erfaring fra fondsverdenen og samarbejde med civilsamfundet.
Puljestrukturen er vedtaget ved Kultur- og Idrætsudvalgets møde den 31. marts 2025, og
temapuljerne er vedtaget ved Kultur- og Idrætsudvalgets møde den 2. juni 2025.
Status for udviklingspuljen efter 1. ansøgningsrunde 2026:
Den 1. ansøgningsrunde i udviklingspuljen havde frist 1. maj 2026. Der blev indsendt 32
ansøgninger med et samlet ansøgt beløb på 1,9 mio. kr. Budgetmæssigt var der afsat 567.000
kr. til 1. runde (halvdelen af det samlede udviklingspuljebudget). Det betød, at budgettet vil
kunne dække ca. 30 % af de modtagne ansøgninger ansøgte beløb.
Langt hovedparten af ansøgningerne har rummet gode og relevante idéer. De nye puljekriterier
synes generelt at være blevet positivt modtaget blandt ansøgerne. De støttede projekter
kendetegnes ved høj grad af udvikling, nye samarbejder og utraditionelle løsninger.
Der er givet tilsagn om støtte til 13 ansøgninger fordelt på foreninger for i alt ca. 694.900 kr.
Der henvises til bilaget for et overblik over de ansøgninger, som har modtaget støtte af
temapuljerne.
Det resterende budget er reserveret til 2. ansøgningsrunde for temapuljerne med frist i
september 2026.
De 32 indkomne ansøgninger er blevet prioriteret og vurderet ud fra puljens kriterier, og på
tværs af alle ansøgninger. I vurderingen er der lagt vægt på at understøtte så mange relevante
initiativer som muligt. Derfor er ansøgninger, hvor det har været muligt og relevant, forsøgt
imødekommet gennem andre af kommunens støttemuligheder, herunder midler til stadion og
udearealer eller kommunens øvrige tilskudsmuligheder til foreninger. Derfor er en række af de
givne afslag, hjulpet på anden vis.
På baggrund af den samlede prioritering af ansøgningerne og henvisning til andre
støttemuligheder afviger fordelingen af de støttede aktiviteter fra den oprindelige fordeling af
ansøgningerne.
Fordelingen blandt de 32 ansøgninger var 41% på kulturområdet, 34% på idrætsområdet, 22%
på fritidsområdet og 3% på det sociale område. Geografisk fordelte ansøgningerne sig med
47% i Køge, 16% i Borup, 9% i Ejby, Hastrup og Gørslev, 6% på flere lokaliteter og 3% i
Herfølge.
Blandt de støttede ansøgninger er 62% inden for kulturområdet, 23% inden for idrætsområdet
og 15% inden for fritidsområdet. Geografisk er de støttede foreninger fordelt med 69% i Køge
by, 15% i Ejby, 8% i Borup og 8% i Herfølge.
En af kravene for støtte er, at ansøgerne selv stiller med minimum 20% finansiering (enten
egne midler eller eksterne midler fra fonde eller sponsorater). Dette indebærer, at kommunen
maksimalt kan støtte med 80% af udgifterne for den ansøgte aktivitet. Den gennemsnitlige
støtteprocent var 48%, hvilket viser, at ansøgerne har været gode til at stille med anden
finansiering (52%).
Administrativt er puljevurderingen en omfattende opgave, fordi ansøgningerne spænder meget
bredt, og fordi både lovgivningsmæssige og andre forhold skal indgå i vurderingen. Samtidig er
puljekriterierne formuleret overordnet, hvilket giver et vist fortolkningsrum. Forvaltningen
prioriterer at være i dialog med de foreninger, som ønsker at søge støtte via puljerne.
Forvaltningen har således gennemført en række støttende foranstaltninger. Der er oprettet en
puljetelefon, hvor alle foreninger og andre ansøgere kan ringe for at få vejledning i forhold til
puljer, puljekriterier mv. Der har endvidere været afholdt to puljecafémøder for hele området og
specifikke møder med de kulturelle foreninger, webinarer og individuelle møder med de
foreninger, som efterspurgt dette.
Kultur- og Idrætsrådet har på mødet den 13. maj 2026 fået tilsvarende status for temapuljerne
efter 1. ansøgningsrunde.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune i forbindelse med orienteringen.
Beslutning
Taget til efterretning.
Kilde: Køge Kommune, Kultur- og Idrætsrådet, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.